I Storbritannien sætter man, som vi tidligere har beskrevet, sin lid til, at en ny type førerassistent i moderne personbiler vil gøre det muligt at have helt selvkørende biler på vejene i nogle, særlige tilfælde.
Læs også: Storbritannien vil tillade selvkørende biler på motorvejen
Det betyder kort sagt, at føreren af bil på britiske veje kan være uopmærksom og stole på, at bilen selv klarer arbejdet op til en hastighed på 60 kilometer i timen, hvis betingelserne for det såkaldte ALKS (Automated Lane Keeping System) er opfyldt.
ALKS er navnet på en ny type førerassistent-systemer, som er ved at finde vej til moderne personbiler. Og netop indførelsen af de såkaldte ALKS-systemer på vejene får altså Storbritannien til at varsle situationer med biler, der kan køre sig selv, helt uden hjælp.
Men den udlægning er forkert, lyder det fra danske Færdselsstyrelsen, som er den danske repræsentant i FN-regi, hvor man er blevet enige om de formelle krav til ALKS-systemet forrige år.
ALKS er en videreudvikling af førerassistent-systemer i moderne personbiler, hvor bilerne under de rette betingelser kan holde øje med vejstriber og dermed selv dreje på rattet, og selv tilpasse hastigheden i forhold til de andre biler.
Men ALKS skal fortsat anses som et førerassistentsystem, og ikke et fuldautomatisk system, fastslår Færdselsstyrelsen i et skriftligt svar til Ingeniøren.
»Føreren skal til enhver tid overvåge kørslen og være i stand til at gribe ind og overtage styringen af køretøjet,« lyder det.
Bilernes såkaldte ODD (Operative Design Domæner) har på nuværende tidspunkt forskellige begrænsninger for, under hvilke omstændigheder de kan operere med ALKS aktiveret, påpeger Færdselsstyrelsen.
»Det er ved typegodkendelse op til den enkelte bilproducent at demonstrere for en teknisk tjeneste, hvor bilmodellen har sin tekniske begrænsning. Nogle bilproducenter vælger helt bevidst, at føreren skal gribe ind selv ved svage kurver på vejen for at holde føreren aktiv, hvor andre bilproducenter ser det som en komfort at kunne udføre så mange automatiske manøvrer som muligt«.
»Alene derfor er det betænkeligt og ukorrekt at kalde ALKS-systemet fuldautomatisk,« lyder det fra Færdselsstyrelsen.
Ifølge aftalen fra FN er ALKS-systemet begrænset til at virke indtil højst 60 km/t og kun til brug på veje med flere vognbaner i samme retning og en fysisk adskillelse mellem færdselsretningerne.
I praksis vil det ifølge Færdselsstyrelsen betyde, at systemet er tiltænkt myldretidstrafik på motorveje omkring metropoler rundt om i verden.
»Hvis en fabrikant har valgt, at biltypen skal være udstyret med ALKS, skal biltypen leve op til kravene fastsat i FN-regulativ nr. 156 for at kunne opnå en typegodkendelse med hensyn til ALKS. En bil med et typegodkendt ALKS-system kan umiddelbart markedsføres i Danmark uden yderligere godkendelser«.
Men det betyder altså ikke, at føreren af bilen i Danmark blot kan tage en slapper, når systemet er slået til.
Færdselsloven indeholder ifølge Færdselsstyrelsen ikke konkrete regler om, at føreren skal have hænderne på rattet, men lovens § 3, stk. 1, foreskriver, at trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.
»Dette betyder, at manglende hænder på rattet i den konkrete situation kan indebære en overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1. Færdselsloven er således i den henseende ikke til hinder for ALKS i danske biler, idet systemet ikke forhindrer chaufføren i at have hænderne på rattet, men kun giver mulighed for det. Det er således fortsat chaufførens ansvar at optræde hensynsfuld og udvise agtpågivenhed i trafikken«.
Afdelingsleder i Vejdirektoratet Andreas Egense har arbejdet med indførelsen af selvkørende køretøjer i Danmark og implementeringen af den forsøgsordning, som lige nu gør, at der eksperimenteres med førerløse shuttle-busser i Lyngby og Aalborg.
»Vi har selv en forsøgslovgivning, som skal evalueres inden sommeren 2022. På den baggrund skal der tages stilling til, hvad der lovgivningsmæssigt er behov for i Danmark, hvis man ønsker at gøre selvkørende biler lovlige på vejene,« siger Andreas Egense, som hæfter sig ved, at ingen køretøjer med ALKS-systemet endnu er typegodkendt i Storbritannien eller andre steder.
Og selve typegodkendelsen kan blive en udfordring, forudser han.
Mads Rørvig, direktør i brancheorganisationen De Danske Bilimportører, forventer heller ikke, at biler, som er udstyret med ALKS-teknologi, vil vælte ind over grænsen lige med det samme.
»Man kan dog godt forvente, at bilerne vil komme, før myndigheder og nok også forbrugere for alvor er klar til at tage teknologien til sig«.
Første skridt vil efter Mads Rørvigs vurdering være, at der skal afvikles testforløb med bilerne på danske veje, men det er endnu for tidligt at sætte dato på.
Han mener dog, at man fra myndighedernes side bliver nødt til at adressere, at biler med teknologien finder vej til Danmark før eller siden.
»Du er jo nødt til at starte et sted, og det må så blive på de vejstrækninger, hvor myndighederne kan garantere, at de nødvendige afmærkninger på vejene er til stede«.
I sidste ende er forbrugerne dog bedst tjent med, at der kommer nogle fælles europæiske regler på området, vurderer Mads Rørvig.
»Når man typegodkender et køretøj i ét EU-land, fordi man vurderer, at systemet virker forsvarligt og sikkert på vejene i et land, skal man også være sikker på, at det fungerer på vejene i lande som Danmark, hvor infrastrukturen kan have en anden udformning. Og det kan godt blive en udfordring, som formentlig skal løses i EU-regi,« siger Mads Rørvig.
Det europæiske råd for sikker trafik ETSC, som danske Rådet for Sikker Trafik er medlem af, mener, at der vil være behov for en uafhængig undersøgelse af uheld med køretøjer, som er udstyret med mere eller mindre avancerede førerassistentsystemer, og gerne i EU-regi, før systemer som ALKS rulles ud på markedet.
Heller ikke Dennis Lange, chefkonsulent i FDM, forventer at se ALKS-biler på vejene lige foreløbig. Når det tilsyneladende kan gå hurtigere i Storbritannien, kan det have noget at gøre med, at Storbritannien er blevet en fri fugl efter Brexit, mens Danmark som medlem af EU først må afvente, hvad der bliver besluttet i EU, hvor der måske ikke er den samme iver for at få teknologien ud på vejene.
»Den her type systemer er en mellemvare, hvor bilen både kan køre selv, men også har en forventning om at støde på vanskeligheder, hvor føreren ventes at skulle tage over på hvilket som helst tidspunkt. Hvordan skal man kunne være uopmærksom, mens man samtidig forventes at være opmærksom? Det indbyder næsten kun til problemer, så selvom førerassistentsystemer kan være med til at forbedre sikkerheden på vejene, er vi ikke ubetinget begejstret for teknologier, som giver reminiscenser af selvkørende teknologi, men ikke helt er det«.
