Store brintfund på Mars
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Store brintfund på Mars

Forskerne siger, at data fra sondens første foreløbige målinger med sit neutronspektrometer viser store forekomster af brint på planetens nordlige halvkugle. Bill Feldman fra Los Alamos National Laboratory, der er ansvarlig for neutronspektrometeret, siger, at styrke af det signal, som er målt, er meget kraftigt og præcist hvad man ville forvente. Det tyder på store mængder brint i eller på overfladen, formodentlig i form af vandis.

Tegnene på vand er meget tydelige og kom meget hurtigere end de fleste af NASAs forskere havde forventet. De regnede med, at det ville tage mange omkredsninger af planeten, før man kunne lokalisere forekomster af brint. Man ved allerede, at der findes vand på Mars, bl.a. nedfrosset i polarkalotterne og som vandamp i de tynde skyer på Mars. Desuden er der tegn på, at der engang har været flydende vand på overfladen, som har formet kanaler og flodlejer.

Ved at finde steder, hvor der findes store vandis-forekomster tæt ved overfladen, har forskerne også fundet gode steder at lede efter liv eller spor efter liv, som nogle forskere mener, måske engang har fandtes på Mars. Disse steder vil også være gode kandidater til landingsområder for eventuelt fremtidige bemandede missioner til Mars.

Mars Odyssey 2001 er ved at foretage en gradvis opbremsning i Mars-atmosfæren for at komme helt ind i sin endelige cirkulære bane. Sondens primære videnskabelige mission starter, når den er på plads i den endelige bane, hvilket forventes at blive omkring januar 2002. Herefter tændes alle dens videnskabelige instrumenter og bl.a. neutron- og gamma-spektrometrerne vil kortlægge den kemiske sammensætning i planetens overflade. Sonden er planlagt til at fungere mindst 2 1/2 år i kredsløb om Mars.

Flere NASA forskere, bl.a. James Garvin som er ansat på NASAs Marsprogram, ser frem til en meget spændende vinter og forår, når data fra Mars Odyssey 2001 for alvor begynder at indløbe.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først