Stort set intet fungerende dansk artilleri tilbage

22. oktober 2015 kl. 09:1483
Stort set intet fungerende dansk artilleri tilbage
Illustration: Hæren.
Kun mellem to og fire af forsvarets 24 haubitser er egnet til brug, og de har højst to års levetid igen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det danske forsvar har tæt på intet fungerende artilleri. Forsvaret råder på papiret over 24 haubitser, men kun seks af dem bliver i øjeblikket holdt operative og udelukkende ved at kannibalisere på dele fra de øvrige 18 haubitser. Og af de seks operationelle systemer er kun mellem to og fire reelt egnet til kamp.

Det fremgår af et svar til Folketinget fra forsvarsminister Peter Christensen (V), efter at forligskredsen bag det seneste forsvarsforlig tidligere på året annullerede indkøbet af nye artillerisystemer, der skulle afløse de hårdt prøvede haubitser fra 1965.

»Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI, red.) kan oplyse, at forsvaret i dag råder over 24 selvkørende haubits M/109A3 artilleripjecer, som frem til det nu annullerede udbud er holdt i drift med henblik på at opretholde hærens artillerimæssige ekspertise indtil anskaffelse af et nyt og tidssvarende artillerisystem,« skriver forsvarsministeren til Folketingets forsvarsudvalg.

»Af de 24 artilleripjecer holdes kun seks operative ved primært at kannibalisere (tage reservedele) fra de øvrige 18 artilleripjecer. Ud af de seks operative artilleripjecer er kun to til fire til rådighed på ethvert givet tidspunkt. Dette skyldes driftsforstyrrelser grundet slid og ælde,« skriver ministeren videre.

To års igen levetid igen

Som Ingeniøren skrev i går, tager forsvarsforligskredsen inden længe de første skridt i retning af at genoptage det omdiskuterede indkøb af nye artillerisystemer, som blev afbrudt i april.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og de få brugbare artillerisystemer i Oksbøl befinder sig da også på grænsen af deres levetid, vurderer FMI.

Læs også: Forsvarsminister: Vi skal snarest drøfte nyt artilleri

»Det er for nærværende Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses vurdering, at det er muligt at holde de operative pjecer kørende i op til to år, hvorefter særligt de specialdesignede reservedele ikke umiddelbart vil kunne fremskaffes,« skriver Peter Christensen til forsvarsudvalget.

Dermed bekræfter forsvarsministeren meldingen fra Hærens Kamp- og Ildstøttecenter, hvis officerer tidligere har udtalt sig om forsvarets manglende artilleri-kapacitet, efter at daværende forsvarsminister Carl Holst (V) i august forsikrede om, at forsvaret har artilleri-kapacitet.

»Ja, teknisk set har vi et artilleri i Danmark, men der er ikke tale om en operativ kapacitet. Vi har 3 stk. M109, som vi benytter for at opretholde et minimalt uddannelsesniveau, blandt andet for vores artilleri-observatører,« fortalte oberstløjtnant Søren G. Høst fra Hærens Kamp- og Ildstøttecenter således til forsvarsmediet Krigeren.dk i august.

83 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
84
18. januar 2016 kl. 23:35

Problemet med at købe nye artilleri-kanoner er, at de er håbløst gammeldags - og derfor farlige for civilbefolkningen - idet der går flere minutter fra skudafgivelse...........til granat-projektilet på 50 kg lander i målområdet - med en stor unøjagtighed, primært grundet skiftende vindretninger og skiftende vindhastigheder i de højder som artilleri-kanonerne sender granat-projektilet op i, over 25 km, for at få granat-projektilet ud på de 40km, som målet er fra artilleri-kanonen.

Desuden kan granat-projektilet ikke kaldes tilbage, efter skuddet er afgivet, f.eks. hvis der pludselig løber børn og civile ind i målområdet,eller hvis det pludselig kommanderes, at krigen er stoppet.

Derudover eksisterer der indtil flere andre nyere løsninger, hvor alle ovennævnte ulemper, ved artilleri-kanoner, er løst.

82
18. januar 2016 kl. 19:07

Problemet med at købe nye artilleri-kanoner er, at de er håbløst gammeldags - og derfor farlige for civilbefolkningen - idet der går flere minutter fra skudafgivelse...........til granat-projektilet på 50 kg lander i målområdet - med en stor unøjagtighed, primært grundet skiftende vindretninger og skiftende vindhastigheder i de højder som artilleri-kanonerne sender granat-projektilet op i, over 25 km, for at få granat-projektilet ud på de 40km, som målet er fra artilleri-kanonen.

Desuden kan granat-projektilet ikke kaldes tilbage, efter skuddet er afgivet, f.eks. hvis der pludselig løber børn og civile ind i målområdet,eller hvis det pludselig kommanderes, at krigen er stoppet.

Derudover eksisterer der indtil flere andre nyere løsninger, hvor alle ovennævnte ulemper, ved artilleri-kanoner, er løst.

81
18. januar 2016 kl. 10:17

Glimrende ide! Udlej flådestation Frederikshavn og flyvestation Aalborg på en 100-årig kontrakt. Da det er militært område gælder dansk civilret naturligvis ikke. Det gør ej heller dansk militærlov, da områderne er at betragte som ambassadeområde, altså udenlandsk territorium. Al rimelighed må kræve, at der skabes en korridor mellem flyvestationen og flådestationen på samme betingelser. Det er set før, fx. USA på Diego Garcia. Andre kunne nævnes...</p>
<p>Genialt. Vi sparer en masse penge, faktisk kan vi nok få en ret pæn lejeindtægt.</p>
<p>Men øh, hvad mon vennerne i NATO synes om denne forretning? Nå, skidt med det, vi har jo fået en ny bedste ven.</p>
<p>(sarkasmen er vel ikke til at overse?)

Det du foreslår, er netop det som vil medføre krig. Politikernes opgave er, at forhandle sig frem til løsninger som naboerne, herunder Nato, er tilfredse med. Men også løsninger, så vi ikke bliver angrebet af russerne, eller får terror i landet. Det kan være en kabale der skal gå op, og det er ikke altid nemt for politikkerne, at tage de rette beslutninger. Det betyder også, at vi ikke kan skippe alle våben - for det vil Nato sandsynligvis ikke acceptere.

Lande, som ikke har regeringer, der kan forhandle på folkets vejne, ender ofte i krig.

80
17. januar 2016 kl. 22:32

Al rimelighed må kræve, at der skabes en korridor mellem flyvestationen og flådestationen på samme betingelser. Det er set før, fx. USA på Diego Garcia. Andre kunne nævnes...

- der er vel ingen grund til at være så nøjeregnende!: Det er mere praktisk med et sammenhængende landområde, 'Nørrejyske Ø' fx., der areal- og befolkningsmæssigt kun svarer til ca. 1/6 af Krim...en sådan storsindet gestus ville sikkert glæde Herrn Putler oprigtigt, og måske endda bane vej for (delvis) genoptagelse af svineeksporten!

(et lille skvulp ekstra sarkasme, måske?)

79
17. januar 2016 kl. 22:25

Hvad sker der, hvis børn eller civile pludselig løber ind,
i målområdet ?

Artilleri bliver som regel kun indkaldt hvis man støder ind i velbevæbnede og/eller fortificerede modstandere og er i kamp med disse. De fleste civile har en udpræget tendens til at løbe væk fra sådanne positioner (dette gælder også for civile børn).

Overholder det FN's regler, vedrørende at man kun må afgive skud efter man har identificeret fjenden, med sikkerhed - således at børn og civile ikke kan rammes.

Jeg tror du har misforstået noget - Geneve konventionen siger ikke noget om at man ikke må skyde på en modstander hvis der er civile der kan blive ramt (gælder også for børn, civile eller ej).

M

77
17. januar 2016 kl. 21:19

Når man oplever en nytårsaften, kan man godt tvivle på hvad der mangler.

75
17. januar 2016 kl. 19:54

Ønsker en potentiel angriber f.eks. at kunne bosætte sig i landet, så giv lov til det, indenfor rimelighedens grænser. Ønsker de, at bruge farvandene, så giv mulighed for det, indenfor rimelighedens grænser.

Glimrende ide! Udlej flådestation Frederikshavn og flyvestation Aalborg på en 100-årig kontrakt. Da det er militært område gælder dansk civilret naturligvis ikke. Det gør ej heller dansk militærlov, da områderne er at betragte som ambassadeområde, altså udenlandsk territorium. Al rimelighed må kræve, at der skabes en korridor mellem flyvestationen og flådestationen på samme betingelser. Det er set før, fx. USA på Diego Garcia. Andre kunne nævnes...

Genialt. Vi sparer en masse penge, faktisk kan vi nok få en ret pæn lejeindtægt.

Men øh, hvad mon vennerne i NATO synes om denne forretning? Nå, skidt med det, vi har jo fået en ny bedste ven.

(sarkasmen er vel ikke til at overse?)

74
17. januar 2016 kl. 19:29

Jan, artillerikanonernes sigtemidler og personsikkerhedsforanstaltninger har ikke noget at gøre med soldater og droner, sådan som du skriver.

Artilleri-kanonernes skudrækkevidde er 40km, med 50kg granat-projektiler - som skydes op i over 30 km's højde.

Hvor lang tid går der fra skudafgivelse til målet rammes ?

Med hvilke unøjagtighed ?

Hvor stor betydning har de forskellige vindstyrker og retninger, på unøjagtigheden ?

Hvad sker der, hvis børn eller civile pludselig løber ind, i målområdet ?

Overholder det FN's regler, vedrørende at man kun må afgive skud efter man har identificeret fjenden, med sikkerhed - således at børn og civile ikke kan rammes.

73
17. januar 2016 kl. 19:10

Jeg tror jeg kender en, der drømmer om fri adgang til Atlanterhavet - isfrit.

Så udsteder vi et adgangsbevis for lad os sige de næste 20 år. Med krav, som "din ven" kan gå med til.

Kunsten er at undgå krig ved forhandling. Ønsker en potentiel angriber f.eks. at kunne bosætte sig i landet, så giv lov til det, indenfor rimelighedens grænser. Ønsker de, at bruge farvandene, så giv mulighed for det, indenfor rimelighedens grænser. Du har samtidigt en fordel i, at bedre kunne kontrollere og se dem.

72
17. januar 2016 kl. 18:46

Tænke, tænke, tænke... Krim, Syrien, Irak, Afghanistan, det meste af Kaukasus + det løse.</p>
<p>Jeg tror jeg kender en, der drømmer om fri adgang til Atlanterhavet - isfrit.

De har ikke et ordentligt styre, der kan tale på landets vegne, og føres forhandling med på befolkningens vegne.

Lande, der ikke har politikere der repræsenterer folket, og kan tale for folket, er dem der kommer i krig.

Vi kan takke politikerne for, at de styrer landet, så vi ikke kommer i krig. Det kræver, at de lever op til andre landes ønsker. Det er vigtigt at kunne samarbejde med landende omkring en, samt dem der har særlige interesser.

69
17. januar 2016 kl. 15:54

Jens, har den Danske Befolkning så ikke behov for de nye artilleri-kanoner ?

Jeg tror, at vi skal bruge så få ressourcer på forsvaret som muligt. Det vil sige, at USA og EU skal acceptere vores niveau. Formålet er alene, at USA/EU ikke skal invadere landet og overtage vores lovgivning. Vi har ikke behov for et stort forsvar, for hvilken interesse, har andre lande i at overtage landet? Stort set ingen, som de ikke på bedre vis kan klare uden at overtage landet. Det giver mindre modstand, at bare overtage politikerne. I dag kæmper man ikke med våben. Det giver ikke gevinst.

67
17. januar 2016 kl. 15:40

Og skal vi så lige blive enige om, at jævnt HELE resten af verden kæmpede mod ca. 20% af Hitlers tropper, mens russerne kæmpede med ca. 80% af de mest hardcore tropper!!!

Din fjendes fjende er din ven! Vestens hjælp, og navnlig da amerikanernes "Leand Lease" til den sovjetiske krigsmagt var slet ikke ubetydelig, selv om Stalin gjorde alt for at benægte den efter 1945! Se fx. https://rbth.com/business/2015/05/08/allies_gave_soviets_130_billion_under_lend-lease_45879.html

John Larsson

66
17. januar 2016 kl. 14:06

Sigtemidler, som rekognoscerer mål for artilleriet på to ben? Droner?

65
17. januar 2016 kl. 13:37

Hans, har du konkret kendskab til de trusselsvurderinger som det Danske Forsvar bygger sin planlægning af skudafgivelsen på, med artilleri-kanonerne ?

64
17. januar 2016 kl. 13:33

Jan, har du kendskab til de sigtemidler og personsikkerheds-foransraltninger det Danske Forsvar anvender, inden skudafgivelse med artilleri-kanonerne ?

63
17. januar 2016 kl. 13:30

Jens, har den Danske Befolkning så ikke behov for de nye artilleri-kanoner ?

61
17. januar 2016 kl. 09:19

Gætter på at der ikke er kendskab til håndteringen af skud-løsning? Hint: Der bruges ikke signalflag.

60
17. januar 2016 kl. 03:00

Ofte tænkes traditionelt, og der laves strategiske planer, hvor der antages et traditionelt angreb - men der sker en udvikling, også i den måde som der føres krige. I dag forventer vi ikke krige med sabel og sværd. Spørgsmålet er, hvordan krige føres i dag - og er traditionelle våben relevante ved moderne krig? Terror truslen er måske større end krigstruslen. Og vores computersystemer og samfund, er måske landets svage punkt, og ikke kampvogne og fly.

Vi kan ikke forsvare landet med kamvogne og fly. For måske, er det vores samfundsstruktur som angribes.

58
15. januar 2016 kl. 16:55

Habitzernes skud-rækkevidde er 40 km.

  1. Kan forsvaret tilbagekalde en Haubitser-granat, på op til 50 kg, hvis der pludeselig løber børn og civile ind i målområdet.

  2. Hvor præcist kan Forsvaret ramme målet, på 40 km afstand ?

57
15. januar 2016 kl. 15:45

Hans, se venligst punkt 1-4.

55
15. januar 2016 kl. 13:58

Er det Forsvarsministeren og Forsvarets Ledelse har gjort lovligt ?:

"Anskaffelse af nyt artilleri til Hæren Forsvarsministeriet har pr. 23. november 2015 bemyndiget Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til at måtte starte udbud, herunder at gennemføre prækvalifikationsfasen, parallelt med at mulighederne for anskaffelse sammen med Norge undersøges. Der startes to processer – en udbudsproces og en proces for afklaring af anskaffelsesmuligheder sammen med Norge. Resultaterne af disse processer forelægges Forsvarsministeriet med henblik på at der træffes beslutning om det videre forløb. Der er stor grad af genbrug af udbudsmateriale fra tidligere gennemført udbud, hvilket gør at processen vurderes at kunne gennemføres hurtigt, sikkert og med reducerede omkostninger. Der planlægges med at resultatet af de to processer forelægger så hurtigt, som det vurderes muligt og hensigtsmæssigt. Forventningen er pt. afklaring i første halvår 2016."

Kilde:https://forsvaret.dk/FMI/nytMateriel/Koeretoejer/artillerisystem/Pages/default.aspx

54
15. januar 2016 kl. 13:52

Artilleri

Selvkørende haubits M109 Haubits Antal: 12 Fart: 56 km/t Bevæbning: 155 mm Skudvidde: 18/24 km afhængigt af ammunitionstype Besætning: 7 Aktionsradius: 350 km

53
15. januar 2016 kl. 13:45

Spørgsmålet må være:

  1. Har den Danske befolkning behov for nye artilleri-kanoner ?

  2. Hvis ja, hvad koster det at renovere de eksisterende 16 stk. ?

  3. Overholder artilleri-kanonerne FN's konventioner, om at man skal kunne indentificere personen, inden man afgiver hvert skud ?

  4. Hvordan kan Forsvaret løse denne opgave, uden nye artilleri kanoner ?

52
28. oktober 2015 kl. 21:11

Det er nu ikke tro det hele. For 1000 år siden sloges vi indbyrdes i dette land på samme måde som man gjorde det i mange europæiske lande helt frem til slutningen af 1800 tallet. I de lande som formåede at have en stærk regent / regering fik man fred og oplevede en opblomstring som alle nød godt af. Tilsvarende i USA efter borgerkrigen i 1860'erne I princippet er det samme forhold som nu gør sig gældende indenfor EU. Så formår vi at opretholde en økonomi som alle har glæde af - ja så begynder man ikke at slås!

Fanatikere og despoter får først deres muligheder når økonomien et eller andet sted kollapser.

50
27. oktober 2015 kl. 19:01

Den rationale er jeg ikke enig i AMB.

Toldsatserne forsvandt ikke over alt. Der var en hel del lokal favorisering for at beskytte hjemmeindustrierne. Det mærkede man så helt tydeligt EFTER WWl, hvor toldmure skød op over alt, især under krisen i 30-erne. Den mulighed har vi ikke i dag indenfor EU. Der er toldgrænserne væk.

En guldkonvertibel valuta er total urealistisk i dag, med den pengemængde der cirkuler world-wide. Så meget guld findes der ikke på verdensplan i dag. Hvis den genindføres kommer der en kæmpe recession, når pengemængden skal reduceres for at nå niveauet for guldbeholdning.

Det er nu en gang samhandel og gensidig egennytte der den stærkeste faktor for fred. Naturligvis kan vi ikke fredes for religiøse fanatikere og politikere med mega komplekser, men et stærkt økonomisk sammenhold kan stække de største skader derved. Mvh. Jn

49
27. oktober 2015 kl. 12:35

Hvor meget indflydelse har de eksisterende eller mulige forlangte tilbagekøbsaftaler på dette?

Hvis Danmark bliver ved med at forlange penge fuldt retur for hvert militært indkøb (hvad det jo de facto er, 100% tilbageførsel), så kan jeg da godt forstå at ingen gider handle med Forsvaret.

48
27. oktober 2015 kl. 10:22

Tredje aarsag er NATO. Europa er de facto stadig besat af USA.

Før 1. verdenskrig var der ikke meget samhandel mellem landene i Europa!

Around 1913, the countries in the west saw extensive move towards economic liberty where in quantitative restrictions were done away with and customs duties were reduced across countries. All currencies were freely convertible into gold, which was the international monetary currency of exchange. Establishing business anywhere and finding employment was easy and one can say that trade was really free between countries around this period.

Jeg aeder gerne i mig, at den internationale handel ligefrem var stoerre end den er i dag, men at der skulle vaere nogen saerlig korrelation mellem handel og fred, er der ikke noget empirisk belaeg for at paastaa, det er dels magisk taenkning fra nationaloekonomer, dels EU-propaganda. Krig er sjaeldent rationel.

Militaerhistorikeren Martin van Creveld blev engang spurgt om, hvorfor mennesker gik i krig. Han maatte indroemme, at det var det endnu ikke lykkes ham at finde ud af. Det bedste svar han kunne komme med, var at maend godt kunne lide krig, og kvinder godt kunne lide krigere.

Så målet er at binde alle disse latterlige nationalstater sammen i en stor fælles økonomi, så motivationen for at bekrige hinanden fjernes.

"Og staten vil visne bort..."

Edit: jeg lader p.t. til at have problemer med at poste links, men du kan google 'correlation war trade', evt. kombineret med ourworldindata.org, og managementstudyguide.com, hvor ovenstaaende citat er hentet fra. Foerstnaevnte website indeholder relevante grafer.

47
27. oktober 2015 kl. 09:24

Før 1. verdenskrig var der ikke meget samhandel mellem landene i Europa! Folkeforbundet evnede (ligesom FN i dag) ikke at forhindrede krig. Men 2. verdenskrig var mere et resultat af fredsbetingelserne ovenpå 1. verdenskrig. Og når vi ikke slås mere end svenskerne end det sker på grønsværen, skyldes det snarere at vi kan vinde mere ved at samarbejde med Sverige end ved at føre krig mod Sverige.

Og når Kina og USA ikke endnu er kommet op og slås - så skulle det mere at begge parter har mere ud af at samarbejde end bekrige hinanden. Kina har i dag så store økonomiske interesser i USA og ejer suverænt mest i USA end noget andet land, så det ville de miste ved en krig.

Så målet er at binde alle disse latterlige nationalstater sammen i en stor fælles økonomi, så motivationen for at bekrige hinanden fjernes. Det er faktisk lykkedes rigtigt godt. Tilbage står efterhånden kun religion - sådan som det har gjort siden korstogene.

46
26. oktober 2015 kl. 20:07

Den anden grund er atomvaaben.

Alt det med frihandel og globalisering havde vi ogsaa foer Foerste Verdenskrig, faktisk i hoejere grad end i dag, ligesom vi efter WW1 havde Verdensforbundet, der heller ikke forhindrede Anden Verdenskrig.

Organisationer som EU og FN er ikke andet end summen af delene. Hvis delene vil have krig, bliver der krig. Og hvis der ikke er noget at vinde ved en krig, bliver der fred.

Det er ogsaa grunden til at vi ikke har vaeret i krig med Sverige her paa det sidste: der er intet at vinde.

45
26. oktober 2015 kl. 19:59

Det er ikke helt så firkantet AMB....

Det er ikke EU, der har sikret fred i Europa, det er freden i Europa, der har gjort EU mulig.

EU er en videreudvikling af Kul- og Stål Unionen der oprettedes på foranledning af Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg hvori Vest Tyskland var den tvungne partner. Den oprettedes for at have overvågning med tysk produktion af de nævnte råvarer for at undgå en skjult oprustning.

De afledte fordele blev så store at det senere udvikledes til EEC, EF og nu EU. Så den enorme vækst dette samarbejde genererede har den væsentligste årsag til at vi har haft fred i Europa i den længste periode i flere århundreder.

Mvh. Jan Nyboe

43
26. oktober 2015 kl. 10:30

...på daværende tidspunkt var det stadig nationalstater der prægede Europakortet.

Det er ikke den relevante forskel. Foer WWII, var verdens tre-fire staerkeste militaermagter europaiske, og vinderen af en inter-europaisk krig, ville vinde sig verdensherredoemmet. I dag kan kun Storbrittanien slaebe sig ind paa top tre; en inter-europaeisk krig er meningsloes.

Det er ikke EU, der har sikret fred i Europa, det er freden i Europa, der har gjort EU mulig.

44
26. oktober 2015 kl. 12:57

Hvordan får du Storbritanien ind på en 3. plads? USA, Rusland, Kina, Indien, Tyrkiet, Pakistan, måske så Storbritanien. Fraset nogle få A-våben har UK ikke meget tilbage og de ville næppe kunne klare en Falklandskrig idag.

Jeg er ikke enig i din vurdering af hvad som har sikret freden i Europa. Men helt givet har det økonomiske samarbejde indenfor rammerne af EU er meget stor del af æren.

42
26. oktober 2015 kl. 09:46

De (105 mm haubitzer og andet artilleri, red.) virkede ellers fint og blev brugt flittigt på Balkan i halvfemserne - på begge sider af fronten.

40
26. oktober 2015 kl. 00:01

Hmm Hvorfor skulle det ikke kunne det, så kunne det da komme SydDanmark til hjælp..... f.eks. hvis der både var fly og flåde, i det mindste kunne den del da være med til at befri Syddanmark igen... :)

39
25. oktober 2015 kl. 23:57

Nej jeg fik ikke svaret. Du bør nok læse hvad jeg har skrevet / opstillet nummeret.

Du har da ganske ret i at din velnummerede spørgsmål ville have været relevante hvis man tænker i WWI doktriner man da man for mange år siden har droppet teorier om skyttegravskrig o.l. på begge sider, så er de temmelig irellevante.

Selv tilbage i startfirserne hvor jeg slæbte rundt på en 105 mm haubitzer anno 1943 var dine ideer vedr. deres brug håbløst forældede.

M

41
26. oktober 2015 kl. 09:06

Jeg har nummeret stillet nogle enkle spørgsmål. Spørgsmål på baggrund af at flere debattører mener at artilleri ville gøre en forskel i bla. Afghanistan. Af det halve svar fra Hans Henrik Hansen fra igår, kan jeg udlede at han mener at et stk. artilleri for hver ca 50 km ville gøre en forskel og være billigere end kampfly. Det er så hans opfattelse. I givet fald er det jo kun et ret begrænset område man kan dække! Personlig mener jeg at tiden er passeret for denne type våben i de kampe, vi kommer til at deltage i.

37
25. oktober 2015 kl. 19:27

Hans Henrik; Arktisk/Grønlandsk er også eget forsvar!?

36
25. oktober 2015 kl. 11:54

Enig i din betragtning TB. Vores forbehold indenfor EU skader os mere end vi gør os klart. Det eneste vi kan forholde os til er at en effektiv paraply for DK er indenfor et velintegreret EU forsvar. At USA via NATO er vores allierede ændrer ikke ved det beklagelige faktum at USA er langt væk når/hvis det brænder på i Europa. Før i tiden var der en "offerstyrke" på ca. 250.000 mand i Tyskland som garanterede at USA kom til hjælp. Den er nu fjernet. Dvs. det er den herskende politiske dagsorden i USA der bestemmer reaktionstid og kraft. Med det politiske billede der er i USA i dag med Tea-party bevægelsen er jeg meget nervøs for hvad det kan betyde i en konflikt. Jan Nyboe

35
25. oktober 2015 kl. 09:28

@Hans Henrik Hansen Nej jeg fik ikke svaret. Du bør nok læse hvad jeg har skrevet / opstillet nummeret.

34
25. oktober 2015 kl. 09:19

Lidt interessant hvad svarene er på ovenstående

- dem fik du for to dage siden:

Med en rækkevidde på 30 - 50 km vil et batteri 155 mm inden for 1-2 minutter have ild i målet med en præcision som en moderne smartbombe men til en brøkdel af prisen.
Ulempen er at alle operationer skal foregå inden for den "paraply" på optil 50 km.
Vi kan ikke undvære CAS men heller ikke Artilleri hvis vi vil beskytte vores fodfolk ordentligt.
I vores tidligere indsættelser har vi fået ildstøtte fra vores allierede ,men det er jo ikke sikkert at vi kan få det hver gang

https://ing.dk/artikel/stort-set-intet-fungerende-dansk-artilleri-tilbage-179643#comment-698906

33
25. oktober 2015 kl. 07:10

Flere debattører aflyser "et mobilt, hurtigt leverende, autonomt og selvbeskyttende artilleri."

Forsvaret fik i Afghanistan et område at have ansvaret for med sikring af civilbefolkningen, genopbygning og patruljeopgaver som de vigtigste.

Hvor mange stykker artilleri skulle i givet fald have været udsendt for at dække det behov som ovennævnte debattører efterlyser i det landområde som dansk forsvar havde ansvaret for?

Jeg ved det ikke - men et stk. artilleri kan skyde mellem 30-50 km og skal vel være til rådighed 24/7? 1: Så hvis der skal være øjeblikkelig reaktion på en trussel, skal der være min. en kanon tilstede for hver 40 km i diameter? 2: Er en kanon nok til at yde tilstrækkelig ilddækning? 3: Hvor meget supplerende mandskab skal udsendes for at give periferisikring af denne kanon? 4: Eller skal kanonen først bemandes, køres ud fra lejren i nattens mulm og mørke i et område med vejsidebomber etc. for så 2-3 timer senere at nå frem?

Lidt interessant hvad svarene er på ovenstående.

31
24. oktober 2015 kl. 23:44

Vi har da stadigvæk kanoner der, som kan skyde til festlige lejligheder. Er droner slet ikke overvejet. Det behøver ikke at være Tårnfalke alt sammen. Bare ganske almindelige som kun koster 1/10 af de rigtige, til gengæld kan du sende 10 gange flere af sted. Af og til er kvantitet bedre end kvalitet. Hvor mange droner kan man få for een JSF?

30
24. oktober 2015 kl. 20:19

Stor respekt for nogen af de ovenstående betragtninger, men i bund og grund drejer det sig om for vores politikere og forsvarets ledelse, at sammensætte et velfungerende forsvar, og her hører en form for artilleri bestemt med. Så for vores nye FM er planen klar, få udarbejdet en langsigtet plan for dagens forsvar, det skylder han Forsvarets efterhånden forvirrede ansatte, og et enkelt indspark fra ovenstående, IS var nok opfundet under alle omstændigheder :-)

29
23. oktober 2015 kl. 19:38

På nogle punkter er vi enige. F.eks. at det var en person som Churchill som så faresignalerne ved nazismen. Men på daværende tidspunkt var det stadig nationalstater der prægede Europakortet. Ingen former for samarbejde. England og Frankrig lavede nogle aftaler henover hovedet på andre mindre lande - f.eks. Sudeterlandet! Og accepteret at Østrig og Tjekkoslovakiet blev "annekteret" af Nazityskland.

At sammenligne det med den nuværende situation er forkert og dumt.

Ville vi stå sammen - ikke i NATO-regi - men i europæisk regi indenfor EU - Ja så var Putin ingen trussel. I dag kan han nemt spille os ud mod hinanden og gør det sikkert også når lejligheden byder sig. Men nok så mange kanoner, fly og ubåde i lille Danmark ændrer ikke at Rusland kan lave ballade. Først når en person som Putin er op mod en sammentømret militærstyrke (som ikke skal afvente hvad de enkelte lande nu vil være med til) - ja så er hans tid ovre. Det er stadigvæk mere end 600 mill. borgere mod sølle 140 mill. russere!

Og lige netop det er tankevækkende. Tænk at vi behøver at have disse diskussioner om noget som er så oplagt! Drop nu disse latterlige nationale styrker og få lavet en fælles europæisk forsvarsstyrke.

Evner vi ikke det - j så oplever vi nemt en ny 9. april og kan kun takke os selv for at det sker.

PS - har læst dit indlæg på ny om demokratier. Jeg mener blot at vi har ikke patent på den rigtige styreform. Det eneste vi skal påpege og kæmpe for er at menneskerettighederne overholdes af de lande som har underskrevet FN-s charter om dette! Ligeledes skal v lade være med at smide ligegyldige bomber i hovedet på folk i Mellemøsten. Havde vi - sammen med de andre europæiske lande - holdt os ude af Irak 2 & Afghanistan - så ville IS næppe være blevet opfundet.

27
23. oktober 2015 kl. 17:31

@ Torben Bauer Læs lige mit indlæg igen, angående din påstand om min opfattelse af vore demokratier. Ligeledes var England kontra Tyskland at sammenligne med Danmark kontra Rusland idag i militært henseende i 1939!

Der var kun en betydende engelsk politiker der så faren ved Hitler og det var Churhill.

Derfor er vor sløsen og tøven med at anskaffe os rigeligt mængder af fungerende militært isenkram i tide til vort eget forsvar en naiv dumhed. Det er ret beset en gentagelse af tiden op til den 9. april 1939. Putin har nogle måder at agere på der ligner Hitlers ( Alsace/Sudeterlandet kontra Krim/Ukraine). Og først når det hjemlige forsvar er velpolstret, kan man tillade at bruge midler til nytteløse korstog mod anderledes tænkende.

26
23. oktober 2015 kl. 15:52

Stærkt forsinker, Norge har også trukket sig.

Terræn mobilitet tæt på bæltekøretøj, men ikke så god landevejsmobilitet. Man køre ikke langturskørsel med en dumper.

25
23. oktober 2015 kl. 15:44

"Men fra landgangen den 6 juni i 1944 til den 20 april 1945 hvor Hitler skød sig, gik der jo ikke et år. Russerne var var jo fire år om at nå Berlin!
Fra den 20 juni i 1941 til april 1945"

Hitler skød sig 30. april 1945

Nu rykkede russerne jo ikke frem mod Berlin i alle fire år.

Et rimeligt start tidspunkt vil være indledningen af russernes modoffensiv ved Stalingrad 19. nov. 42 Monty brød igennem ved El Alamein 4-5. nov. 42 Patton landede i Nordafrika 8. nov. 42

Dårlig måned for 3rd Reich.

Men det var kun russerne der nåde Berlin.

For at blive ved tråden, var en af de ting der havde gjort stort indtryk på de tyske krigsfanger i Normandiet, de allieredes hurtige og præcise artilleri.