Kan det tænkes at flamingopladerne lå mere eller mindre løst på taget, og så derfor er blevet løftet op af vakuumet, når vinden blæste hen over huset?
Selv om det kun er fem år siden Energinet.dk rykkede ind i det nye hovedkvarter i Erritsø ved Fredericia, har de ansatte i dag travlt med at flytte rundt igen. Cirka en tredjedel af taget blæste nemlig af under gårsdagens storm, fortæller Det statslige el- og gasselskabs pressechef, Jesper Nørskov Rasmussen.
»Cirka en tredjedel af taget er blæst af. Det er i den vestlige ende af bygningen. Og der er trængt vand ind, så i dag har nogle folk travlt med at flytte rundt på møbler og udstyr, så vi kan arbejde videre.«
Den 14.000 etagemeter store bygning i tre etager plus kælder blev opført mellem 2006 og 2008. Bygningen er designet af det nu opløste arkitektfirma Hvidt & Mølgaard og Kristine Jensens Tegnestue sammen med Rambøll, mens Hoffmann A/S vandt totalentreprisen.
Bygningen, der er af beton, og de to øverste etager er beklædt med patineret zink på facaden, mens taget er dækket ekspanderet polystyren og tagpap.
Hvad der fik taget til at give efter og blæse ned på parkeringspladsen og ud på den nærliggende Østjyske Motorvej E20, er endnu for tidligt at sige, mener Jesper Nørskov Rasmussen.
»Lige nu handler det bare om at få lukket bygningen af, så der ikke kommer mere vand ind. Vi har hyret tømrere og taglæggere, så vi er allerede i gang. Hvad der var årsagen til at taget kunne blæse af, og om der eventuelt skal forstærkes, skal selvfølgelig undersøges, men der er vi ikke endnu,« siger han.
Kan det tænkes at flamingopladerne lå mere eller mindre løst på taget, og så derfor er blevet løftet op af vakuumet, når vinden blæste hen over huset?
Der fremgår af deres brochure at grundarealet er 15.6 ha (15.600 m2) så det er nogle små ha (eller store m2) de holder sig :) Havde "fornøjelsen" at se bygningen fra landevejen omkring midnat, natten mellem den 28. og 29. oktober, da vi sneglede os mod det fynske efter en laaang arbejdsdag.
Ja - små eller store ha. De almindelige er 10.000 m2, så der skulle være god plads til de 14.000 m2 bygning:-)
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard