Store prisstigninger forude: Jyske togpendlere bliver tabere i historisk takst-reform
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Store prisstigninger forude: Jyske togpendlere bliver tabere i historisk takst-reform

De nuværende og fremtidige kunder hos DSB og Arriva har udsigt til væsentlige prisændringer i slutningen af 2017. Illustration: Arriva

En togtur fra Ribe til Esbjerg koster i dag 35 kroner. Næste år kan samme rejse komme op på 61 kroner.

En togtur fra Skærbæk til Tønder koster i dag 30 kroner. Næste kan samme rejse komme op på 50 kroner.

En togtur fra Lunderskov til Fredericia koster i dag 32 kroner. Næste år kan samme rejse komme op på 61 kroner.

Ovenstående prishop er tre eksempler på de mulige konsekvenser af den største prisreform af den kollektive trafik siden 1970'erne. Her tegner togpassagererne i Jylland og på Fyn til i slutningen af 2017 at blive de største tabere.

Det viser modeldata fra et møde med transportordførerne, som Ingeniøren og Radio24syv har fået indsigt i.

Ønsket og hensigten med den omfattende prisreform er, at forenklingen skal være provenuneutral for trafik- og togselskaberne, og at kunderne oplever så få prisændringer som muligt. Langt de fleste passagerer kommer da også til at opleve, at de skal af med stort set det samme for deres rejse.

»Men der er nogle, som kommer til at opleve billigere eller dyrere rejser. Den største prisændring er formentlig inden for jernbanen,« siger Carsten Hyldborg Jensen, som til daglig er direktør for Fynbus, men udtaler sig som talsmand for styregruppen for Takst Vest, der har stykket de nye priser sammen.

Ulogiske priser og pludselige prishop

Baggrunden for forsøget på nu at forenkle priserne på kollektiv trafik i Jylland og Fyn (prissystemet for den kollektive trafik på Sjælland bliver også ændret efter nytår, men ud fra en anden model), skyldes for det første rejsekortets indførelse i 2012.

Rejsekortets introduktion afslørede mange mærkelige priser, hvor det eksempelvis i nogle tilfælde var dyrere eller billigere at betale med rejsekort frem for almindelig billet, selvom der var tale om helt samme rejse. Oveni var nogle lange rejser også bare billigere end kortere rejser.

For det andet består den kollektive trafik vest for Storebælt af fire bugtende takstzoner, der inddeler Fyn og Jylland i hver deres kongerige. Læg hertil hele ti forskellige lokale takstområder, der zigzagger sig igennem landskabet. Oveni togoperatørernes skinnezoner, der er lagt næsten snorlige igennem og over de øvrige linjer.

Hvis du har svært med at følge med og føler dig en smule rundtosset, er du ikke alene.

Resultatet af denne inddeling af den kollektive trafik med DSB, Arriva, Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus og Nordjyllands Trafikselskabs som operatører er forvirrende for den almindelige bruger af tog eller bus. Det har blandt andre DI, Dansk Erhverv og Forbrugerombudsmanden kritiseret.

Hertil kommer Rigsrevisionen, som i 2015 kaldte takstjunglen for 'en kompliceret rabatstruktur, ulogiske priser med pludselige prishop og uens priser for sammenlignelige rejser.'

Opgav alle tanker om harmonisering

Stærkt tilskyndet af Rigsrevisionen og politikernes kritik har de seks tog- og trafikselskaber i Jylland og Fyn forsøgt at finde frem til en fælles ændring af pris- og zonesystemet. Fem år har opløbet til det arbejde taget. De mere gennemskuelige og enkle takster bliver omsider en realitet i 2017.

Der har dog heller ikke været tale om nogen nem opgave, idet de seks forskellige selskaber skulle enes om en forenkling baseret på et historisk kompliceret takst- og zonesystem i Jylland og Fyn. Lettere blev opgaven heller ikke på grund af IC4 og DSB First-skandalerne og de hyppige ledelsesskift i DSB sammen med politisk ambivalens og uenighed på Christiansborg om jernbanedriften.

DSB, Arriva, Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus og NT indså tidligt i arbejdet, at store prisforskelle på tog- og bustaksterne udgjorde en gebommerlig forhindring. Prisforskellen på op til 20 procent mellem takstniveauerne for bus og tog umuliggjorde en fuld harmonisering af takstsystemet – altså medmindre både passagererne og firmaerne skulle opleve drastiske prisændringer til den gode eller dårlige side.

I stedet har de seks tog- og trafikselskaber udelukkende fokuseret på en forenkling. Resultatet er grundlæggende, at der indføres ét fælles zonesystem, og hvert trafikselskab udgør ét takstområde. De lokale takstområder og togoperatørernes skinnezoner bliver altså nedlagt, og fremadrettet beregnes prisen for en rejse ud fra afstanden målt i rejsekortzoner.

Priserne bliver mere forståelige, idet periodekort bliver gyldige til både tog og bus, en enkeltbillet fremover altid bliver dyrere end rejsekort, og ved brug af rejsekort opnår passageren ens mængderabat hos alle trafikselskaber.

Uvished om de værste strækninger

Overordnet set er det altså faktisk lykkedes at give de kollektive passagerer på Fyn og i Jylland et mere enkelt prissystem med få konsekvenser. Ni ud af ti rejser får som planen ser ud nu uændrede eller faldende priser ud fra et +/-2 kroner pr. rejse-forhold.

Dog er der altså så en ud af ti rejser, som har udsigt til at opleve prisstigninger på mere end to kroner per rejse. Ændringerne gælder primært togpassagerne.

Ifølge Carsten Hyldborg Jensen, som til daglig er direktør for Fynbus, men udtaler sig som talsmand for styregruppen for takst vest, har det desværre været umuligt at undgå væsentlige prisændringer for togpassagerne. For eksempel i Midtjylland mellem Herning og Århus, hvor Midttrafik og Arriva kører. Der kører passagerne indenfor takstområder til Midttrafiks forholdsvis lave priser og på tværs af takstområder kører man til Arrivas forholdsvis højere priser.

»Nu skal der fremover være én enkelt pristabel. Så det er klart, at nogen kommer til at rejse billigere og nogen dyrere. På den måde taksterne bliver fastsat på, betyder forenklingen, at nogen af dem, som er vant til at rejse i takstområderne inden for to stationer, kommer til at betale en højere pris,« siger Carsten Hyldborg Jensen.

Ifølge modeldata fra trafik- og togselskabernes møde med transportordførerne, som bakker op om forslaget til prisreformen, har de passagerer, som benytter Arriva eller DSB på Fyn eller i Jylland udsigt til væsentligt ændrede priser.

Cirka 10 procent af de kunder kan se frem til billetter, der er mere end fem kroner billigere. Omvendt kan 12 procent af samme kundegruppe se frem til billetter, der er dyrere end fem kroner.

Fremover volder takst- og zonesystemet forhåbentlig færre panderynker og spekulationer, når brugerne af den kollektive trafik skal forsøge at gennemskue opbygningen. Illustration: Arriva

»Der vil være kundekonsekvenser, men ser vi på Fyn, er der faktisk samlet set tale om prisfald. Vi mister prisprovenu på cirka fire millioner kroner, fordi månedskortpriserne bliver sat ned, og quickkort, som kommer over på rejsekort, får rabat, og pensionister får det billigere. Sådan vil der være forskellige konsekvenser,« siger Carsten Hyldborg Jensen.

Ing.dk har desuden haft bedt Takst Vest-styregruppens formand, altså Carsten Hyldborg Jensen, om at konkretisere, hvilke præcise togstrækninger der har udsigt til væsentligt ændrede priser. Han sad ikke inde med de oplysninger og henviste til Arriva og DSB, somiIng.dk herefter kontaktede. De to togselskaber har ikke reageret på ing.dk’s henvendelser om konkretisering.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den vigtigste strategi i moderne annoncesalg (tidl. journalistik) og for den sags skyld i politik er at finde nogen en ændring går ud over. Så er man sikker på at kunne piske en stemning op. Skidt med den langsigtede troværdighed så længe man får solgt nogle klik eller stemmer.

  • 13
  • 5

Jeg syndes også denne artikel bruger en overdreven negativ vinkel.
Samlet set, så går det jo op i cirka 0,-
At der her i Jylland er områder der tidligere har haft billige biletter, som nu skal betale det samme som alle andre, det syndes jeg overhoved ikke er så vigtigt som at der nu bliver ryddet lidt (for lidt?) op i takstjunglen.
Der kunne godt skrives væsentligt mere om de positive effekter af disse ændringer.

