Så danske teleselskaber overholder ikke loven?

Korrekt og man kan sige at gravemyndighederne i kommunerne, som er de eneste til at sikre at loven bliver overholdt, de kender ofte slet ikke loven. Kommunerne har deres egne agenda og det er sjældent at sikre fair konkurrence. Gravemyndigheden i de fleste kommuner er også svag juridisk, så hvis en af de største teleselskaber i landet kommer med jurister, så bakker kommunen ned øjeblikkeligt og gør som de bliver beordret. Der er få undtagelser, eksempelvis sagen om samgravning i Slagelse Kommune, men der var det også to juridiske afdelinger hos to store selskaber der var i krig.

Torben erfaringen fra den virkelige verden er at ovenstående er en joke. I følge loven skal man undersøge mulighederne et halvt år inden man går i gang. I praksis gør man det umiddelbart inden graveansøgningen sendes ind....

Så danske teleselskaber overholder ikke loven?

Det bør Transport- og Boligministeriet, som har ansvaret for bekendtgørelsen, se nærmere på. Samtidig bør kommuner undersøge, om der er udstedt gravetilladelser på et lovstridigt grundlag og Enerigstyrelsen bør se på, om dominerende infrastrukturejere i bestemte områder misbruger loven til egen fordel.

Det overrasker mig faktisk ikke, hvis selskaberne misbruger lovgivningen på den måde, og det kan jo forklare hvorfor udrulningen i visse områder går ualmindelig langsomt.

Det her er alvorligt. Baldur, din viden bliver bliver værdifuld i de undersøgelser. Det er godt at der kommer fokus på det, og jeg skal sørge for at det tages op i de rette fora.

Gravebekendtgørelsen blev ændret den 1. juli 2018 så der nu er pligt til at foretage en forundersøgelse som skal klarlægge om andre ønsker adgang til gravningen. Forpligtelsen kræver, at man benytter samgravningsmodulet i LER (Ledningsejerregisteret) til at undersøge om der kan koordineres. Når man gør det kan man bruge modulet til at dokumentere at man har opfyldt sin forundersøgelses forpligtelse.

Torben erfaringen fra den virkelige verden er at ovenstående er en joke. I følge loven skal man undersøge mulighederne et halvt år inden man går i gang. I praksis gør man det umiddelbart inden graveansøgningen sendes ind, så at man kan fortælle kommunen at man har gjort det. Visse aktører har det med at lægge samgravningsannoncerne op efter at man er gået i gang med at grave. Der spekuleres i at gøre det så sent som muligt for at undgå samgravning.

Andre aktører som vandværker, fjernvarme, etc, har som sådan ikke noget imod tanken, men de kan ikke overskue planlægningen af det. Ofte mangler erfaringen og samgravningsannoncerne bliver glemt. Eller betingelserne er umulige at arbejde med.

Der er også en del projekter hvor samgravning set udefra synes logisk. Men hvis fjernvarmen graver et 2 meter dybt hul i midten af vejen, så er det ikke noget godt sted at have et fibernet. Samtidig kræver fjernvarmefolkene at der ikke må ligge noget ovenpå deres ledning.

Endelig er der problemet med at blive enige om fordelingen af regningen. Det siger sig selv at et fjernvarmeprojekt, der kræver 2 meter dybe huller i midten af vejen, har en helt anden meterpris end hvad fiberfolkene vil og kan betale. Der kan ikke være tale om bare at dele regningen i to. Når du så tillægger at det i sig selv er en fordyrelse at etablere kundeforbindelser til et ikke optimalt sted, eksempelvis i vejbanen i stedet for fortov, så ender det ofte med at fiberprojektet konkludere at det er billigere at grave selv.

En ting man skal huske med denne slags nyheder, er at de juridiske forhold omkring at grave noget ned i jorden er vildt forskellige lande imellem.

Det meste af England ejes af de store "land-owners", kirken, adlen og i stigende grad kapitalfonde.

Det betyder at mange huse, gårde og hele byer befinder sig på lejet jord uden et lovfæstet "gæsteprincip" for nedgravning af infrastruktur, men en ofte meget sløv sagsbehandling hos en jordejer der 1) Vil have betaling og 2) Ikke synes betalingen er så stor at de behøver skynde sig med noget som helst.

Det betyder også at når man så endelig graver, aner man ikke hvad der i forvejen er gravet ned og specielt finder man ofte "midlertidlige" installation, ikke mindst fra anden verdenskrig, som ingen aner hvad er, hvor går hen eller om de stadig er i brug.

Derfor vil det mange steder virke rigtig tillokkende at trække fibrene igennem existerende nedgravet infrastruktur, typisk kloakerne, men der har også været experimenteret med at brænde papir-isolationen ud af gamle telefonkabler, trække så meget af kobberledningerne ud som man kan og derefter hive fiber igennem.

Da nogen også begyndte at tale om fiber via vandledningerne blev det dog for krydret: Den skød sundhedsmyndighederne ned på stedet.

Da NESA endelig tog sig sammen og begyndte at lægge elledningerne i jorden i Nordsjælland lagde de trækrør ned sammen med.

Det holdt dog op, da TDC overtog DONG net, så kom der ikke flere trækrør med ned.

Da NESA endelig tog sig sammen og begyndte at lægge elledningerne i jorden i Nordsjælland lagde de trækrør ned sammen med. Derfor kan Generaldirektøren og kontorchefen nemt og billigt få fiberinternet i sommerhuset i Gilleleje eller Tisvilde :-)

Disse trækrør skal registreres digitalt sammen med hovedformålet, så men nemt kan se, hvor de er lagt.

Gravebekendtgørelsen blev ændret den 1. juli 2018 så der nu er pligt til at foretage en forundersøgelse som skal klarlægge om andre ønsker adgang til gravningen. Forpligtelsen kræver, at man benytter samgravningsmodulet i LER (Ledningsejerregisteret) til at undersøge om der kan koordineres. Når man gør det kan man bruge modulet til at dokumentere at man har opfyldt sin forundersøgelses forpligtelse.

Gravebekendtgørelsen, eller "Bekendtgørelse om gravearbejder i offentlige vejarealer og private fællesveje i byer og bymæssige områder" kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/802

LER bekendtgørelsen, eller "Bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret" kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1473

Så tanken om fælles udnyttelse af gavning er ikke alene god - den er lovkrævet.

En nem og billig fremtidssikring kan være, at man lægger et antal trækrør ved siden af den ledning, man lægger idag. Det være sig vand, kloak, biogas eller fjernvarme. Ved siden af alle de ledninger, vi ved , at vi under alle omstændigheder skal have. Bliver trækrørene ikke brugt, har det næsten intet kostet. Disse trækrør skal registreres digitalt sammen med hovedformålet, så men nemt kan se, hvor de er lagt.