Storstilet bjærgning af dansk rumskib baner vej for lift-off

»Det her er godt nok en af de mærkeligste opgaver, jeg har haft.«

Sådan lød den bramfri kommentar fra en af de ni besætningsmedlemmer på marinehjemmeværnsfartøjet Bopa 911, da en tro kopi af en privatbygget dansk rumraket blev hejst ombord i går aftes.

Opgaven var da også helt særlig, da marinehjemmeværnet og et særligt recovery-team fra den danske gruppe Copenhagen Suborbitals skulle øve sig i bjærgning af en kopi af det raketmodul, der den 28. august skal skydes af sted mod stjernerne ud for Bornholm.

Kopimodulet var bygget af en 400 liters tank og et gammelt raketrør, men med kopi af udstyr fra antenner til faldskærme og et 20 meter langt banner. Alt var kopieret så realistisk som muligt af rumarkitekten Kristian von Bengtson, så gummibåden fra Bopa 911 ville få udfordringer med eksempelvis at nærme sig raketmodulet uden at få faldskærm eller wirer i skruen.

Flydeanordninger skal holde bølger væk fra raket

Overordnet forløb hele aktionen som planlagt, og de manglende bølger i vandet ud for Trekroner ved Københavns Havn blev hurtig skabt af Bopa 911, der med en hastighed på omkring 14 knob lå og sejlede rundt om rumskib og gummibåd for at gøre hele situationen mere livagtig.

De høje bølger afslørede, at toppen af raketmodulet gik under vand i korte glimt, og det kan få betydning for, hvordan den endelige udformning af modulet bliver, selvom kopien med sine 380 kilogram vejer 80 kilogram mere end det endelige modul.

En åbning i toppen for at trække astronauten ud vil nemlig give risiko for at få vand ind i modulet. Derfor kan det blive nødvendigt, at raketbyggernes recovery-team har en slags net og nogle flydeanordninger, der kan kobles på raketmodulet, når de kommer frem.

På den måde kan de sikre en fast vandlinje, forklarer André Christensen, der har 13 års erfaring i marinen som artillerist, været med på adskillige missilaffyringer og været udsendt i Libanon af to omgange. Sammen med en tidligere maskinarbejder og dykker ved navn Gert Nielsen udgør de to raketbyggernes recovery-team.

Astronaut lander muligvis efter raket

Øvelsen viste også, at indsamlingen af faldskærme og det 20 meter lange banner, der skal foldes ud fra midten af fartøjet i 10 kilometers højde, tager unødvendigt lang tid i forhold til recovery-teamets hovedformål: At komme hurtigst muligt hen til astronauten. Derfor går overvejelserne nu på, om teamet blot skal hægte flydere på banner og faldskærme og straks komme hen for at bjærge astronauten.

Ifølge Kristian Von Bengtson er det dog slet ikke sikkert, at astronauten vil være at finde i kapslen i den endelige udgave, da han stadig arbejder på at give astronauten mulighed for selv at forlade kapslen i egen faldskærm, hvis der opstår brand, trykfald eller en af hovedfaldskærmene svigter.

»Men med en faldhastighed på 300 km/h er der stadig et par udfordringer, vi skal løse,« siger han.

Dansk rumarkitekt: Vi bygger i Silvan-standarder

I det hele taget har Kristian von Bengtson udsigt til en lang række ændringer af blandt andet kapslens indretning på den endelige udgave, der formentlig først vil være klar om mellem tre og fem år.

»Langt de fleste dele skal bygges om, men det har hele tiden været planen. Da jeg byggede det første raketmodul, vidste jeg udmærket, at det ville blive bygget i en ny udgave senere. Vi gør tingene lidt anderledes end andre. Vi bygger tingene først, og så ser vi, hvad der virker og ikke virker,« forklarer Kristian Von Bengtson, der har det som erklæret mål at gøre op med ideen om, at raketbyggere skal se kloge ud i hvide kitler.

»Vi vil vise, at raketbygning også kan ske med Silvan-standarder,« siger Kristian Von Bengtson, der både bruger standardgevind flere steder på raketten, selv sørger for syning af faldskærmene og har en gammel trækvogn med anhængertræk til at transportere raketmodulet ned til kajkanten på Refshaleøen. Der er langt til Nasa.

»Vi håber på to affyringer om året«

Før en endelig bemandet opsending håber Kristian von Bengtson og Peter Madsen at fortage minimum en prøveaffyring om året.

»Vi håber at skyde en, men helst to gange om året. Og det kommer vi til at gøre mange gange, før vi er klar. Først når vi gentagne gange kan fremvise fejlfri affyringer, så er vi klar,« siger han.

Men for Kristian von Bengtson er det nu, at tingen for alvor bliver sjove.

»Det er bare så fedt det her, fordi der endelig sker noget. Vi rykker ud af hangaren, og sætter det hele i spil,« siger den danske rumarkitekt med tanke på den forestående mission, hvor den privatbyggede ubåd Nautilus skal trække affyringsrampe og raket til Bornholm, hvor affyringen skal foregå.

Nautilus var også til stede i går med Peter Madsen ved roret, men da hele raketprojektet groft sagt er delt op i to projekter, hvor Peter Madsen står for motorafdelingen og Kristian von Bengtson står for rumskibet, så kunne Peter slappe af i Nautilus´ tårn og følge begivenhederne på afstand.