Storbritannien godkender vaccine fra AstraZeneca - EU afventer stor test

Storbritanniens er udviklet i et samarbejde mellem Oxford University og medicinalfirmaet AstraZeneca Illustration: Bigstock/Aleksashka

Vaccinen fra Oxford/AstraZeneca er blevet godkendt af de britiske sundhedsmyndigheder.

Det skriver en række britiske medier som BBC og Skynews.

»Det er virkelig en god nyhed, og det vil accelerere vaccine-udrulningen. Med denne godkendelse er jeg meget sikker på, at vi kan få vaccineret nok mennesker i den udsatte gruppe til foråret, så vi kan se vejen ud af pandemien,« siger Matt Hancock, sundhedsminister i Storbritannien, til Skynews.

Storbritannien har bestilt 100 millioner doser af vaccinen. Det er nok til at vaccinerer 50 millioner mennesker, og myndighederne forventer at starte vaccinationerne den 4. januar.

Nyheden vækker også glæde hos organisationen CEPI (Coalition for Epidemic Preparedness Innovations), som arbejder for at udbrede vacciner.

»Vi håber at vurderingen fra de britiske myndigheder kan bane vejen for en lignende afgørelse fra andre strenge regulatoriske myndigheder og WHO´s prækvalifikation i de kommende dage og uger,« skriver direktøren for CEPI, Richard Hatchett, i en mail til Ingeniøren.

En anden type vaccine

Myndighederne i Storbritannien godkendte tidligere på måneden vaccinen fra Pfizer/BioNtech. Et par uger efter fulgte EU trop.

Mens ingen af de to vacciner ser ud til at medføre alvorlige bivirkninger, adskiller de sig på en række andre punkter.

Pfizers vaccine er en mRNA-vaccine, som får kroppens egne celler til at danne et protein, der ligner et uskadeligt protein fra virussen. Vaccinen fra AstraZeneca er en såkaldt vektor-vaccine, hvor der indsprøjtes en svækket version af virussen.

Et andet og afgørende punkt er opbevaringen. Pfizers mRNA-vaccine skal køles ned til minus 70 C, men det behøver man ikke med vaccinen fra AstraZeneca. Den kan opbevares i en almindelig fryser.

Samtidig er AstraZenecas vaccine også den billigste af de godkendte vacciner. Det viser en prisliste, som en belgisk minister (angiveligt ved en fejl) lagde på Twitter tidligere på måneden. EU kan købe AstraZenecas vaccine for omkring 13 kroner pr. dosis, mens Pfizers vaccine koster næsten 90 kroner. Moderna-vaccinen, som er godkendt i USA, koster omkring 110 kroner pr. dosis.

»Disse egenskaber gør det muligt at bruge vaccinen over hele verden, også i lav- og mellemindkomstlande, sammen med andre vacciner imod Covid-19. De store forsyninger som bliver tilgængelige i 2021 betyder, at vaccinen kan spille en vigtig rolle i at få afsluttet den akutte fase af pandemien,« står der i mailen fra CEPI direktøren.

Fejl i testresultaterne

Hvad angår pris og opbevaringsmuligheder er Storbritanniens nye vaccine altså overlegen. Når det kommer til testresultaterne halter den til gengæld bagefter.

Normalt skal der ligesom med Pfizers-vaccinen bruges to doser for at beskytte den vaccinerede. Ved brug af to doser med mindst en måneds mellemrum viste testresultaterne en effektivitet på 62 procent. Til sammenligning er effektiviteten for Pfizer-vaccinen på 95 procent.

Resultatet fra AstraZeneca er imidlertid uklart. Der opstod nemlig en fejl under testene af vaccinerne. En del af testpersonerne fik kun en halv dosis i første omgang, hvilket resulterede i en effektivitet på 90 procent.

Som Ingeniøren tidligere har beskrevet, vakte det kritik fra en række forskere.

I et Twitter-opslag gav Natalie Dean, der er biostatistiker og ekspert i design af vaccineforsøg ved University of Florida, vaccinen »dårlige karakterer for gennemsigtighed og strenghed, når det kommer til de vaccineforsøgsresultater, som de har rapporteret.«

AstraZeneca mente imidlertid, at det kunne vise sig at være et rent lykketræf, fordi man hermed fandt en måde at opnå bedre resultater.

»Nu, hvor vi har fundet ud af noget, som ser ud til at have en bedre effekt, er vi nødt til at validere det, så vi er nødt til at foretage et studie mere,« sagde AstraZenecas CEO, Pascal Soriot.

Teorien om, at en halv dosis er mere effektiv, er endnu ikke bekræftet. På nuværende tidspunkt viser et gennemsnit for testene, at vaccinen har en effektivitet på 70 procent.

Ikke den næste danske vaccine

Trods fejlene under testen, kan vaccinen vise sig at blive effektiv, når den engang bliver godkendt i Danmark. Det fortæller Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, til TV2

»Jeg forventer, at det er den type vacciner, man kommer til at vaccinere de yngre dele af befolkningen med. Det er de grupper, der bærer smitten, og her er en lavere beskyttelse end 90 procent stadig mere end rigeligt«, siger han.

Han peger desuden på, at vaccinen er nem at transporterer, da den ikke skal køles ned i samme omfang som mRNA-vaccinerne.

Men selvom vaccinen nu er godkendt i Storbritannien, bliver den ikke tilgængelig i Danmark lige foreløbig.

Danmark har faktisk bestilt 2,6 millioner doser, men før vaccinen bliver sendt til godkendelse hos Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, skal den nuværende test på 30.000 mennesker afsluttes.

I stedet er det mere sandsynligt, at Danmark får fingrene i en anden vaccine, nemlig den fra Moderna. Her har vi bestilt én million doser, og EMA skal tage stilling til godkendelsen allerede den 6. januar.

Modernas vaccine er ligesom Pfizers en mRNA-vaccine. Den er dyr og skal opbevares med en temperatur på minus 20 C, men til gengæld ligger effektiviteten også på 95 procent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja fordi at det er en Engelsk virksomhed .Og de godkendte vacciner det er en tysk virksomhed /EU .. Og ved frigivelse af vaccinen skulle EU lige slå politisk plat på det ved at alle EU lande skulle frigive vaccinen på samme tid Hold op jeg hader EU Mon man kan søge politisk asyl i England

  • 2
  • 41

Danmark har med foreløbigt seks EU-aftaler sikret, at landet i princippet kan vaccinere cirka 16 millioner borgere og yderligere selv købt 2,6 mio. vacciner hos Pfizer/BioNTech.

Hvor mange danskere er vi efterhånden?

  • 1
  • 3

Vi har forudbestilt potetielle vacciner sammen med resten af EU, og ikke godkendte færdig testede vacciner. At de fleste af de vacciner ser ud til at opnå godkendelse er så bare heldigt for os. Vi kunne have stået i den modsatte situation; at ingen af de forudbestillte vacciner blev godkendt. At vi sammmen i EU har forudbestit har muliggjort at produktion og udvikling er blevet er betalt upfront inden godkendelse foreligger.

Jeg ved faktisk ikke hvad der sker med betaling såfremt en forudbestilt vaccine ikke opnår godkendelse.

Bemærk der skal to doser til at en vacciner et dansker med, så lidt hovedregning giver af Danmake skal burge omkring 13 mio. vacciner for at dække den danske befolkning, og hertil skal bemærkes at ingen ved hvor lang tid en vacccination holder. Den kan være alle danskere skal vaccineres igen om 6 - 9 måneder.

  • 13
  • 0

Google hjalp med svaret på dette link

https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder...

Mål: Vacciner nok til alle Alt i alt betyder de seks aftaler, at Danmark nu samlet set i teorien kan købe vacciner til ca. 16 mio. borgere, fordelt som følger:

Astra Zeneca: ca. 2,6 mio. vacciner Sanofi-GSK: ca. 2 mio. vacciner Johnson & Johnson: ca. 5,6 mio vacciner BioNTech/Pfizer: ca. 2 mio vacciner CureVac: ca. 2,6 mio. vacciner Moderna: ca. 1 mio. vacciner Det er dog usikkert, om man vil gøre brug af alle aftaler. Det bliver der først taget stilling til omkring tidspunktet for markedsføringstilladelse.

Med link til EU

https://ec.europa.eu/commission/presscorne...

The European Commission presented on 17 June a European strategy to accelerate the development, manufacturing and deployment of effective and safe vaccines against COVID-19. In return for the right to buy a specified number of vaccine doses in a given timeframe, the Commission finances part of the upfront costs faced by vaccines producers in the form of Advance Purchase Agreements. Funding provided is considered as a down-payment on the vaccines that will actually be purchased by Member States on the basis of the Advance Purchase Agreements.

Since the high cost and high failure rate make investing in a COVID-19 vaccine a high-risk decision for vaccine developers, these agreements will therefore allow investments to be made that otherwise might not happen.

  • 14
  • 0

Ud over forudbestilling med risikoen, har EU ligeså lånt BioNTech-Pfizer 100 mill EURO tilbage i juni måned https://ec.europa.eu/commission/presscorne....

The European Investment Bank (EIB) and BioNTech (Nasdaq: BNTX, BioNTech) today concluded a €100 million debt financing agreement to support the development of BNT162, the company's COVID-19 vaccine programme. The deal will also allow the company to expand its manufacturing capacity in order to supply the vaccine fast worldwide in response to the pandemic. This will be done at the company's own risk while the clinical studies are ongoing

  • 10
  • 0

Jeg er da rigtig glad for at den skal testes færdig først, 30.000 personers testen mangler. Der er også usikkerhed om doseringernes størrelse. At England har godkendt den, skyldes nok tildels nok at regeringen har puttet rigtig mange penge i forskningen.

  • 6
  • 2

Til artiklen https://ing.dk/andre-skriver/problemer-med... fra 11 december 2020 skrev jeg en opsummering d 13 december.

11-13 december 2020 Alt i alt betyder de seks aftaler, at Danmark nu samlet set i teorien kan købe vacciner til ca. 16 mio. borgere, fordelt som følger:

Astra Zeneca: ca. 2,6 mio. vacciner Sanofi-GSK: ca. 2 mio. vacciner Johnson & Johnson: ca. 5,6 mio vacciner BioNTech/Pfizer: ca. 2 mio vacciner CureVac: ca. 2,6 mio. vacciner Moderna: ca. 1 mio. vacciner https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder...

AstraZeneca har ikke søgt godkendelse endnu og har kun vist lige under 70% effekt i deres hidtidige fase 3 test. Ja, 2-3 tusinde alle under 55år, der ved en fejl fik halv dosis ved første stik, viste en bedre effekt. Her forsøger AstraZeneca så med en ny fase 3 afprøvning af 1/2 dosis først. Indtil denne nye afprøvning er langt nok til at bedømme, vil AstraZenicas vaccine kun kunne angives som 70% dækkende, hvis den godkendes. AstraZenica har også indledt et samarbejde med en blanding? med russernes 'Sputnik 5' vaccine. Det er ikke alt, der er dårligt, Men, men ....

Sanofi-GSK er udsat til 2022.

**J & J ** er en enkelt dosis vaccine, men J & J afprøver allerede nu vaccinen med 2 doser. Vel ikke et tegn på en høj effekt af blot én enkelt dosis.

CureVac en tysk mRNA vaccine skulle gå i fase 3 afprøvning her i december 2020. Det vil tage ca 3 mdr før man tidligst kan få resultater. CureVac forventer at kunne levere 300 mio doser i hele 2021 - de 225mio er købt af EU og heraf er de 2,6 mio til Danmark.

Moderna har en første EU ordre på 80 mio. og en option på yderligere 80 mio. De ca 1 million borgere er beregnet udfra begge indkøb på de i alt 160 mio. doser fra Moderna.

Ud af de 6 aftaler er det kun de to - BioNTech/Pfizer og Moderna - der er ret sikre på snarlig godkendelse (måske med untagelse for visse mennesker fx gravide og børn). Fordeler man de 2+1 mio. borgere, der kan vaccineresmed disse to vacciner, over 2021, er det 250.000 borgere pr måned, men nok mindre i de første måneder af 2021. Dette skal sammenholdes med, at der er ca 1,150 mio borgere over 65 år (1,5 mio over 60 år) (kilde DST.dk) - plus et stort - men mig ukendt - antal yngre, som har vitale opgaver eller har alvorlige sygdomme i relation til corona.

De øvrige vacciner synes mere at komme til sommer eller senere. Måske lidt før fra AstraZenica? eller en overraskelse fra J og J.

Lars :)

https://www.nytimes.com/interactive/2020/s...

PS! Daily Mail er ikke den bedste og slet ikke den mest troværdig kilde.

De 2 mio. Pfizer/BioNTech (dobbelt)doser er baseret på at også den option på yderligere 100 mio doser til EU , som EU netop har aktiveret distributeres til EU27 landene. Men hvornår de sidste doser kommer ?????

Lars :)

  • 2
  • 0

UK vil fra 4.januar vaccinere 1mio borgere om ugen med den nye vaccine, de første 4mio doser er fordelt og ligger hvor de skal bruges, de vil give fuld dosis da der ikke er tilstrækkeligt data for den bedre løsning med halv dosis, de vil de første 3 måneder kun give første dosis, på den måde får de udrullet vaccinationerne dobbelt så hurtigt, det giver 80% beskyttelse, men stadig 100% beskyttelse mod at blive så syg at borgeren får brug for indlæggelse.

Anden dosis kan gives efter 21 dage men resultatet er bedre efter 10 uger, og giver som bonus fordelen ved hurtig udrulning.

En anden bonus er prisen på 3 euro det er der ingen af de andre der kan matche.

  • 2
  • 0

Som jeg læser det vil de også vente 12 uger med anden dose af Pfizer/BioNTech vaccinen: https://www.gov.uk/government/news/oxford-...

Givet hvor mange der har den ny variant i England, at den ser ud til at have et reproduktionstal der er ca. 50% højere og at en enkelt dosis ser ud til at virke fint på kort sigt er det måske ikke så dårlig en ide. Det er mange ekstra mennesker i risikogrupperne man kan nå inden den nye variant har spredt sig.

Måske også i Danmark?

  • 3
  • 0

vi må gå udfra vaciner Engelsk, tysk eller fra EU er veltestede efter normal vestlig standard, heldigvis er hverken rusland,kina medlemmer, da politiker i de fleste demokratiske lande lever af stemmer, en hvis hr.trump undervudrede dette, poltiker ligesom medicinal virksomheder ønsker næppe at slå deres kunder ihjel,ligesom Oxford vil næppe blandes ind i noget hvor deres navn udstilles,selvom penge kan flytte grænser, jeg har ærlig talt mere tiltror til dem en amatørene hos SSI, foruden England findes en letter muglighed for dem som ikke vil finde sig i EU ,de kan tage til Ungarn som har købt putins gulagvacine, vi lever jo heldigvis endnu i en fri verden, hvor vi er frie til at gøre det som vi mener er bedst for vores nærmeste,Jeg så i går på svensk tv i Kenya har de ikke noget imod at få den efter blegansigterne har prøvet dem først,ja sådan er verden så forskellig . godtnytår lad satse på mennesket evner til at overleve.

  • 0
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten