Stort pensum presser landets studerende på pengepungen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stort pensum presser landets studerende på pengepungen

Et markant stigende antal studerende på de videregående uddannelser må ty til særlige slutlån eller ekstra erhvervsarbejde for at overleve de sidste studieår. Det står værst til på naturvidenskab og humaniora, hvor mere end halvdelen af de studerende forlænger studierne ud over de seks år, de kan få økonomisk støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

Det fremgår af nye tal fra SU-Styrelsen, som bliver offentliggjort om kort tid. Specialkonsulent i styrelsen, Stig Garsdal, siger, at tallene giver anledning til bekymring.

»Vi kan frygte, at flere afbryder deres studie eller bliver meget forsinket. Enten må de tage slutlån og komme ud med gæld i væsentligt omfang eller også må de tage ekstra meget erhvervsarbejde,« siger han.

Blandt de studerende, som bestod en videregående uddannelse i 2000, havde 6.700 ikke flere SU-klip tilbage. I 1997 var det tilsvarende tal 3.100, fremgår det af undersøgelsen. Det hører med, at i samme periode har flere studerende afsluttet et studie, men der er stadig tale om en betydelig stigning.

Ifølge Stig Garsdal understreges alvoren af, at tallene kun omfatter "succeshistorier", altså studerende, der rent faktisk fik en afsluttende eksamen. De der ikke blev færdige - eksempelvis som følge af manglende SU - er ikke talt med.

Det er svært at pege på en entydig forklaring på stigningen, vurderer studiechef Eva Teilmann fra Aarhus Universitet.

»Flere faktorer kan spille ind. På et område som det naturvidenskabelige er det blevet nemmere at skaffe relevant erhvervsarbejde ved siden af studierne, så nogen vælger nok at forlænge studierne og selv betale. Vi ser også en tendens til, at frygten for at stifte gæld er ved at klinge af,« siger hun.

Svært at nå pensum

Tallene afslører store forskelle på forskellige studier. Hos civilingeniørerne blev 28,5 procent i 2000 færdige uden SU i slutfasen og et tilsvarende tal gjaldt cand.merc-studiet. På naturvidenskab og humaniora kunne kun fire ud af ti studerende gennemføre studiet på de normerede fem år plus det såkaldte "fjumreår", hvori man kan modtage SU.

»Det indikerer, at naturvidenskab og humaniora har et problem med for stort pensum i forhold til studietiden,« siger Stig Garsdal.

Dekan og professor Henrik Pedersen fra Det naturvidenskabelige og tekniske fakultet på Syddansk Universitet tager kritikken til sig.

»Jeg er enig i, at vi burde planlægge det, så flere kan komme igennem på SU. Det kan lyde som en dårlig undskyldning, men vores formålsparagraf forpligter til et vist pensum, og vi ved, at naturvidenskab er hårde studier. Samtidig er universiteterne i højere grad blevet massestudier, og vi er nok ikke gode nok til at tage imod de studerende de første år, hvor de kommer bagud,« siger han.

Han henviser videre til, at der konstant kommer nye områder, som der skal undervises i. Vidensmængden svulmer op, og der skal saneres i pensum med hård hånd for at holde det nede. Den proces har de indledt på Syddansk Universitet.

»Vi har lige gået alle kurser igennem for at få styr på forholdet mellem omfang af stof og tid. Det er nødvendigt med en renselsesproces, men det er noget af en kamp. Skærer vi i matematik, mangler der måske viden senere på et andet kursus« siger Henrik Pedersen.

På DTU fastslår docent Helge Elbrønd Jensen, der er dekan for civilingeniøruddannelsen, at normeringen p.t. er god nok. De studerende bør med andre ord kunne gennemføre på normeret tid, hvis de har rimelige faglige forudsætninger og yder den arbejdsindsats, der med rimelighed kan forventes.

»Hvis de samtidig vælger deres fag fornuftigt, skal de kunne klare det på seks år. Jeg er enig i, at det er skidt, at så mange ikke kan klare det på SU. Men de studerende er forskellige, og ikke alle følger studiet slavisk, men vælger at rejse eller interessere sig for andre ting,« siger han.

Også på DTU kommer studerende i knibe, og de henviser som regel til for meget erhvervsarbejde, fortæller Helge Elbrønd Jensen.

»Skal man tjene betydelige beløb ved siden af studiet, havner man nemt i en ond spiral, hvor man kun kan følge undervisningen sporadisk. Men det er et fåtal, der ender der,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først