For at kunne prioritere, skal der kunne træffes på beslutninger på et oplyst, informeret grundlag, og på basis af helhedsplaner og koordination - og ikke efter den famlende metode, som Jesper "uld-i-mund"-Christensen tydeligivs foretrækker. Resulatet er da også derefter.
Metroens første etaper var end ikke færdiggjorte, så kom planerne om Citymetroen. Nu anlægges denne, og løbende popper det ene forslag efter det andet op: Nordhavnsmetroen, hvor linieføringen er usikker, Folketinget er i vildrede. Så kommer et forslag om at finansiere den ved hjælp af OPP, hvilket vil fordyre projektet betragteligt. (Mere intelligente politikere andre steder i Europa er ved at skrotte OPP-modellen, fordi den giver for mange problemer med grænseflader, og ansvarsfordeling).
Linieføringer til Brønshøj-Herlev/Gladsaxe. Planer om metrofingre til Valby, Hvidovre og Brøndby osv. Alt stritter i hver sin retning, og der er ingen der har overblikket, evnen og magten til at koordinere de mange initiativer.
Heller ikke den tidligere regering havde det:
Spørgsmål nr. 1637 af 23. juni 2011: "Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt der sker en koordination af de forslag, der er fremsat med hensyn til anlæg af nye fingre/afgreninger på Citymetroen, så de forskellige forslag ikke behandles løsrevet, som det ellers er praksis."
Svar: Jeg er ikke er bekendt med den praksis, som spørgeren hentyder til. Jeg skal således bemærke, at der som et led i aftalen om ”En Grøn Transportpolitik” fra 2009 er igangsat en strategisk analyse af mulighederne for udbygning af infrastrukturen i hovedstadsområdet. Analysen behandler bl.a. mulighederne for øget banebetjening i ”Håndfladen” i København, herunder en samlet tilgang til udbygningsmulighederne for Metroen. Der aflægges en delrapportering for den samlede strategiske analyse i 2011, og analyserne afsluttes endeligt i 2013.”
Kan den nye regering gøre det bedre? Dårligere kan det næppe blive.