Og så måske noget om hvorfor det skal koste 60 % mere per Km at køre i tog end bil. (Statsstøtte ikke indregnet)

  • 11
  • 1

Måske kan skulle skele til Skåne, der er ved at omlægge deres system: http://www.sydsvenskan.se/2016-09-27/frago...

Man har skåret antallet af zoner ned fra 202 til kun 3. Når man rejser kan man derfor vælge mellem tre typer rejse; Kort (1 zone), mellem (2 zoner) eller lang (3 zoner) rejse. Der er tre billetter til hver: enkelbillet, 24-timersbillet og 30 dages-billet.

Der er med andre ord kun 9 kombinationer alt inkluderet. Det er så nemt at alle kan være med. Man skal kun træffe to enkle valg. Hvor længe skal ens billet gælde, og skal man rejse kort, mellem eller en lang tur.

Alt sammen sker på foranledning af kunderne, der har ønsket en mere enkel struktur. I øvrigt er Skånetrafikken en mønstereksempel på hvordan man skal udvikle offentlig transport. De har rundt regnet fordoblet passagertallet siden årtusindeskiftet fra omkring 70 mio. til 140 mio. passagerer årligt. Bl.a. via lavere priser og ikke mindst det faktum, at Skånetrafikken har samlet ansvaret ét sted. I Danmark er det spredt på forskellige lokale trafikselskaber og styrelser og forvaltninger, der giver hinanden skylden for at tingene ikke fungerer.

  • 13
  • 0

I Skåne har man lagt rationalitet til grund.
I Danmark vogter de enkelte trafikselskaber som drager over deres egne områder. Tanken om at skulle afgive magt er dem en vederstyggelighed. Hvis vi ønsker et sammenhængende kollektivt trafiksystem er der kun én vej. Nedlæg alle de regionale selskaber og opret et fællesorgan med Transportministeren som overdommer.
Så må vi leve med, at han måske vil gøre det gratis at køre med tog og bus i Sønderjylland

  • 7
  • 1

Hej Klaus
For det første: Det her er ikke noget, man kan sælge annoncer på. Jeg er sikker på, at DSB vil betakke sig for annoncer på ing.dk i dag. Når det er sagt: Ja - vi lever af annoncer, fordi vi er et uafhængigt publicistisk mediehus. Det er der ikke noget odiøst i, så længe der er vandtætte skodder mellem salg og redaktion.
For det andet: Pisker vi en stemning op? Det håver jeg ikke. Men vi gør det, journalistik er bedst til: At kontrollere dem, der bestyrer vores betroede midler og påpeger fejl eller uhensigtsmæssigheder. I dette tilfælde de passagerer der skal betale dobbelt or deres billetter, blot fordi de er så uheldige at bo, hvor de bor. Det må kunne gøres bedre.
Det SKER at vi stiller os op og klapper af folk, der gør deres arbejde ordentligt. Det skal man jo også huske, fordi det er løsningerne der skal hjælpe os videre. Men pressen er her for at finde fejl.
Det er der vores troværdighed ligger.

mvh Henrik Heide
Webredaktør

  • 5
  • 6

Er der en mulighed for, at prisstigningerne rammer socialt skævt i Jylland og på Fyn? Jeg har på fornemmelsen, at brugen af offentlig transport i større grad er knyttet til manglen på bil end i København, hvor det er trængsel og bekvemmelighed, der får folk til at benytte offentlig transport.

  • 6
  • 0

"Samlet set stiger priserne jo ikke!" den er lige så god som "samfundsøkonomisk kan det svare sig" Hvad hjælper det den som skal betale 50% ekstra for at kommer til og fra arbejde at det samlet set går i nul? vedkommendes tegnebog går jo ikke i nul og der i ligger problemet, man kan ikke/vil ikke/evner ikke at forklare hvorfor prisen skal stige uden at man som kunde får mere for sine penge.

Så længe staten er så vattet og ikke tør tage ansvaret for et samlet offentligt transport system i landet så bliver brugerne spist af med lappeløsninger. Problemet er måske at disse trafikselskaber bruges til at fodre byrødder med bestyrelsesposter og lidt ekstra på kontoen ( uden de laver noget) og man slagter jo ikke vennernes

  • 3
  • 3

Hej Henrik

Først tak for at Ing.dk dagligt bringer interessante artikler gratis. Og at vi har mulighed for at kommentere og derved blive klogere.

Dernæst en kommentar til: "Men pressen er her for at finde fejl."
Udsagnet er i konflikt med ønsket om troværdighed.
Vi kan sammenligne pressen med et måleinstrument, der skal vurdere samfundets tilstand. Det vil være mest troværdigt, såfremt det er neutralt - i modsætning til at hælde i enten negativ eller positiv retning.

  • 9
  • 0

Hvis man sammenholdt rejsekortets data om rejsestrækning og rejsens pris, kunne det være interessant at sammenligne det med et tænkt system der kun tog udgangspunkt i rejsens start- og slutkoordinater med en tænkt km pris. Hvad ville det mon give af ændringer i trafikselskabernes indtægter?

  • 1
  • 0

Jeg syndes også denne artikel bruger en overdreven negativ vinkel.
Samlet set, så går det jo op i cirka 0,-

Og gør det så også det?

Man har opstillet en graf, hvor man siger at for X% bliver prisen over 5kr højere, og for Y% bliver prisen over 5kr billigere.

Umiddelbart så ser X ud til i snit at være ca. 2% højere end Y, men hvis nu det så ovenikøbet i virkeligheden viser sig at at den gennemsnitlige (som eksemplerne indikerer) stigning for X'erne måske udgør 25kr, mens det gennemsnitlige fald for Y'erne kun udgør en tier, ja så er priserne samlet steget endog rigtig meget.

Den statistisk, på den primitive måde som trafikselskaberne har stillet den op, er talmanipulation af værste skuffe - jeg håber at transportministeriet følger dette helt til dørs, og løbende monitorerer at det ikke er blevet snydt på vægtskålen, og hvis det viser sig at der er kommet en uberettiget ekstraindkomst, sørger for at priserne sænkes for alle.

Jeg synes det er glimrende at ingeniøren tager dette op, og jeg håber faktisk der vil bliver spurgt dybere ind til dokumentationen bag, for det er slet, slet ikke sikkert at der er tale om en nulsumsspil.

  • 2
  • 0

@Christian Nobel:

Det slog mig også, at inddelingen (stratificeringen) af data virker noget søgt. Jeg kan leve med definitionen, at +/-2 kr er det samme som "nul kroner"/ingen ændring, men hvorfor alt over +/- 5 kr skulle være "lige godt", det grænser til det manipulerede. Grafen skulle naturligvis have haft flere kategorier eller være ledsaget af en mere detaljeret model.

Journalistisk kunne man have "vendt geværet om" og have spurgt, om +/- 5 kr udgør særlig grænse, der hhv. får folk til at vælge/fravælge kollektiv transport. Så spørgsmålet kunne så vinkles over på, hvad trafikselskaberne vil gøre for de ca 12% af kunderne, som de "dumper" med denne øvelse.

Reelt tror jeg smertegrænsen ligger et andet sted (højere og asymmetrisk), men grænsen > +/- 5 kr fik grafen til at se flot/spiselig ud for politikerne.

  • 6
  • 0

Og gør det så også det?


Hvis de har kunne gøre dette så 90 % af biletterne holder sig inden for +/- 2 Kr. Så syndes jeg det er meget godt gået.
Det er det der står i artiklen, så det er det jeg forholder mig til.

Og med din noget kreative fortolkning af en meget forsimplet graf uden reference til hverken den forhåndenværende tekst eller noget andet materiale, så syndes jeg ikke du kan tillade dig at beskylde andre for "talmanipulation af værste skuffe"

  • 1
  • 0

vedkommendes tegnebog går jo ikke i nul og der i ligger problemet, man kan ikke/vil ikke/evner ikke at forklare hvorfor prisen skal stige uden at man som kunde får mere for sine penge.


Det syndes jeg egenligt er meget godt forklaret:
'en kompliceret rabatstruktur, ulogiske priser med pludselige prishop og uens priser for sammenlignelige rejser.'

Det er det vi har nu. Det eksisterende zone system er fuldstændigt vanvittigt. Og det vil være umuligt at rette op på det uden at det ændre på priserne. Det siger ligesom sig selv.
Jeg er alt i alt glad for at man ikke, med begge ben, faldt i den normale Danske Fælde der heder mikrometerdemokrati. Så var vi bare endt med et nyt set regler der var lige så komplicerede og uretfærdige som de gamle.

Det hjælper selvfølgeligt ikke de få der skal til at betale væsentligt mere. Og det vil jeg ikke prøve at forklejne. Men hvad vil du have at der skal gøres? Indføres 1700 særregler så alle ender med at betale nøjagtigt det samme som før? Hvor er forbedringen i det.

  • 3
  • 0

Hvis de har kunne gøre dette så 90 % af biletterne holder sig inden for +/- 2 Kr. Så syndes jeg det er meget godt gået.
Det er det der står i artiklen, så det er det jeg forholder mig til.

Og der er det så at jeg håber at ingeniøren går selskaberne mere på klingen.

For der er fundet eksempler frem på at nogle priser næsten fordobles, men der er ikke fremlagt et eneste eksempel på priser der falder med samme beløb.

Derfor er fremstillingen og grafen alt, alt for misvisende.

Og med din noget kreative fortolkning af en meget forsimplet graf uden reference til hverken den forhåndenværende tekst eller noget andet materiale, så syndes jeg ikke du kan tillade dig at beskylde andre for "talmanipulation af værste skuffe"

Jo, for der er den store forskel, at jeg lægger ikke skjul på at jeg foretager et gæt, da jeg ikke ved hvad der sker bag mørkelygtens skær, men at jeg omvendt mener at selskaberne har et stort troværdighedsproblem ved kun at fremlægge så simplificerede tal.

Og jeg kan frygte at det er helt bevidst, for med alle de rejsekortdata der er indsamlet, og med de foretagne trafiktællinger, så burde det være muligt at lave en fremstilling der viser samtlige fordelinger fra minus 100 kr (eller hvad det højeste fald nu kan blive) til plus 100 kr (eller hvad den højeste stigning nu kan blive) i spring af f.eks. 2 kr.

Jeg er ret overbevist om at selskaberne ikke ønsker disse tal udsat for nærmere granskning.

  • 2
  • 0

Rejsekortets introduktion afslørede mange mærkelige priser, hvor det eksempelvis i nogle tilfælde var dyrere eller billigere at betale med rejsekort frem for almindelig billet, selvom der var tale om helt samme rejse.

Hvorfor skriver i 'var dyrere', som om det kun var tidligere i opstartsfasen at Rejsekortet kunne være dyrere end en kontantbillet. Det er desværre stadig tilfældet mange steder, selv om det ikke giver mening at Rejeskortet skal være dyrere. Desværre er rigtig mange kunder ikke klar over dette og bruger blindt Rejsekortet uden at være klar over at de bliver snydt og betaler mere ned en kontantbillet ville have kostet. Det gør det bestemt ikke bedre at man inden rejsens begyndelse ikke kan se hvor meget rejsen med Rejsekort kommer til at koste når før man tjekker ind.
Køber man en kontantbillet får man derimod altid prisen at vide inden man gennemfører betalingen.

Et par priseksempler på voksenbilletter:

Aarhus - Herning:
Kontantbillet: 140 kr.
Rejsekort personligt, rabattrin 0: 147 kr.

Aarhus - Viborg:
Kontantbillet: 140 kr.
Rejsekort personligt, rabattrin 0: 146 kr.

  • 0
  • 0

Hans Chr. Schmidt blev en gang spurgt i Folketinget, om han fandt det i orden, at en rejse fra Vojens til Vejen (ca. 55 km) gik gennem tre takstzoner. Det kunne Schmidt ikke se noget galt i.
Senere blev dav. transportminister Henrik Dam Christensen spurgt om årsagen til, at Oyster Card i London fungerede så godt.
Svar: Fordi der kun sidder én bestiller for bordenden - London Transport - der har mandat til at be'de andre partnere i samarbejdet om at rette ind og holde kæft.
Ministeren lod skinne igennem, at han egentlig syntes, at det var den bedste løsning, men se om han ville overføre ideen til dansk jord. Absolut ikke, han kunne jo komme til at træde en flok partikammerater over tæerne, så det var bedst at lade være.
Så længe der ikke er modige politikere, der tør skære igennem sumpen af små kongeriger, så bliver det aldrig bedre, og så længe må vi, der rejser kollektivt, finde os i dyre takster og et ofte usammenhængende. Bedre bliver det ej heller når banen Vejle-Struer sendes i udbud - kaos venter forude.

Der var engang noget der hed et takstloft, og som gjorde, at ingen biletter måtte stige ud over den alm. løn- og prisudvikling. Det takstloft har alle glemt, og der er heller ingen partier i Folketinget - heller ikke på venstrefløjen - der gider gå i kødet på ministeren pga. takstforhøjelserne.

  • 1
  • 0

Ministeren lod skinne igennem, at han egentlig syntes, at det var den bedste løsning, men se om han ville overføre ideen til dansk jord. Absolut ikke, han kunne jo komme til at træde en flok partikammerater over tæerne, så det var bedst at lade være.


Må jeg gøre opmærksom på, at det er under den nuværende regering, trafikselskaberne har smølet sig færdige med reformerne. Jeg har en mistanke, om at ministeriet har fortalt trafikselskaberne, at de havde valget mellem at lave reformerne selv eller få noget trukket ned over hovedet af folketinget.

  • 0
  • 0

Man har skåret antallet af zoner ned fra 202 til kun 3. Når man rejser kan man derfor vælge mellem tre typer rejse; Kort (1 zone), mellem (2 zoner) eller lang (3 zoner) rejse.


Nu skal man så lige forklare, at de nye zoner er personlige cirkler og regnes i km (diameter) fra et (selv)valgt centrum.
- Kort 8 km (18 km i visse områder)
- Mellem 35 km
- Lang hele Skåne

Desuden findes by-zoner, som kan være større end de 8 km, men de regnes da som korte. Hvis korte eller mellem strejfer en eller flere by-zoner, kan særlige tillæg købes.

Så jo enkelt system - hvis Maren i kæret også kan finde ud af det. ;-)

  • 3
  • 0

Men pressen er her for at finde fejl.

Sludder Henrik, pressens (og journalisters) opgave er et ærligt og redeligt referat af hændelser og tildragelser.. hvad der sker omkring os.

Vi (læser, lytter, seer, borger) kan så danne vores mening af verden.

Medier tror en historie skal proppes færdigtygget i knoppen på folk.. tror de laver Foie gras[1].

At medier så selv opfandt, at de vil have politisk slagside, at medie også skal proppes (for mange) med annoncer, at medie skal være den 4. statsmagt, at journalisten skal skæv"vinkle" det skrevne maksimalt for at få opmærksomhed etc. - alt det nævnte var a l d r i g meningen fra starten af, men blev fagets akilleshæl og nu svanesang.

Medier/journalister lider i nutiden af det samme som politik - alt for meget af en velkendt forlængst udtjent pølsepind.

[1] https://da.wikipedia.org/wiki/Foie_gras

  • 3
  • 0

Det skete både under den tidl. regering og den nuv. at trafikselskaberne smølede med beslutningerne - fordi de vidste, at ministeriet ikke ville gøre alvor af sine "trusler". Og sådan vil selskaberne fortsætte fordi de ved, at der ikke sker noget afgørende.

  • 0
  • 0

vedkommendes tegnebog går jo ikke i nul og der i ligger problemet, man kan ikke/vil ikke/evner ikke at forklare hvorfor prisen skal stige uden at man som kunde får mere for sine penge.

Men det samme gælder jo den modsatte vej.

Skal trafikselskaberne så levere mindre til kunden, fordi prisen falder med > 5kr.?

Det er normalt umuligt at rydde op i et roderi af samme karakter, som de mange individuelle rabatsatser, zoner, osv., uden at det fører til tilfælde, hvor nogen får mere og andre mindre.

  • 0
  • 0

Det er fordi, togoperatørerne regner i skinnezoner ikke rejsekortzoner.


Det synes jeg nu ikke forklarer hvorfor at Rejsekort i flere tilfælde er dyrere end kontantbillet.
Desuden koster det det nøjagtig det samme at køre med bus som med tog imellem f.eks Aarhus og Herning eller Aarhus og Viborg som jeg nævnte som eksempler, uanset om man benytter Rejsekort, kontantbillet eller periodekort, så de må jo regne i de samme zoner. Hele rejserne ligger desuden i Midttrafiks område.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten