Store mængder NOx fra krydstogtskibe plager etagebyggerier ved havnen

Illustration: NAN728 / Bigstock

Du skal ikke ønske dig en penthouse ved havnen i Aarhus eller København, hvis du gerne vil undgå at blive udsat for enorme mængder NOx og fine partikler fra krydstogtskibe, mens du drikker din morgenkaffe på altanen.

Nye beregninger af luftforureningen fra krydstogtskibe i Aarhus og København viser nemlig, at grænseværdierne for NOx-forurening bliver overskredet væsentligt i 50 og 70 meters højde omkring skibene. Det skyldes, at krydstogtskibene pulser videre på tung diesel, mens de ligger stille i havnen.

Kortlægningen er lavet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet efter anmodning fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Beregningerne viser, at spidsværdier for NO2 allerede i 25 meters højde tangerer grænseværdien på 200 µg/m3. I 50 og 70 meters højde overskrider NO2-udledningen grænseværdien mere end fire gange. Ved jordoverfladen er grænseværdien ikke overskredet.

Læs også: Replik: Lad os sætte strøm til at nedbringe forureningen fra krydstogtsskibe

Problemet er værst i København, hvor 345 krydstogtskibe lagde til havn på Langeliniekaj i 2018. Bygningerne på Langeliniekajen er omkring 25 m høje, men der er andre bygninger i havnen, som er væsentligt højere, og flere høje nybyggerier skyder op.

I København udgør krydstogtskibenes emission 17 pct. af den samlede NOx-emission, mens det samme tal for Aarhus er 3 pct.

Flere sygdomme og kortere levetid

Men det er ikke kun NOx, som plager beboere i høje bygninger tæt på kajpladserne. Også de skadelige partikler PM2,5 fyger ud af krydstogtskibenes skorstene, mens de ligger i havn.

I 2017 udledte krydstogtskibe i København 10 ton PM2,5 ud af i alt 175 ton i hele kortlægningens beregningsgitter på 200 m x 200 m. I Aarhus udledte krydstogtskibene 1,3 ton PM2,5 ud af i alt 100 ton PM2,5.

Forureningen med partikler medfører ifølge Miljø- og Fødevareministeriet flere sygdomme, forringet velvære og kortere levetid for dem der bliver udsat for forureningen. Det gælder især for personer, som allerede døjer med enten åndedrætssygdomme eller hjerte-karsygdomme.

I både København og Aarhus er det kun tæt på kajpladserne, at udledningerne af PM2,5 er meget høje og NOx-udledningerne overskrider grænseværdien. I resten af Københavns Havn og Aarhus Havn er luftforureningen mindre men stadig betydelig.

For at kunne gennemføre luftkvalitetsberegningerne har forskerne bag kortlægningen indsamlet oplysninger om hvert enkelt krydstogtskib, deres emissionsforhold, deres placering i havnene og hvornår de har ligget der.

Minister: Kommuner skal tage hensyn

Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udtaler i en pressemeddelelse om den nye kortlægning, at det er kommunerne, som skal have luftforureningen fra krydstogtskibene i mente, når de planlægger at opføre etagebyggerier tæt på kajpladserne.

»Det er godt, at vi nu kan sige, at det er trygt at gå eller løbe sig en tur på havnearealerne, hvor krydstogtskibe anløber. Det er også gjort klart, at der kan være en udfordring, hvis der bygges højt tæt på det sted, hvor krydstogtskibene lægger til kaj. Det er vigtigt, at kommunerne tager hensyn til den nye viden, når de planlægger byggeri i havneområder,« siger ministeren i pressemeddelelsen.

Han nævner dog også, at man måske skal se på, hvad mulighederne er for at få krydstogtskibene til at køre på landstrøm i stedet for at pulse videre på diesel, mens de ligger stille i de danske havne.

»Krydstogtbranchen har en stor opgave med at blive et mere bæredygtigt og grønt erhverv, og alle skal bidrage, hvis det skal lykkes – lige fra erhvervet selv til staten og selvfølgelig kommunerne. Det kan f.eks. være ved at se på mulighederne for at koble krydstogtskibene på havnens el-net, så de kan slukke motorerne under besøg, for det er klart, at der skal findes en løsning,« siger han i pressemeddelelsen.

Det bringer tankerne tilbage til dengang, Danmark rent faktisk blev tilbudt et gratis landstrømanlæg. Men det sagde Københavns Havn nej tak til. I stedet blev det gratis anlæg foræret til Kristiansand i Norge. Det kunne TV 2 Lorry fortælle i august sidste år.

Prisen for at installere sådan et anlæg er stadig usikker, men landstrømsanlægget i Oslos færgehavn kostede 15 mio. danske kroner.

Regeringen har med finansloven for 2019 afsat 10 mio. kroner til et internationalt samarbejdsprojekt for at fremme mere miljøvenlig krydstogtturisme i Østersøregionen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvert sekund ???

Er de 3500 biler også hvert sekund, eller hver time eller ?

Er det ikke bare et krydstogt skib svarer til 3500 biler ?

  • 14
  • 2

Det har været oppe flere gange, men enten kan det ikke betale sig økonomisk eller logistisk at gøre noget ved det.

Der burde indføres en fælles standart for landstrøm, som kan tilsluttes større skibe der ligger til, ligesom El skibe der lades op, når de ligger til.

Gætter på det samme gør sig gældende ved transport skibe med køleanlæg, de må have et tilsvarende højt energiforbrug.

  • 2
  • 0

Ok. Så bliver vi i udkantsdanmark og undgår den NOx påvirkning. Gad nok vide om vi så lever længere? Ved du hvor mange år? Alt andet lige.

  • 0
  • 2

Maskinstationer udleder nu ikke meget. Ved ikke om en traktor har adblue eller lignende, men den sviner nok tæt på hvad en lastbil udleder. En genemsnitlig maskinstation udleder derfor nok mindre end en lille kontainer havn.

Kan være jeg tager til tractor træk i morgen, udledningen der er nok stadig mindre end, den værste byvej i København.

  • 2
  • 1

Mig bekendt har alle danske kontainerhavne mindst 1 vej ind uden krav til eurozone på lastbiler.. Jeg har et forslag.. Trin 1. Samtlige danske/EU kontainer/krystogts havne bør have krav til eurozone på de køretøjer der kører til. Det vil med et smæk gøre rigtigt mange lastbiler fra løndumpende fjern-EU lande urantable, med forbedringer for både miljø og lastbilchaufører til følge. Trin 2. Samtlige motorer der er startet xxkm fra land, på skibe der anløber samme havne skal overholde samme udledningskrav. -Det ville kunne løses på flere måder: Batteridrift til "Last Mile" og havne ophold (Landstrøm). Opdatering af genset på skibe+ mulighed for fremdrift via disse/lokale slæbebåde (hovedmotor stoppet).

Landstrøm burde blive krav ved alle havne som minimum, hvis ovenstående ikke kan gøres grundet konkurence regler/lign..

Bare mit indspark..

  • 1
  • 0

Her i vort vestenvindsplagede land er det følgende en underlig betragtning. """ Hvert sekund udleder et krydstogtskib i Københavns eller Aarhus Havn den samme mængde NOx som 3.500 biler. Det går hårdt ud over nærliggende lejligheder i over 25 meters højde, viser en ny kortlægning.""""

Alle kajanlæg ligger øst for for beboelserne i afstande afstande fra kajerne. For Langelinie er det 300meter. For Oceankaj 1.3 kilometer og for Århus 400 meter. Langelinie og Århus er fuldt udbygget. Det er området ikke vest for Oceankaj. Men stadigt, alle storbyernes krydstogtskajanlæg ligger øst for beboelsesområder. Hundesteds krydstogtsmole ligger vest for byen.....men der er ingen beboelses bygninger der, som er over 25 meter høje :-)

  • 0
  • 4

Hvor er DØR (den private organisation der kalder sig det økologiske råd) i denne debat? Deres fravær bekræfter endnu engang for mig, at deres primære virke ikke er at gavne almenvældet. Det tilsyneladende kun er partikler fra brændeovne der kan få dem i fladt halespin. Var det ikke noget for ing.dk at kaste sig ud i lidt dybdeborende journalistik desangående?

  • 10
  • 3

Fra artiklen:

Prisen for at installere sådan et anlæg er stadig usikker, men landstrømanlægget i Oslos færgehavn kostede 15 mio. danske kroner.

Det er sikkert rigtigt, og det mindste man straks kunne gøre, var at etablere et tilsvarende anlæg til Oslo-færgerne i København. Det er en specifik opgave.

Derimod er det betydeligt mere problematisk at etablere et landstrømanlæg til krydstogtsskibe pga. de forskellige strømstandarder.

Universalanlægget i Hamburg kostede 75 mil. kroner med EU-støtte og betjener i praksis et forsvindende antal krydstogtsskibe.

Et alternativt kan være pramme med gasdrevne generatorer (LNG), som kan forsyne krydstogtskibene fra søsiden. Det er, så vidt jeg er orienteret, under overvejelse andre steder.

  • 2
  • 0

Der kommer et mindre krydstogt skib i år og det ligger flere hundrede meter ude i havet, altså ikke til kaj. Derfor ingen større trussel.

  • 1
  • 0

Lars. Du har da helt ret. Når jeg ser på store traktorer på markerne eller til traktortræk, så er vi da rigtig i faresonen. Har blot ikke rigtig hørt hvor stort problemet er fordi der ikke er ret mange der har målt på det. Men det bør da gøres. Og forbedres hvis det er farligt.

  • 2
  • 1

@Henrik Pedersen

Derimod er det betydeligt mere problematisk at etablere et landstrømanlæg til krydstogtsskibe pga. de forskellige strømstandarder.

Universalanlægget i Hamburg kostede 75 mil. kroner med EU-støtte og betjener i praksis et forsvindende antal krydstogtsskibe.

Anlægget i Hamburg til krydstogtskibe er en løsning med en kranvogn og kabler med stik der forbindes manuelt i skibet fra Stemmann-Technik. Det er en god løsning for skibe der kan have alle mulige størrelser og der kun behøves standardisering af stik. Da der er en del manuelt arbejde med sammenkoblingen er det ikke en løsning for færger der sejler på samme rute og ankommer hver time.

Computergrafik: https://www.youtube.com/watch?v=mpt9byWqwCY

Anden del af landanlægget er transformerstation og frekvenskonvertering.

Video: https://www.youtube.com/watch?v=e_UBMGl55Q8

  • 2
  • 0

gavne almenvældet

Jeg ved godt, at man ikke bør kritisere folks retskrivning. Men jeg er simpelthen nødt til at spørge brugerne af ordet "almenvældet", for jeg har længe undret mig:

Ordet "almenvældet" eksisterer ikke i nogen ordbog, jeg kender. Men det er umiddelbart indlysende, at hvis det eksisterede, ville det beskrive en styreform. Når I så bruger udtrykket "gavne almenvældet", undrer I jer så slet ikke over, hvad der mon menes med at gavne en styreform?

  • 1
  • 0

Måske fordi det oprindelige er almenvellet, oversat er det samfundets vel. Bruges mest i forbindelse med ekspropriationssager. Så det er fornuftigt at fordre lidt mere omtanke i ordvalget.

  • 1
  • 0

Anlægget i Hamburg til krydstogtskibe er en løsning med en kranvogn og kabler med stik der forbindes manuelt i skibet

Tak for info. Jeg har tidligere her i bladet vist et foto af anlægget.

Udover det tekniske er strømprisen en vigtig parameter. Så vidt jeg er orienteret, kobler krydstogtskibene i Hamburg sig fra anlægget efter et par timer, fordi skibets egen generator kan levere strømmen til en langt lavere pris (den er ikke belagt med afgifter).

Læs artiklen i forbindelse med billedet. Det er høj grad en politisk sag - også i Danmark.

  • 2
  • 0

Udover det tekniske er strømprisen en vigtig parameter. Så vidt jeg er orienteret, kobler krydstogtskibene i Hamburg sig fra anlægget efter et par timer, fordi skibets egen generator kan levere strømmen til en langt lavere pris (den er ikke belagt med afgifter).

Sådan som jeg forstår artiklen, kobler de ikke fra efter et bestemt tidsrum, men på et bestemt tidspunkt. Nemlig, når de kommer ind i en spidslastperiode, hvor de skal betale højere nettarif. Sandsynligvis lidt ala Radius' prisforhøjelse i kogespidsen.

Så man har i Hamborg lavet en adfærdsregulerende tarif, der får brugerne til at vælge en anden adfærd, end man ønskede. Det må "man" jo så ligge og rode med. Det kan vanskeligt betragtes som en teknisk hindring.

Altså medmindre elnettet virkelig er for svagt til at forsyne skibene i spidslastperioden - og i så fald er det vel fint nok, at skibene kobler fra. Hvis man så ikke ønsker, at de starter skibets maskiner, må man investere i et kraftigere elnet. Om det skal betales af skibene eller ej, er en rent politisk beslutning.

  • 2
  • 0

Altså medmindre elnettet virkelig er for svagt til at forsyne skibene i spidslastperioden - og i så fald er det vel fint nok, at skibene kobler fra.

Og når skibene er koblet til - tra-traae - kommer strømmen fra kulkraftværket Moorburg, som ligger centralt i Hamburg ikke langt fra Altona-kajen.

Værket har en kapacitet på 1730 MW og startede op i 2015. Det futter ”kun” 12.000 ton kul af i døgnet. Forureningsmæssigt er fordelen de høje skorstene. Der har været talrige beboerprotester.

  • 3
  • 1

Eksempel: kl. 12 den14. december 2018 gik lysene ikke ud i Tyskland takket være den frivillige reduktion i strømmen fra Tysklands stor-industrier.

Aluminium smelteværker, valseværker og støberier bidrog til en reduktion på 1 GW, så nettet ikke svigtede.

Trimet alu-smelteværket, der ligger centralt i Hamburg - ikke langt fra kulkraftværket i Moorburg, producerer årligt 130.000 ton alu. De 270 elektrolyseovne har et strøm-effekt behov på 242 MW døgnet og året rundt.

Det er vitalt for Trimet, at smelteenergien er konstant. Normalt kan selv små udsving i energitilførslen være ødelæggende for anlægget (temperatur-gradienter).

Takket være forskning, kan Trimet i Hamburg kortvarigt ændre energitilførslen med +/- 25 % og dermed bidrage med 60 MW til stabilisering af det tyske net, så de værste konsekvenser af Merkels energiwende undgås.

  • 0
  • 2

Fint nok. Men det skal holdes op mod det enorme aftræk i skorstenene.

I den sammenhæng, vi her diskuterer, er det NOx-udledningen pr. MWh elektricitet, der betyder noget. At blande den totale størrelse af værket ind i det, er fløjtende irrelevant.

Eller mener du i fuldt alvor, at elektriciteten til skibet bør komme fra det maskineri, der har den mindste totale udledning, og ikke fra det maskineri, der har den mindste udledning pr. MWh?

  • 5
  • 0

I den sammenhæng, vi her diskuterer, er det NOx-udledningen pr. MWh elektricitet, der betyder noget. At blande den totale størrelse af værket ind i det, er fløjtende irrelevant.

Det er jeg ikke enig i.

Det afgørende må være, at få fjernet mest mulig forurening pr. investeret krone (uanset kilden).

Forureningen skal ses i den store sammenhæng - og i den hjælper det ikke meget at fjerne forureningen fra krydstogtskibene - når det kulkraftværk, man har været så genial at placere midt i Hamburg, udspyr tonsvis af forurening.

Det hører også med i den store sammenhæng, at havnen i Hamburg årligt anløbes af ca. 9000 fragtskibe, der nødvendigvis må tusse op og ned af Elben, og som forurener mens de sejler.

Hamburg anløbes årligt af mere end 200 krydstogtsskibe. Heraf håndterer det 75 millioner kroner dyre landstrømanlæg i Altona ca. 20 anløb, der ikke engang er koblet til hele tiden.

Det er desværre pt. en fiasko.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten