Virksomhederne bag årets største byggerier konkurrerer om at være mest grønne og energivenlige. Det viser en opgørelse, som entreprenøren MT Højgaard har lavet over de 20 største byggerier, der er blevet udbudt i første halvdel af 2010.
I to af byggerierne kunne MT Højgaard ikke få oplyst energikravene, men blandt de resterende 18 var energikravene højere end lovens minimumskrav, fortæller sektionsdirektør John Sommer fra MT Højgaard.
»Hvor der for nogle år siden var lavenergikrav i en bygning her og en bygning der, så ser vi det meget mere massivt nu. Op til COP15 var der også mange projekter i gang, men derefter røg luften lidt ud af ballonen. Men nu kommer energikravene ind i igen. Folk kan godt se, at på den lange bane kan det betale sig«. Navitas Park - Klasse 1 Industriens Hus - Klasse 2 FN Byen - Klasse 2 Vestas, HQ - Breeam Multimediehus - Havnebiblioteket i Århus - Klasse 1 Bestseller, Haderslev Nord - Breeam Plejecenter Trekroner og HP-Huset Kokkedal Vest, plejeboliger Lejerbo Afd. 157-0 Lunden Krifa - Hovedkontor i Esbjerg - Klasse 1 Renovering af 291 lejemål Ørestad, ny folkeskole - Klasse 2 Agervang/Engvang Holbæk Vilhelmsro, Fredensborg Finlandsparken Byageren i Nærum Grenaa Andelsboligforening Byretten i Kolding - Klasse 2De største udbudte byggerier i første halvår af 2010
Imagepleje årsag til lavenergikrav
Der er dog stor forskel på ambitionerne blandt bygherrerne. Fire af byggerierne skal opføres efter lavenergiklasse 2 - svarende til de krav, der bliver standard fra den 1. januar 2011.
Tre andre skal leve op til lavenergiklasse 1 - svarende omtrent til de krav, der forventes at blive standarden i 2015, mens de sidste to byggerier skal kunne certificeres efter den internationale Breeam-standard, hvis krav udover energi også handler om bæredygtighed som affaldshåndtering, indeklima og vandforbrug.
Kravene om lavenergibyggeri er primært båret af imageovervejelser, mener John Sommer.
»Jeg tror, at der er flere virksomheder, som kan se fornuften i at bruge lidt flere millioner i byggefasen for at styrke deres image. De er bange for, hvordan folk vil se på dem, hvis de kun lige opfylder lovens krav«.
Både private og offentlige bygherrer stiller krav
Byggerierne på listen omfatter domicilbyggerier for virksomheder som Vestas og organisationer som Dansk Industri, men undervisnings- og forskningsbyggeriet Navitas Park samt en retsbygning viser, at offentlige bygherrer også er interesserede.
Mens det for de store bygherrer meget handler om image, så er mindre bygherrer mere interesserede i de økonomiske fordele, der kan være ved lavenergibyggeri. Hidtil har de fleste bygherrer ifølge John Sommer været meget fokuserede på anlægsomkostningerne, men sektionsdirektøren mener, at fokus nu er ved at komme over på totalomkostninger.
»Den største del af udgiften ved et byggeri er driftsfasen. Og for de mindre bygherrer er det netop økonomien, der er afgørende,« siger han.
Energiberegner skal sikre energikrav ved renoveringer
Men mens interessen for lavenergibyggeri vokser inden for nybyggeri, så kniber det mere med interessen, når der skal renoveres, siger John Sommer.
»Der er væsentligt færre energikrav ved renoveringer,« siger han.
For at ændre på det har MT Højgaard udviklet en såkaldt energiberegner, som bygherren kan bruge via entreprenørens hjemmeside.
»Med energiberegneren kan bygherren få et fornuftigt overslag over, hvad han kan spare, og hvad der er fornuftigt at gøre ved husene. Vi regner ikke med energibesparelser på over 50 procent, for det kan sjældent betale sig at gøre så meget. Det skal være realistisk,« siger John Sommer.
