Storbritannien investerer milliarder i fremtidens atomkraft og udpeger den »mest lovende«

En af de fordele, der fremhæves ved HTGR-designet frem for andre AMR-designs, er, at der produceres varme med høje temperaturer, som potentielt kan drive et fjernvarmenetværk. Illustration: Royal Society

Storbritannien rykker nu fremad i planerne om at have den seneste atomkraft-teknologi »up and running« inden for det næste årti som en del af en fremtid uden kulstofudledning, fremgår det af en meddelelse fra den britiske regering efter at have udsendt et såkaldt call for evidence.

Her inviteres atomkraftindustrien og offentligheden til at byde ind med deres perspektiver på såkaldte HTGR-reaktorer (High Temperature Gas Reactor), som er et konceptuelt og endnu ikke kommercielt modent atomreaktordesign

Den britiske regering anser HTGR-designet for at være den »mest lovende model« til at demonstrere verdens første AMR-reaktor (Advanced Modular Reactor) planlagt til begyndelsen af 2030'erne som en del af Storbritanniens milliardstore forskningspakke rettet mod udviklingen af næste generation af atomreaktorer.

»AMR-reaktorer er typisk mindre end konventionelle atomkraftværker, mere fleksible og kan bygges til en brøkdel af prisen. HTGR-reaktorer håbes på sikker vis at kunne producere elektricitet til hjem koblet på elnettet og også være i stand til at producere kulstoffattigt brint,« skriver den britiske regering i meddelelsen.

Det nyudmeldte call for evidence »søger at styrke regeringens evidensgrundlag omkring potentialet« for AMR- og især HTGR-teknologierne, fremgår det.

»Takket være, at de (HTGR’er) også genererer varme med ekstremt høje temperaturer, kan de derudover også hjælpe med at nedbringe industriens kulstofudledning og potentielt drive fjernvarmenetværk i 2040'erne.«

Læs også: Forskere vil genanvende brugt atombrændsel til fjernvarme

Regeringens call for evidence sker som et led i den britiske regerings forskningspakke på i alt 385 millioner britiske pund (cirka 3,36 milliarder danske kroner) til at udvikle fremtidens atomkraft-teknologier. Her skal 170 millioner pund (cirka 1,5 milliarder danske kroner) gå til et demonstrationsprojekt, der skal udforske potentialet for AMR-reaktorer.

AMR er en fællesbetegnelse for en række konceptuelle reaktordesigns, der adskiller sig fra konventionelle reaktorer (BWR- og PWR-reaktorer) ved at bruge nye kølemidler og/eller brændstoffer på samme tid med, at de typisk har et højere varmeoutput.

Den britiske regering begrunder de massive investeringer i udviklingen og forskning i de konceptuelle reaktorer med, at »uafhængig forskning fra University of Manchester, Royal Society og Energy Systems Catapult har konkluderet, at AMR’er kan spille en afgørende rolle som en del af et fremtidigt, rent energisystem«.

Læs også: EU-rapport: Atomkraft kræver færre liv end vind og sol

»Selvom vedvarende energikilder som vind og sol vil blive en integreret del af, hvor vores elektricitet kommer fra i 2050, vil de altid kræve en stabil, kulstoffattig grundlast fra atomkraft,« lyder det fra den britiske energiminister, Anne Marie Trevelyan.

Mens nutidens reaktorer allerede er »ekstremt sikre, søger AMR'er at bygge videre på de høje sikkerhedsmæssige egenskaber fra konventionelle reaktorer«, fremgår det af meddelelsen fra den britiske regering.

Læs også: Atomkraftforening raser over ministre: »De spiller på en irrationel frygt for ulykker«

Ligeledes fremhæves AMR-designs øgede sikkerhed af Dame Sue Ion, medlem af de nationale videnskabsakademier Royal Society og Royal Academy of Engineering, som byder milliardinvesteringerne i AMR-teknologier »ekstremt velkomne«.

»Denne demonstration af en avanceret modulær reaktor spiller på Storbritanniens styrker inden for atombrændstof og gaskølede reaktorer til at opbygge en teknologisk platform for HTGR'er, som Storbritannien kan udnytte og potentielt eksportere internationalt,« lyder fra ham.

Læs også: Rolls Royce opdaterer SMR-design: Mere atomkraft til samme pris

Samproduktion af el og varme

En af hovedårsagerne til, at den britiske regering vender sine forhåbninger mod udviklingen af HTGR-reaktoren er, at omkring en tredjedel (37 procent) af Storbritanniens kulstofudledninger kommer fra produktionen af varme, og fordi HTGR-reaktoren genererer varme mellem 700-1000 grader celsius.

Det er højere temperaturer end andre typer AMR-designs. Derfor forventes det, at HTGR'er, der er et såkaldt fjerdegenerations-reaktordesign, også markant kan reducere udledningerne fra cement-, papir, glas- og kemiindustrien, som alle kræver varme til produktionen, vurderer den britiske regering.

Fjerdegenerations-reaktorer er en række forskellige, konceptuelle atomreaktor-designs, der i øjeblikket udvikles og samtidig undersøges for deres kommercielle potentiale.

Der findes i dag ingen kommercielle, operationelle HTGR-reaktorer, selvom konstruktionen af den kommercielle reaktor HTR-PM i Kina er undervejs. Den kinesiske HTGR-reaktor forventes at blive verdens første operationelle fjerdegenerationsreaktor, fremgår det af en såkaldt policy briefing fra Royal Society, som den britiske regering henviser til.

»Med nok støtte kan små, modulære HTGR'er, der giver procesvarme-temperaturer (et eksempel på procesvarme er fjernvarme, red.), være tilgængelige til implementering omkring 2035,« skriver Royal Society, der også fremhæver et af HTGR-designets største styrker som værende samproduktion af el og varme.

Læs også: Nyt legeringsmateriale godkendt til kraftværker

Fabriksfremstillede atomkraftværker uden risiko for nedsmeltning

HTGR-designkonceptet er ét ud af i alt seks lovende AMR-teknologier, som har det til fælles, at de anvender nye kølemidler og/eller brændstoffer og typisk har et højere varmeoutput (typisk 500-950 grader celsius) sammenlignet med konventionelle letvandsreaktorer (LWR), der har et varmeoutput på omkring 300 grader celsius.

AMR’er er typisk mindre end konventionelle atomkraftværker, mere fleksible og forventes at være langt billigere end et konventionelt, fordi de ligesom SMR’er (Small Modular Reactor) er modulære. Det betyder, at de er designet så mest muligt af reaktoren fremstilles i et fabrikslignende miljø og transporteres til lokationen (fremfor at blive opført på lokationen) for at reducere konstruktionsomkostningerne.

SMR'er er typisk baseret på tredjegenerations-teknologier og er relativt tæt på at være kommercielt modne, mens AMR'er typisk refererer til fjerdegenerations-teknologier, der er på et tidligere stadie i udviklingen af en kommerciel reaktor.

HTGR-designet anvender helium som kølemiddel og uran som brændstof. Kernens struktur, er bygget op af keramiske materialer, hovedsageligt grafit (der bruges som moderator til at bremse neutronerne for at starte en kædereaktion), fremgår det af en forklaring af HTGR-designet fra det japanske atomenergiagenturs HTGR Research and Development Center.

Illustration: Japan Atomic Energy Agency / HTGR Research and Development Center

Mens konventionelle LWR'er (Light Water Reactor) bruger metalbeklædte rør til brændstoffet og let vand som kølemiddel - hvilket begrænser udløbstemperaturen til omkring 300 grader celsius - så tåler HTGR-reaktors keramiske materialer højere temperaturer, hvilket kan udnyttes i eksempelvis fjernvarmeproduktionen og industri.

»Dens elproduktionseffektivitet er kun omkring 30 procent ved at bruge en dampturbine. På modsatte side kan HTGR’er producere varme ved høje temperaturer på omkring 1000 grader celsius ved at bruge keramiske materialer, som yder modstandsdygtighed over for høje temperaturer, og anvender gasturbinesystemer, der kan opnå en højere elproduktionseffektivitet på mere end 45 procent,« fremgår det af forklaringen.

Et overblik over HTGR-teknologien kan også findes i denne forskningsartikel fra 2018.

Der findes mange forskellige AMR-designs, men kun seks af dem er blevet udpeget af det internationale forskningssamarbejde Generation IV International Forum til at blive forsket i og udviklet yderligere. Dette gælder gas-cooled fast reactor (GFR), lead-cooled fast reactor (LFR), molten salt reactor (MSR), supercritical water-cooled reactor (SCWR), sodium-cooled fast reactor (SFR) og very high temperature gas reactor (VHTR/HTGR).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"at de typisk har et højere varmeoutput." Som fagblad burde det være bedre defineret hvad der menes med "varmeoutput".

Det kan både betyde høj temperatur uanset effekten , og det kan betyde en stor varmeeffekt næsten uanset temperaturen. Omkring 2/3 af et kraftværks termiske effekt afledes med kølevandet (stort varmeoutput med lav temperatur).

  • 17
  • 12

Nu har jeg været i gamet længe nok til at kunne huske, dengang epr reaktoren var vidunderteknologien indenfor KK. Så jeg følger udviklingen og afventer, om der mon sker noget reelt spændende på et tidspunkt, eller om det er epr luftkastellet om igen?

  • 32
  • 6

Fra artikkelen: »Selvom vedvarende energikilder som vind og sol vil blive en integreret del af, hvor vores elektricitet kommer fra i 2050, vil de altid kræve en stabil, kulstoffattig grundlast fra atomkraft,« lyder det fra den britiske energiminister, Anne Marie Trevelyan.

Om atomkraft skal ta grunnlasten (opp til minimum last) hver dag i året, så betyr dette at vind og sol enten må stenges ned når lasten er lik grunnlast eller strømmen fra sol og vind da må eksporteres eller strømmen må lagres i form av hydrogen (eller hydrogen avledet til ammoniakk, e-fuel eller tilsvarende), som varmt vann eller varme i stein etc.

Jeg har mer tro på at en baserer seg på sol og vind (for eksempel 90% av all energiproduksjon) og heller bygger billige gasskraftverk som krever minimal bemanning for å fylle ut eventuelle huller i strømproduksjon (timer, dager med lite vind og sol).

En må huske at både sol og vind er gratis som drivstoff. Selve maskineriet som mottar dette drivstoffet er billig og enkelt, et tårn, blader og generator for vind og enkle solcellepaneler for sol. Atomkraft derimot har ikke gratis drivstoff (selv om den etter hvert kan bli svært billig), krever et komplisert maskineri som reaktor, turbin, generator og ofte en kondensator og det kreves ofte stor kjølekapasitet som en elv like ved eller en sjø eller et hav. I tillegg kreves mye mer bemanning enn sol og vind. Om varmen brukes direkte faller mye av maskineriet bort.

England har et interessant program for å nå frem til det riktige design for reaktorer. Også Advanced Modular Reactor-tankegangen (AMR) er fornuftig og likedan High Temperature Gas Reactor-tankegangen (HTGR). Får håpe at en klarer å komme frem til et godt kommersielt produkt!

  • 22
  • 13

Er du nu også smart at bruge grafit som moderator og He som kølemiddel? Fjerner man så ikke netop den passive sikkerhed man har i de reaktorer hvor kølemiddel også er moderator, dvs hvis kølemiddel forsvinder, så stopper fissionsprocessen? Se evt. https://youtu.be/c1QmB5bW_WQ?t=644

I øvrigt mener jeg at atomkraft skal diskuteres offentligt, faktuelt og være en del af energiforsyningen i Danmark.

  • 17
  • 8

Er der nogen der ved hvornår et atomkraftværk når CO2-break even i forhold til den CO2 der udledes under konstruktionen, ikke mindst i forhold til brugen af beton?

En sammenligning med vindmøller mv. kunne også være interessant.

  • 10
  • 9

Hej Henning

Første, anden og tredje generationsreaktorer er pt ikke specielt CO2-neutrale, da de kun udnytter uran-235 - se her. Uran-235 udgør ca. 0,71% af naturlig uran. Herudover er der problemer med at dække verdenens energibehov, hvis energien skal komme første, anden og tredje generationsreaktorer.

Fjerdegenerationsreaktorer vil være tæt på CO2-neutrale, da de også udnytter Uran-238. Uran-238 udgør ca. 99,3% af naturlig uran. Ideelt set ca. 99 gange så meget kernekraftsenergi som 1. 2. og 3. generationsreaktorer per masseenhed naturlig uran. Hvis fjerdegenerationsreaktorer kan laves robust, er der masser af energi i verdens "kernekraftsaffald" - ca. 99 gange dét, der er blevet brugt af det. Dét vil kunne dække verdenens energibehov og erstatte fossil-brændsel.

  • 33
  • 1

Bemærkelsesværdigt at der ikke nævnes et ord om affaldsproblematikken. Hvordan har englænderne tænk sig at løse dén, når teknoligien stadig grundlæggende er Uran baseret. I modsætning til Molden Salt.

  • 8
  • 23

Netop det som er målet med de her reaktorer: Mindre effektstørrelse, kombination med fjernvarme og brintproduktion, modulær størrelse og en markant lavere pris - er jo netop det som kan gøre at atomkraft kan gå hen og blive relevant i et elsystem som det danske (og en masse andre også, sikkert).

Men ligesom Seaborg, så mangler de at demonstrere det, før folk vil vise interesse i kommercielle anlæg. Hvis bare en af teknologierne ender med at give pote er der jo gode fremtidsmuligheder for atomkraft, men poten skal lige gives.

Er jeg i øvrigt den eneste der ikke kan lade være med at ryste på hovedet af artiklens konstante "reactor-reaktor" hver gang en af forkortelserne som slutter på "reactor" tilføjes et "-reaktor" af journalisten?

  • 17
  • 1

Bemærkelsesværdigt at der ikke nævnes et ord om affaldsproblematikken. Hvordan har englænderne tænk sig at løse dén, når teknoligien stadig grundlæggende er Uran baseret. I modsætning til Molden Salt.

Hvad mener du? Molten salt er ikke en silver bullet der med et trylleslag fjerner al radioaktivitet. https://whatisnuclear.com/msr.html

Hvis det i virkeligheden ikke er MSR, men Thorium reaktorer du hentyder til, er problematikken med stråling næsten den samme. På lang sigt reducerer du måske problemet med stråling fra affaldet fordi der ikke dannes sejlivede transuraner. Til gengæld er brugt Thorium brændsel endnu mere radioaktivt på den korte bane.

https://whatisnuclear.com/thorium.html

Der er IMHO endnu ingen der behersker MSR teknologien tilstrækkeligt til at den kan anvendes i et kommercielt elkraftværk

  • 25
  • 1

det kan vel aldrig skade nogen at flere typer alternative energikilder kommer på banen,for opnå det fælles mål, der vel ikke nogen teknologi som er mere rigtigt i den sammenhæng. Det er jo frie lande,som har deres ret,til at vælge hvad de finder bedst. Måske endda alle kan få glæde af det. som i alle sammenhæng må det værer sundfornuft der styre ikke føelser. Hele vores model bygger jo menneskets evne til udvikle sig ud af problemmer,om man kan li det eller ej jo et personligt spørgsmål. men vi har trods alt overlevet i flere tusind år,på den model. Igen om den er rigtig eller forkert må tiden visse.

  • 13
  • 2

Er usikker på om jeg svarer på dét du spørger til, men IPCC angiver i deres tekniske katalog (afsnit 7.8, side 28/538ff), at atomkraft og vind ligger stort set på niveau ift. gCO2e pr. kWh i en LCA-perspektiv. Forskellen er pris pr. kWh og "time-to-market" (altså hvornår den første kWh begynder at blive produceret).

https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/20...

  • 16
  • 0

Der er IMHO endnu ingen der behersker MSR teknologien tilstrækkeligt til at den kan anvendes i et kommercielt elkraftværk

Nej, men der er et verdensomspændende kapløb igang mellem private firmaer, så det skal nok komme.

Nogle milliardærer satser på rumturisme, andre på MSR, lad os håbe at fornuften sejrer så vi får løst verdens energiproblemer med MSR inden de første krydstogtsskibe i rummet letter :-)

  • 7
  • 14

Første, anden og tredje generationsreaktorer er pt ikke specielt CO2-neutrale, da de kun udnytter uran-235

Tænker du her på energiforbruget i forbindelse med minedriften?

I mit spørgsmål tænkte jeg på den CO2 produktionen af cement danner.

Al den stund at kalkbrændingen kemisk udleder CO2, og at opvarmningen kræver en forudsigelig mængde af fossilt brændstof, må produktionen af et kilo cement give et nogenlunde producentuafhængigt CO2-bidrag.

Således må det være muligt at estimere det tidspunkt hvor en reel CO2 besparelse begynder.

Det er klart at vindmølleproduktion og -opsætning også udleder CO2, men intuitivt vil den kæmpeklods som et atomkraftværk er, forfordele A-kraft.

  • 5
  • 5

Jeg har mer tro på at en baserer seg på sol og vind (for eksempel 90% av all energiproduksjon)

Det er vel fint at tro på det er bare pænt svært at opnå. I DK har vi nået at ca 9% af vores energi kommer fra sol/vind. Hvor mange flere vindmøller skal der til for at få det på 90%??

Og Frankrig har satset på akraft siden 70'erne og de dækker kun 14.4% af deres energiforbrug med akraft og den procentdel er faldende efterhånden som deres værker bliver lukket.

Med højere sommertemperaturer bliver det sværere og sværere at skaffe kølevand så er kernekraft overhovedet muligt i Frankrig?

  • 19
  • 4

Det er vel fint at tro på det er bare pænt svært at opnå. I DK har vi nået at ca 9% af vores energi kommer fra sol/vind. Hvor mange flere vindmøller skal der til for at få det på 90%??

Her er en historie om to mennesker:

Det ene menneske bygger en boreplatform, bruger en masse energi på at pumpe olie op, raffinere det, og transportere til sin bil, og kan derefter køre på arbejde. Dette menneske arbejder i en by, så der er en del stop og start, og bilen bortventilerer langt det meste af brændværdien i benzinen væk.

Det andet menneske bygger en vindmølle, forbinder et kabel til sit hjem og den elbil der holder der, så vedkommende kan køre på arbejde. Tilfældigvis er de to mennesker naboer og arbejder samme sted.

Men i energistatistikken over omsat energi udgør menneske nr. 2 kun en lille del i forhold til menneske nr. 1. For samme nytteværdi.

  • 19
  • 2

Ifølge US Department of Energy - 2015 Quadrennial Technology Review bruger VE som vind og sol 10-15 gange flere byggematerialer pr. TWh (beton, stål) end selv konventionelle kraftværker og ifølge Seaborg 40-60 gange mere end de kompakte reaktorer. Det er sjovt at der ikke er mere fokus på, at udover plads, så er VE anlæg altså massive og meget ressourcekrævende anlægsprojekter så balancen imellem VE og supplerende små modulære reaktorer, gaskraftværker o.l. er vigtig for at minimere den del også.

  • 5
  • 17

Det er ikke CO2, det er tons byggemateriale. Tons beton, tons stål osv. der er opgjort - kort og godt ressourcer. CO2 kan vi godt blive enige om at der ligger de nogenlunde lige for de to forsyningsformer, (for VE er det i sagens natur uden backup forsyning) Cement, sand osv. er også ressourcer vi skal udnytte optimalt. Der har flere gange, også på ing.dk, været skrevet om at sand til betonproduktion er en mangel. Så kan det jo ikke nytte at vi ukritisk vælger løsninger der skal bruge endnu flere af disse ressourcer. Både materialer og plads. Der skal være balance i tingene.

  • 4
  • 13

Tons beton, tons stål osv. der er opgjort - kort og godt ressourcer

Ja - i skal nok finde en måde at opgøre tingene på, så det falder ud i KK's favør.

Stål er nemt at genbruge, og kræver ikke nær samme mængde energi ved omsmeltning fra brugt jern til ny som fra råmalm.

Beton kan ikke genanvendes - allerhøjest nedgraderes til stabil grus og andet fyld materiale.

Vindmøller består meget af stål og kun lidt beton. Det modsatte gælder for atomkraftværker.

  • 19
  • 4

Det andet menneske bygger en vindmølle, forbinder et kabel til sit hjem og den elbil der holder der, så vedkommende kan køre på arbejde

lyder fint...men mon ikke det vil kræve en ret stor (= dyr!) vejrmölle, såfremt bilen skal kunne oplades på rimelig tid? (Samt ansættelse på flextid, så 'toeren' kan afspadsere (eller arbejde hjemme), hvis der indtræffer en periode med højtryksvejr (= svag/ingen vind)).

  • 3
  • 20

Vindmøller bruger mere beton per produceret energi end et typisk LWR design udregnet med 50års livscyklus. Typisk 10 gange flere af de mest almindelige ressourcer, alt efter hvilke vindmølleteknologi mm. At ligge brændsel til, selv ved gamle LWR designs, ændrer meget lidt, da brændslet udgør en meget lille del af ressource forbruget..

Men de ældste kraftværker i USA har og er ved at få 80års drift licens, hvilket selvfølgelig så nedsætter materiale forbruget per produceret energi.

Du kan ikke gøre så meget ved livscyklus af vindmøller da det afhænger af vind og vejr. Jo mere produktion, jo mere belastning og slid.

Men man kan levetidsforlænge begge. Levetidsforlænging er en ret almindelig ting inden for atomkraft. Det er ikke så almindeligt inden for vindkraft, da der nok er mere usikkerhed om det kan tjene sig hjem i forhold til bare at køre med aftagende produktion eller opføre nogle nyere modeller.

Men alt i alt vil atomkraftværket måske være flere år om at betale tilbage, men i forhold til livscyklus, betales det tilbage væsentligt hurtigere.

  • 8
  • 19

Har derudover ikke set skyggen til forskning der skulle bevise at Department of Energy's Quadrennial Technology rapporter er floskler.

@ Rolf

Faktisk har vi heller ikke set skyggen af forskning endsige valide henvisninger, der kan bevise dine påstande ?

Det er jo lidt trist at man har brug for atomkraft med VE og ikke omvendt. Jeg kan jo godt se at den udvikling udgør en hvis desperation og trist stemning hos nogle.

Hvis du flyttede dig lidt ud af dit ekkokammer, så ville du se den faktuelle udvikling.

2008 * Atomkraft 2738 TWh * Vind 221 TWh * Solar 13 TWh

2018 * Atomkraft 2700 TWh * Vind 1270 TWh * Solar 583 TWh

Skal vi snakkes ved om 5 år?

  • 11
  • 4

Du antager folk spilder deres penge

nej, jeg vurderer, at dette er tilfældet:

En husstandsvindmølle er en lille vindmølle på højst 25 kW, der er installeret i egen forbrugsinstallation, og hvis funktion er at levere strøm til eget forbrug. En husstandsmølle koster typisk 350.000 - 750.000 kr.

https://sparenergi.dk/forbruger/el/vindmoe...

Du antager det er vanskeligt at opnå tilladelser

En vi...is kollega udtalte i tidernes morgen: "Tilgivelse opnås lettere end tilladelse"! :)

  • 0
  • 11

Det undrer mig, at Henning får 👎

Fordi, jeg har flere gange læst noget lignende omtalt, og forskere på SDU mener, tilsyneladende, det samme:

Tomlerne er jo mest digital mobning, og skolegården må jo også følge med digitaliseringen.

Jeg forestillede mig at betonen forvitrede når CO2'en genoptages, men det er måske ikke tilfældet.

Nu ved jeg ikke hvor megen beton der skal bortskaffes fra nedrevne bygninger mv, men hvis man kan sælge CO2-kvoter ved at køre betonen igennem en kværn, og så lade den lufte før den ender sit liv der hvor den nu end ender sit liv, burde der være en forretning i det.

Ekspertviden søges.

  • 2
  • 12

Så forskere på SDU er ikke eksperter, mere end debattører her på sitet, Henning

Du er da velkommen til at henvise til en artikel der omhandler genoptagelsen af CO2 ved knusning af affaldsbeton.

SDU's artikel indledes ganske vist med at omtale den fulde livscyklus, men handler om de 30% som konstruktionerne optager.

Så igen efterlyser jeg en ekspert der kan fortælle om min idé om at knuse affaldsbeton virker. Jeg vil gerne have forklaret hvorfor man ikke kan karbonisere betonens cement 100%

I øvrigt kan jeg ikke se at man behøver at forske i det. Det må være kendt viden.

Jeg læser også gerne artikler fra SDU.

  • 2
  • 13

Bemærkelsesværdigt at der ikke nævnes et ord om affaldsproblematikken. Hvordan har englænderne tænk sig at løse dén, når teknoligien stadig grundlæggende er Uran baseret. I modsætning til Molden Salt.

MSR er også baseretpå uran, men med et lavere isotopnummer, idet Th 232 via Pa 233 går hen og bliver til U 233. Blot er der det ved det, at de lave numre får en ekstra chance for at fissionere, hvis den transmutere og dermed vil der være meget færre transuranere i det brugte brændsel.

  • 2
  • 4

Henneberg, hvorfor skriver du egentlig det?

Det er jo usandt, jævnfør konklusionen her.

Og du kan tage telefonen og bestille et læs af denne beton.

Jan - læste du konklusionen?

"På baggrund af projektet kan vi konkludere, at der er fremtidsperspektiver for genanvendelse af nedknust beton som erstatning for groft tilslag. Genanvendelsen giver nemlig beviseligt både økonomisk og miljømæssig gevinst"

Er det stort set ikke det samme jeg skriver med lidt andre ord?

Den meget CO2 udledende cement sparer man ikke væsentligt på ved neddeling

  • 2
  • 0

Jeg spekulerer (stadig) på om knust beton ikke genoptager den CO2 som kalkbrændingen frigav

Det behøver du ikke spekulere længe på, for det er en kendsgerning. Mekanismen hedder "karbonatisering" og er ganske velkendt, fordi den ødelægger betonkonstruktioner.

Fra Betonbogen:

Karbonatisering er benævnelsen for den kemiske proces imellem kuldioxid (CO₂) i atmosfærisk luft og calciumhydroxid(Ca(OH)2) i betons porevæske. Reaktionspro-dukterne fra den kemiske proces er kalk, det vil sige calciumcarbonat(CaCO3) og vand (H₂O).

Jeg forestillede mig at betonen forvitrede når CO2'en genoptages, men det er måske ikke tilfældet.

Jo, det går helt af sig selv som tiden går.

Så igen efterlyser jeg en ekspert der kan fortælle om min idé om at knuse affaldsbeton virker. Jeg vil gerne have forklaret hvorfor man ikke kan karbonisere betonens cement 100%

I øvrigt kan jeg ikke se at man behøver at forske i det. Det må være kendt viden.

Måske lidt flot at kalde det din idé :-) - det er ganske velkendt, at beton reagerer med co2 og danner kalk og vand. Jo finere nedknusning, desto mere effektivt.

  • 1
  • 2

Men da beton - lige som voksende træer - optager den kemisk frigivne CO2 igen med tiden, er det jo ligegyldigt. Hvis cementbrændingen sker med grøn strøm, og der anvendes genbrugstilslag, er beton jo tæt på at være lige så co2-neutralt som træflis.

Man skal huske at holde tungen lige i munden - der er 2 typer af CO2 udledninger ved fremstillingen af cement:

1) Ved brændingen af kalk bruges en masse energi som indtil videre meget overvejende kommer fra fossile kilder.

2) Kalken indeholder CO2 som afgives under brændingen

Det er sidstnævnte som betonen absorberer igen. Ikke selve forsile forbrænding fra 1)

  • 9
  • 0

Fjerdegenerationsreaktorer vil være tæt på CO2-neutrale, da de også udnytter Uran-238. Uran-238 udgør ca. 99,3% af naturlig uran. Ideelt set ca. 99 gange så meget kernekraftsenergi som 1. 2. og 3. generationsreaktorer per masseenhed naturlig uran. Hvis fjerdegenerationsreaktorer kan laves robust, er der masser af energi i verdens "kernekraftsaffald" - ca. 99 gange dét, der er blevet brugt af det. Dét vil kunne dække verdenens energibehov og erstatte fossil-brændsel.

Måske, kan det være en fordel, at fremtidens reaktorer ikke skal tilføres nyt brændsel. De bygges med en given mængde brændsel, der holder hele værkets levetid ud. Jeg tror, at det ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, kan være en god løsning. Det hele indkapsles, og når værket lukker, fungerer det samtidigt som opbevaring i de første mange år.

  • 2
  • 6

Måske lidt flot at kalde det din idé :-) - det er ganske velkendt, at beton reagerer med co2 og danner kalk og vand. Jo finere nedknusning, desto mere effektivt.

Når jeg "slynger spørgsmålet ud", er det delvist dovenskab i forhold til at søge på Google, men også for at få en diskussion igang.

Tak for dit udmærkede link ( https://www.teknologisk.dk/co2-optagelse-g... ), som viser at der er nogen der tænker over ideerne - sjovt nok nævner man det ikke, når der nu i disse dage tales om hvor meget CO2 Aalborg Portland udleder.

  • 1
  • 6

HP - så du vil lægge hovedet på blokken, at Aalborg Portland også bliver belastet af CO2'en fra den brændte kalk, og ikke kun det fossile brændstof der bruges?

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår spørgsmålet.

Men indtil CO2-en er blevet genoptaget, er der et "underskud i banken".

Jeg kender ikke til cements livscyklus, men der er garanteret en større del der skal vente længe på karbonatisering, også efter at den er blevet til affald.

Det er mit indtryk at der bliver mere og mere beton i aktiv tjeneste i verden, og dermed er det stående CO2-kontounderskud i vækst.

Så i praksis er cement ikke CO2-neutralt.

Jeg tror at de fleste, inklusiv mig selv for et år siden, tror at Aalborg Portland er Danmarks største CO2-udleder grundet fabrikationens størrelse. Noget med ild og mange lastbiler.

Men hvis en hammer er lige så CO2-venlig som en planteskole, er det da en viden der skal udbredes.

  • 3
  • 2

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår spørgsmålet.

HP - det gjorde du ikke; men jeg kan også have formuleret mig dårligt.

Der bliver udledt 2 "typer" CO2 ved cementfremstilling, med ca. 50% til hver.

Der er den fossile brændstof som bruges til at brænde kalken, og så er CO2 som bliver udledt fra kalken ved brænding.

Når man opgører Aalborg Portlands CO2 udledning (ren bogføring), bliver begge typer så summeret, eller tæller man kun den fossile?

Iøvrigt er AP vel en kvotevirksomhed?

  • 4
  • 0

Hvis du flyttede dig lidt ud af dit ekkokammer, så ville du se den faktuelle udvikling.

2008 * Atomkraft 2738 TWh * Vind 221 TWh * Solar 13 TWh

2018 * Atomkraft 2700 TWh * Vind 1270 TWh * Solar 583 TWh

Skal vi snakkes ved om 5 år?

Vi behøver såmænd ikke at vente i 5 år.

Vind og sol producerede tilsammen 2445 TWh i 2020, og forventes at stige med yderligere 300-400 TWh i 2021 og endnu mere i de kommende år.

Verdens vindmøller og solceller producerer således, allerede fra og med i år, mere end a-kraften gjorde i dets allerbedste år (2006).

Produktionen fra vind og sol er næsten fordoblet på kun 4 år (2016-2020), og vil sandsynligvis blive fordoblet én gang til, indenfor de næste 5-6 år.

  • 11
  • 2

Er det produktion eller aftaget strøm? Der er temmelig stor forskel.

Tallene for både a-kraft, vind og sol er "Based on gross generation and not accounting for cross-border electricity supply" - hvilket fremgår af linket!

Både vindmøller, solceller og a-kraftværker har et egetforbrug fra nettet, hvorfor der er forskel på netto- og brutto-produktion. Forskellen er dog ikke "temmelig stor", men derimod ganske lille.

Derudover må du gerne forklare hvor produceret strøm fra de nævnte kilder bliver af, hvis ikke den aftages.

  • 16
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten