Store mængder NOx fra krydstogtskibe plager etagebyggerier ved havnen
Du skal ikke ønske dig en penthouse ved havnen i Aarhus eller København, hvis du gerne vil undgå at blive udsat for enorme mængder NOx og fine partikler fra krydstogtskibe, mens du drikker din morgenkaffe på altanen.
Nye beregninger af luftforureningen fra krydstogtskibe i Aarhus og København viser nemlig, at grænseværdierne for NOx-forurening bliver overskredet væsentligt i 50 og 70 meters højde omkring skibene. Det skyldes, at krydstogtskibene pulser videre på tung diesel, mens de ligger stille i havnen.
Kortlægningen er lavet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet efter anmodning fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Beregningerne viser, at spidsværdier for NO2 allerede i 25 meters højde tangerer grænseværdien på 200 µg/m3. I 50 og 70 meters højde overskrider NO2-udledningen grænseværdien mere end fire gange. Ved jordoverfladen er grænseværdien ikke overskredet.
Læs også: Replik: Lad os sætte strøm til at nedbringe forureningen fra krydstogtsskibe
Problemet er værst i København, hvor 345 krydstogtskibe lagde til havn på Langeliniekaj i 2018. Bygningerne på Langeliniekajen er omkring 25 m høje, men der er andre bygninger i havnen, som er væsentligt højere, og flere høje nybyggerier skyder op.
I København udgør krydstogtskibenes emission 17 pct. af den samlede NOx-emission, mens det samme tal for Aarhus er 3 pct.
Flere sygdomme og kortere levetid
Men det er ikke kun NOx, som plager beboere i høje bygninger tæt på kajpladserne. Også de skadelige partikler PM2,5 fyger ud af krydstogtskibenes skorstene, mens de ligger i havn.
I 2017 udledte krydstogtskibe i København 10 ton PM2,5 ud af i alt 175 ton i hele kortlægningens beregningsgitter på 200 m x 200 m. I Aarhus udledte krydstogtskibene 1,3 ton PM2,5 ud af i alt 100 ton PM2,5.
Forureningen med partikler medfører ifølge Miljø- og Fødevareministeriet flere sygdomme, forringet velvære og kortere levetid for dem der bliver udsat for forureningen. Det gælder især for personer, som allerede døjer med enten åndedrætssygdomme eller hjerte-karsygdomme.
I både København og Aarhus er det kun tæt på kajpladserne, at udledningerne af PM2,5 er meget høje og NOx-udledningerne overskrider grænseværdien. I resten af Københavns Havn og Aarhus Havn er luftforureningen mindre men stadig betydelig.
For at kunne gennemføre luftkvalitetsberegningerne har forskerne bag kortlægningen indsamlet oplysninger om hvert enkelt krydstogtskib, deres emissionsforhold, deres placering i havnene og hvornår de har ligget der.
Minister: Kommuner skal tage hensyn
Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udtaler i en pressemeddelelse om den nye kortlægning, at det er kommunerne, som skal have luftforureningen fra krydstogtskibene i mente, når de planlægger at opføre etagebyggerier tæt på kajpladserne.
»Det er godt, at vi nu kan sige, at det er trygt at gå eller løbe sig en tur på havnearealerne, hvor krydstogtskibe anløber. Det er også gjort klart, at der kan være en udfordring, hvis der bygges højt tæt på det sted, hvor krydstogtskibene lægger til kaj. Det er vigtigt, at kommunerne tager hensyn til den nye viden, når de planlægger byggeri i havneområder,« siger ministeren i pressemeddelelsen.
Han nævner dog også, at man måske skal se på, hvad mulighederne er for at få krydstogtskibene til at køre på landstrøm i stedet for at pulse videre på diesel, mens de ligger stille i de danske havne.
»Krydstogtbranchen har en stor opgave med at blive et mere bæredygtigt og grønt erhverv, og alle skal bidrage, hvis det skal lykkes – lige fra erhvervet selv til staten og selvfølgelig kommunerne. Det kan f.eks. være ved at se på mulighederne for at koble krydstogtskibene på havnens el-net, så de kan slukke motorerne under besøg, for det er klart, at der skal findes en løsning,« siger han i pressemeddelelsen.
Det bringer tankerne tilbage til dengang, Danmark rent faktisk blev tilbudt et gratis landstrømanlæg. Men det sagde Københavns Havn nej tak til. I stedet blev det gratis anlæg foræret til Kristiansand i Norge. Det kunne TV 2 Lorry fortælle i august sidste år.
Prisen for at installere sådan et anlæg er stadig usikker, men landstrømsanlægget i Oslos færgehavn kostede 15 mio. danske kroner.
Regeringen har med finansloven for 2019 afsat 10 mio. kroner til et internationalt samarbejdsprojekt for at fremme mere miljøvenlig krydstogtturisme i Østersøregionen.
