Store bygninger fritages for løbende energimærkning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Store bygninger fritages for løbende energimærkning

Illustration: Pixabay

Energimærkningen af store bygninger har været under kritik for at være en ekstraudgift, hvis meritter langtfra retfærdiggør de millioner, der bruges på konsulenter, hver gang nye mærker kræves.

Derfor vil regeringen nu lette byrden for erhvervslivet ved at fritage bygninger på 1.000 m² eller over fra krav om energimærkning hvert 10. år. Det fremgår af et forslag til ændringer af den nuværende ordning fra Energistyrelsen.

Bygningerne skal fremover kun energimærkes ved udbud til salg eller udleje. Derudover ophæves kravet om, at energimærker i visse tilfælde kun har syv års gyldighed. Der var høringsfrist i sidste uge, og modtagelsen er blandet.

Læs også: Kritik af energimærkning: Kommuner betaler dyrt for energidata, de allerede har

Energiforum Danmark skrev i sit høringssvar, at man hellere havde set, at fokus var på at øge kvaliteten af ordningen i stedet for at forøge tidsintervallet mellem energimærkningerne. Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen mener, at der er behov for et mere fleksibelt og dynamisk system.

»Når vi alligevel bakker op om forslaget, så er det på den triste baggrund, at den nuværende ordning ikke fungerer optimalt som den er, og derfor er der ingen grund til at tvinge den ned i halsen på folk,« siger hun.

Et af problemerne er ifølge Dorte Nørregaard Larsen, at ejere af større bygninger, som allerede i forvejen bruger tekniske konsulenter til at anskueliggøre potentialet for energibesparelser, stadig skal betale for energimærkning, der er lovpligtig, men ikke giver dem nye oplysninger om bygningen. Hos Energistyrelsen er et arbejdsudvalg ved at finde ud af, hvordan man slipper for dobbeltarbejde, når større bygninger skal energimærkes.

Energiforum Danmark mener, at ideen bag energimærkning er god, og skriver i sit høringssvar, at det er ‘trist og uambitiøst', at bekendtgørelsens fokus ikke i højere grad er at skabe energibesparelser.

Udelukkende en ekstraudgift

Foreningen Danmarks Almene Boliger (BL), der repræsenterer omkring 500 almene boligorganisationer, mener ikke, at ordningen skaber energibesparelser for deres vedkommende. De anser næsten udelukkende energimærkningen som en ekstraudgift.

Læs også: Halvdelen af lejeboliger mangler lovpligtigt energimærke

»Når vi laver helhedsplaner bruger vi tekniske rådgivere, og vi er bestemt interesseret i energibesparelser, men det er næsten udelukkende i bygningskonstruktionen, at man kan skabe yderligere besparelser, og det kan kun i praksis ske, når man i forvejen skal renovere bygningen,« siger afdelingschef Bjarne Zetterström.

De nye regler anses af BL som et skridt i den rigtige retning, men et minimalt et af slagsen. De mener, at ordningen bør skæres helt ind til benet.

»Argumentet fra Energistyrelsen er, at vi skal følge EU’s bygningsdirektiv, men vi har en klar mistanke om, at det er kraftigt overimplementeret. Vi mener, at alt det overflødige bør skrælles fra, så man lever op til bygningsdirektivet, men har en nemmere og billigere ordning,« siger Bjarne Zetterström.

Ordningen er ikke foldet ud

Alternativets energiordfører, Christian Poll, er bekymret for en gradvis afmontering af energimærkningen. Han mener, at problemet med ordningen er, at den ikke bruges aktivt, og anser de nye regler som et skridt i den forkerte retning.

»Grundideen bag energimærkning er god, men ordningen er ikke foldet nok ud. Den burde ses efter i sømmene og aktiveres, så energimærket betyder langt mere for ejeren af bygningen,« siger han.

Læs også: Skrappe krav har reduceret varmeforbrug i nye huse

Christian Poll foreslår, at man baserer en beskatning på energimærket, og på den måde gør det attraktivt for bygningsejere også at investere i energibesparelser, der har en længere tilbagebetalingstid.

Det må ikke være byrdefuldt at være bygningsejer

Tanken bag de nye regler er, at det ikke må være mere byrdefuldt at være bygningsejer end højst nødvendigt, skriver energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt til Ingeniøren.

»Flere store bygningsejere har givet udtryk for, at energimærkningen af deres bygninger har begrænset værdi, da de i forvejen arbejder systematisk med effektivisering af deres bygninger. Derfor går vi ind og lemper kravene for store bygninger så langt, som det nu kan lade sig gøre, uden at gå på kompromis med EU’s regler på området,« skriver Lars Christian Lilleholt.

Ministeren skriver videre, at Energistyrelsen ikke forventer, at ændringen vil påvirke energioptimeringen af bygningerne væsentligt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten