Store ingeniørprojekter: Skibselevatoren i Strépy-Thieu
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Store ingeniørprojekter: Skibselevatoren i Strépy-Thieu

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men ellers har omtalte elevator også modvægte, sådan som alle elevatorer har.

Bruger man modvægte istedet for at bruge et andet elevatorbassin fyldt til samme niveau som modvægte? Det lyder da umiddelbart temmelig dumt, da man jo så kan risikere at have mange hundrede tons i forskel. Når man bruge et andet elevatorbassin fyldt til samme niveau som modvægte, så er vægten helt ens (også uanset vægtforskellen på skibene i de to bassiner).

  • 4
  • 3

@Jens
Er skibets vægt ikke underordnet i dette regnestykke? Når bare væskestanden i elevatorbassinet er den samme hver gang.

  • 10
  • 0

Bruger man modvægte istedet for at bruge et andet elevatorbassin fyldt til samme niveau som modvægte?

Mig bekendt har man to trug fordi der er en mere eller mindre ensrettet trafikafvikling; de begge trugsystemer er ikke koblet til hinanden. Det er jo stor pramme der bruger dem og specielt den øverste "tilkørsel" skulle jo laves meget bred, hvis prammerne skulle mødes lige før/efter hejseværket og én lang tilkørselskanal ville forsinke trafikken meget. Der er jo til tider ret megen trafik på disse kanaler, som ellers skulle kræve ret meget jernbane eller motorvejskapacitet.

Det nærmeste "Hebewerk" for os danskere er vel Scharnebeck, lige syd for det gamle danske Lauenburg. Det har også en ret stor kapacitet, men løftehøjden der er vist kun ca. 38 m. Man bruger jo disse hejseværker fordi almindelige sluser og stor trafik ville bruge for meget vand, som man via pumper skulle pumpe op igen efter hver operation.

John Larsson

  • 2
  • 1

..for eksempel i tilfælde af at noget af den vandgående trafik henvises til undersøiske rør, eller hvad man vil foretrække at kalde dem. Idet der efterhånden må være ret tæt overfladetrafik visse stæder(indsejling til havne hvor der skal spares plads samt tæt traffikerede snævre farvande), plus vejrforhold der kan tale for en sådan løsning.

  • 0
  • 0

Det lyder da umiddelbart temmelig dumt, da man jo så kan risikere at have mange hundrede tons i forskel. Når man bruge et andet elevatorbassin fyldt til samme niveau som modvægte, så er vægten helt ens (også uanset vægtforskellen på skibene i de to bassiner).


Nu er vægten af elevatorbassinet jo konstant (kan variere lidt, wiki: mellem 3.35 og 4.15 m vanddybde), og kontravægtene gør driften af de to bassiner uafhængig af hinanden.

  • 1
  • 0

Man kan også undgå vandspild når skibe skal løftes/sænkes i en kanal ved at hive dem op på en overdimensioneret jernbanevogn. Her i ferietider kan man snildt nå Elblag kanal i Polen (se https://en.wikipedia.org/wiki/Elbl%C4%85g_... ). Løftekapaciteten der er dog kun 50 ton, så trafikken er begrænset til fritidsbåde. I Ontario i Canada har man en lidt større "jernbane" af samme type. Se https://en.wikipedia.org/wiki/Big_Chute_Ma... ! Den kan løfte 100 ton. Det foresvæver mig at der også findes et sådant hævesystem i Belgien, men jeg kunne ikke lige google det frem.

John Larsson

  • 1
  • 0

Så kunne den googles

Selv tak! Vi prøvede den på en længere indlands sejltur 80-81.

Gennem Belgien fra nord til syd: På Canal du Centre et hydraulisk vertikalt hejseværk der nu er på UNESCOs Verdensarvsliste, på slæb gennem en tunnel efter elektrisk pram, Ronquières og et antal almindelige sluser kostede inklusiv et fint stempel og underskrevet kvittering hvert sted i alt lidt over 20 kroner:-)

Hårrejsende var 100 meter slæbebåds tur gennem en sluse med begge porte åbne for service og efterfølgende overrasket af dagregn resulterende i højdeforskel på 20 - 30 cm. Vandet i den åbne sluse lignede hækbølgen efter en dårligt trimmet speedbåd:-/

  • 2
  • 0

Kræver en nøjagtig positionering og understøtning af skibet.

En lastet flodpran kan ikke nøjvendigvis nøjes med understøtning under kølen, flodbåde og coastere er ofte dimmensioneret til at stå på bunde ved kraftigt tidevand, men støre skibe kan ellers ikke sættes "tørt" når de er fuldt lastet. Ved doksætning findes der en plan for skibet, der viser klossernes plasering.

Et "badekar" kan tage alle skibe der kan passerer sluseportene, og vejer det samme uanset skibets størelse.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten