Stormskader på Aarhus’ spritnye ingeniørhøjskole skal kulegraves
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stormskader på Aarhus’ spritnye ingeniørhøjskole skal kulegraves

Da Navitas-bygningen på den aarhusianske havnefront i september sidste år åbnede for 2.700 forskere og studerende fra Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Universitets ingeniørlinjer, var et af slagnumrene, at bygningen var udformet, så de studerende kunne se både energiinstallationer og bærende konstruktioner. Derfor kunne de indgå i undervisningen. Lørdag eftermiddag gav stormen Egon imidlertid lidt mere inspiration til undervisningen i vindbelastning på bygninger.

Omkring 150 m2 af beklædningen på undersiden af en udkraget del af bygningen løsnede sig og væltede ned.

Læs også: To gavle blæst i stykker af stormen

Kl. 14.07 blev brandvæsnet kaldt ud for at lede efter personer under taget. Heldigvis var der ikke sket andet end materielle skader. Sammenstyrtningen fik imidlertid brandvæsnet til at afspærre et andet område af bygningen, hvor der var en lignende tag-/loftkonstruktion.

'Det vurderes på stedet, at forankringen af beklædningen ikke er korrekt udført, hvorfor øvrige områder under lignende udhæng afspærres,' noterede brandvæsnet i sin døgnrapport.

Om den vurdering er korrekt, har man endnu ikke haft mulighed for at undersøge, fortæller Niels Christian Sidenius, der er direktør for Incuba og formand for ejerforeningen i Navitas.

»Vi skal selvfølgelig have vurderet, om skaden er naturskabt, eller om der var noget i konstruktionen eller udførelsen, der ikke har været, som det skulle.«

Han er meget overrasket over, at stormen kunne ødelægge noget på så ny en bygning.

»Ja, man kan roligt sige, at vi var noget overraskede, da vi fik at vide, at taget var faldet ned. Bygningen har allerede været igennem et par storme, så hvorfor skaden kommer lige der og lige ved denne storm, kan jeg ikke sige.«

Først når han har holdt et møde med bygningens driftsansvarlige onsdag formiddag, kan han sige mere om, hvordan undersøgelsen kommer til at foregå.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg gætter på manglende tilsyn med arbejdet med fastgørelse af forskallingsbrædder og for korte søm/skruer, eftersom pladerne kom ned stort set i et stykke.

  • 1
  • 0

Sådan går det, når Designere får lov til at bygge.
De har ingen eller ringeste forstand på og viden om robusthed og kvalitet.
For dem er det vigtigt, at deres projekter ser "popsmart og dyrt" ud.
Savner de seriøse ingeniører og høj faglighed.

  • 0
  • 7

som regel så er der en smart designer, der laver design, og derefter er der en der laver konstuktion, hvor fejlen ligger må tiden jo så vise.... kan være problemet kunne ligge i en sparerunde.. hvem ved?????? man kan ikke både være dommer og bødel!!!!

  • 0
  • 0

som regel så er der en smart designer, der laver design, og derefter er der en der laver konstuktion, hvor fejlen ligger må tiden jo så vise.... kan være problemet kunne ligge i en sparerunde.. hvem ved?????? man kan ikke både være dommer og bødel!!!!

  • 1
  • 0

Så vidt jeg selv kan se og høre på folk var undertaget udført som en indvendigt nedhængt loft, der hang i stropper.. Det faldt ned i næsten et stykke og bestod af et tyndt lag etanit og så z-profiler som skellet og så noget rockwool ovenpå, som endte i den kunstige sø over til Bestsellers hovedkontor.

  • 0
  • 0

De "smarte" designere er vores samarbejdspartnere til daglig, så lidt faglig respekt ville vist være på sin plads. Jeg tror i hvert fald ikke, at det gavner dialogen at være nedladende overfor andre faggrupper.

Jeg er faktisk mere bekymret over, at "taget" sidder på undersiden af konstruktionen ;)

  • 2
  • 0

Det er tankevækkende at der ude i den store verden er så megen viden og erfaring om turbulenser og vindbelastninger ved byggeri og så designer danske arkitekter og ingeniører i visse tilfælde vindfæller uden tanke på dette.

I forbindelse med debatten om Ritt Bjerregaards forestillinger om højhuse i København kom der mange referencer frem om canyon-effekter og turbulenser.
Arkitekten Jan Gehl har det meste af livet arbejdet, undervist, skrevet og lavet film om: ”Livet mellem husene”.
Trods dette bygges der store vindfæller, som uvægerlig frembringer store tryk og sug.

I det konkrete tilfælde har man bygget et voluminøst hus med nedstroppet stueloft i det fri uden at tage hensyn til netop vindtryk og sug fra, de skabte vinde.

  • 0
  • 1

Det er vel "bare" gode gamle Bernoullis princip i fri dressur, hvor området under loftet har fungeret som undersiden af en formel 1 racer med en god kraftig down force, som konstruktøren har glemt at tage hensyn til.

  • 0
  • 0