Storbritannien vil være klimaduks med akraft og vedvarende energi
I denne uge fremlagde Storbritanniens miljøminister Chris Huhne en ambitiøs plan, som skal halvere landets CO2-udslip frem til år 2025 (i forhold til 1990). I bedste fald vil briterne kunne sige farvel til deres klimasyndere langt tidligere end deres europæiske naboer.
Klimaplanen følger forslagene i den såkaldte "Fourth Carbon Budget", en rapport fra Committee on Climate Change (CCC). Regeringens ekspertråd har givet sin anbefaling bl.a. på basis af analyser af ny klimateknologi, Storbritanniens energi-, industri-, transport- og landbrugssektorer samt landets rolle i en international kontekst.
Ifølge rapporten rummer især elsektoren potentiale for optimeringer. Her skal der investeres i 30-40 GW nye, CO2-fattige kapaciteter frem til midten af det næste årti.
Energimikset tegner til at blive en kombination af atomkraft, vedvarende energi (frem for alt vindkraft) samt kul og naturgas under inddragelse af CCS (Carbon Capture and Storage).
Målet er at reducere det gennemsnitlige udslip fra elproduktion fra 540g CO2/kWh i år 2008 til godt 50g CO2/kWh i år 2030.
Selvom komiteen CCC understreger, at det præcise miks bestemmes af tilgængelig teknologi og økonomiske forhold, så giver rådgiverne et bud på, hvordan de forventer, udviklingen vil gå i perioden 2021 til 2030:
- Der tilføjes atomkraftkapaciteter med en rate på 2 - 2,5 GW årligt
- Vedvarende energi opnår en andel i produktionen på mindst 30 procent - men højere såfremt omkostningerne for vindkraft falder i det nævnte årti
- CCS-retrofitting af konventionelle kraftværker begynder i 2025, dertil kommer nye CCS-kapaciteter på mindst 1 GW pr. år fra 2025 til 2030
Ifølge en opfølgende rapport "Renewable Energy Review", ligeledes fra CCC, kommer energimikset i bedste fald til at bestå af godt 40 procent vedvarende energi, 40 procent atomkraft, 15 procent CCS og op til 10 procent konventionel naturgas.
Ifølge klimaplanen forventes omkostningerne ved en CO2-reduktion i elsektoren at beløbe sig på 0,4 procent af BNP i 2030. Fra 2021 til 2030 skal der investeres op mod 100 mia. pund i kapaciteter til elproduktion.
Skal målet nås, anbefaler CCC den britiske regering at reducere finansielle risici for potentielle investorer, f.eks. i form af prisgarantier og langsigtede, bindende aftaler. Der bør ikke gives subsidier.
Britiske og internationale energiselskaber reagerer tilsyneladende positivt på signalerne. I Tyskland har giganterne E.on og RWE meldt ud, at de har ambitioner om at stå for en del af a-kraftudvidelsen i Storbritannien.
Ifølge BBC News har miljøminister Chris Huhne forsikret, at forbrugerne ikke kommer til at opleve pludselige prisstigninger som følge af klimaplanen. Desuden arbejder regeringen på en handlingsplan, som skal hjælpe energiintensive industrier med at tilpasse sig udviklingen og forblive konkurrencedygtige.
Initiativet »vil føre Storbritannien ind på en vej med grøn vækst,« sagde miljøministeren ifølge BBC.
»Det vil grundfæste vores konkurrencefordel i verdensøkonomiens hurtigst voksende sektorer. Det vil generere jobs og eksport i disse sektorer, opretholde energisikkerhed og beskytte vores økonomi mod fluktuerende oliepriser,« sagde miljøministeren.
Den aktuelle klimaplan er del af den såkaldte Climate Change Act 2008, der har som mål at reducere Storbritanniens udslip af drivhusgasser med mindst 80 procent frem til år 2050. Loven forlanger bl.a., at regeringen fremlægger på hinanden følgende femårsplaner til reducering af CO2-udslippet - de såkaldte carbon budgets, hvoraf det nyeste gælder for perioden 2023 til 2027.
Dokumentation
