Store bitcoin-miner kan spænde ben for Kinas klimamål

7. april 2021 kl. 11:1446
Store bitcoin-miner kan spænde ben for Kinas klimamål
Illustration: Kaare Sandholt.
Kina driver næsten 80 procent af den globale handel med kryptovalutaer, og det koster enorme mængder energi til de computere, der miner dem.
person
Artiklen er ældre end 30 dage
person

Kina huser størstedelen af verdens bitcoin-miner, hvor enorme samlinger af computere miner kryptovalutaer til billige elpriser. Faktisk står landet for 80 procent af den globale handel med kryptovalutaer, og det er en bekostelig affære for klimaet.

Minerne kan betyde, at Beijing ikke kan opfylde sit klimamål om at lade kulstofemissionerne toppe inden 2030 og opnå CO2-neutralitet inden 2060. Det skriver The Guardian på baggrund af en ny undersøgelse, som er blevet publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

Kryptovalutaerne er opbygget efter den såkaldte blockchain-teknologi, hvor transaktionerne registreres effektivt, sikkert, og uden at de senere kan ændres. Men teknologien kræver kraftige og specialiserede computere, som bruger enorme mængder af elektricitet.

Kalder på grøn energi

Omtrent 40 procent af Kinas bitcoin-miner drives med elektricitet fra kulkraft, mens resten drives ved vedvarende energi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge undersøgelsen vil Kinas bitcoin-miner generere 130,5 millioner ton kulstofemissioner frem mod 2024. Det svarer til den årlige udledning af drivhusgasser i Saudi-Arabien.

Læs også: Bitcoins bruger lige så meget el som Danmark

Bitcoin-industriens vækst stiller krav til, at den kinesiske regering opgraderer elnettet og udfaser brugen af kul, hvis landet skal nå sine klimamål, fortæller en af forfatterne bag undersøgelsen, Wang Shouyang fra det kinesiske videnskabsakademi, til The Guardian.

»Den intensive bitcoin blockchain-operation i Kina kan hurtigt vokse sig til en trussel, som potentielt kan underminere hele indsatsen for at reducere kulstofemissioner. Da energipriserne i regioner med vedvarende energi i Kina er lavere end de kuldrevne, ville det også give minearbejderne flere incitamenter til at flytte til region med vedvarende energi,« siger Wang Shouyang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jobs

Dine job
Vis alle

Prisen på en bitcoin er steget fem gange alene inden for det seneste år og ligger lige nu på omkring 60.000 dollars, svarende til 376.000 danske kroner.

Ifølge Wang Shouyang gør de store summer netop, at ‘minearbejderne’ ikke vil lade sig afskrække af, hvis den kinesiske regering indførte CO2-afgifter.

Læs også: Studie: Bundtrawling udleder lige så meget CO2 som flytrafik

Andre regioner, der i høj grad gør brug af kulkraft, forsøger i øjeblikket at udflytte minerne for at stoppe udledningerne. Heriblandt den selvstyrende region Indre Mongoliet, hvor minedriften skal flyttes til områder, hvor der benyttes vandkraft, som i Yunnan-provinsen.

For at sætte en stopper for hvidvask, blev handel med kryptovalutaer ulovligt i Kina i 2019, men ‘minedrift’ er fortsat tilladt.

Emner
46 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
46
Henning Kristensen
15. april 2021 kl. 20:26

Jeg kender mine synspunkter ganske godt. De er helt i tråd med mit link.</p>
<p>Nå, da da. Ja, det er vi så slet ikke enige om.

Men alligevel evner du ikke at henvise til en konkret uoverensstemmelse...

Fortjeneste på kryptovaluta beskattes enten som Spekulation: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2048522 eller som Næring: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2048521. Hvis ingen af de to særlove er gældende er fortjenesten skattefri jævnføre Statsskatteloven paragraf 5: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1922/149

Hvilket jeg skrev i mit første indlæg og som er præcist det samme som mit link fortæller. Samme information kan i øvrigt findes på skat.dk: https://skat.dk/skat.aspx?oid=8953

Du har tydeligvis ikke forstået den skattemæssige betydning at begrebet Næring når du skriver:

enten er det næringsmæssig spekulation eller også er det privat spekulation. Der findes ingen mellemvej, og begge dele er omfattet af reglerne for skattepligt.

Du forveksler tydligvis næring og erhverv.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
44
Henning Kristensen
14. april 2021 kl. 20:11

Som jo direkte modsiger dine egne synspunkter

Jeg kender mine synspunkter ganske godt. De er helt i tråd med mit link.

Hvis du mener der er uoverensstemmelse mellem det jeg skriver og det som linket skriver må du være mere specifik og bede om uddybning.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
43
Henning Kristensen
14. april 2021 kl. 20:10

Steen jeg prøver at hjælpe dig.

Du har fået et link den forklare at det enten beskattes som spekulation eller næring og ellers er skattefritaget. Jeg håber du kan se at din egen formodning om kapitalvindingsskat på 40% ikke holder stik.

Jeg vil under alle omstændigheder være nødt til at få en samtale med skattefar.

Du har to muligheder:

  1. Du loger ind på skat.dk og angiver i din årsopgørelse under rubrik 20 din fortjeneste for det/de år du sælger. Hvis du betaler lavest skattesats er det tåleligt hvis du deler det op over en årrække. Hermed beskattes du som var det spekulation.

  2. Du loger ind på skat.dk og skriver til dem under ”bindende svar”. Her fremlægger du sagen som du har gjort her i tråden. Nemlig at dine bitcoins er erhvervet i 2012-2013 som betaling for bogsalg på internettet og at du i øvrigt ikke har rørt din wallet siden. Hvorfor du mener det er godtgjort at der ikke er tale om spekulation og evt. gevinst afståelse bør være skattefri.

Som sagt er der præcedens. Jeg kan godt prøve at kikke efter en afgørelse som har resulteret i skattefritagelse du kan bruge som reference hvis du tænker at gå den vej?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
41
Steen Ole Rasmussen
14. april 2021 kl. 13:40

Uforståligt at nogen kan finde på at opfinde deres egene skatteregler

Hvis det er min vurdering, som du anfægter, og du så siger, at jeg laver mine egne regler, så er det en ren forbier. Jeg vil under alle omstændigheder være nødt til at få en samtale med skattefar. Af den vil det fremgå, at jeg afskrev disse værdier for ca. 9 år siden, og at jeg kan bevise, at pengene kun havde teoretisk interesse for mig. Sådan er det fortsat.

Hvis man søger på "bitcoin - virtuelle penge", så kommer der en tekst frem, som jeg udformede først i 2013. Den har ligget nr.1 i googles hierarki, når man man har søgt på "virtuelle penge".

Der er nogle tjenester, som har teksten liggende i tidligere udgaver. Selv har jeg ført den ajour et par gange, og den ligger på arbejdsforskning.dk i sin seneste udgave.

Kursudviklingen er ligegyldig for de filosofisk/ideologiske aspekter af fænomenet. Men opmærksomheden omkring bitcoin er svinget i tæt kontakt med kursen på valutaen.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
40
Henning Kristensen
14. april 2021 kl. 12:30

Hmm, enten er det næringsmæssig spekulation eller også er det privat spekulation. Der findes ingen mellemvej, og begge dele er omfattet af reglerne for skattepligt.

Jeg er fuldstændigt overbevist om, at hvis der er noget som helst, så er det 40% i kapitalvinding.

Uforståligt at nogen kan finde på at opfinde deres egene skatteregler på trods af at de lige har fået forklaret hvordan det hænger sammen. I har jo endda ikke forstået den skattemæssige definition af spekulation, næring, erhverv og kapitalvinding inden i begynder at opfinde...

Hermed en letforslig gennemgang: https://www.samarlaw.dk/den-ultimative-guide-til-bitcoin-og-skat/

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
38
Jan Nielsen
14. april 2021 kl. 11:23

Der findes også en anden måde de kan beskattes på. Nemlig hvis dine bitcoins er erhvervet som led i det der kaldes næring. Men det syntes jeg heller ikke ramme i det din næringsvej var forfatter/bogsalg og ikke bitcoins.

Hmm, enten er det næringsmæssig spekulation eller også er det privat spekulation. Der findes ingen mellemvej, og begge dele er omfattet af reglerne for skattepligt.

Hvis en producent af hundefoder sætter firmaets penge i aktier, er afkastet stadig erhvevsmæssig indtægt. Hvis samme producent tager penge ud af firmaet og investerer dem, skal pengene først beskattes efter gældende regler for udbytte. Derefter skal den eventuelle gevinst på aktierne beskattes efter gældende regler for privat spekulation.

Man kan ikke bortforklare en spekulationsgevinst med, at den kom helt af sig selv, selv om det måske slet ikke var meningen.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
37
Steen Ole Rasmussen
14. april 2021 kl. 10:35

Umiddelbart bør du kunne slippe for beskatning som spekulation.

Jeg forestiller mig, at min bankmand i Merkur vil føle sig tvunget til at spørger ind til, hvad fanden det er for nogle penge, der kommer ind der på min konto, hvis jeg har nogle at overføre fra salget af bitcoins. Hvis han så får min fortælling, så vil han skubbe det fra sig og løbe skrigende i armene på skattefar, og fortælle skattefar, at den der fortælling, den vil han ikke forholde sig til. Når jeg så kommer til skattefar, så vil skattefar sige, at den fortælling, den kan der slet ikke findes hverken hoved eller hale i, så derfor er det 40 % ved kasse et. Så vil jeg sige, fint, for jeg havde dybest set aldrig forestillet mig, at få noget som helst ud af hele øvelsen. Det var bare et eksperiment, eller rettere det var virkelighedens langhårede teater in real time. Sagen er, at der nok kun står 12000 kr nu, og at der måske er kommet en halv eller to bitcoins ind oven i. Det kan også være, at der har været en kineser inde på min pc og hente min nøgle. Så er der ikke en skid.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
36
Steen Ole Rasmussen
14. april 2021 kl. 10:16

Næhh, eller også er denne (tilsyneladende) trialog et godt eksempel på svag interaktion imellem paralleluniverser :)

Jeg kan godt li udtrykket "parallelunivers". Det siger på ukrukket vis, hvad man evt. kunne forstå ved den position, som jeg indtager som "konstruktivist". Den position har jeg mere eller mindre helhjertet arbejdet mig frem til over en menneskealder, via Husserl, Heidegger og Luhmann. Under titlen, Realitetens konflikt vs konfliktens realitet, forsøgte jeg at illustrere, hvad det er der sker, når virkelige problemer bliver til konfliktstof, dvs. når den måde, som man orienterer sig på fx politisk/ideologisk tager over i forhold til de problemer, som vi mennesker skaber for os selv med vor livsstil i det miljø, under de betingelser, som vor omverden udgør. Min pointe var/er kort og godt, at erfaringen ikke svarer til en skid, især mister vi hovedet, når de problemer, som skyldes vor underminering af de sparsomme livsbetingelser, slår igennem. Et af de parallele universer, konstruerede verdener, former for symbolik, vi udfolder vorer kognitive evner inden for og på betingelse af, handler om alt det, der kommer til syne, når vi tænker i pengeøkonomi. Man kan tale om den konstruerede verden, pengenes realitet, som befinder sig i en verden, der omfatter og gør denne meget begrænsede virkelighed mulig. Kunsten er at forklare og forstå de små verdener i den kontekst, som betinger og bærer dem. Det, vi ser, når vi agerer og tænker pengeøkonomisk er om noget en konstruktion. Men den er ikke ligegyldig, for selv om de pengeøkonomiske erfaringer ikke svarer til en skid, så har de infamt meget indflydelse på vore mere fundamentale livsbetingelser. Fx er det ret indlysende, at menneskeheden har fuld fart mod undermineringen af de naturligt givne livsbetingelser, takket være det opsummerede resultat af de individuelle forsøg på at overleve individuelt økonomisk. Min kritik af økonomien som videnskab og som ideologi rammer "det økonomiske menneske" og "samfundets økonomiske system", to for hinanden bærende fænomener. Det er ufatteligt bøvlet at forholde sig til.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
34
Henning Kristensen
13. april 2021 kl. 20:43

I Danmark betragtes handel med kryptovaluta som spekulation. Dvs. fortjenesten beskattes som personlig indkomst i afståelsesåret (og med liningsmæssig fradrag for evt. tab).

Der er en vis precedens for at tidlige erhvervelser ikke betragtes som spekulation da den nuværende praksis først er kommet til efterfølgende. Desuden taler erhvervelsesmåde jo også kraftig i mod spekulation. Umiddelbart bør du kunne slippe for beskatning som spekulation.

Der findes også en anden måde de kan beskattes på. Nemlig hvis dine bitcoins er erhvervet som led i det der kaldes næring. Men det syntes jeg heller ikke ramme i det din næringsvej var forfatter/bogsalg og ikke bitcoins.

Håber du slipper. Pøj pøj med det ?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
33
Steen Ole Rasmussen
13. april 2021 kl. 20:26

Forstår ikke Søren Lunds problem. Man har en nøgle, den nøgle er en kode, som åbner for indholdet til den konto, som nøglen er identisk med. Man åbner den via en wallet, der skal synkroniseres. Det tager en helvedes masse plads på harddisken, og det tager tid, kræver en god forbindelse, og walletten skal være en bedre end af slagsen, for ikke bare at gøre processen umulig lang. Den hentes bedst på netværkets egen oprindelige .org, og så skal man lade alle de gode udbydere af alskens tilbud om lagring og opbevaring af kode bitcoin sove i fred. Betalingsmuligheder via andres opbevaring osv. har jeg ingen erfaring med. Det må være her, at det går galt.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
32
Steen Ole Rasmussen
13. april 2021 kl. 20:13

Du har endda tjent dine bitcoin på en ærlig og CO2 venlig måde ved at være fremsynet.

Det er nu ikke sikkert, at jeg har tjent noget. Og det, der interesserer mig her, det er alle de overvejelser, som denne "valuta" har været med til at skabe, hos mig, men især også hos pengemagerne, alle dem, der lever af at lave penge i stedet for at tjene dem. Men den er I ikke bare tilnærmeligt i stand til at følge op på her i tråden.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
29
Steen Ole Rasmussen
13. april 2021 kl. 15:16

Bløde falske pengeværdier lander ikke blødt. De forsvinder, som det de er, bobler med kolosale konsekvenser for realøkonomien.

Hårde sorte penge består.

Kursen på en bitcoin har været over 62000 US$ her d.13/4 2021.

Når den rammer de 100000 vil jeg synkronisere min wallet, og se hvad det er blevet til. Nogle få af mine bøger blev sendt af sted i pdf-format med fakturering i denne valuta, men jeg har aldrig konkret tjekket op på kontoen, om betalingerne faktisk gik igennem, da det allerede i 2013 var relativt tidskrævende at synkronisere ens konto. Desuden har jeg aldrig rigtigt interesseret mig for fænomenet af andet en filosofisk og sportslige årsager.

Efter at Gox gik ned med min beholdning af danske kroner, netop som jeg havde solgt mine bitcoins, Gox var datidens største bitcoinbørs, forsvandt min faktuelle tro på, at netop bitcoin skulle fortsætte med at være det førende alternativ til de traditionelle markedsendogent skabte dollars, euro, kroner osv. Men hvis bare to af betalingerne er gået igennem for nu ca. 9 år siden, når kursen ramme 100000, så er jeg også millionær i pengekroner, og så skal jeg have en snak med skattefar, om hvordan vi griber det an. Selv om jeg skriver lidt om mig selv på de lovløses side, så er skattesnyd mig en vederstyggelighed, især når det handler om mange penge.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
23
Henning Kristensen
10. april 2021 kl. 14:33

Hvis projektionen 130 milloner tons i 2024 holder (for Kina alene)

Hvis det fortrænger 400 Mton CO2e fra guldmineindustrien og det traditionelle finanssystem syntes jeg da det er helt fint.

Prøv nu og forhold dig neutralt til problemstilling. Elbilsproduktion sviner også men det betyder jo ikke at det er en dårlig ide hvis det erstatter noget som udleder 4 gang så meget.

https://www.reuters.com/article/us-mining-gold-emissions-idUKKBN2832ZN

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
21
Henning Kristensen
8. april 2021 kl. 12:28

nemlig "Store bitcoin-miner kan spænde ben for Kinas klimamål"

som er en falsk clik-bait overskrift.

Virkeligheden er en ganske anden. Nemlig at Kina er i gang med at lukke ned for den kulbasede bitcoin minedrift: https://forkast.news/inner-mongolia-shut-down-crypto-mining-china-bitcoin-miners/

Som sagt så er carbonintensiteten lavere end i guldmineindustrien og banksystemet. VE-andelen i bitcoin mining ligger højere end i den traditionelle økonomi: https://www.iea.org/commentaries/bitcoin-energy-use-mined-the-gap

"But bitcoin mining facilities are concentrated in remote areas of China with rich hydro or wind resources (cheap electricity), with about 80% of Chinese bitcoin mining occurring in hydro-rich Sichuan province. These mining facilities may be absorbing overcapacity in some of these regions, using renewable energy that would otherwise be unused, given difficulties in matching these rich wind and hydro resources with demand centres on the coast.

Electricity generation in other key bitcoin mining centres are also dominated by renewables, including Iceland (100%), Quebec (99.8%), British Columbia (98.4%), Norway (98%), and Georgia (81%). Globally, one analysis estimates that the bitcoin is powered by at least 74% renewable electricity as of June 2019. "

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
20
Steen Ole Rasmussen
8. april 2021 kl. 12:07

Bitcoin hænger frit i økonomien, uden en statsansat skytsengel der på nogen måde holder hånden under den.

Ja, og på den måde er bitcoin i højere grad i overensstemmelse med markedets lov. Mine pointer var,

  • bitcoin er reelle,

  • de hviler i tillid,

  • de provokerer ved at være et alternativ til fortællingen om nationalstaternes penge og de skævheder, som følger med pengeskabelsen og prisdannelsen på markedet for kapital og andre værdier.

Penge er interessante. Især det, at det er ufatteligt meget lettere at lave dem, end at tjene dem, for dem der er del at den fri verdens pengeskabende systemer. Det skaber ulighed, som verden ikke kan holde til i længden. Når den fri verdens pengeskabere overspiller deres kort, så går det ud over realøkonomien i en skala, som sætter forargelsen over bitcoin i perspektiv.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
18
Kristian Glejbøl
8. april 2021 kl. 11:44

Enig, men den dag folk ikke er villige til at betale $60000 for dem er de ikke $60000 værd</p>
<p>Det samme gælder staternes nationalbankpenge.

Delvist, men ikke helt. Hvis der er nogle der begynder et spekulere imod den Danske krone, så vil der straks være statsfinancierede støtteopkøb der stabiliserer kursen. Bitcoin hænger frit i økonomien, uden en statsansat skytsengel der på nogen måde holder hånden under den.

Well, jeg er egentlig ligeglad med bitcoin. Det jeg ikke er ligeglad med er som sagt denne artikels overskrift, nemlig "Store bitcoin-miner kan spænde ben for Kinas klimamål".

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
17
Steen Ole Rasmussen
8. april 2021 kl. 11:29

Enig, men den dag folk ikke er villige til at betale $60000 for dem er de ikke $60000 værd

Det samme gælder staternes nationalbankpenge.

Nationalbankerne kan ikke hverken diktere eller styre deres nationalbankpenges værdi i en uendelighed.

Diskussionen går på, om bitcoin er indbildning. Det beviser deres værdi, at de ikke er nu. Principielt og faktuelt så er de der, totalt demonstrativ afsløring af det grundforhold, der gælder for alle konkrete penge, nemlig at konkrete penge henter deres funktion i markedet, tilliden til dem som investeringsobjekt og betalingsmiddel, opsparingsgenstand osv.

Bitcoin har været forsøgt talt i graven siden fænomenet opstod 2009. Når man påtænker, hvor sindsygt mange løgne og åbenlyse forsøg, der har udspillet sig ud fra intentionen om at få fænomenet til at forsvinde, så er det indlysende, at bitcoin er mere stabil som valuta, end nationalbankernes.

Sidste pointe følger af det faktum, at hele den vestlige verden har overspillet sit kort, det der hedder at skabe penge i krisetider. Det er ikke mængden i sig selv, der er blevet problemet, men de skævheder, det fører med sig i realøkonomien.

Når forargelsen, over at vi husejere bliver rigere og rigere i disse dage uden at lave en skid for prisstigningerne på vore besiddelser, ingen ende vil tage, så er det lettere afslørende for, hvor lidt man ved og ønsker at oplyse om den mekanisme, der gør os rigere, uden at vi fortjener det.

Men alle kan se og forstå, hvad der sker, hvis mekanismen forklares. Når pengeudstedelsen i form af lån til boligejere udfolder sig, så stiger priserne på huse. Og så længe at priserne på huse stiger, så kan bankerne frit købe op af de obligationer, der bliver udstedt af kreditforeningerne i forbindelse med hushandler. For der er dækning for gældsstiftelsen, udstedelsen af penge som lån i kapitalværdi, her huse.

Samme mekanisme udfolder sig i forhold til andre kapitalværdier. Aktier og afledte investeringsobjekter (derivater) er steget helt vanvittigt, takket være de finansielle virksomheders pengeskabelse, udstedelse af penge som lån i sådanne værdier.

Verdens gæld er verdens penge. Penge udstedes skabes på markedet som uafsluttede regnskaber. Så længe at priserne på kapital, dvs. det der danner grundlag for udstedelse af lånepenge, stiger, så længe kan der udstedes flere penge. Prisdannelsen på kapitalværdi har for længst mistet sin konkrete forankring i den realøkonomiske produktion. Det er investeringer for investeringens skyld, tilmed med sikkerhed i nationalbankernes garanti for at markedet for kapital og dermed pengenes værdi ikke må kollapse. Dvs. boblen hvad kapitalværdi angår, har aldrig været større.

