Storbritannien ude af Galileo: Står uden navigationsatellitter om få måneder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Storbritannien ude af Galileo: Står uden navigationsatellitter om få måneder

Fra marts bliver der ikke talt med britisk accent i Galileo kontrolcentret i Oberpfaffhofen i Tyskland. Illustration: GSA

Når kalenderen rammer 29. marts 2019, bliver døren lukket for Storbritanniens adgang til det europæiske satellitnavigationssystem Galileo. Når briterne forlader EU, står de også til at miste retten til aktivt at deltage i udviklingen af Galileo-satellitsystemet, ligesom de mister adgangen til den krypterede Galileo-service Public Regulated Service, som myndigheder såsom militær, brandvæsen, politi og beredskab kan benytte ved katastrofe- eller krigssituationer.

Det er konsekvensen, efter at den britiske premierminister Theresa May annoncerede, at Storbritannien har forladt forhandlingerne om at forblive i Galileo.

»Med Kommissionens beslutning om at udelukke Storbritannien fra at være fuldt involveret i udviklingen af alle aspekter af Galileo, er det kun rigtigt, at vi finder alternativer. Jeg kan ikke lade vores forsvarsstyrker være afhængige af et system, som vi ikke er sikre på. Det vil ikke være i vores nationale interesse. Og som en global spiller med verdensklasseingeniører og standhaftige allierede rundt om i verden har vi masser af muligheder,« annoncerede Theresa May i en pressemeddelelse 1. december.

Galileo er det europæiske svar på det amerikanske GPS, kinesiske BeiDou og russiske Glonass. Galileo har været i drift siden 2016, og i dag sørger 26 satellitter for at drive en række Galileo-services. Forventningen er, at systemet er fuldt udbygget i 2020.

Læs også: Brexit ryster Galileo-satellitprogram: Storbritannien vil lave ny konkurrent

Militær brug af satellitter giver konflikt

Det er især en strid om retten til at deltage i og udvikle på Public Regulated Services, som er en lukket særudgave af Galileo med højere opløsning og dermed også markant højere nøjagtighed.

EU-regler forbyder, at ikke-medlemslande kan være med i udviklingen af PRS-laget. Det er dog muligt for ikke-medlemslande at indgå en aftale om militær brug af PRS, men briterne har indtil videre insisteret på, at de vil have adgang til indsigt i teknologien bag og fremtidens udvikling af Galileo for at kunne have tillid til systemet fremover.

Dagen efter Theresa Mays satellit-exit forlod den britiske videnskabsminister, Sam Gyimah, sin post på grund af den manglende Galileo-aftale.

»Regeringen trækker sig endeligt ud af de frustrerende forhandlinger om Galileo, EU's strategiske satellitnavigationssystem. Premierministeren har ret i at stoppe en forhandling, der var imod os fra starten. Men Galileo er kun en forsmag på, hvad der vil følge med regeringens Brexit-aftale,« skriver Sam Gyimah på sin Facebook-profil.

Galileo-aktiviteter er flyttet over kanalen

Pilen har længe peget på et britisk Galileo-exit, og tidligere i år blev et Galileo-datacenter flyttet fra Storbritannien til Spanien netop på grund af udsigten til Brexit.

Galileo har indtil videre kostet i omegnen af 75 milliarder kroner, mens UK ser ud til at ville prioritere 25 milliarder kroner til et nyt GNSS (Global Navigation Satellite System).

Det Airbus-ejede Surrey Satellite Technology (SSTL) har for nylig flyttet 80 medarbejdere og en række klassificerede positioneringstest ud af Storbritannien og til det europæiske fastland, og allerede nu kan de engelske satellit- og teknologiselskaber ikke byde på fremtidige opgaver på Galileo. Det giver hovedpine i London, hvor man satser på rumfart og har ambitioner om at sidde på 10 procent af verdensmarkedet.

Læs også: Held i uheld: Fejlslagne Galileo-satellitter tester Einsteins generelle relativitetsteori

Vil bygge eget satellitsystem

Allerede da Brexit-forhandlingerne gik i gang, luftede de engelske politikere og rumfartsmyndigheder ideen om at opbygge et nyt GNSS fra bunden, eventuelt i samarbejde med andre lande, som i dag ikke selv er involveret i eksisterende satellitprogrammer.

I august meldte den engelske regering ud, at den vil afsætte, hvad der svarer til 760 millioner danske kroner til at undersøge muligheder for at selvstændigt alternativ til Galileo.

Briterne har allerede betalt i omegnen af 10,5 milliarder kroner til Galileo, hvilket svarer til 12 procent af de samlede udgifter til Galileo indtil videre.

I foråret bad den britiske regering derfor EU om at få refunderet omkring 7,5 milliarder danske kroner, hvis en exit blev en realitet. Midler, som EU-Kommissionen klart har afvist at refundere.

Teknisk er det langtfra umuligt for briterne at bygge deres eget navigationssystem. Det har Kristian Pedersen, direktør for DTU Space, tidligere forklaret i Ingeniøren.

»Teknologisk er der intet til hinder for, at Storbritannien kan gå solo med sit eget satellitbaserede navigationssystem. Men det bliver komplekst, fordi Storbritannien stadig er en del af det europæiske rumfartsagentur, ESA,« sagde Kristian Pedersen.

For nullerne på checkhæftet skal udvides, hvis et helt nyt satellitsystem skal etableres.

Christopher Newman, professor i rumret og politik ved Northumbria University, har over for Space News vurderet, at en national erstatning for Galileo vil koste mellem 25 og 50 milliarder kroner.

Til sammenligning bruger Storbritannien årligt omkring tre milliarder kroner på rumfart, hvoraf langt meste går til ESA, som Storbritannien fortsætter med at deltage i, da ESA ikke er en EU-institution.

Den britiske regering har allerede afsat 760 millioner kroner til de indledende undersøgelser af et nyt satellitsystem, ligesom regeringen har meldt ud, at den går efter et satellitsystem, der er kompatibelt med det amerikanske GPS, så briterne har et system at falde tilbage på, hvis deres eget fejler.

Læs også: Nu tændes Europas modstykke til GPS

Nye mobilchips kan håndtere signaler fra to satellitsystemer

Men det er ikke kun udgifterne til selve satellitterne, briterne skal bekymre sig om. Galileo-systemet har været undervejs siden 2003, og chipproducenter verden har i efterhånden en del år fremstillet komponenter, der er kompatible med Galileo.

For få uger siden præsenterede chipproducenten Qualcomm deres seneste generation mobilchip, Snapdragon 855 Mobile Platform, der som det første chipsæt i verden modtage signaler fra to GNSS-systemer samtidig, og altså udnytte to frekvenser samtidig.

Det vil øge nøjagtigheden og robustheden, hvis det ene system kan korrigere for fejl i det andet - eksempelvis hvis et GPS-signal bliver blokeret eller reflekteret af bygninger i storbyer, så kan signaler fra Galileo opdage fejlen og udsende korrektioner.

Snapdragon 855 understøtter både Galileo, GPS, BeiDou, GLONASS, samt en række regionale udvidelsessystemer til GPS, SBAS.

Hvordan elektronikbranchen og især chipproducenterne vil stille sig over for endnu et satellitsystem, er endnu uvist.

European GNSS Supervisory Authority (GSA) har samlet en oversigt over Galileo-kompatibelt udstyr.

Ifølge siden fremstiller omkring 30 producenter Galileo-kompatible chips, og de fleste nyere smartphones understøtter Galileo, ligesom Honda, Volvo og Mercedes Benz har biler kørende med det nye obligatoriske nødopkaldssystem, ecall, som fastlægger bilens position med Galileo-satellitter.

Læs også: Galileo på Frederiksberg: Nøjagtighed på 3 cm

Emner : Satellitter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...det viser sig at det er upraktisk at slukke for satelitten i de få sek. den er over Storbritannien.
...og de har qua NATO medlemsskab ret god adgang til GPS satelitterne.

  • 5
  • 22

For få uger siden præsenterede chipproducenten Qualcomm deres seneste generation mobilchip, Snapdragon 855 Mobile Platform, der som det første chipsæt i verden kan understøtte og modtage signaler fra to GNSS-systemer.

Tja. Nu ved jeg ikke, hvad definitionen på et chipsæt er, men mit Garmin løbeur, som er et år gammelt og ikke ret stort, modtager fra både GPS og Glonass.

  • 7
  • 2

De de første rygter kom frem om UK's manglende deltagelse i de krypterede del af Galileo, var der en del tale om manglende frekvensspektrum til endnu et system.

Er der nogen der ved mere om dette?

Lars :)

  • 3
  • 0

Og hvis man lukker ned for enheder der bevæger sig hurtigere end 100 km/h vha kodning, så kan du godt glemme alle civile enheder til militært brug

  • 3
  • 2

Den her artikel handler om, at UK vil lave it eget navigationssystem - sikkert af en række forskellige årsager, hvoraf nogle måske er rationelle, andre ikke.

Men det kan jo give anledning til at overveje den afhængighed som vi befinder os i - altså kan vi undvære et eller flere af de nævnte systemer ?
Der er mange skibe og biler, og måske fly, som kommer i alvorlige (midlertidige) problemer hvis systemerne (det benyttede system) slukkes.

"Undvære" kan fremkaldes af systemets "ejer". Og hvorfor skulle han så det ?
Mest naturligt er at tænke på terror eller krigshandlinger, herunder chikane.

På samme måde som USA lukkede ned for al civil lufttrafik 11. september 2001, så kan man forestille sig, at - som minimum - de åbne GNSS-systemer lukkes (eller forlanges lukket) i forbindelse med et GNSS-baseret terrorangreb. Måske, kun måske, er teknologien forberedt til selektiv satellit-nedlukning (e.g. ingen transmission når en satellit er over kimmingen for givet område).
Og uanset hvor krypteret de lukkede GNSS-systemer er, så kan en penetrering ikke udelukkes. Og så lukkes disse måske også, hvis situationen er alvorlig nok.

Derfor, ud fra rent forsvarsmæssige (eller angrebsmæssige) synspunkter, så er det forståeligt, at "et land" kan ønske sig kontrol over et eget GNSS-system.
Men det koster godt nok mange penge (artiklen herover citerer mellem 25 og 50 milliarder kroner); mit overslag beregner det til 10% af forsvardsbudgettet i UK. https://www.contracts.mod.uk/blog/breakdow...
Til sammenligning bygges i 10-året u-både for £44 milliarder

  • 1
  • 1

»Teknologisk er der intet til hinder for, at Storbritannien kan gå solo med sit eget satellitbaserede navigationssystem. Men det bliver komplekst, fordi Storbritannien stadig er en del af det europæiske rumfartsagentur, ESA,« sagde Kristian Pedersen.

Er der nogen som kan forklare hvorfor medlemskab i ESA skulle øge kompleksiteten? Det synes jeg ikke er helt indlysende.

  • 1
  • 0