Storbyer ved kyster synker hurtigere end havet stiger

Tunge bygninger presser jorden sammen over tid, og boringer efter vand eller naturgas får jorden til at synke i verdens største byer. Kombineret med havstigninger kan det få havet til at stige endnu mere, end det ellers ville have gjort.

I et studie publiceret i tidsskriftet Nature er forskere fra Nanyang Technological University i Singapore kommet frem til, at 44 af de 48 største byer i verden vil have områder, der synker hurtigere end havet stiger.

Synkningen bør altså være en større bekymring end havstigningen i sig selv, pointerer forskerne, der påpeger, at offentligheden har en tendens til at fokusere mest på havstigningen.

Forskerne har undersøgt de 48 storbyer på mange forskellige parametre og kommer frem til, at de spænder mellem en synkning på 16,2 millimeter om året til en stigning på 1,1 millimeter, hvis man ser på hele byens samlede synkning i gennemsnit.

De mest synkende byer ligger i Asien, der også huser de fleste af verdens storbyer. I Vesten er Houston den mest synkende storby med fire millimeter om året.

Smart byplanlægning

Værst står det dog til i Ho Chi Minh City i Vietnam, der har områder, som synker med over 30 millimeter om året. Sammenligner man landsynkningen med havstigningen, estimerer forskerne, at 20 ekstra kvadratkilometer vil være under vand i 2030 med de nuværende synkningsrater. Det er ud over de områder, som i forvejen kan blive oversvømmet af havstigningerne alene.

Med den samme metode er forskerne kommet frem til, at to kvadratkilometer i Rio De Janeiro vil være under vand i 2030 alene på grund af, at de er sunket.

De mørkeste pletter er de byer, der synker mest i gennemsnit. Det kan forværre den risiko for oversvømmelse, der i forvejen kommer af stigende havniveau.

Forskerne har målt byernes landsynkning med teknologien InSAR, Interferometrisk Syntetisk Aperturradar. Ifølge studiet er metoden så præcis, at det er muligt at udpege de specifikke nabolag i byerne, der vil blive hårdest ramt af landsynkning kombineret med havstigninger.

Det kan byerne bruge til at tilpasse sig bedre til klimaforandringer og byplanlægge ud fra fremtiden, mener forskerne.

Udfordrer IPCC

I studiet sætter forskerne spørgsmålstegn ved den sjette rapport fra FN’s klimapanel IPCC, som de mener, undervurderer risikoen for landsynkning.

Rapporten vurderer landsynkningen i de samme 48 byer til at ligge mellem 5,2 millimeter om året til en stigning på 4,3 millimeter.

Forskerne mener, at det nye studie er mere præcist end tidligere viden, da alle områder måles ud fra den samme metode, InSAR, i modsætning til tidligere studier, hvor hver by er blevet målt med forskellige metoder alt efter de lokale forhold.

Ifølge studiet vil det være oplagt at benytte den samme metode til flere områder end dem, studiet har målt, for at skabe sammenlignelige data. Det vil for eksempel være relevant i forstadsområder til storbyerne.

Studiet tegner et billede af, at landsynkning er et langt mere alvorligt problem end hidtil antaget.

Det kan kan ende med at være en »væsentlig drivkraft« bag havstigninger i fremtiden, siger en af forfatterne til IPCC-rapporten, Robert Kopp fra Rutgers University til New Scientist.

Men metoden kan også flytte fokus til de forkerte områder, mener Manoochehr Shirzaei fra Virginia Tech, der heller ikke ikke er involveret i studiet. For man kan ende med at fokusere på de mest synkende områder frem for områder tættest på kysten, påpeger han til New Scientist.

Han mener dog også, at studiet er et vigtigt indspark i vores viden om fremtidens storbyer.

»Jordsynkning er altid blevet behandlet som et sidetema. Nu bliver det frem i rampelyset.«