Største molekyle nogensinde fundet i planetarisk tåge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Største molekyle nogensinde fundet i planetarisk tåge

25 år efter de første gang blev fundet i laboratoriet, har astronomer nu fundet kulstofmolekylet C-60, eller fodboldmolekylet i rummet. Det er det største molekyle, man hidtil har fundet i rummet.

Deres eksistens blev forudsagt i 1970 af den japanske professor Eiji Osawa, men de blev først skabt ved eksperimenter i 1985 ved at fordampe grafit sammen med helium.

Fodboldmolekylet, også nogle gange kaldet Buckykuglen, er et kulstofmolekyle sammensat af 60 kulstofatomer. Atomerne er sat sammen i en kugle med gitterstruktur som felterne på en fodbold. Molekylet er helt symmetrisk, stærkt og enkelt opbygget. Det er cirka en nanometer i diameter, eller cirka tre gange større end et vandmolekyle.

Forskerne har længe ment at disse fodboldmolekyler burde kunne dannes sammen med stjerner. Astronomer har derfor tidligere søgt efter fodboldmolekyler i gas og støv mellem stjerner, men uden endelige beviser.

Midt i stjernebilledet Alteret

Opdagelsen af molekylerne blev gjort af Jan Cami fra University of Western Ontario i Canda og hans kollegaer, der fandt dem i en fjern planetarisk tåge kaldet Tc-1, der befinder sig 6.500 lysår fra Jorden i det sydlige stjernebillede Alteret.

»Hvad vi har fundet er meget klare og tydelige fingeraftyk fra to typer, C-60 og et relateret molekyle kaldet C-70. C-70 består af blot 70 kulstofatomer og er mere aflangt som en rugby-bold. Både C-60 og C-70 hører til klassen af molekyler kaldet fullerener - hvoraf det mindste er buckminsterfulleren. De er opkaldt efter arkitekten Richard Buckminster Fuller,« oplyser Jan Cami i en Nasa-pressemeddelelse.

Hvide dværge på spil

Tilsammen udgør de to fullerer cirka tre procent af den kulstof, som findes rundt om stjernen, oplyser forskerne.

Den planetariske tåge Tc-1 indeholder en gren af stjerner, kaldet AGB-stjerner, hvor deres indre områder er blevet så tætte, at de er hvide dværge, mens deres ydre områder med kulstof er kastet bort.

Denne sky af materiale gennemgår en kemiske reaktion og bliver ioniseret af strålingen fra den indre hvide dværgstjerne, hvorved der dannes denne tåge, som med tiden bliver en del af det interstellare medium.

Molekyler fordufter med temperaturændringer

Hver eneste molekyle i rummet givet et unikt kemisk fingeraftryk i det infrarøde område. Normalt ville tåger omkring AGB-stjerner indeholde brint, hvilket forhindrer reaktionen, som skaber fullererne og skjuler signalet fra molekylet. Men da der ikke findes brint ved Tc-1 har C-60 og C-70 molekylerne kunnet dannes her.

Ud fra observationerne anslår forskerne, at fullererne er dannet inden for de sidste hundrede år og vil formodentlig ikke længere kunne ses om endnu hundrede år på grund af deres temperaturændringer.

Resultaterne blev offentliggjort i det sidste nummer af tidsskriftet Science.

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor er det at ing.dk gang på gang lyver med sine overskrifter? Her kunne man have valgt: C60 - Største molekyle fundet i rummet. Bare som et eksempel. Plus at når man har fundet det største molekyle, så bliver det ikke større af at tilføje "nogensinde"...

  • 0
  • 0

Med hvor stor sikkerhed kan de lave danne disse konklusioner? Jeg er godt klar over at de har meget sofistikerede metoder de bruger når de skal lave disse målinger, men det lyder bare helt forkert i mit hovede at man kan observere molekyler der befinder sig så enormt langt væk.

Er mængderne enorme og befinder de sig meget koncenteret og i meget ren form? Det må næsten være sådan noget.

  • 0
  • 0

Man måler molekylerne ved at se på hvilke bølgelængder som mangler i det udsendte lys (tror det er i det IR området, men er ikke sikker). Hvert molekyle og atom har helt specifikke absorptions områder, og ved at se på hvilke bølgelængder der ikke kan ses her på jorden kan forskerne så bestemme hvilke molekyler der findes i rummet.
Se også
http://en.wikipedia.org/wiki/Absorption_sp...

  • 0
  • 0

Hvis overskriften står til troende har jeg et par spørgsmål;

Når molekylet blev skabt første gang for 25 år siden i et laboratorium, hvordan kan det så havne i en planetarisk sky 6500 lysår borte?

Hvordan kan man detektere lyset fra det allerede nu - 25 år efter ?

Det må jo have taget mindst 6500 år at få det derop, og 6500 år yderligere for lyset at nå tilbage her til ???

  • 0
  • 0

@Frank Sørensen

C60 blev syntetiseret første gang i et laboratorium for ca. 25 år siden.

Det man har fundet/detekteret i rummet er også fremstillet derude. Det kommer ikke fra jorden.

  • 0
  • 0

@Frank Sørensen

C60 blev fremstillet første gang i et laboratorium her på jorden for ca. 25 år siden.

Det man har detekteret ude i rummet stammer ikke fra jorden men er blevet dannet derude på en eller anden måde.

  • 0
  • 0

Ja Sørel Pilgår, vi må lære teknikken, så kan alt findes igen... Og endda for det bliver væk ;-)

Bare surt hvis man kun får at vide hvilken galakse ens nøgler er i ;-)

  • 0
  • 0

Når molekylet blev skabt første gang for 25 år siden i et laboratorium, hvordan kan det så havne i en planetarisk sky 6500 lysår borte?

Frank: Hvis du virkelig vil pindehugge skal du også selv have orden i sagerne. At molekylet for første gang blev lavet i et laboratorium for 25 år siden betyder jo ikke at det ikke allerede eksisterede andre steder.

Den planetariske sky er vel ikke en del af laboratoriet.

Mvh Søren

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten