Det skorter ikke på udmeldinger om store Power-to-X-projekter (PtX) i det ganske land.
Men et er store ambitioner på papiret, noget andet at gøre dem til virkelighed.
Det kræver blandt andet en pæn oprustning af STEM-kompetencer i en tid, hvor der i forvejen er massiv mangel på ingeniører, lyder vurderingen fra blandt andet forskningscentret CAPeX.
»På sigt bliver der behov for flere tusinde eksperter, som kan bidrage til at accelerere den grønne omstilling i forbindelse med PtX i Danmark,« siger Tejs Vegge, professor på DTU Energy og centerleder på CAPeX.
Estimatet er baseret på et sammenkog af politiske og industrielle udmeldinger, hvordan teknologierne kan skaleres samt hvilke kompetencer, der skal bringes i spil.
»Det kan måske lyde som et stort antal, og det er fordi, vi tæller bredt. Fra forskerne på universiteterne til de R&D-ingeniører, der sidder i virksomhederne og udvikler og producerer materialerne, dem, der bygger elektrolysecellerne og stakkene og i sidste ende dem, der skal teste og implementere teknologierne eksempelvis på energiøerne,« siger Tejs Vegge.
For Preben Birr-Pedersen, specialist i energiteknologier og særligt PtX og CCUS (fangst, lagring og anvendelse af CO2), er der ingen tvivl, at brintsamfundet står lige for døren – noget han selv har råbt på de sidste 20 år.
Han vurderer, at der teknologimæssigt er sket mere de sidste tre år end i de foregående 17.
»Vi har ikke STEM-kompetencerne på plads – og det er egentlig i hele værdikæden. Det er også hos de myndigheder, der skal sagsbehandle projekterne. Der skal mandes gevaldigt op hos alle aktører herunder også Sikkerhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og ude i kommunerne, for ellers kommer tilladelsesprocesserne til at tage for lang tid,« siger han.
Blandt de ‘traditionelle’ ingeniørfag nævner Preben Birr-Pedersen blandt andet stærkstrømsingeniører, procesingeniører og olieingeniører som vigtige profiler i det kommende PtX-landskab.
Han hæfter sig ved, at der ‘de sidste tyve år’ har manglet stærkstrømsingeniører, ligesom olieingeniørerne heller ikke hænger på træerne.
»Vi skal bruge dem, der har været gode til at bore efter olie til at proppe CO2 ned i undergrunden. Det har ikke været moderne i mange år at være olieingeniør, så vi har lavet for få af dem,« siger han og peger på, at der også bliver forstærket behov efter geologer og boreeksperter til CCUS.
Umiddelbart står de danske universiteter ikke til at kunne føde det behov, vi ser ind i, mener Preben Birr-Pedersen.
Det kan få afgørende betydning for de storstilede PtX-projekter.
»De kommer ikke alle til at kunne materialisere sig inden for de tidshorisonter, der er på ønskesedlen. Og det er både på grund af mangel på STEM-kompetencer, men også mangel på komponenter og flaskehalse i godkendelsesprocesserne,« siger han og konstaterer, at der »i den grad er brug for ressourcer«.
I pionercentret CAPeX, der har fået en bevilling på 300 millioner kroner over de næste 13 år til blandt andet at uddanne flere PtX-eksperter, håber Tejs Vegge, at centret bliver leveringsdygtigt i 100-120 nye ph.d.’ere og postdocs.
Selvom det måske kan virke som en dråbe i havet i forhold til de mange tusinde eksperter, der er behov for, så er det en vigtig første dråbe, lyder det fra Tejs Vegge, der taler om ‘Power to X-perts', der kan bidrage med et helt nyt sæt af kompetencer.
»De vil kunne kombinere powerelektronik, elektrokemi, materialesyntese, digitale tvillinger, robotteknologi og kunstig intelligens, så man kan sammensætte eksisterende kompetencer på helt nye måder og få løftet dem op på et niveau, hvor vi kan få udviklingen til at gå endnu hurtigere,« siger han.
På nuværende tidspunkt er der endnu ikke ansat nogen ph.d.’ere i centret, hvilket også betyder, at der vil gå mindst tre år, før de første ‘Power-to-Xperts’ ser dagens lys.
»Men vi håber også at få en række kandidater og bachelorer ind, som kan indgå i vores projekter og tage de kurser, vi vil udbyde. Det vil hurtigere skabe kompetencer over flere felter og give en forståelse af hele processen bag udviklingen af PtX-teknologier.«
CAPeX har tre fellowship-programmer i samarbejde med Stanford University, University of Toronto og Utrecht University, hvor der i hvert program vil være 10 ph.d.-studerende og 10 postdocs, der tilbringer mellem et halvt og et helt år hos en international partner.
Tejs Vegge peger på, at de kompetencer, vi i Danmark skal i gang med at uddanne, også er målrettet de teknologier, der først vil være konkurrencedygtige om 5-6 år. Selvom det umiddelbart kan virke som god tid, bør man ikke læne sig alt for godt tilbage, advarer Tejs Vegge.
»Man skal huske, at en kvalificerende kandidatuddannelse alene tager fem år. Med de mange projekter, der bliver meldt ud på nuværende tidspunkt, så kommer der til at mangle hoveder, hvis vi ikke allerede nu accelererer uddannelsen af fremtidens PtX-eksperter,« siger han.
Flere universiteter og virksomheder har gennem længere tid forsøgt at råbe politikerne op i forhold til loftet over udenlandske universitetsstuderende samt generelt flere studiepladser på STEM-området i de store byer.
Noget af kritikken har regeringen taget til sig, fremgår det af reformudspillet ‘Forberedt på fremtiden I’, der blev præsenteret torsdag den 2. marts.
I udspillet fremgår det blandt andet, at universiteterne kan øge antallet af engelsksprogede studiepladser på kandidatuddannelserne med 1.100 hvert år fra 2024 til 2028 og 2.500 studiepladser årligt fra 2029.
Tejs Vegge peger også på, at manglen på studerende kan blive en træls kæp i hjulet på »et nyt grønt eventyr i Danmark.«
»Hvis vi skærer fødekæden over og eksempelvis afskærer os fra at uddanne internationale kandidater på danske universiteter til ingeniørvidenskab og STEM generelt, eller skærer et år af deres kandidatuddannelse, så kan vi godt ende med at stå i en situation, hvor vi simpelthen ikke har mandskabet til at leve disse ambitioner ud i livet,« lyder advarslen.
Energiekspert Preben Birr-Pedersen har svært ved at se, at vi på nuværende tidspunkt kan komme i mål uden at hente forstærkning fra udlandet.
»Langt hen ad vejen er omstillingen til brint ikke noget, der kan gøres alene med danske ressourcer.«
Begge minder om, at PtX ikke kun er et dansk fænomen, og at vi derfor er i konkurrence med hele verden om at have de rigtige ressourcer.
»Det kan godt være, at vi synes, vi har mange projekter i Danmark, men de rigtig store projekter er altså i udlandet,« siger Preben Birr-Pedersen.
Ifølge Tejs Vegge findes der stort set ingen andre lande i verden, der er lige så ambitiøse i forhold til energiøer og til udbygningen af vind og PtX som i Danmark.
»Det PtX-økosystem, vi har, er en fantastisk global mulighed i forhold til at kunne rekruttere de rigtige talenter. Men vi skal også passe på, at vi ikke mister de eksperter, der skal drive processen, og som skal koble de forskellige dele fra forskning og udvikling helt op til storskalaimplemementering, til andre lande.«
