Større portioner lokker unge til at spise mere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Større portioner lokker unge til at spise mere

Voksende portionsstørrelser og stigende forbrug af slik og sukkerholdige drikke blandt unge er et voksende problem.

De seneste 20 år er portionsstørrelser af mange fødevarer gradvist blevet større, og det gælder også unges forbrug af kager, slik og søde drikke. Det er et problem, idet befolkningen samtidig har brug for mindre mad end tidligere, fordi vi i dag samtidig har en mindre fysisk aktiv livsstil. Meget tyder på, at man ikke holder op med at spise, når man er mæt, men snarere når tallerkenen, posen eller flasken er tom. Fra producenternes synspunkt er det fordelagtigt, fordi der afsættes mere med salg af større portioner, men uheldigvis findes mange af de voksende portioner inden for produkter, som befolkningen bør begrænse forbruget af. Således er salget og indtaget af sukkerrige produkter som sodavand, slik og chokolade steget de sidste 20 år, mens portionerne er vokset (1).

Afdeling for Ernæring ved Danmarks Fødevareforskning gennemfører nationale kostundersøgelser, og arbejdet med portionsstørrelser er i dag en central faktor i arbejdet. Bl.a. følger afdelingen med i portionsstørrelser i detailhandlen og senest er biografmenuerne blevet sat under lup.

Den forskning, der på området, peger på især tre problemer:

1: Problemer med at vurdere portionsstørrelser
Markedsføring af "super-size" portioner, specielt på fastfood restauranter, kan være medvirkende til at folk bliver dårligere til at vurdere portionsstørrelser, hvilket kan føre til overforbrug. Hermed bliver portionsstørrelser medvirkende risikofaktor for overvægt (2). I USA er muffins, pastaretter, bagels og kager på fødevaremarkedet eksempelvis to til fem gange større end de mængder, der defineres som en standardportion af de amerikanske myndigheders kostpyramide (3). Til trods for en øget bevidsthed om problemet i befolkningen viser en undersøgelse fra American Institute for Cancer Research fra i år, at folk stadig opfatter en serveret portion som noget, der skal spises op.

2: Der spises mere hvis der serveres mere
I et kontrolleret forsøg blandt voksne blev det vist, at jo større portioner der serveres, jo mere spises der. I gennemsnit spiste deltagerne 30 pct mere mad, hvis den blev serveret som en stor portion i forhold til, hvis der blev serveret i halvt så store portioner. Deltagerne rapporterede ikke, at de var blevet mere mætte af den store portion (4).

I USA undersøgte man, i hvor høj grad pakkestørrelsen bestemmer, hvor meget vi spiser. Biografgængeres indtag af friske eller 14 dage gamle popcorn fra hhv. et 240 g bæger og et, der var halvt så stort, blev undersøgt. Resultaterne viste, at biografgængere spiste 45 pct. mere, når de spiste friske popcorn fra det store bæger i forhold til det lille. For 14 dage gamle popcorn var tallet 34 pct. Forskerne konkluderede på den baggrund, at vi overspiser det, der er til stede, som ikke nødvendigvis er det, vi kan lide.

3: "Value marketing" fremmer overforbrug
Value marketing (mere for pengene) bruges til at øge en virksomheds profit, idet man her opmuntrer kunden til at bruge lidt flere penge til at købe for eksempel meget større portioner. En opgradering til en større portion vil kun øge prisen moderat, hvorimod mængden af fedt og kalorier øges væsentligt. I Danmark er der store muligheder for at købe store pakker af eksempelvis slik, chokolade og sodavand i hverdagen.

Biograf undersøgelsen

Afdeling for Ernæring har undersøgt menuerne med popcorn og sodavand i en dansk biograf og forbruget herfra. Biograferne har et stort udvalg af energiholdige produkter, og benytter bl.a. "value marketing". Afdelingen har analyseret, hvorledes prisen for menuerne er i forhold til deres energiindhold. Det samlede energiindhold i en menu øges fra 1.800 kilojoule (i en børne- menu) til 5.300 kilojoule (i en stor menu), mens prisen pr. 1000 kilojoule falder fra knap 17 kr. til 11 kr.

Forskning viser, at der generelt spises mere, hvis opmærksomheden er rettet mod ting som film, radio og læsning. Bl.a. viser undersøgelser, at børn i familier, hvor der ses tv, mens der spises, indtager mere sodavand, pizza og snacks end børn i familier, hvor tv og spisning er adskilt (5).

Desuden er en tur i biografen for mange tæt forbundet med at spise slik, popcorn og drikke sodavand. I dag stammer ca. en tredjedel af en biografs omsætning ifølge Nordisk Film fra salg af slik, popcorn, sodavand og lignende. Danmarks Fødevareforskning gennemførte i efterårsferien 2005 sammen med et par bachelorstuderende fra Suhrs Seminarium et projekt om unges forbrug under et biografbesøg.

Afdeling for Ernæring har tidligere beregnet, at der i en sund kost til unge maximalt er plads til ca. 260 g slik o.a. samt ½ l sodavand/saftevand om ugen svarende til ca. 4.900 kJ (6). Ud fra undersøgelser af danskernes kostvaner ses at i gennemsnit indtager unge i den aldersgruppe hver dag ca. 100 g slik, kage, is o. lign samt ca. 300 g sukkersødede drikkevarer – det svarer til 700 g slik o.a. samt 2,1 l sodavand/saftevand om ugen eller over 13.000 kJ.

Der er dermed tale om et indtag af faste og flydende tomme kalorier, der er mindst 2,5 gange så højt, som der er plads til i sund kost. De tomme kalorier er produkter, der stort set ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold, men som bidrager med meget energi, sukker, salt og fedt. Faste tomme kalorier er bl.a. kiks, småkager, sukker, honning, chokolade, lakrids, bolcher, vingummi, mælkesnitter, muslibarer, is, chips, popkorn, saltstænger, saltede og olieristede nødder. Flydende tomme kalorier er bl.a. sukkersødet saft, sodavand, cider og iste, øl, vin og stærk alkohol.

De 11-15 åriges slik- popcorn- og sodavandsforbrug i biografen blev registreret i Cinemaxx i København blandt 46 drenge og 57 piger. Resultaterne viser, at ud af de 103 unge var der kun 9, som ingenting havde med i biografen. Frasorteres personer, som skulle dele med nogen, var det gennemsnitlige køb på 121 g blandet slik, 235 ml sodavand, 33 g popcorn og 18 g chokolade svarende til 3.300 kJ. Det er en del mere, end hvad de unge i gennemsnit spiser om dagen af tomme kalorier. Det svarer til en tredjedel af dagens energibehov for en ung i aldersgruppen. Det er selvfølgelig en gennemsnitsbetragtning og dækker over store forskelle.

Undersøgelsen afslørede også, at de unge købte de største mængder, når de var i biografen sammen med familien og købte mindre mængder, når de var sammen med kammerater. Samtidig viste det sig, at det ikke nødvendigvis er fordi, det smager godt, at de unge køber, slik, popcorn og sodavand. Det er i højere grad, fordi de synes, det er hyggeligt og hører sig til. Den største menu (200 g popcorn samt 1,2 l sodavand) kaldes lige frem et "survival kit" og indikerer at store mængder sodavand og popkorn hører sig til en biograftur, og at man ikke kan overleve en tur i biografen uden at skulle putte noget i munden. Rigtig mad forud for biografturen ser ud til at dæmpe trangen til at købe de søde og salte sager. Personer der forud for biografbesøget havde spist to hovedmåltider i gennemsnit købte væsentlig mindre end de, der kun havde spist et hovedmåltid og et mellemmåltid.

I undersøgelsen nævnte 17, at de spiser slik/sodavand hver dag, og 47, at de gør det 2-4 gange om ugen. Det svarer til at 2/3 af populationen spiser slik hver eneste dag eller næsten hver dag. Reelt vil et besøg i biografen, hvor der spises de mængder, vi har registreret, resultere i, at der ikke er plads til slik eller sodavand resten af ugen i en sund kostplan, idet de unge med det ene besøg har overskredet grænsen for, hvor meget der er plads til.

Referencer:
1. Matthiessen J., Fagt S., Biltoft-Jensen A., Beck A.M., Ovesen L. Size makes a difference. Public Health Nutrition 2003, 6, 65-72.
2. WHO. Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases. WHO Technical report series 916, Geneva, 2002.
3. Young L., Nestle M. The contribution of expanding portion sizes to the US obesity epidemic. Am J Pub Health 2002, 92, 246-249.
4. Rolls B. Morris EL. Portion size of food affects energy intake in normal-weight and overweight men and women. American Journal of Clinical Nutrition 2002, 76, 1206-1213.
5. Wansink B. Environmental factors that increase the food intake and consumption volume of unknowing consumers. Ann Rev Nutr 2004, 24, 455-79.
6. Biltoft-Jensen A., Ygil K.H., Christensen L.M., Chistensen S.M., Christensen T. Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og institutioner. Danmarks Fødevareforskning 2005. Publikation nr. 14.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

spiser danskere mere eller mindre slik end svenskere? Slik koster ca de ½ i Sverige sammenlignet med DK (og i nogle tilfælde ned mod 1/6) - så hvis nogle af de ting der står her er rigtige skulle svenskere jo spise meget mere slik end danskere? Mvh Morten

  • 0
  • 0