Stort skjult rum er fundet i Keopspyramiden
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stort skjult rum er fundet i Keopspyramiden

Et nyt stort hulrum (The Big Void) er fundet over Det Store Galleri, der fører op til Kongekammeret. Data kan endnu ikke afgøre, om hulrummet hælder som vist på denne grafik, eller om det er horisontalt. (Grafik: ScanPyramids Mission).

Keopspyramiden i Egypten har stadig sine hemmeligheder. En af dem, i form af et hidtil ukendt stort hulrum, er nu fundet af tre forskergrupper uafhængigt af hinanden - to fra Japan og en fra Frankrig.

Forskergrupperne har alle været tilknyttet projektet Scan Pyramids, hvor man med ikke-destruktive metoder søger at vriste hemmelighederne ud af de 4.500 år gamle pyramider.

De har benyttet meget forskellige metoder, som dog alle hører under myon-radiografi.

Myoner er sagen

Projektet blev igangsat i 2015, og man fulgte i fodspor af den amerikanske fysiker og nobelprismodtager Luis Alvarez, der i 1970 i en artikel i Science på baggrund af brug af myon-detektorer konkluderede, at der ingen store skjulte rum findes i Kefrenpyramiden (Khafrepyramiden).

Myoner er elementarpartikler med kort levetid beslægtet med elektroner. De dannes, når kosmisk stråling rammer atmosfæren.

Emulsionsfilm for myoner blev placeret i Dronningekammeret af forskere fra Nagoya University i Japan. (Foto: ScanPyramids mission)

De bevæger sig næsten med lysets hastighed og ankommer typisk i antal af omkring 10.000 pr. kvadratmeter pr. minut.

I lighed med røntgenstråling kan myoner passere gennem materiale og bruges til billeddannelse. Ved at måle deres antal kan man skelne eksempelvis mellem luft og sten.

Forskere fra Nagoya University var de første til at installere en række emulsionsfillm, der kan detektere myoners baner i tre dimensioner. De første film blev placeret i Dronningekammeret i december 2015.

Med emulsionsfilmen kunne forskerne se de allerede kendte rum: Kongekammeret og Det Store Galleri. Men der dukkede også indikationer på et nyt stort hulrum op.

To andre forskergrupper blev inviteret til at bekræfte opdagelsen

Det fik folkene bag Scan Pyramids til i 2016 først at bede en anden japansk forskergruppe lave en tilsvarende myon-måling ved en helt anden form for udstyr og siden invitere en forskergruppe fra den franske atomenergikommission CEA, som kom med en helt tredje myondetektor, som tilmed blev placeret uden for pyramiden.

Her er det franske myonteleskop placeret foran Keopspyramidens nordside. (Foto: ScanPyramids mission)

I en online artikel fremlagt af Nature har forskerne nu beskrevet deres fælles anstrengelser om opdagelsen af det nye store rum.

ScanPyramids har tidligere oplyst om opdagelser af anomalier i form af små rum og korridorer, men den nye opdagelse er i særklasse.

Alle målinger bekræfter nemlig eksistensen af et stort hulrum over Det Store Galleri med en længde på over 30 meter og et tværsnit nogenlunde af samme form som Det Store Galleri, der har en højde på 8,6 meter og en bredde mellem 1,0 og 2,1 meter.

Myon-radiografi er ikke verdens mest præcise teknik, så det er ikke muligt at se, om dette hulrum har en indre struktur, hvor det eventuelt er opdelt i flere rum. Det er heller ikke endnu muligt at afgøre, om hulrummet har en hældning som Det Store Galleri, eller om det ligger horisontalt.

Det kan fortsatte målinger over længere tid være med til at afgøre, forklarede forskergruppen ved en lukket telefonkonference for pressen før offentliggørelsen af den videnskabelige artikel i Nature.

De uafklarede spørgsmål

Forskerne undgår bevidst at tale om et kammer på samme måde som Kongekammeret eller Dronningekammeret, men blot om et big void.

Der gør sig ikke officielt overvejelser omkring, hvad formålet med det skjulte hulrum er, eller om det måtte gemme på skatte.

»Vi er ingeniører og partikelfysikere og fremlægger data, som andre kan arbejder videre med,« understregede talsmanden, Mehdi Tayoubi fra HIP Institute i Paris, ved pressekonferencen.

Forskergruppen ser det som sin opgave med moderne videnskabelige og tekniske værktøjer at fremlægge data, som arkæologer og egyptologer kan gøre brug af for at komme nærmere på en opklaring af pyramidernes mysterier.

Mehdi Tayoubi gjorde dog gældende, at pyramiderne er designet og bygget til perfektion, så der er ingen som helst grund til at tro, at hulrummet skyldes en fejlkonstruktion eller er opstået ved et uheld.

Robotterne kan måske finde vej

Der er ingen konkrete planer endnu om at bore sig ind til hulrummet, da hele ideen med ScanPyramids-projektet netop har været at anvende ikke-destruktive metoder til at undersøge pyramiderne.

Gruppen indeholder dog forskere, som søger at udvikle minirobotter, der kan trænge gennem små kanaler af en bredde på kun tre centimeter bl.a. med henblik på at kunne undersøge gamle monumenter.

Jean-Baptiste Mouret fra Inria Nancy-Grand Est i Villers-lès-Nancy i Frankrig forklarede, at sådanne robotter eller miniaturedroner ikke i første omgang vil blive brugt til undersøge pyramiderne, men andre monumenter.

Denne video opsummerer opdagelsen af det store hulrum og viser nogle flotte optagelser fra pyramidens indre samt de videnskabelige værktøjer, der er benyttet.

Med 170/s*m2 myoner så må det da være muligt at danne sig et meget mere præcist billede af pyramiden på kort tid med bedre sensorer.
Man skulle tro en lille detector som i en accelerator ville kunne lave et skarpt billede af hele pyramiden på en måned.
Hvis hver partikels retning kan bestemmes.
Ved at placere den et par steder kan man lave stereo eller tomografi. Se alt.

  • 3
  • 0