Store virksomheder freder udviklingsingeniørerne

Det kan godt være, at kunderne svigter, og virksomheden er nødt til at skære i aktiviteterne for at holde budget. Men udviklingsafdelingerne slipper for kniven i en række store virksomheder, Ingeniøren har talt med.

Med den skærpede internationale konkurrence kan det nemlig være fatalt at sætte udviklingen på standby:

»Når krisen flader ud, måske i løbet af et par år, og efterspørgslen stiger igen, skal vi være kampklar og have de rigtige produkter. Ellers falder vi bagud i feltet,« siger adm. direktør Michael C. Hjorth fra NKT Flexibles.

Hos vindueskoncernen Velux er der allerede blevet skåret en del i produktionen, men koncernen er fortsat afhængig af udviklingen af nye produkter, og koncerndirektør David P. Meyer gør regnestykket op således:

»Opsiger vi en ingeniør nu, får det tidligst økonomisk effekt i 2010. Hvis krisen så vender i slutningen af 2010, og vi ansætter en ny ingeniør, som først fungerer fuldt effektivt efter et års oplæring, så har vi næsten mistet det, vi sparede ved at fyre den første - plus en kolossal viden og motivation,« siger han og tilføjer, at udviklingsingeniører kan være sværere at erstatte end andre medarbejdergrupper.

Også på Grundfos har man, trods fyring af 208 medarbejdere, indtil videre fredet udviklingsafdelingerne, og det vil man fortsat gøre:

»Vores innovation er livsnerven og helt afgørende for, at vi kan skrue op igen og få produktionsfolkene tilbage og måske flere til, når krisen køler ned,« siger koncernkommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted.

Danfoss, som også har haft store fyringsrunder, giver samme besked:

»Det står vi stejlt på. Udviklingsafdelingen er modgift mod krisen i sig selv, fordi vi udvikler energieffektive produkter, som hjælper vores kunder med at spare penge,« siger omdømmedirektør Ole Daugbjerg, Danfoss.

Jagt på markedsandele

Professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet kalder virksomhedernes strategi klog:

»I gamle dage skyndte man sig at skære i efteruddannelse og udviklingsprojekter, fordi det sparede på kort sigt. Nu har man forstået, at det er vigtigt at ruste sig til bedre tider,« siger Anders Drejer, der ser den nye stil som udtryk for, at virksomhederne har fået et mere globalt mindset.

Også professor Jens Frøslev Christensen fra institut for innovation og organisationsøkonomi på CBS mener, at globaliseringen tvinger virksomhederne til at satse på udvikling:

»Tiden fra udvikling til produktion og salg er blevet relativ kort, så hvis de danske virksomheder ikke formår at videreudvikle produkterne, er der andre, der tager teten. Derfor er udvikling et af de dårligste steder at spare i en krise,« siger han og understreger, at det er i krisetider, der vindes og tabes store markedsandele.

Og det har flere af de danske virksomheder da også tænkt sig at udnytte. Bl.a. hos NKT, hvor en af de to store konkurrenter skranter i krisen;

»Vi er så langt fremme på verdensmarkedet, at vi er med til at sætte scenen, og nu kan vi måske komme i en endnu bedre situation ved at tage markedsandele. Så vi ser muligheder i det her - ikke bare sortsyn,« siger Michael C. Hjort.

Også Grundfos ser muligheder for at komme ind på markeder, hvor man hidtil ikke har været så stærk, forklarer Kim Nøhr Skibsted:

»Vi konkurrerer på viden og teknologi mere end tidligere, og her er der en chance for at komme foran - blandt andet dér hvor nogle af vores konkurrenter begynder at lide lidt.«

Det er imidlertid ikke alle udviklingsingeniører, der kan ånde lettet op. Mindre virksomheder kan få svært ved at følge samme strategi, fordi de har svært ved at låne penge, påpeger Jens Frøslev Christensen.