Staterne skaber penge via lånefinansieret underskud på statsbugettet. Det er ikke de største problemer. Men USAs gæld er gået fra ca. 20 billioner til 30 under Trump.

Det danske aktieindeks er gået fra under kurs 400 i 2010, mener jeg, og er over kurs 1600 idag. Det har intet med realøkonomi at gøre, men alt med pengeskabelse.

Lad vær med at forklare mig, at bitcoin bygger på luft i modsætning til anden valuta. Problemet mht. de ind til nu langt mere udbredte nationalbankpenge, er at de trods alt har forbandet stor indflydelse på realøkonomien.

Skævheden i priserne på kapital og andre værdier er et kæmpe problem. Den skævhed vil resultere i noget, som ingen kan forestille sig konsekvenserne af. Bitcoin er bare en inspirerende lille ting, der kan bruges som indfaldsvinkel til at tænke lidt over det, som penge er.https://www.google.dk/search?q=penge+steen+ole&sxsrf=ALeKk00Wg-5sH9TPuxfqtgCfcC0LhmYRDA%3A1617874150204&source=hp&ei=5sxuYOuDCsbykwXdlKLIDA&iflsig=AINFCbYAAAAAYG7a9q5BcxRWs2eQRZbSIlFhmFLEZ6Ap&oq=penge+steen+ole&gs_lcp=Cgdnd3Mtd2l6EAMyBAgjECc6BQgAELEDOgsIABCxAxDHARCjAjoLCAAQsQMQxwEQrwE6AgguOgIIADoICAAQsQMQyQM6CAgAEMcBEK8BOgQIABAKOgYIABAWEB46CAgAEBYQChAeUMIWWK8nYOsqaABwAHgAgAGcBYgB1iGSAQswLjMuNi4yLjEuMpgBAKABAaoBB2d3cy13aXo&sclient=gws-wiz&ved=0ahUKEwjrjozwqu7vAhVG-aQKHV2KCMkQ4dUDCAc&uact=5Bitcoin provokerer, og man rammer ikke skiven, når man forholder sig til fænomenet.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
16
Kristian Glejbøl
8. april 2021 kl. 07:45

Kan det passe du lyder lidt bitter ?

Næhh, blot bekymret over at menneskeheden springer fra den ene selvdestruktive massepsykose til den anden jf overskriften "Store bitcoin-miner kan spænde ben for Kinas klimamål"

Tænk hvis man havde sparet al den regnekraft og al den energi (eller brugt den på noget mere fornuftigt end et kollektivt pyramidespil)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
15
Henning Kristensen
7. april 2021 kl. 23:55

Hvad skal forhindre os i at vågne op i morgen og blive enige om at værdien er f.eks 1/10 af dagens kurs?

Jeg ser igen forhindring. Du siger bare til - jeg er til enhver tid klar til at købe Bitcoin til en 1/10 af gårsdagens kurs ?

men prisen på bitcoin holder kun så længe alle er enige om ikke at blinke og kun sælge til høj kurs

Kan det passe du lyder lidt bitter ?

Og nej Elon Musk har ikke manipuleret med kursen på Bitcoin. Det er Dogecoin du tænker på. Den har så lille markedsværdi at det muligt for en mand som ham. Men han har næppe være så dum at har har tjent på det.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
14
Kristian Glejbøl
7. april 2021 kl. 23:28

Bitcoin fungerer som betalingsmiddel, fordi tilstrækkeligt mange er parat til at modtage dem som betaling for fx dollars i forholdet en til 60 000.

Enig, men den dag folk ikke er villige til at betale $60000 for dem er de ikke $60000 værd - præcis som tulipanløgene. Prøv at se hvordan kursen flakker op og ned. Hvad er der sket i verdenen siden kursen er 6 doblet? Ingenting, bortset fra at vi alle er enige om at værdien er 6 doblet?. Hvad skal forhindre os i at vågne op i morgen og blive enige om at værdien er f.eks 1/10 af dagens kurs?

Kan du huske fidget spinneren for nogle år siden? Alle skulle have en og en overgang var de i enormt høj kurs. Nu er det bare sådan noget man ryster lidt på hovedet af....

Jeg er ikke uenig i mange af dine betragtninger ovenfor, men prisen på bitcoin holder kun så længe alle er enige om ikke at blinke og kun sælge til høj kurs. Den dag der er for mange der blinker samtidig ryger kursen ned.

magtmisbrug som ikke er matematisk muligt med et

Det er decideret forkert, Elon Musk har da spekuleret/manipuleret big time med bitcoin kursen på bekostning af alle os almindelige fattigr....

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
13
Henning Kristensen
7. april 2021 kl. 22:48

Guld har en bagvedliggende teknisk værdi. Værdien i bitcoins er 100% indbildt

Nej det er forkert.

Guld og Bitcoin har begge såkaldt utility value. Guld i form af medicinsk og industriel anvendelse. Bitcoin i form af en ekstrem effektiv, hurtig, decentral, åben, sporbar og sikker metode til global værdiudveksling.

Begge har dog primært funktion som såkaldt store-of-value (dvs. beskytelse mod inflation) pga. deres begrænsede mængde.

Det antages almindeligvis at 90% af prissætningen på guld skyldes anvendelsen som store-of-value. De sidst 10% stammer fra utility value.

For Bitcoin er det nok svært at sætte tal på men hvis alle verdens transaktioner over eksempelvis 1 million kr. blev flyttet fra vores nuværende banksystemer til Bitcoin ville det medføre en enorm reduktion i drivhusgasudledning, magtmisbrug, korruption, hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

De fleste tænker ikke over hvor CO2-tung vores nuværende banksystem er. Hver morgen sætter millionvis af bankansatte sig ind i deres fossilbil og triller ned og tænder aircon og computer på de dyreste addresser i verdens store finanscentre.

Den centrale opbygning of det nuværende banksystem skaber grundlag for økonomisk kriminalitet og magtmisbrug som ikke er matematisk muligt med et system som f.eks. Bitcoin.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
12
Steen Ole Rasmussen
7. april 2021 kl. 22:32

Værdien i bitcoins er 100% indbildt.

Markedet tager fejl, når det betaler 60 000 gange en amerikansk dollar for en bitcoin! Nej, markedet er det sted, hvor pengenes værdi som penge bliver skabt. Nationalbankerne kan ikke hverken diktere eller styre deres nationalbankpenges værdi i en uendelighed. Og lige nu er alverdens pengeskabere tæt på at finde ud af, at de sidste mange års dollarhegemoni har mødt muren. Alene det, at man kan få 60 000 amerikanske dollars for en bitcoin, gør, at den som købekraft og almindelig trosgenstand er 60 000 gange mere værd end en sådan dollars. Markedsværdiernes indhold hviler i tro. Det er ikke sikkert, at der er nogen gud/dækning for noget som helst, men troen skaber markedet, markedsøkonomien, pengeøkonomiens verden. Tilliden/indbildningen, at penge er noget værd, bærer hele lortet. Og det virker. Men nationalbankdirektører, kommercielle medier, brugere af traditionelt kommercielle medier og holdninger, plaprer deres sludder af i en uendelighed, at det er dem og dem allene, der har fat i, hvad der er rigtige penge. Bitcoin er indbildning, men deres penge er af virkelig værdi. Det er en fucking løgn, og de ved det. Men folk, som ikke ved bedre, plaprer løgnen efter. Hvis man læser op på, hvad penge er, dvs. går tilbage og forstår begreberne, som de blev udviklet i overgangen fra guldfod til det vi har nu, nemlig kreditpenge, skabt som budgetudvidelser i de pengeskabende cirklers budgetter, hvor penge ikke er andet end uafsluttede regnskaber, så vil man forstå, hvorfor folk som J.M.Keynes og J.A.Schumpeter var endog meget bekymrede for netop den slags penge, som stater, liberale finansielle virksomheder og centralbanker laver i samarbejde, pumper ud i verdensøkonomien i historisk helt vanvittige mængder lige nu. Keynes kalder de penge vi har nu, for non proper money. Han skelnede mellem de penge, der var dækning for, guld, og så alle de andre, der kun var fordringer på penge eller guld. Schumpeter så, hvordan pengene blev skabt i kreditgivningen og gav dem deres mest korrekte navn, markedsendogent skabte penge. Men alle konkrete penge spiller ind i prisdannelsen, som de selv er offer for. Derfor er penge et ufatteligt dårligt mål for værdi. Elastiske mål for elastik. Nationalbanker og stater skaber også penge lige ud af det blå. Det gjorde de allerede på Schumpeters tid. Guld, sølv og andre former for proklamerede grundlag for penge var allerede voldsomt overdrevet omkring 1930, hvor de to økonomer var færdige med pengeteorien, som den blev og er. Indbildningens kraft er fantastisk på folkets vegne, for når man svinger sig op og bliver filosofiske i de højeste kredse, så indrømmer man indadtil, at staternes, nationalbankernes og de liberale finansielle virksomheders penge dybest set henter sin værdi i det, der med et andet mere positivt udtryk for det samme som indbildning, kaldes TILLID! Det er det nærmeste, man kommer deres substans. Tilliden til, at penge har købekraft i morgen, er forudsætningen for, at du vil modtage dem som betaling i dag. Det gælder alle slags penge. Hvis de virker som betalingsmiddel, så er det fordi, de henter deres værdi og funktion fra det virtuelle domæne, tilliden til at de vil virke som betalingsmiddel. Forsvinder tilliden, virker det som indbildningens performative selvbekræftelse. Virker tilliden til betalingsmidlet, virker den som performativ selvbekræftelse. Lige meget hvad, så henter pengenes funktion deres konkrete virkelighed fra det virtuelles domæne, tilliden til at de virker eller deres manglende funktion i mangelen på tillid til at de virker. Pengene som betalingsmiddel er ontologisk/metafysisk et kommunikationsmedium. De henter social kommunikativ funktion i det virtuelles domæne, idet overbevisningen og tilliden til en praksis, en social realitet, er konstituerende for praksis, den sociale realitet. Det viser historien klart. Det viser dagligdagen klart. Vor tillid bærer pengenes funktion, sådan som det er blevet, kommet ind som social praksis. Det er ikke naturnødvendighed, at det er sådan. Når vi ikke er her mere, er der ikke noget pengeøkonomisk system heller. Pengene er væk. Guldet har heller ingen værdi for nogen. Historien viser, at tilliden til penge som betalingsmiddel blev bygget op ved at lade noget, der havde nytteværdi, få en dobbelt funktion, netop som bytteværdi oven i nyttet og dermed som mål for anden værdi. Men pengene, dem vi har nu, har ingen egenværdi, dvs. nytteværdi ud over det at være betalingsmiddel, mål for værdi. Pengene er intet værd i sig selv uden for deres funktion som betalingsmiddel, kommunikationsmedium. Men fordi alt er prissat i penge, og prisdannelsen fungerer i penge, og tilstrækkeligt mange bilder sig ind, at pengene er noget værd, så er der mange nok, til at pengene kontinuert kan erstattes med byttes for andre værdier. Det betyder ikke, at deres funktion dybest set bygger på andet end tillid/indbildning. Det er ikke der, de adskilder sig fra bitcoin. Bitcoin fungerer som betalingsmiddel, fordi tilstrækkeligt mange er parat til at modtage dem som betaling for fx dollars i forholdet en til 60 000. Surt, sandt, hårdt for mainstream troende og dem, der sitrer og bævrer ved tanken om det, som bitcoin afslører med fuld fart frem, til skade for dollarhegemonien. Forklaringen på, hvorfor Kina støtter bitcoin i verden, men ikke vil have dem som betalingsmiddel under eget domæne, er indlysende. Man rammer tilliden til dollarens og den vestlige verdens monetære overherredømme.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
11
Henning Petersen
7. april 2021 kl. 22:22

Bitcoin er ikke en valuta, men et investeringsobjekt; af den grund at pengemængden ikke kan vokse med økonomien.

Ergo, vil den bedste investering være at gemme sine penge. Imorgen er de mere værd.

Lidt som van Gogh malerier. Begrænset udbud, og en pris der relaterer mere til følelser end fornuft.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
10
Kristian Glejbøl
7. april 2021 kl. 21:26

Hvis det skal sammenlignes med guld skal vi da netop skifte til Bitcoins hurtigst muligt.</p>
<p>Carbonintensiteten (kg-CO2e / USD) for guld er vel omkring 3 gange så stor som for Bitcoin

Guld har en bagvedliggende teknisk værdi. Værdien i bitcoins er 100% indbildt. Man kunne ligeså godt lave en valuta baseret på brugte snotklude fra min næse. De tikker samme bokse som bitcoins, nemlig at de er unikke og der er et begrænset antal. (Til gengæld har de en anelse bagvedliggende værdi da de kan både komposteres og brændes)

Kryptovalutaer uden bagvedliggende værdi garanteret af en stat er det 21 århundredes tulipanløg/pyramidespil. Var det ikke for det miljøsvineri der fulgte med var det ret grinagtigt.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
9
Claus Wøbbe
7. april 2021 kl. 18:00

Men teknologien kræver kraftige og specialiserede computere, som bruger enorme mængder af elektricitet.

Dette er strengt taget noget sludder. Teknologien kræver intet andet end en ganske normal PC eller smartphone, men hvis man vil mine i turbo-mode, så kræver det selvfølgelig flere kræfter.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
8
Henning Kristensen
7. april 2021 kl. 17:20

Hvis det skal sammenlignes med guld skal vi da netop skifte til Bitcoins hurtigst muligt.

Carbonintensiteten (kg-CO2e / USD) for guld er vel omkring 3 gange så stor som for Bitcoin (og forholdet er hastigt stigende). Hvis der udvindes for 100.000 USD guld går det primært til investering i tungt maskineri og afbrænding af diesel. Udvindes der for 100.000 USD Bitcoins går det til elektronik og strøm hvoraf en pæn (og kraftig stigende) andel er CO2-fri.

Det eneste problem jeg kan få øje på er den kinesiske statsstøtte til kul. Det kan man vel ikke bebrejde Bitcoin.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
7
Flemming Bach Thomassen
7. april 2021 kl. 17:14

De gør ingen gavn. Men skaber øjensynligt et stort miljøproblem. Er egnede til krimminelle transaktioner. Og hvor stor en del af dem er sorte, skjulte penge? De har ingen bagvedlæggende værdi, og er kun noget værd, når nogen vil købe dem. Jeg kan ikke se andet end at det hele vejen igennem er uetisk.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Slettet bruger
7. april 2021 kl. 16:32

Verdens reserver af sølv er højst 500000 metriske tons, eller omtrent 50 gram per verdensborgersnude, men i verdenshavene findes 1000000000 metriske tons sølv og 5000000000 metriske tons uran. Sidstnævnte kan udvindes til kun ti gange prisen for uran fra minerne. Undertegnede tror derfor på sølvet som det tredje årtusindes valutafod. Man vil, forestiller jeg mig, udvinde det fra verdenshavene sammen med uran med flere, selvfølgelig til en højere pris end den nuværende, som allerede så småt er på vej op. Menneskeheden er rig. Bitcoin og tilsvarende holder ikke vores århundrede ud. Staterne kan ikke garantere pengenes købekraft uden omfattende systemer med skatter, love og produktion. Men der findes intet produktivt i elektroniske penge, medmindre man anser internettet for en produktiv stat. Sølv er derimod en elektrokemisk værdifuld ressource, ligesom øvrige ædle eller sjældne metaller, der spiller roller i produktionslivet fra teknologi over landbrug til medicin. Elektroniske penge er for de rige på internettet og det ville være galskab at basere produktion på dem. Penge afspejler måske også samfundspyramidens udvikling som primærerhverv (landbrug og fiskeri og jagt naturalieøkonomi) sekundærerhverv (håndværk og industri sølvøkonomi) tertiærerhverv (handel og service papirpengeøkonomi aktiver og passiver) kvartenær erhverv (underholdnings og fest kulturen på internettet elektroniske penge som er emnet her). I løbet af det tredje årtusinde vil samfundspyramiden atter blive pyramideformet. Hvis den midlertidigt i vores århundrede har tyngden i kvartenærerhverv. Så vil naturlig befolkningsvækst trods alt tilføre fattige så pyramiden atter vokser fra bunden og opad. Vores århundrede er ikke langtidsholdbart i tusind år. GDP per capita må ned.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Kristian P Larsen
7. april 2021 kl. 16:02

Bitcoins' energiforbrug er simpelthen uholdbart.

Man burde starte en ny cryptovaluta, hvor det er et krav at al mining sker ved brug af grøn strøm. Hvis det kunne lade sig gøre, ville det være en langt mere fremtidsholdbar valuta.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Ketill Jacobsen
7. april 2021 kl. 15:01

Det er forkasteligt, set med grønne briller, men bitcoins er på vej til at blive en form for hård valuta, reservevaluta

Bitcoin fungerer knapt som en valuta da det er for raske endringer i verdien (opp og ned). Bitcoin må heller sammenlignes med gull eller enda mer et sjeldent og og stadig mer etterspurt metall.

Håper hele verden hurtigst mulig setter en stopper for bitcoin for å hindre omfattende misbruk av energi og stoppe verdensomfattende kriminalitet som er basert på bitcoin som byttemiddel.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Steen Ole Rasmussen
7. april 2021 kl. 12:30

Det er pudsigt, at Kina positionerer sig, ved på den ene side at forbyde handel med bitcoin samtidigt med at den internt nationale generering af denne valuta er tilladt. Regimet vil ikke have den økonomi, der udfolder sig via betalinger i denne valuta, men det vil gerne have del i den købekraft, som følger af skabelsen af de sidste bitcoins! På den måde positionerer regimet sig over for resten af verden, ved fortsat at overlade den generelle handel med bitcoin til den verden, som man kun vil skabe bitcoins til.

Det er voldsomme mængder af kul, der brændes af for at få del i bitcoins og det er i det hele taget voldsomt, hvad der gøres for at få fat i dem. Det er forkasteligt, set med grønne briller, men bitcoins er på vej til at blive en form for hård valuta, reservevaluta, der potentielt kan gå ind og overtage noget af den position, som guldet historisk havde patent på sammen med sølv og platin, dvs. som den sidste reference, money of last resort, det, som man i yderste konsekvens kunne kræve i stedet for andre penge, der i pengefortællingens oprindelige udformning netop var fordringer på guld, sølv eller platin, sådan som det stod på sedler og mønter at de til enhver tid kunne veksles om til.

Det er markedets hårde lov, der sætter prisen på bitcoins. Den økonomi, der udfolder sig via bitcoins, har den fri verden og markedet ikke en komandostruktur på samme måde som Kina til at forbyde. Spørgsmålet er, om Kina har, i sidste instans, hvor det mig bekendt er umuligt at kontrollere transaktioner i denne valuta, da de udfolder sig på handelens to parters nåde, alene.

Regimet vil noget med bitcoins. Kina nyder ikke de fordele, der ligger i fx at kunne lave dollars.

Nogle gange fremhæves det, at USA skylder Kina ufattelige mængder af dollars. Men USAs gæld er primært intern, og en US$ kan til enhver tid erstattes med en ny, for den er ikke andet en fordringer på fordringer på fordringer. Og det koster ikke FED ret meget at udstede en fordring på en US$, erstatte en fordring med en ny fordring. Og hvis de banker, der har adkomst til centralbankens lånefaciliteter, skulle komme i nød, så står hele systemet sammen om at holde sig selv oppe, af systemiske grunde. Musketerånden er systemets materie. Den fri verden holder sammen om det nuværende pengesystem, fx sådan som der er aftaler om at intervenere den danske nationalbank og ECB imellem, hvis kr./euro-kursen skulle falde uden for den rem, somo man har aftalt.

De penge, der udgør hele den fri verdens pengeøkonomi, står ikke for nogen knap ressource. Pengemængden afhænger af de solvensopgørelser, som pengeskabernes budgetter består i. Så længe grundlaget for udstedelse af nye penge som lån er tilstede, kan mængden af den slags penge, som udgør rygsøjlen i den fri verdens nuværende pengesystem, bestå og forøges af de liberale finansielle institutioner selv. Først i nedgangstider må stater og centralbanker træde ind og erstatte de liberale aktørers penge med centralbankpenge. Det være sig, hvis det liberale marked for penge har været for grådigt, sådan som vi så op til finanskrisen i 2007-9, eller det sker, hvis realøkonomine rammes i sin helhed af en begivenhed som covid-19.

I øjeblikket skaber hele den fri verden gigantiske mængder af penge, bløde værdiløse falske penge. Bitcoins er et alternativ til disse. Kina ved det, og skubber til erkendelsen af det ved at fremme produktionen af bitcoins uden selv at ville have andel i den økonomi, der udfolder sig via bitcoins.

Riget i midten er som en komandoøkonomi i markedet. Den fri verdens tidligere økonomiske overmagter har primært kun et aktiv tilbage, dvs. monopolet på at lave penge. Det sættes i perspektiv af Kinas måde at agere i relation til bitcoins.

Prisdannelsen på kapitalværdier er langt ude over noget, som er set før. Hvis markedet for alvor forstår, at priserne på fx huse og aktier er pustet helt og aldeles for højt op, og at intet kan redde dem med endnu flere penge på markedet, så har vi miseren. Den ultimative pengeøkonomiske krise, som får alle hidtidige finanskriser til at tage sig ud for intet.

Bløde falske pengeværdier lander ikke blødt. De forsvinder som det, de er, bobler, med kolosale konsekvenser for realøkonomien.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Jesper Knudsen
7. april 2021 kl. 11:32

"Ifølge undersøgelsen vil Kinas bitcoin-miner generere 130,5 millioner ton kulstofemissioner frem mod 2024. Det svarer til den årlige udledning af drivhusgasser i Saudi-Arabien."

  • more_vert
    • insert_linkKopier link