Store varmepumper kan spare industrien for 5.000 TJ nu og her

Store varmepumper kan spare danske virksomheder mange penge og en hel del CO2-udledning, hvis de anvender spildvarmen fra produktionen i stedet for at lukke det ud i det fri.

Det bekræfter et EUDP-støttet projekt, der netop skal undersøge potentialet i at anvende store højtemperatur-varmepumper i dansk industri.

Indtil videre er udbredelsen af store varmepumper dog meget begrænset, fortæller seniorrådgiver i Grontmij Peter Brøndum.

»Vi er det land, der har flest vindmøller pr. indbygger, og det land, der har mest fjernvarme. Men vi er håbløst bagefter med varmepumper i industrien i forhold til eksempelvis Norge,« siger seniorrådgiveren, der er projektansvarlig for EUDP-projektet.

Afgifter spiser guleroden

Projektet lægger sig op ad en rapport, der vurderer, at der er et potentiale på mere end 150.000 TJ om året i Danmark. Rapporten vurderer, at 5.000 TJ kan udnyttes nu med de eksisterende afgifter. Det svarer til varmeforbruget i et år i 75.500 huse.

»Det kan vi absolut bekræfte,« siger Peter Brøndum.

»Men på grund af det danske afgiftssystem, giver det i dag kun mening for virksomhederne at anvende varmepumper til opvarmning af vandet, der indgår i processerne på værkerne,« siger han og forklarer, at virksomheden skal betale 68 øre i afgift pr. kWh plus varmebidrag på over 100 kroner pr. kWh ved en virkningsgrad over 3, når overskudsvarme går til rumopvarmning.

Ingeniøren har tidligere skrevet, at der i dag findes mellem 10 og 20 større varmepumpeanlæg (200-500 kW) i industrien.

Når varmepumpens produktion går til rumvarme eller varmt brugsvand internt i virksomheden, er el-afgiften på varmepumpens elforbrug nemlig lavere end udgiften til køb af dyr naturgas til varmeanlægget. Et konkret eksempel er Hobro Mejeri, hvor spildvarmen fra køling af mælk udnyttes til opvarmning og rengøring af mejeriet. Her sparer man 261.000 kroner om året.

Værktøj er for kompliceret

De store varmepumper er defineret ved >5.000 kW, en temperatur over 80 grader celsius og med naturligt kølemiddel.

Projektet, der har Thise, Arla, SPX APV, Århus Slagtehus, Industri Montage, Teknologisk Institut og Grontmij som partnere, har arbejdet med fire forskellige teknologier, som bruger enten ammoniak, CO2, kulbrinte eller en hybrid ammoniak og vand som kølemiddel.

Intentionen var at udvikle et værktøj, som virksomhedsejere eller økonomer kunne bruge til at afgøre, hvilken teknologi der ville passe bedst til netop deres virksomhed. Men det har projektet ikke opnået.

»Det er for kompliceret, fordi der er så mange småting, der kan påvirke besparelsen ved de forskellige teknologier. Så det er rådgivere, der skal bruge værktøjet,« siger seniorrådgiveren.

I projektet er parterne kommet frem til, at det er tre ting, der har betydning for en varmepumpes virkningsgrad: fordampningstemperaturen, varmt vand ind og varmt vand ud.

»Det betyder, at hvis du bruger spildevand fra et rensningsanlæg, som typisk ligger på 5-10 grader celsius, så er der nogle teknologier, der er bedst egnet. Hvis du bruger kondensatorvarme fra et kondensatoranlæg, som ligger i slutningen af 30 grader celsius, så er der nogle andre teknologier. Hvis det er fra procesanlæg, er der igen nogle andre,« siger Peter Brøndum.

Hellere måger end forårsruller

Et andet stort anvendelsesområde for de store varmepumper er fjernvarmeværkerne. I dag har blot tre fjernvarmeværker i Danmark installeret store varmepumper.

For fjernvarmeværkerne kan de nye varmepumper være med til at effektivisere varmeproduktionen markant i en kombination med at køle returvandet og fyre varme ind på værkets varmelager, når strømmen er billig.

Igen er det danske afgiftssystem forklaringen på den begrænsede anvendelse af varmepumper.

Men de, der allerede anvender teknologien, fyrer med naturgas, og der er synergi mellem afkøling af returvandet og en bedre varmegenvinding på røggasanlægget.

Et eksempel på, hvordan afgiftssystemet kan spænde ben for de gode intentioner, er fra forårsrulle-fabrikken Daloon i Nyborg, som gerne ville udnytte varmen fra kølingen i sit fryseanlæg. En spildvarme, som i øjeblikket blot lukkes op til mågerne.

Med en såkaldt hybrid-varmepumpe på 2,8 MW kunne Daloon snildt dække sit eget varmebehov, men det udgør kun 20 procent af den producerede mængde varme.

De resterende 80 procent - eller 14.700 MWh, som kan forsyne 800 huse med varme i et år - skulle sælges til byens fjernvarmenet, men på grund af elafgiften på strøm til varmepumper ville det give virksomheden et underskud på 2,8 mio. kroner at gennemføre projektet, som nu er sat på standby.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan håbe at det trods alt i det store billede giver mening, men man ser jo eksempler, som her, på at den tætte regulering giver uhensigtsmæssige forhold. Der er formodentlig lige så mange projekter som er opført på grund af tilskud og regler, men uden energimæssig forsvarlighed, som der er projekter med god energiøkonomi, som ikke laves på grund af de samme regler. Hele området burde gennemgås med en tættekam, så der kan blive en sammenhæng i regler og love, som kan fremme en god energiøkonomi.

  • 0
  • 0

Der er mange områder, hvor afgifter gør at man ikke udnytter resourcerne optimalt.

Toiletskyl med regnvand.

Vaskemaskinens forvask med regnvand.

Udnyttelse af spild varme fra industrien.

Og mange mange flere områder jeg slet ikke tror jeg har tænkt på endnu!!

  • 0
  • 0

Hele området burde gennemgås med en tættekam, så der kan blive en sammenhæng i regler og love, som kan fremme en god energiøkonomi.

Måske man i stedet for tættekam skulle SIMPLIFICERE hele energiområdet.

Hvad med nogle meget få regler: 1) Pris for udledning at 1 kg fossil CO2 = … kr. Betales af udleder 2) Al infrastruktur ejes af staten. Omkostningen betales af forbrugerne.

Så vil markedet selv finde den billigste / mest effektive måde at lave/leverer EL / varme.

  • 0
  • 0

Proces- proces, her er ingen afgift. Proces - rumvarme, her er afgiften mindre end afgift på indkøbt gas. og kun de 6 vinter md.!, desuden er der fortsat tilskud til projekter. Naturligvis vil der være endnu bedre økonomi i mange projekter, ved at lempe på afgifterne, men, der er også masser af muligheder med de afgiftsforhold vi har nu!

  • 0
  • 0

Ak ja. - Vort voldsomt overdimensionerede velfærdssamfund skal jo som bekendt have mange skatter og afgifter ind for at kunne finansiere den hastigt stigende krævementalitet blandt befolkningen.

Blandt de mest givende og sikre indtægter er beskatningen af den stærkt forurenende fremstilling af el, varme (og drikkevand). Samtidig ønsker samfundet totalt at udfase brugen af fossilt energi - den selvsamme energi, der bidrager afgørende til finansieringen af vort velfærdssamfund.

Det må uundgåeligt føre til et gevaldigt sammenstød af modsatrettede interesser hos regeringen. Og så har vi her balladen.

Men det er en gammel sandhed, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Regeringen må vælge side, så vi undgår disse vanvittige forkludringer, der gør det billigere at lukke varme ud til fuglene i stedet for at nyttiggøre den inden døre.

  • 0
  • 1

Hvad med nogle meget få regler: 1) Pris for udledning at 1 kg fossil CO2 = … kr. Betales af udleder 2) Al infrastruktur ejes af staten. Omkostningen betales af forbrugerne.

Så vil markedet selv finde den billigste / mest effektive måde at lave/leverer EL / varme.

ang. 1; Det er ikke sikkert at det er hensigtsmæssigt at lade første led i kæden betale, da der så efterfølgende vil bygge profit ovenpå. Det kan ved monopol lignende tilstande vælte profit i lommerne på de efterfølgende led. I stedet kunne man overveje en moms lignende ordning, hvor det er sidste led i kæden, der betaler den fulde afgift til staten. Det ville give forbrugerne et stærkt værktøj til, at efterspørge energieffektive produkter.

ang. 2, så er det kun hensigtsmæssigt hvis man har en (i dette tilfælde offentlig) ledelse, der er i stand til at forvalte monopolet til alles bedste.

  • 1
  • 0

Problemet er at industrien hels så at alt deres forbrug var afgiftsfrit... Grunden til at der er en adskillelse mellem at genanvende energi til proces og genanvende energi til f.eks. rumopvarmning er at den energi som industrien anvender på processer er afgiftsfri. Industrien kunne ikke drømme om at genanvende energien fra rumopvarmning til proces, da de der har betalt afgiften. Industrien ser udelukkende på økonomien og ikke på miljøet. Det skal kunne betale sig, der skal være et overskud og fortjeneste efter få år (som regel 3-5 år), ellers er det ikke relevant for industrien.

Grunden til at der så skal betales afgift, hvis industrien genanvender den afgiftsfrie energi til ikke afgiftsfrie foremål, er at ellers så vi industrien "skrue" op for procesvarmetabet for at kunne genbruge energien og på den måde få al deres varme afgiftsfrit.

I sidste ende kommer vi frem til ideen om hvilket samfund vi ønsker... Skal al skat og afgift ligge på arbejdeløn eller skal skat og afgift fordeles på dem der bruger resurserne (brugerbetaling). Eller hvordan skal fordelingsnøglen se ud...

  • 0
  • 0

Vindmøllerne får al opmærksomhed og alle tilskud, fordi de ikke truer olieindustrien. Derimod spændes der ben for lagring af energi, og alle de alternative former, der virkeligt kan hjælpe. Så kan man jo spørge sig selv: Hvorfor? Hvem bestemmer, når det kommer til stykket?

  • 0
  • 1

Det har i årevis undret mig, at der på et hvert supermarked står ufattelige mængder af kølere og blæser varm luft op i himmelen, ja nede ved min lokale købmand står køleanlægget omme bagved og blæser varm luft ud til ingen verdens nytte, ja hvorfor dette vandvid, i vort såkaldte grønne Danmark der i medierne er helt i front inden for varmegenindvinding

  • 0
  • 0

Proces- proces, her er ingen afgift. Proces - rumvarme, her er afgiften mindre end afgift på indkøbt gas. og kun de 6 vinter md.!, desuden er der fortsat tilskud til projekter. Naturligvis vil der være endnu bedre økonomi i mange projekter, ved at lempe på afgifterne, men, der er også masser af muligheder med de afgiftsforhold vi har nu!

Det er absolut et indlæg der må tages med alle mulige forbehold. Masser af ellers gode projekter er strandet på afgiftsforhold.

http://gartnervarme.dk/userfiles/file/ener...

  • 0
  • 0

Slå en ring om virksomheden. Hvad der passerer ringen, kan beskattes eller belægges med afgifter.

Hvad der flyttes rundt inden for virksomheden har skattefar vær så god at blande sig uden om.

  • 0
  • 0

I mere end 25 år er der blevet udført internationalt anerkendt forskning i styring af varmepumper i forbindelse med industrielle anlæg ved DTU Kemiteknik. Projektet var oprindelig støttet af STVF (Statens Teknisk Videnskabelige Forskningsråd), og har nydt stor interesse fra udenlandske virksomheder.

Syndt, at anvendelse af denne forskning ikke resulterer i danske arbejdspladser og reduktion af CO2 udslippet i Danmark.

  • 0
  • 0

Vi har så meget vand omkring os. Der må kunne hentes meget energi derfra, ved hjælp af varmepumper. Danmark er kun grønt, når der skal lægges afgifter på. Vindmøller er ikke grønne. De er bare grimme.

  • 0
  • 0

De fleste projekter jeg kender til, strander ikke på afgifter, men på at overskudsvarmen ikke kan afsættes, eller manglende økonomi til at investerer i teknikken, der kan hæve temperaturen, til det der ønskes. cronborg.dk

  • 0
  • 0

Hvis din ide er at varmepumperne skal generere strøm ved at bruge havet som koldt eller varmt reservoir alt efter årstid, så kommer de til at arbejde med så lav virkningsgrad, at det næppe bliver rentabelt.

Hvis varmepumperne skal generere varme, så skal man bruge noget energi til at drive dem, forhåbentlig fra en grøn energikilde.

  • 0
  • 0

Jeg må tilstå, at jeg ikke ved meget om varmepumper. men har de opnået den maximale virkningsgrad, eller er det et spørgsmål om videreudvikling?

  • 0
  • 0

Et fornuftigt beskatning af energien burde tage hensyn til energikvaliteten. Dvs. frem for at beskatte dH burde det være dG som beskattes. Fjenvarme fra kraftvarmeværkerne burde i denne sammenhæng være billigere da det vel teknisk set er et spildprodukt som hvis man ikke brugte det til varme gik til fiskene eller fuglene. Derimod er el højkvalitetsenergi, der kunne beskattes højere tillige med fossile brændsler. Bruger jeg olie til at opvarme huset bliver min afgift højere, men bruger jeg spildvarme bliver det billigere. Mht. til varmepumper bliver el til pumpen dyrere men varmen, som leveres bekattes ikke. Hvad siger I?

  • 0
  • 0

Et fornuftigt beskatning af energien burde tage hensyn til energikvaliteten. Dvs. frem for at beskatte dH burde det være dG som beskattes. Fjenvarme fra kraftvarmeværkerne burde i denne sammenhæng være billigere da det vel teknisk set er et spildprodukt som hvis man ikke brugte det til varme gik til fiskene eller fuglene. Derimod er el højkvalitetsenergi, der kunne beskattes højere tillige med fossile brændsler. Bruger jeg olie til at opvarme huset bliver min afgift højere, men bruger jeg spildvarme bliver det billigere. Mht. til varmepumper bliver el til pumpen dyrere men varmen, som leveres bekattes ikke. Hvad siger I?

  • 0
  • 0

Det kan til en vis grad være fornuftigt. Det er dog ikke alle der bor i nærheden af et kraftværk. Dertil kommer, at mange har troet på politikerne, når de sagde, at naturgas var det eneste rigtige. De fik bare ikke sagt, at det var det eneste rigtige for DONG og AP Møller. Som udviklingen har været, har der været så mange forskellige anbefalinger, og signaler fra politikerne, som folk ofte har investerede forkert efter. Og det ligger ikke altid til menneskers økonomi, hele tiden at sætte nyt ind. F.eks. lidt ældre mennesker, der har købt huse i yderkantområderne med oliefyr. Kan være særdeles dårligt stillede, dels fordi den udvikling, som politikerne har valgt, gør det umuligt at komme af med huset igen. Huset kan ikke bære en investering på jordvarme, eller nogen anden form, for den sags skyld. De kan selvfølgelig sætte et pillefyr ind, men dels kræver det en del kræfter, at hælde pillerne på tanken, og dels ved de heller ikke, om politikerne kort efter forbyder piller. Noget af det, der ødelægger mange menneskers liv er, at politikerne hele tiden laver om på, hvad der er rigtigt og forkert.

  • 0
  • 0

De fleste projekter jeg kender til, strander ikke på afgifter, men på at overskudsvarmen ikke kan afsættes, eller manglende økonomi til at investerer i teknikken, der kan hæve temperaturen, til det der ønskes. cronborg.dk

Kære Hanne Jeg vil gerne komme med 3 eksempler mere alene fra området omkring Odense, hvor der er mulighed for at afsætte overskudsvarmen og der er investorer, men hvor det ikke er rentabelt pga. afgiften.

  • 0
  • 0

Køleskabe cirkulerer varmen ind butikkerne og afkølingen af servere blæser varmen ud i det fri, det ser overalt! Det kunne altsammen stoppes ved lovgivning og/eller passende afgifter på el for virksomheder, ligesom private skal betale fuld afgift for hver eneste KW. Der findes tilsyneladende overhovedet ingen ENEGIKLASSER for køleanlæg, som bruges i erhvervslivet, mig bekendt. Sodavands- og forretningers- køleskabe etc. Virksomhedernes incitament er kun økonomisk!

  • 0
  • 0

Den tåbelige regel, at virksomheder bliver beskattet af egen energi, kan kun være for at beskytte olieindustrien. F,eks. at det ikke kan betale sig for supermarkeder, at genindvinde varmen fra kølekompressorerne. Men også, at landmænd bliver straffet økonomisk, for at nedsætte udslippet af biogas fra deres gyllebeholdere, ved at bruge gassen til noget fornuftigt. Det er nok de lobbyister med de fleste penge, der får deres budskab bedst igennem. Korruption nej nej , men så må det jo være almindelig dumhed.

  • 0
  • 0

[quote]De fleste projekter jeg kender til, strander ikke på afgifter, men på at overskudsvarmen ikke kan afsættes, eller manglende økonomi til at investerer i teknikken, der kan hæve temperaturen, til det der ønskes. cronborg.dk

Kære Hanne Jeg vil gerne komme med 3 eksempler mere alene fra området omkring Odense, hvor der er mulighed for at afsætte overskudsvarmen og der er investorer, men hvor det ikke er rentabelt pga. afgiften. [/quote] Hej Jacob. Vi vil meget gerne se på de 3 projekter i Odense, du omtaler, hvis det har din interesse!

  • 0
  • 0

[quote][quote]De fleste projekter jeg kender til, strander ikke på afgifter, men på at overskudsvarmen ikke kan afsættes, eller manglende økonomi til at investerer i teknikken, der kan hæve temperaturen, til det der ønskes. cronborg.dk

Kære Hanne Jeg vil gerne komme med 3 eksempler mere alene fra området omkring Odense, hvor der er mulighed for at afsætte overskudsvarmen og der er investorer, men hvor det ikke er rentabelt pga. afgiften. [/quote]

Hej Hanne

Du er velkommen til at kontakte mig direkte på jr@fjernvarmefyn.dk Et af projekterne er der et link til i mit indlæg 15 feb. Ellers har f.eks. Energirådgivningsfirmaet Enervision været involveret i flere projekter, f.eks. ved Albani og Micro Matic. Hej Jacob. Vi vil meget gerne se på de 3 projekter i Odense, du omtaler, hvis det har din interesse![/quote]

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten