Illustrationer af tidligere kulforbrug https://www.carbonbrief.org/analysis-great... , midt på siden. Dagligt gennemsnit gik fra 20 GW i 2012 til 3 GW nu.
Rekorderne for perioder uden kulfyring i Storbritannien begynder efterhånden at hænge sammen. Den stående rekord blev sat i juni og varede 67 dage, 22 timer og 55 minutter. Derefter kørte generatorerne mindre end to døgn, før de blev stoppet igen - nu for 55 dage. Oveni det har der været kortere perioder og enkelte dage uden brug af kul. Til sammen har landet altså indtil videre været forsynet med kulfri energi i over fire måneder i år.
Energiproduktionen i løbet af den seneste periode på 55 dage bestod af 40 procent gas, 19 procent atomkraft, 17 procent vindenergi, otte procent bioenergi, otte procent solenergi, seks procent importeret energi og en procent vandkraft. Hvor den sidste procent lige ligger, fremgår ikke af regnskabet.
Det første kulkraftværk i Storbritannien blev koblet til strømnettet i 1882. Siden har landet haft kul som en del af energimikset.
De kulfrie rekorder sættes nøjagtigt tre år efter, at strømnettet havde en kulfri periode på over 24 timer for første gang i nyere tid. Siden dengang er antallet og længden af kulfrie perioder steget år for år.
Før rekordåret 2020 var lige over 18 dage den længste periode, som Storbritannien havde klaret sig i uden at afbrænde kul. Den rekord blev sat i maj til juni forrige år. Det var samtidig første gang, at landet havde klaret sig uden kul to uger i streg.
Mange af Storbritanniens kulkraftværker er lukket ned, og der er i dag kun fire tilbage. Fra 2025 vil kulkraftværker være forbudte i landet.
Ifølge det britiske nyhedsbureau Press Association har industrien bag den resterende kulminedrift i England bedt myndighederne om hjælp, og det store mineselskab Banks Mining er begyndt at opsige ansatte, mens firmaet venter på, at regeringen tager stilling til et eventuelt nyt mineprojekt.
Og som i flere andre lande vokser andelen af vedvarende energikilder i Storbritannien. National Statistics offentliggjorde i juli officielle tal for årets første kvartal, der viste en vækst i andelen af vedvarende energikilder på 30 procent sammenlignet med samme periode forrige år.
Væksten er størst for havvindenergi, men også landvindenergi er vokset markant. Væksten indenfor solenergi faldt en smule sammenlignet med forrige år, og kulkraft udgjorde kun 2,1 procent af det samlede energimiks i Storbritannien. For blot fire år siden var det tæt på en fjerdedel af landets elforbrug, der kom fra kulkraftværkerne.
En del af årsagen til de lange, kulfrie perioder dette forår er, at der har været et kraftigt fald i behovet for elektricitet på grund af corona-tiltag. Stigningen i elforbruget blandt befolkningen har ikke været stor nok til at udligne faldet i industriens elforbrug.
Artiklen har tidligere været bragt på tu.no
Illustrationer af tidligere kulforbrug https://www.carbonbrief.org/analysis-great... , midt på siden. Dagligt gennemsnit gik fra 20 GW i 2012 til 3 GW nu.
Tallene i link ovenfor viser at kul er reduceret fra 43 til 3%, og vind er steget mest, fra 4 til 25%. De øvrige elkilder i tabellen (gas, biomasse, sol osv) er gode eksempler på at elsystemet fungerer godt med flere kilder, og at systemet ikke behøver at blive perfekt med det samme, og at een kilde ikke er nødvendig eller tilstrækkelig til at dække hele systemet.
100 års illustration https://www.reddit.com/r/dataisbeautiful/c...
Vindmøller står mest i Skotland og i Nordsøen øst for England. Kablerne til Irland er forholdsvis små, omkring 1 GW ialt. Havet sydvest for England er for dybt til bundfaste møller, men de første flydende havmøller er på vej derude, hvorved vinden kan høstes fra et større område og dermed give lidt bredere tidsdækning. https://www.offshorewind.biz/2020/08/11/wa...
De øvrige elkilder i tabellen (gas, biomasse, sol osv) er gode eksempler på at elsystemet fungerer godt med flere kilder, og at systemet ikke behøver at blive perfekt med det samme....
det sidste blev i hvert tilfælde helt klart for blot et års tid siden:
On Friday 9 August 2019, there was a brief but widespread power cut across the UK, causing significant disruption to the train network. While an investigation is ongoing, there is already enough information to raise questions about the operation of the UK’s national grid and generation facilities[...]The first question is why the loss of these two generators caused the frequency to drop so much. The inertia provided by nuclear, gas and coal generators has been reducing over the past decade, but this is not a surprise and frequency response services have been procured from energy storage providers such as Highview Power and demand response providers such as Open Energi. The question is whether a larger volume of these services should have been procured to provide greater resilience...
Når de helt undlader at sende CO2 i atmosfæren, for at vinde markedsandele :D
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard