DHI er tæt på at være klar med et nyt stort testanlæg i Hundested, der skal afprøve en ny metode til at fjerne fremmede dyr og planter fra skibes ballastvand.
Hovedingredienserne i systemet, der er udviklet af den danske virksomhed Desmi Ocean Guard, er et lavtryksfilter, ozon og UV-bestråling.
Teknologien er udviklet for at få en bid af det milliardmarked, der vil opstå, når en FN-konvention om behandling af ballastvand bliver ratificeret senest i 2016. Når det sker, skal verdens godt 100.000 kommercielle skibe have rensesystemer, der sikrer mod, at ballastvand spreder såkaldt 'ikke-hjemmehørende marine arter' i fremmede økosystemer.
Den manøvre kommer i alt til at koste skibsfarten mindst 60 mia. kr. i investeringer i nye renseanlæg - penge, som Desmi Ocean Guard (DOG) sigter mod at få en andel af. Derfor går virksomheden til april i gang med de test, der skal blåstemple dens nye renseanlæg og sende det et vigtigt skridt videre mod markedet.
Hundested-anlægget kommer til at bestå af en 7,5 m høj tank, der kan rumme i alt 750 kubikmeter vand, som skal igennem renseanlægget.
»Derudover vil testanlægget have en række opsamlingstanke, hvor det rensede vand kan testes,« siger Torben Madsen, afdelingsleder ved DHI's Center for Miljø og Toksikologi.
Det nye testanlæg kommer til at koste et millionbeløb, men DHI regner med at foretage test for andre kunder, når Desmi Ocean Guard har gennemført sine hen over sommeren.
Miljørigtig rensning
Styrken i Desmi Ocean Guards rensesystem er, at det er miljørigtigt og energieffektivt.
»Hovedkomponenten i vores rensning er fysisk, og vi undgår derfor kemikalier. Det har den fordel, at man ikke behøver at bekymre sig om, at noget går galt under rensningen, og at skibet derved kommer til at forurene havmiljøet, når ballastvandet lukkes ud,« fortæller Mark Kalhøj, projektleder ved DOG.
Godt nok opererer systemet med tilsætning af ozon, som forårsager en kemisk proces (oxidering). Men der er ifølge Kalhøj ikke fare for, at ozonen forurener havmiljøet, når ballastvandet lukkes ud.
For det første er de anvendte ozon-koncentrationer meget lave, fordi ozon ikke bruges til desinfektion. For det andet er ozon, eller O3, meget reaktivt og vil altid forsøge at smide sit ene O-molekyle, så det bliver til ilt. Skulle der oven på den proces alligevel være ozon-rester tilbage i vandet, bliver de omdannet til hydroxyl radikaler, der har en levetid på få nanosekunder, når ozonen UV-bestråles.
Når alle testresultaterne foreligger først i efteråret skal de analyseres, og derefter vil DOG, ifølge Mark Kalhøj, indsende ansøgningen om den endelige godkendelse af anlægget sidst på året.
