Storbritannien vil være klimaduks med akraft og vedvarende energi

19. maj 2011 kl. 15:5116
Den britiske regering fremlægger en ambitiøs klimaplan: Frem til 2027 skal landets CO2-udslip reduceres med 50 procent. I elsektoren skal målet fortrinsvis nås med atomkraft og vedvarende energi.
Artiklen er ældre end 30 dage

I denne uge fremlagde Storbritanniens miljøminister Chris Huhne en ambitiøs plan, som skal halvere landets CO2-udslip frem til år 2025 (i forhold til 1990). I bedste fald vil briterne kunne sige farvel til deres klimasyndere langt tidligere end deres europæiske naboer.

Klimaplanen følger forslagene i den såkaldte "Fourth Carbon Budget", en rapport fra Committee on Climate Change (CCC). Regeringens ekspertråd har givet sin anbefaling bl.a. på basis af analyser af ny klimateknologi, Storbritanniens energi-, industri-, transport- og landbrugssektorer samt landets rolle i en international kontekst.

Ifølge rapporten rummer især elsektoren potentiale for optimeringer. Her skal der investeres i 30-40 GW nye, CO2-fattige kapaciteter frem til midten af det næste årti.

Energimikset tegner til at blive en kombination af atomkraft, vedvarende energi (frem for alt vindkraft) samt kul og naturgas under inddragelse af CCS (Carbon Capture and Storage).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målet er at reducere det gennemsnitlige udslip fra elproduktion fra 540g CO2/kWh i år 2008 til godt 50g CO2/kWh i år 2030.

Selvom komiteen CCC understreger, at det præcise miks bestemmes af tilgængelig teknologi og økonomiske forhold, så giver rådgiverne et bud på, hvordan de forventer, udviklingen vil gå i perioden 2021 til 2030:

  • Der tilføjes atomkraftkapaciteter med en rate på 2 - 2,5 GW årligt
  • Vedvarende energi opnår en andel i produktionen på mindst 30 procent - men højere såfremt omkostningerne for vindkraft falder i det nævnte årti
  • CCS-retrofitting af konventionelle kraftværker begynder i 2025, dertil kommer nye CCS-kapaciteter på mindst 1 GW pr. år fra 2025 til 2030

Ifølge en opfølgende rapport "Renewable Energy Review", ligeledes fra CCC, kommer energimikset i bedste fald til at bestå af godt 40 procent vedvarende energi, 40 procent atomkraft, 15 procent CCS og op til 10 procent konventionel naturgas.

Ifølge klimaplanen forventes omkostningerne ved en CO2-reduktion i elsektoren at beløbe sig på 0,4 procent af BNP i 2030. Fra 2021 til 2030 skal der investeres op mod 100 mia. pund i kapaciteter til elproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal målet nås, anbefaler CCC den britiske regering at reducere finansielle risici for potentielle investorer, f.eks. i form af prisgarantier og langsigtede, bindende aftaler. Der bør ikke gives subsidier.

Britiske og internationale energiselskaber reagerer tilsyneladende positivt på signalerne. I Tyskland har giganterne E.on og RWE meldt ud, at de har ambitioner om at stå for en del af a-kraftudvidelsen i Storbritannien.

Ifølge BBC News har miljøminister Chris Huhne forsikret, at forbrugerne ikke kommer til at opleve pludselige prisstigninger som følge af klimaplanen. Desuden arbejder regeringen på en handlingsplan, som skal hjælpe energiintensive industrier med at tilpasse sig udviklingen og forblive konkurrencedygtige.

Initiativet »vil føre Storbritannien ind på en vej med grøn vækst,« sagde miljøministeren ifølge BBC.

»Det vil grundfæste vores konkurrencefordel i verdensøkonomiens hurtigst voksende sektorer. Det vil generere jobs og eksport i disse sektorer, opretholde energisikkerhed og beskytte vores økonomi mod fluktuerende oliepriser,« sagde miljøministeren.

Den aktuelle klimaplan er del af den såkaldte Climate Change Act 2008, der har som mål at reducere Storbritanniens udslip af drivhusgasser med mindst 80 procent frem til år 2050. Loven forlanger bl.a., at regeringen fremlægger på hinanden følgende femårsplaner til reducering af CO2-udslippet - de såkaldte carbon budgets, hvoraf det nyeste gælder for perioden 2023 til 2027.

Dokumentation

Renewable Energy Review
Fourth Carbon Budget

16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
23. maj 2011 kl. 20:18

John Jørgensen:

Er det blevet umoderne at spare og effektivisere?

Er det blevet umoderne at læse rapporten man kommenterer på? Den er fyldt med forslag og overslag på effektiviseringer.

Men den er måske farlig at læse, når den viser at kernekraft er et af de mest vigtige værktøjer til decarbonization?

15
23. maj 2011 kl. 20:15

Søren Fosberg:

Men hvad med at kalde en spade for en spade.

Ja. Sagen er nemlig den at England har lidt af et luksusproblem i det wholesale marked de vil skabe. Hvordan laver man et støtteprogram til fleksibel gas og intermittent vind uden at de også kommer kernekraften til gode? Det er faktisk lidt af en svær nød at knække. Jeg går ud fra at du har læst rapporten og industrihøringen så du er fuldt bekendt med at de vurderer kernekraften til at være den suværent billigste metode til decarbonization på produktionssiden.

Alternativet ville selvfølgelig være at fjerne de støtteordninger der skal fremme gas og vind, men det kommer selvsagt ikke til at ske.

14
22. maj 2011 kl. 11:31

Energimikset tegner til at blive en kombination af atomkraft, vedvarende energi (frem for alt vindkraft) samt kul og naturgas under inddragelse af CCS (Carbon Capture and Storage).

Er det blevet umoderne at spare og effektivisere?

13
22. maj 2011 kl. 11:29

"...two experts on the German experience — Wilson Rickerson of Meister Consultants and Arne Jungjohann of the Heinrich Boll Foundation — describe how the country will “reduce carbon emissions 40% below 1990 levels by 2020 (and 80% by 2050)” without nukes..."

"...The Administration has also tripled the Bush-era nuclear loan guarantees to $54.5 billion. But despite this federal support, the financial outlook is grim and several projects in the U.S. are delayed or have been cancelled..."

https://climateprogress.org/2011/05/16/nukes-germany-transition-renewable-energy/

12
22. maj 2011 kl. 02:57

"Skal målet nås, anbefaler CCC den britiske regering at reducere finansielle risici for potentielle investorer, f.eks. i form af prisgarantier og langsigtede, bindende aftaler. Der bør ikke gives subsidier."

Prisgarantier o.a. er altså ikke en form for (indirekte) subsidier. Det er vist nysprog.

Jeg skal understege at jeg ikke er principielt imod at staten qua midler fra skatteyderne fremmer tiltag som skønnes fornuftige - herunder risikoreduktioner for investorer hvis man mener det gavner samfundet at lokke dem til. Men hvad med at kalde en spade for en spade.

Mvh Søren

11
20. maj 2011 kl. 20:20

Hold da helt op hvor er jeg bekymret for løbskkørsel i Anholtparken men Du har selvfølgelig ret at når Nordsøen er tom, er der jo nogen der både kan og vil.
Er de nuværende folk og strukturer derudefra gode nok til KK?

Du har vist ingen anelse om hvor meget sikkerhedesrelateret ingeniørkraft der allokeres til de installationer i konstruktions- og servicefasen. det har ikke noget med løbskkørsel at gøre.

Det er heller ikke dit job som forbruger, det er jo bare at betale din PSO og føle dig grøn. Eventuelt af misundelse på dem der gør decarbonization rigtigt :)

10
20. maj 2011 kl. 20:14

[quote]England har bygget kk værker og ubåde og brugt det i krig og fred.
Danmark er bare gode til møller.
Hvem skal kontrollere for os og hvordan skal de kontrolleres?og drages til ansvar hvis de klokker?

Nu er du i gang med at fornærme ikke så få brancher :) Jeg tror du overser hvor meget der egentlig er sikkerhedsrelateret arbjede i den kemiske industri. VE er også "ramt" af det, specielt i off shore installationer. Der er masser af kompetencer i landet, og det faktisk ikke noget der kræver en dominerende bestand af reaktokfysikere. Et kernekraftværk er mere end bare fission! Jeg vil anbefale dig at følge mit link og se de kompetencer der anvendes i England.[/quote]

Hold da helt op hvor er jeg bekymret for løbskkørsel i Anholtparken men Du har selvfølgelig ret at når Nordsøen er tom, er der jo nogen der både kan og vil. Er de nuværende folk og strukturer derudefra gode nok til KK? Taler de dansk?

9
20. maj 2011 kl. 20:00

England har bygget kk værker og ubåde og brugt det i krig og fred.
Danmark er bare gode til møller.
Hvem skal kontrollere for os og hvordan skal de kontrolleres?og drages til ansvar hvis de klokker?

Nu er du i gang med at fornærme ikke så få brancher :) Jeg tror du overser hvor meget der egentlig er sikkerhedsrelateret arbjede i den kemiske industri. VE er også "ramt" af det, specielt i off shore installationer. Der er masser af kompetencer i landet, og det faktisk ikke noget der kræver en dominerende bestand af reaktokfysikere. Et kernekraftværk er mere end bare fission! Jeg vil anbefale dig at følge mit link og se de kompetencer der anvendes i England.

8
20. maj 2011 kl. 19:49

Jeg vil foreslå et nyt offentligt organ der skal betales for sine services. Ligesom i England. Men det er jo egentlig ikke nyhedens essens.</p>
<p>Essensen er at England viser at det kan lade sig gøre. De sædvanlige brokhoveder der er klar til at dømme kernekraften ude på hvilken som helst grundlag er blevet helt stille :)

England har bygget kk værker og ubåde og brugt det i krig og fred. Danmark er bare gode til møller. Hvem skal kontrollere for os og hvordan skal de kontrolleres?og drages til ansvar hvis de klokker?

7
20. maj 2011 kl. 19:38

Det er bare en leg så tag det roligt hvis KK er forbudt.
Lad os antage at Danmark skal have KK.
Hvem skal kontrollere?

Jeg vil foreslå et nyt offentligt organ der skal betales for sine services. Ligesom i England. Men det er jo egentlig ikke nyhedens essens.

Essenesen er at England viser at det kan lade sig gøre. De sædvanelige brokhoveder der er klar til at dømme kernekraften ude på hvilken som helst grundlag er blevet helt stille :)

6
20. maj 2011 kl. 18:46

Det er bare en leg så tag det roligt hvis KK er forbudt. Lad os antage at Danmark skal have KK. Hvem skal kontrollere? Energi- osv er befolket af mennesker som ved at de gældende naturlove bestemmes i røde og blå omgivelser og de fleste har aldrig ydet noget de kunne drages til ansvar for og bliver det næppe heller. Jeg kender en meget kompetent chef der flyttede fra Ålborg Værft til Søværnet og ham vil jeg gerne anbefale,men han er vist pensioneret. Så det må vel blive en opgave for et klassifikationsselskab?

5
20. maj 2011 kl. 14:24

Hvordan kan man opnå at reviewerne ikke er i klasse med dem, der køber tog,anbefalede barmark og sovser rundt i luft og bølgeskvulp?

Fordi det er i alle interesse at få de reviews gennemført.

For reaktorudvikleren er det en god ide at vise reaktoren har licensability. Altså evnen til at blive godkendt i forskellige lande. Ellers bliver den simpelthen ikke brugt mange steder. Der er altså ret stor konkurrence på markedet. Så en engelsk godkendelse er bestemt noget værd for reaktorudviklerne. Dårlig licensability giver dårlig PR, dårligere salg og introducerer en finansiel risiko der gør kernekraftfinanseringen dyrere.

Det er meget muligt at en reaktorudvikler kan sjofle sig igennem et review i et lille land der enten er udenfor forbundsforpligtelser, er ligeglad eller er inkompetent, men den går altså ikke der hvor volumenssalget er.

For operatørerne er det ligeså vigtigt med reaktorer de kan stole på. Det er trods alt et ret voldsomt beløb de investerer og der er også en økonomisk risiko ved et dårligt værk. Dernæst kan regulatorisk indgriben elelr tvivl hos supply chainen også forsinke værket i byggefasen.

I England fungerer det på den måde at reaktorudvikleren betaler for reviewet og arbejdet sker offentligt. Der er altså ikke meget rum eller grund til at myndighederne skal tage let på den opgave. Tværtimod har de fast arbejde så længe de har noget at spørge reaktorudvikleren om!

Læs mere herhttps://www.hse.gov.uk/newreactors/background.htm

4
20. maj 2011 kl. 08:37

Hvordan kan man opnå at reviewerne ikke er i klasse med dem, der køber tog,anbefalede barmark og sovser rundt i luft og bølgeskvulp?

3
20. maj 2011 kl. 08:27

"Meget strenge reviews af reaktorerne.". Ja glimrende - de skal dog kun være så strenge, at der er proportionalitet i sagerne. Jeg mener, de skal vel sikkerhedsvurderes på linje med kemiske fabrikker, hvis mulige udslip dog kan være endnu værre end evt. udslip fra et Akraftværk, da de radioaktive stoffer jo forsvinder helt af sig selv med tiden.

2
19. maj 2011 kl. 16:58

Efter en noget trist omgang tyskinspireret krystalnatsstemning overfor kernekraft, kommer der endelig en brugbar artikel der beskriver hvad der sker med kernekraft i England.

Subsidiefri kernekraft. Tjek

Stor interesse i kernekraft fra de tyske energiselskaber. Tjek.

Meget strenge reviews af reaktorerne. Tjek.

Fremtidig mulighed for at genanvende overskudsplutoniumet i reaktorerne. Tjek.

Så mangler vi bare erkendelsen fra Solkongen og hans trofaste hof. jeg synes de skal bydes varmt velkommen til Virkeligheden. Det må også være trættende for dem at pære mere rundt i påstået uranmangel, russerreaktorer, stillehavstsunamier og andet irrelevant.

1
19. maj 2011 kl. 16:07

Godt for EU at der trods alt er nogle lande der ikke har tabt forstanden og også er klar over at det ikke er nok at være grøn men at man også er nødt til at kunne konkurerer på et globalt marked. Er dog skeptisk medhensyn til CCS.