Storstrømsbroens konstruktion gør den særlig udsat for revner

Selv om der nu er problemer med Storstrømsbroen, så betyder det ikke, at Danmarks andre stålbroer fra samme eller tidligere årgange er i fare. Storstrømsbroens konstruktion er nemlig unik sammenlignet med Danmarks andre store broer, forklarer Søren Boysen, områdechef i Banedanmark:

»Der er ikke nogen af de andre store broer, som Lillebælt eller Oddesund, som har samme konstruktion.«

Broen blev indviet i 1937 og er bygget efter australsk forbillede, med ankerfag oven på betonpiller. Ankerfag og brofag er forbundet af et svævefag, og det er her broen er unik.

Læs også: Her er revnen i Storstrømsbroen

Den unikke konstruktion betyder imidlertid, at en stor del af påvirkningen fra de tunge lokomotiver, der passerer broen, bliver koncentreret i et lille punkt i svævefaget, og det er i dette punkt, man har set de - indtil videre - to revner.

Selvom netop Storstrømsbroen er unik, har man løbende undersøgelser af de andre store broer også, forklarer Søren Boysen.

»Vi undersøger bestemt også de andre broer, og vi har også punkter, som vi holder øje med her, men konstruktionsmæssigt er der ikke tilsvarende sårbare elementer, som på Storstrømsbroen.«

Banedanmark har tidligere over for Ingeniøren afvist, at den aktuelle og afslørende røntgenfotografering af Storstrømsbroen giver anledning til tilsvarende fotografering af andre brokonstruktioner.

Bruddene skyldes ikke tungere tog

Der har været spekuleret en del over, om revnerne skyldes tungere tog over broen, men det mener Søren Boysen ikke er årsagen.

»Vi har set revneindikationer, som vi ikke ved, hvor meget der er i endnu, og de har fortrinsvis været på banesiden, men vi har også set dem på vejsiden.«

Så det er ikke udelukkende fordi man er begyndt at køre med større og tungere tog, der kører hurtigere?

»Nej, det mener jeg ikke.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er helt rigtigt, som inteweuren spører at jo tungere tog, jo mere slides der på broen og "jo før falder den ned". Det er logik for høns og det må Søren Boysen også vide. Og broen er alt for gammel. Både de amerikaske og de danske broer er langt "forbi den sidste salgsdato".

Byg en ny bro, og på det samme sted (der er mange ledige. Det skulle ikke være noget problem heller). Så skulle den ikke være længere!

mvh

Jens Lindhard

  • 0
  • 0

Ja, denne Storstrømsbro er lavet af billige materialer og jernet har for lavt kulstofindhold i jernmalmen, desuden blev denne bro opført i en krisetid hvor stor arbejdsløshed var et stort problem ligeså med de håndværksmæssige erfaringer til tider var en mangelvare.

Denne bro burde kun have haft en levetid på 75 år og den fortjener mere en jernbane erstatning lige ved siden af og med to jernbanespor incl. master til kørestrøm og desuden lade den gamle med nødtørft renovere uden jernbane og kun med vejbane, fortov, cykelsti.

  • 0
  • 0

"jernet har for lavt kulstofindhold i jernmalmen" 1) Hvor har du [b]det[/b] fra? 2) Hvorfor skulle det være medvirkende til dannelse af revner? 3) hvad mener du i øvrigt med 'jernmalm'?

  • 0
  • 0

Ah. Jeg glemte noget:

Storstrømsbroens konstruktion gør den særlig udsat for revner, men Lillebæltsbroen er ikke uden probemer.

På grund af hældningen mere mere, er den helt der ude, hvor de ikke kan komme længere. 16 mm det er det højeste og den hviler ved 13° på dette punkt. Det er ikke hjulpet, at Banedanmark har forsynet den høje del, med mange 60 kg/meter skinner.

Den kan også trænge til noget fornylese. Jeg regner med, at det bliver en tunnel den her gang.

mvh

Jens Lindhard

  • 0
  • 0

Nu skal jeg ikke svare på det, men

""1) Hvor har du det fra?""

Der er ikke for lidt "kulstofindhold", men derimod er der ikke sat chom og forskellige andre matrialer til. Det er "beroliget". Gammelt stål "kan" man ikke sværse, med et godt resultat.

""2) Hvorfor skulle det være medvirkende til dannelse af revner?""

Jo flere revner der er, jo flere ekstere kan der op stå. En stålbro det er sværst er der ikke nogen revner i, lige når den er færdig.

mvh

Jens Lindhard

  • 0
  • 0

Det kan være, at det skal ses i en større samenhægn:

Vi skal bygge broer (og landeveje!) mens der er stor arbejdløshed og man venter på, at få noget arbjerde andet sted. Så bliver den bro, og alle de andre, til noget. I stedet for debatere det her på stedet og ikke kan få noget ud ad det, men kun få fustationen ud.

mvh

Jens Lindhard

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten