Store mængder metan fosser op af nedlagte oliebrønde i Nordsøen

Metanen strømmer op fra nedlagte olie- og gasbrønde i Nordsøen. Illustration: ROV-team/Geomar

Under en ekspeditionstur i Nordsøen opdagede en gruppe tyske forskere for nogle år siden, at strømme af metangas sivede ud fra havbunden og viste sig som små bobler i vandet.

Det særligt interessante var, at lækagerne især viste sig på steder, hvor der tidligere havde været boret efter olie eller gas, og efter nærmere undersøgelser kan forskerne nu konkludere, at boringerne simpelthen har prikket hul på omfattende gaslommer, som ligger mindre end 1.000 meter under havbunden.

»Det ser ud til, at den uro i sedimentet, som boringerne giver, får gassen til at stige op langs borehullet,« siger Dr. Matthias Haeckel fra Geomar Helmholtz Centre for Ocean Research Kiel, som har ledet studiet, der netop er udgivet i International Journal of Greenhouse Gas Control.

Fordelingen af borehuller i Storbritannien, Norge, Danmark, Tyskland og Holland. Illustration: Christoph Böttner/Geomar

Gas fra 28 ud af 43 brønde

Siden de første opdagelser i 2012/2013 har forskerne været godt omkring i deres undersøgelser af fænomenet. Grundige undersøgelser i 2017 og 2019 afslørede, at der strømmede gas ud fra 28 af 43 nedlagte brønde.

Læs også: Japan trækker frossen methangas op fra havbunden

Desuden indhentede forskerne seismiske data og oplysninger om alle brønde i et 20.000 kvadratkilometer stort område og målte afstand til gaslommer. Her stod det tydeligt, at jo tættere boringerne havde været på en sådan gaslomme, jo større sandsynlighed var der for, at metanen kunne sive op langs borehullet.

I det undersøgte område havde de informationer om 1.792 brønde, men ifølge forskerne findes der flere end 15.000 borehuller i Nordsøen, så problemet kan være ganske stort.

Gasmålinger. Illustration: ROV-team/Geomar

Forsuring og drivhuseffekt

Alene for det målte område fandt forskerne potentiale for en årlig udledning af mellem 900 og 3.700 ton metan. De understreger, at metan normalt bliver spist af mikrober i havet, hvilket ikke alene kan lede til en forsuring af havene, men også problemer for atmosfæren.

Halvdelen af borehullerne ligger nemlig på så lavt vand, at en del af gassen kan slippe op til atmosfæren, hvilket er uønsket, da metan ligesom CO2 kan bidrage til en øget drivhuseffekt.

Derfor opfordrer forskerne til, at der bliver strammet op på kravene til, hvordan et borehul må efterlades.

Læs også: Stigende havtemperaturer udgør en verdensomspændende trussel

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der indsamles gas fra lossepladser på land flere steder som anvendes til energiformål på forskellig vis. Når nu det viser sig at en lignende (metan-) gas bobler op af havbunden, så bør vi da forsøge at tage trykket af undergrunden og indsamle gassen til et fornuftigt brug. Om metan så skal bruges direkte eller opgraderes til et bedre brændsel skal måske nok undersøges fra hvert lokalområde, men den bør bruges under alle omstændigheder. Dette bliver måske en "tillægsopgave" til de energi-ø'er der er under planlægning. For det giver jo mening at bruge det, frem for blot at lade det sive ud.

  • 4
  • 4

I Danmark har man borret efter olie siden 60'erne og gas har man produceret siden 80'erne. Det betyder at der findes en mængde gamle test brønde, som er etableret i jagten på de forssile brændstoffer, men aldrig er blevet til noget produktion. Der er selvfølgelig også gamle produktions brønde der er blevet efterladt.

De færreste industrier har undladt at udvikle sig over de sidste 60 år. Dette gælder i sær hos olie industrien, hvor forståelsen for og teknikkerne bag etablering af brønde og hvor robuste disse er udført, har udviklet sig.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at se en sammenligning af de brønde der er konstateret som lækkende methan gas og hvilken alder disse har, og ikke mindst hvornår disse er blevet efterladt.

  • 2
  • 1

Der er vist ikke ret mange produktionsbrønde der er opgivet i dansk sektor, det oprindelige Danfelt fra 1972 producere endnu. Det er billigere at udskifte rørene i en gammel brønd, end at bore en ny ved siden af.

  • 1
  • 0

Det er muligt, men artiklen nævner

Under en ekspeditionstur i Nordsøen opdagede en gruppe tyske forskere for nogle år siden, at strømme af metangas sivede ud fra havbunden og viste sig som små bobler i vandet.

Det særligt interessante var, at lækagerne især viste sig på steder, hvor der tidligere havde været boret efter olie eller gas

Det antyder for mig, at forskerne har fundet gas, på steder hvor der ikke står en platform. Det vil sige er er tale om enten wildcat/prøve borringer eller på helt decomisionerede felter, hvor platform og wellheads er skåret væk, efterladende kun bøndenen og den cementerede casing i havbunden.

Muligvis har vi ikke mange efterladte produktions brønde i dansk sektor, hvilket jeg er lidt ligeglad med i den sammen hæng, jeg er blot nysgerrig efter hvornår brønden er borret/efterladt, da det kan give en indikation af hvor mange brønde der eventuelt kan være problematiske.

  • 0
  • 0

Min bull shit detektor gav et meget lille signal ved denne artikel. Måske den er for følsom, men det var ordet "store", der gav udslaget.

Hvordan skal man forholde sig til sådan en beskrivelse af udslippet. Hvad er stort eller småt i denne sammenhæng og i forhold til hvad, og hvem synes det? Senere i artiklen kvantiserede de udslippet i nogle tusind ton metan, men jeg ved stadig ikke om det er stort eller småt.

I havet ud for Fredrikshavn er der vist nogle kalkformationer, som skyldes opsivende metan.

  • 8
  • 4

Nogle gange kan det være en fordel, inden man skriver indlæg og kommer med vakse forslag om opsamling og ovenikøbet opgradering af det undslupne metan, at man rent faktisk klikker på linket til den videnskabelige artikel med den lange titel: ”Greenhouse gas emissions from marine decommissioned hydrocarbon wells: Leakage detection, monitoring and mitigation strategies”, som er blevet bragt i ”International Journal of Greenhouse Gas Control”, og som har dannet grundlag for Mie Stages artikel.

Det viser sig ovenikøbet, at man ikke behøver at læse særligt langt ned i teksten efter Abstract for at finde ud af følgende:

Forskergruppen fra Kiel har kigget på hydro-akustiske data fra 43 brønde, og konstateret at der undslipper gas fra 28 af disse brønde.

Gruppen har (i første omgang) kun interesseret for 1792 brønde i den britiske sektor af den centrale del af Nordsøen.

Det må anses for at være en ret lille andel af det samlede brønde, som er boret i Nordsøen og som opgøres til 11672 i UK, 6254 i Norge, 269 i Danmark, 204 i Tyskland og 2108 i den hollandske sektor.

Her er et centralt citat med ’definition af udslip’ fra forskernes artikel:

” Leakage of hydrocarbon gases from offshore wells may occur as a result of two main processes: First, leakage may occur through faulty, damaged or corroded well casings and/or annuli commonly referred to as “well integrity issues”(Celia & Bachu, 2003; Gasda et al., 2004; Vrålstad et al., 2019). Second, for shallow marine sediment, we also consider that fluid migration may occur along the outside of the well through drilling-induced fractures surrounding the well path.”

Hvis nogen skulle være i tvivl, handler disse udslip nok mere end noget andet om ’plugging practices’ og de er forskellige fra land til land. Kort fortalt har briterne i hvert fald tidligere stillet lempeligere krav til operatørerne end tilfældet har været i de øvrige lande. Endnu kortere fortalt: UK har typisk kun krævet cementpropper på 30 meter, mens ”… Norway, Denmark, Germany and The Netherlands require at least 100 m-long cement plugs with 50m above and below potential reservoirs, sources of inflow, or leakage points.“

  • 5
  • 1

....at vi mennesker er bedre til at lukke methan ud i atmosfæren, end køerne er. Men kan man genere bønderne en ekstra gang ved at det er dem som skulle være "methankriminelle" så er det for nogen lykken at kunne dette.

  • 8
  • 8

Forskergruppen fra Kiel har kigget på hydro-akustiske data fra 43 brønde, og konstateret at der undslipper gas fra 28 af disse brønde.

Gruppen har (i første omgang) kun interesseret for 1792 brønde i den britiske sektor af den centrale del af Nordsøen.

Det må anses for at være en ret lille andel af det samlede brønde, som er boret i Nordsøen og som opgøres til 11672 i UK, 6254 i Norge, 269 i Danmark, 204 i Tyskland og 2108 i den hollandske sektor.

Her er et centralt citat med ’definition af udslip’ fra forskernes artikel:

” Leakage of hydrocarbon gases from offshore wells may occur as a result of two main processes: First, leakage may occur through faulty, damaged or corroded well casings and/or annuli commonly referred to as “well integrity issues”(Celia & Bachu, 2003; Gasda et al., 2004; Vrålstad et al., 2019). Second, for shallow marine sediment, we also consider that fluid migration may occur along the outside of the well through drilling-induced fractures surrounding the well path.”

Hvis nogen skulle være i tvivl, handler disse udslip nok mere end noget andet om ’plugging practices’ og de er forskellige fra land til land. Kort fortalt har briterne i hvert fald tidligere stillet lempeligere krav til operatørerne end tilfældet har været i de øvrige lande. Endnu kortere fortalt: UK har typisk kun krævet cementpropper på 30 meter, mens ”… Norway, Denmark, Germany and The Netherlands require at least 100 m-long cement plugs with 50m above and below potential reservoirs, sources of inflow, or leakage points.“

Man har udvalgt 43 brønde - som findes i et område af UK sektor, hvor man har konstateret små gaslommer i en dybde på op til 1000. De små gaslommer er fundet ved seismik siges det - som vist i en figur. Men man ser straks i figuren at det kun drejer sig om et mindre område af UK sektoren hvor den slags lommer forekommer. Undersøgelsen kan derfor ikke sige nogetsomhelst om hvor stort methanudslip der kunne være fra alle brøndene i UK sektor - eller i hele Nordsøen for den sags skyld- Her har man så udvalgt de 43 gamle brønde og undersøgt om der kan konstateres udslip af methan bobler ved hjælp af ultralyd scanninger med specielt udstyr. Man finder evidens for methanudslip ved nogle brønde men ikke ved andre. Figurer i rapporten viser en slags fane med bobler der stiger op og forsvinder før den når overfladen. Man har ikke verificeret at det drejer sig om methan udslip - blot konstateret bobler, som man mener er methanbobler. Mængden af methan fra de enkelte brønde er heller ikke undersøgt, som man kunne tro når man læser Ingeniørens artikel. . Man refererer blot til andre undersøgelser fra Norge, hvor man har tal med stor spredning. Det siges heller ikke om de norske tal er fra områder med gaslommer i op til 1000 m dybde, som jo er det man har udvalgt her. Eller hvor representative de norske tal er for brønde i Nordsøen.

Det undrer mig at man ikke kan undersøge hvor methanen kommer fra: enten , selve brøndboringen eller området udenfor boringen. Man spekulerer i at enten undslipper methanen op gennem den gamle brønd eller også er der tale om undslip af methan uden for den gamle boring, på grund af forstyrrelser af lagene (forårsaget i sin tid af boreprocessen)ved siden af brøndboringen. Man kunne jo simpelthen have sendt en ROV ned for at se hvor boblerne kommer fra! Men det har man ikke gjort. Så man ved ikke hvad der er skyld i methanudslippet strengt taget. Måske er der methan mange steder hvor der ikke findes boringer? Det vides at forkastninger, geologiske mærkværdigheder etc mange steder giver fine muligheder fiór methanudslip. Specielt langs med kyster har man konstateret store naturlige udslip af methan, som siver ud fra fastlandet og bobler op.

Ingeniørens artikel siger at methanen "kan undslippe til atmosfæren" ved lavere vanddybder. Det står der intet om i artiklen! Dybderne man har undersøgt er for den en del af centrale del af UK sektor grænsende op til norsk sektor. Her konstaterede man tværtimod som det siges i artiklen at methanboblefanen ikke kom op til ovefladen, da methanen opløstes i vandet under opstigningen. Det ses tydeligt i figuren der viser methanboblefaner. Det kendes også fra andre undersøgelser af naturligt methanudslip fra havbunden. Så hvilke vanddybder kan man mon tænke sig ville tillade methanudslip til atmosfæren? Det er ikke undersøgt i artiklen.

Ingeniøren skriver:

*"Alene for det målte område fandt forskerne potentiale for en årlig udledning af mellem 900 og 3.700 ton metan. De understreger, at metan normalt bliver spist af mikrober i havet, hvilket ikke alene kan lede til en forsuring af havene, men også problemer for atmosfæren.

Halvdelen af borehullerne ligger nemlig på så lavt vand, at en del af gassen kan slippe op til atmosfæren, hvilket er uønsket, da metan ligesom CO2 kan bidrage til en øget drivhuseffekt."

Ja alene for det område man havde udvalgt fordi man netop her havde fundet små gaslommer i mindre end 1000 m dybde kan man sige noget - ikke for resten af Nordsøen, hvor man ikke har den slags lommer. Så hvem ved hvor stort problemet er med methanuslip i hele Nordsøen? Estimatet for methan udslip er taget fra en anden artikel skrevet af nordmænd(som siges at være "medforfattere" af denne artikel der beskriver observationer i UK sektor) - som igen har tal for udefinerede brønde på norsk sokkel, hvor man måske slet ikke har små gaslommer etc etc

Methan opløses i havvand og bliver der et led i fødekæden for mikrober bl. a. Det kan da aldrig blive et problem som man påstår? Det giver ingen forsuring af havene da mikrober etc jo bundfælder sig i havet, hvis de ikke indgår i fødekæder. Methan kan undslippe til atmosfæren hvis methanens koncentration i havvandet er så stor at der kan frigives methan til atmosfæren. Da methanen jo opløses i havvandet under opstigningen ifølge forskernes komentarer og billeder af methanboblefanerne, kan methanen kun frigives til amosfæren hvis methankoncentrationen i Nordsøens havvand (den opblandes jo ganske godt kan man se af figurerne) er over det niveau der frigiver methan. Er den det? Der vises ingen målinger af methan i overfladen af havvandet omkring boringerne, så man kan sige noget om det problem. Hvor meget af methanen som er opløst i havvandet skyldes iøvrigt naturlig frigivelse af methan fra sprækker, forkastninger etc i Nordsøen.

Artiken lugter af at man skal søge penge til at "undersøge" mange ting. Mange spekulationer og ingen relevante tal der motivere hvir stort et "problem" der er tale om - og masser af baits med methanudslip til atmosfæren og forsuring af havene etc Samt den gamle traver med at boringer bør undersøges og yderligere tiltag måske er på sin plads når man plugger en brønd. Men det er vel snarere en opgave for ingeniører - og ikke havforskerskibe, som måske kan finde et methanbobleudslip men ikke sige noget om årsagerne til det?

  • 8
  • 4

Om metan så skal bruges direkte eller opgraderes til et bedre brændsel

Hvorfor vil du opgradere naturgas - det bruger vi sådan set i forvejen?

Ja det ved jeg faktisk ikke, for jeg ved ikke om der alle steder er naturgas, med metan og de andre gas-arter der indgår, eller om der metan som skal tilføres andet for at have en fornuftig forbrænding. Eller om det skal renses, måske. Men hvis det kan bruges direkte er det jo lettest.

Gas-flammen bliver også nævnt ovenfor og den bruges hvor det økonomisk ikke kan betale sig at distribuere gassen, men hvis det kan hjælpe på miljø-beladtnings-regnskabet så får gassen jo en anden bedre pris samlet set.

  • 1
  • 2

Der indsamles gas fra lossepladser på land flere steder

Ja, og her er seneste nyt fra den front, hvis man søger med 'lossepladsgas' her på ing.dk, fra maj 2014:

https://ing.dk/artikel/fagfolk-kaempe-sats...

I ovennævnte artikel henvises bl.a. til et baggrundsnotat om 'biocover' fra Miljøstyrelsen, fra juni 2013: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...

Jeg må indrømme, at jeg er meget enig med NVJ, når han skriver: "Artiken lugter af at man skal søge penge til at "undersøge" mange ting."

  • 3
  • 1

Ja det ved jeg faktisk ikke, for jeg ved ikke om der alle steder er naturgas, med metan

Naturgas fra Nordsøen består af 90 procent metan.

Så det er ikke meget forkert at sige, at naturgas ER metan - og man ville hellere have 100 procent metan end 90, fordi metan er et meget fint brændstof med en forholdsvis beskeden CO2-udledning i forhold til den producerede energi, fordi man forbrænder 4 brintatomer for hvert kulatom.

Hvis de danske kulkraftværker brugte gas i stedet for kul, ville CO2-udslippet falde.

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten