Teknologien til at måle og kontrollere de forskellige udledninger fra svinestalde er håbløst bagud i forhold til andre brancher. Derfor igangsatte hele fem ministerier tilbage i 2012 et kæmpe projekt, der skulle accelerere den teknologiske udvikling.
Nye sensorer, mere lukkede stalde og en opsamling af spildprodukter som gylle og gasser skulle få ‘Månegrisen’ på vingerne: et ambitiøst projekt, der krævede et bredt samarbejde – akkurat som det var at sætte en mand på Månen, var tanken.
»Uddannelses- og Forskningsministeriet ønskede noget banebrydende. En drøm med en deadline,« siger innovationschef i NaturErhvervstyrelsen Anders Klöcker.
Man ville opføre, hvad der dengang blev beskrevet som en ‘hypermoderne grøn svinestald, som ikke belaster miljøet’, og som skulle stå færdig i 2015. Men stalden er endnu ikke opført, og de løsninger, der foreligger, er ikke videre innovative, siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Aalborg Universitets Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling.
»Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg svært ved at se det innovative i projektet. At lukke svinestalden af som en kasse, så der slipper mindre ud til omgivelserne, er der ikke noget innovativt i,« siger han.
Ifølge Michael Jørgensen er der med Månegrisen i dens nuværende form tale om at overføre helt basale koncepter fra andre produktioner, hvor man eksempelvis længe har haft udstyr på de fleste fabriksskorstene, der kan opsamle partikler og gasser.
Ideen bag Månegrisen er på sigt at udvikle procedurer og teknologier til at kunne overvåge svinestalde så grundigt, at man kan regulere på baggrund af den miljømæssige belastning. Som det er lige nu, reguleres landmændene på det antal svin, de holder – uanset hvor meget svinene i praksis forurener.
Ifølge Anders Klöcker gør det, at de økonomiske incitamenter til at begrænse udledningen i de forskellige dele af svineopdrættet er begrænsede.
»Den dag vi kan måle emissionerne af drivhusgasser og ammoniak, kan vi regulere på dem. What gets measured gets managed,« siger han.
Prioriteringen undrer Michael Søgaard Jørgensen, der mener at man burde bruge udviklingskræfterne på at lave løsninger til de økologiske svinebrug, som har en bedre indtjening end de konventionelle.
»Månegrisen vil ikke løse de enorme økonomiske problemer, de konventionelle svineopdræt har. Det er de økologiske svineavlere, der tjener penge lige nu,« siger Michael Søgaard Jørgensen, som derfor mener, det er økologi, Danmark skal satse på at udvikle.
Som det ser ud nu, har man for eksempel problemer med, at økologiske svin forurener vandmiljøet så meget, at man må lukke dem inde i en stald efter få måneder.
»Vi har travlt,« konstaterede daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) allerede ved fremlæggelsen af Månegrisen i 2012.
Men først nu, fire år efter lanceringen og et år efter den oprindelige deadline, har fire konsortier budt ind på prækvalificeringen til den hypermoderne forsøgsstald.
Månegrisen skulle oprindeligt udelukkende defineres af en enkelt solid hovedmotor. Månegrisen skulle udvikle ny teknologi til at ‘måle de enkelte svineproducenters emissioner med henblik på individuel regulering’.
»Siden har skiftende politikere haft forskellige ønsker i forhold til Månegrisens målsætning,« siger Anders Klöcker.
Det er altså den politiske slåskamp om, hvilke hjælpemotorer der skulle definere Månegrisens retning, der bærer hovedparten af ansvaret for udskydelsen af den oprindelige deadline.
Siden opsendelsen af projektet har der været markante udskiftninger ved kontrolpanelet. Mette Gjerskov (S) blev som fødevareminister erstattet af Dan Jørgensen (S), der ville have mere gang i den hjælperaket, der brænder på dyrevelfærd.
Det kunne man ikke efterkomme rent teknisk, så selve opførelsen af en forsøgsstald blev udskudt på ubestemt tid. Man ville udskyde opsendelsen af Månegrisen, indtil man havde nogle mere konkrete tekniske løsninger på, hvordan man kunne forbedre dyrevelfærden for de intensivt avlede svin i staldene.
Men så fik Venstre regeringsmagten, og Eva Kjer Hansen (V), som overtog pladsen ved kontrolpanelet, var tilfreds med den oprindelige hovedmotor. Derfor besluttede hun at sætte en ny deadline for opførelsen af en forsøgsstald i 2018.
Mens forberedelserne til opsendelsen var på pause under Dan Jørgensen, blev der oprettet en række forskningsprojekter, der blandt andet skal gøre det unødvendigt at haleklippe og kastrere svinene.
Anders Klöcker fortæller, at hvis disse forskningsprojekter lykkes, kan de forbedre både dyrenes velfærd og økonomien i svineproduktionen. Men helt overordnet er dyrevelfærdsinitiativer kun et konkurrenceparameter i den endelige udbudsrunde, der afsluttes til efteråret.
