Store mængder methan siver ud i havet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Store mængder methan siver ud i havet

Ud for USA’s østkyst mellem North Carolina og Massachusetts har forskere fra Mississippi State University og US Geological Survey fundet 570 steder, hvor der sker udslip af methan fra havbunden på dybder mellem 50 meter og 1.700 meter. Området, som kaldes US Atlantic Margin, befinder sig på den yderste del af kontinentalsoklen og kontinentalskråningen.

I en artikel i Nature Geoscience skriver Adam Skarke sammen med fire kolleger, at udslippet konservativt kan estimeres til at være mellem 15 og 90 ton om året.

Forskerne skriver i deres artikel, at opdagelsen er overraskende, da der i dette område kun tidligere har været identificeret tre tilsvarende udsivningssteder. Det er et område, hvor der ikke er stor geologisk aktivitet i øvrigt.

Hvis man ekstrapolerer opdagelsen af disse udsivningssteder, der findes inden for et areal på 94.000 kvadratkilometer, til hele havet, vurderer forskerne, at der findes titusindvis af tilsvarende udslip.

Bliver i havet

Når methan slipper ud i havet, kan det enten frigives direkte til atmosfæren, eller det kan opløses i vandet, hvor det sammen med opløst oxygen danner (CO2), som så eventuelt senere kan frigives til atmosfæren eller indgå i havets kulstofkredsløb.

Forskerne har ikke fundet tegn på direkte udslip af methan, så alt tyder på, at det omdannes til CO2. Der er dog heller ikke endnu fundet beviser på, at denne frigives til atmosfæren. CO2 bidrager til forsuring af verdenshavene.

Da der er fundet carbonatrige mineraler ved visse udslipsteder, tyder meget på, at visse udslip har været aktive i tusinde år eller endnu længere.

Det formodes, at opvarmning af verdenshavene vil være med til at fremme udledningen af methan. Om udslippene omvendt også har afgørende betydning for den globale opvarmning, kan ikke afgøres endnu.

John Kessler fra University of Rochester skriver i en kommentar i Nature Geoscience, at opdagelsens betydning for det globale klima må afhænge af videre studier, der skal sætte bedre tal på størrelsen af udslippene og de involverede tidsskalaer.

Med hensyn til muligheden for at udnytte disse udslip som en energiressource oplyser Adam Skarke til BBC, at han er ret skeptisk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er et generelt problem ved al forskning at vi ikke ved hvad det er vi ikke ved. Vi må nøjes med at agere ud fra hvad vi faktisk har fundet ud af. Det er næppe en god ide at undlade at gøre noget af den grund.

  • 2
  • 0

Nu om dage foregår en masse af folks liv i cyberspace med indlæg, diskussioner, spil og modeller. Lad det blive der og lad være med at tro at modelresultater er sandhed og kan bruges i det virkelige liv. Hvis samfundet beslutter vidtgående lovgivningsmæssigt på grundlag af mere eller mindre sandsynlige modelresultater, så kan det blive kostbart og samtidig blive uden positiv effekt eller måske med den modsatte effekt.
Meteorologerne kan ikke forudsige vejret i morgen eller i næste uge, men tilsyneladende godt om 100 og 1000 år. Det siger sig selv at disse langtidsforudsigelser vil vise sig at være forkerte.
Inden for de endda mere simple økonomiske modeller er det det samme. De er meget usikre og kunne ikke engang forudsige finanskrisen, selvom der var mange indikationer, og de tager hele tiden fejl med hensyn til om vi er på vej ud af krisen.Desuden aktuelt dagpengeindgrebet, som et politisk flertal gennemførte, skulle ifølge modellerne kun kunne ramme 2-3000 mennesker, men ser nu ud til at ødelægge tilværelsen for 40-60.000 mennesker af kød og blod. Altså det var et helt forkert beslutningsgrundlag byggende på modelforudsigelser, som afgjorde beslutningen. Også med hensyn til hvad det koster at fjerne topskatten giver modellerne forskellige resultater, og de er måske allesammen forkerte, fordi befolkningens reaktioner på disse ændringer er uforudsigelig. Det samme viser sig med hensyn til forudsigelserne at nedsættelsen af kontanthjælp ville få flere til at tage et arbejde. Her forudsatte modellerne at der ville opstå flere arbejdspladser, men det skete ikke. De ramte havde ingen chance for at få et arbejde, hvor meget de end ville og var tvunget til økonomisk.
Det samme er med IPCC's modeller, selvom et flertal støtter IPCC's resultater og politiske kampagne, gør dette ikke modellerne mere sande, og vi risikerer også her ubodelige samfundskader, når vi bruger dem som beslutningsgrundlag. Klimaet er alt for kompliceret med store forskelle og naturlige variationer. De evindelige nye opdagelser, som ikke er med i modellerne, illustrerer vor uvidenhed. Forskerne vil fortsat opdage mangler i modellerne, der pt. ikke kan modellere fremtiden med den sikkerhed, som det påstås.
Modeller er nyttige forskningsredskaber og legetøj i cyberspace, men bør ikke bruges som grundlag for samfunds-vigtige beslutninger i det virkelige liv.

  • 2
  • 6

Det er klart at man skal være påpasselig med at anvende modelberegninger ukritisk. Men der er mere i det her end klimamodeller. IPCC's fremmeste opgave er at få beskrevet klimaet tilstrækkelig godt til at vi kan reagere fornuftigt på evt. påvirkninger, og der er sket store fremskridt på de empiriske data vi har til rådighed.

Der er to grunde til at jeg personligt mener at det her skal tages alvorligt. Den ene grund står på Hawaii. CO2 måleren ved Mauna Loa har trofast rapporteret en lille smule mere CO2 i atmosfæren hvert eneste år siden 1959. Jeg gjorde mig den ulejlighed at regne lidt på mængderne og sammenligne med CO2 udslippet fra fossil afbrænding. De ligger i samme størrelsesorden. Korrelationen er langt fra perfekt, men det er tankevækkende.

Den anden grund er den debat der har været omkring klimaforskning generelt. Jeg har fulgt den i godt og vel 20 år, og selv om det måske ikke ser sådan ud når man læser artikler om sagen, er der væsentlig mere konsensus mellem væsentligt flere forskningsområder nu end der var i starten.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten