Storm-status tirsdag: Massive skader og den kollektive trafik i knæ
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Storm-status tirsdag: Massive skader og den kollektive trafik i knæ

Den voldsomme storm over Danmark kostede mandag aften en 21-årig mand fra Gilleleje livet. Han blev dræbt af en husgavl, der styrtede sammen, skriver Ekstra Bladet.

Især Fyn har dog været hårdt ramt af stormen, hvor over 70 mennesker har været på skadestuen eller indlagt som følge af skader efter de kraftige vindstød, der nåede helt op på 54 meter i sekundet - hvilket er rekord i Danmark.

Vender man blikket mod den kollektive trafik, kommer stormen også til at sætte sit tydelige præg på tirsdagens afgange. Dels fordi Rigspolitiet måtte indlogere op mod 1.500 mennesker landet over som følge af aflyste tog. Dels fordi flere togstrækninger er blokeret af nedfaldne træer og køreledninger.

Eksempelvis da et nærliggende tag ved siden af Lyngby Station rev sig løs og landede på de nærliggende køreledninger på stationen, skriver blandt andre Politiken. Her måtte Rigspolitiet først lukke for strømmen i ledninger, før strandede passagerer kunne forlade området.

Travlt nat for politi og brandvæsen

Politiet har også haft en travlt nat i forhold til at få sikret tag over hovedet til strandede passagerer. Det omhandlede sent mandag aften godt 500 mennesker på Københavns Hovedbanegård, 200 passagerer på Roskilde Station, 200 i Odense, ligeledes i Esbjerg og i Aarhus.

Også rigtig mange bygninger er ramt af stormskader. Frederiksberg Centret, der lige nu er under ombygning, mistede eksempelvis sit tag mandag aften. Desuden er dele et et kobbertag blæst af Odense Domkirke, og i Aabenraa væltede et kæmpestillads ved et hotel, der ligeledes er under ombygning. I Kalundborg er en 147 meter høj radiomast afspærret af fare for, at den kan vælte.

Store problemer tirsdag for det kollektive

Selvom togdriften i eksempelvis hovedstaden blev genoptaget tirsdag morgen klokken 04, forventer DSB store forsinkelser i løbet af dagen. Også mellem Gentofte og Hillerød er skaderne på det elnet, som driver S-togene så store, at linje B og E ikke kører mellem de to byer tirsdag, skriver Danmarks Radio.

En lang række tog, der kører mellem landsdelene, er ramt. Lige nu opfordrer DSB pendlere til at holde sig opdateret på sin hjemmeside.

Voldsomme problemer i udlandet

Ikke kun Danmark har lidt under stormen, der har huseret i flere europæiske lande. I Storbritannien har syv mennesker mistet livet, mens fire personer er omkommet i Tyskland. I alt er mindst 12 personer omkommet i hele Europa. Hertil kommer, at over 300.000 mennesker er uden strøm, skriver Berlingske.

I Sverige har stormen, som svenskerne har døbt Simone, også lammet store dele af den offentlige trafik, der allerede fra klokken 17 blev lukket helt ned. Lukningen er ifølge det svenske teknologisite Ny Teknik den mest omfattende nogensinde i Sverige.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan undre sig over at Banedanmark ikke stoppede toggangen først på eftermiddagen i går. Alle vidste at der var storm på vej, broerne lukkede, men i blind naiv tro på egne evner, kørte togene videre. Dette resulterede i 1500 strandede passagerer. Det kan vel heller ikke udelukkes at det faktisk har gjort skaden større, hvilket betyder at der vil gå længere tid får trafikken normaliseres?

  • 0
  • 4

Her i Værebro / Bagsværd tog vinden først for alvor fat kl. 16.40. Dvs. mange flere havde gavn af at toge og busser ikke holdt op med at køre, fordi der ville komme en storm.

  • 3
  • 0

Nogle gange har vi også oplevet at et blæsevejr er udeblevet - og så er det også galt hvis nu trafikken var stoppet.

Som almindelig billist/cyklist/fodgænger/brugere af offentlig transport tror jeg ikke et er så simpelt.

Problemet med jernbanedrift er at det hele hænger sammen på de samme få skinner, og der skal være en vis afstand mellem køretøjerne. Endvidere skal togene være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt (gælder også busser og fly).

Som Marianne skriver rammer blæsten ikke hele landet på én gang - så hvis togene stopper med at køre fra Esbjerg, mangler de senere i København.

Det er nemmere at lukke en vejbro - det giver ventetid, men når broen er åben igen kan bilerne straks køre over (selvfølgelig med lidt kø-dannelse.)

Busser ligger mellem jernbane og private biler - busserne skal være rette sted på rette tidspunkt for at planen holder, men der kan godt køre 5 busser i rumpen på hinanden på samme vejstrækning (i modsætning til tog der skal have afstand inden for et banestræk).

  • 1
  • 0

Jeg tvivler på, at det var Rigspolitiet, der måtte lukke for strømmen på Lyngby Station.
Mon ikke de snarere har ringet til Banedanmark, og bedt dem om at lukke for strømmen, og melde klar bane tilbage, mens Politiet så har holdt bedst muligt styr på folk ude på stedet (iøvrigt en ganske vigtig opgave, misforstå mig endelig ikke).

  • 0
  • 0

Ejby, Vestfyn.

Jeg var lige ovre og kigge på vores lokale station ca kl 20:30 - en stor informationsstander er smadret og der ligger en forvreden metalkonstruktion lidt for tæt, (gæt) ca. 1/4 meter, fra skinnerne i retning mod Odense og Kbh.

I højttaleren hørte jeg at togdriften er indstillet imellem Odense og Fredericia på grund af stormen.

Der kører togbusser (og det er min erfaring at det kun tager 3x længere tid med togbus end tog fordi tog kører hurtigere og mere direkte end en togbus).

/Lars

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten