Storbritannien godkender atomkraftværk trods 'Kinaskræk'

Bekymring for kinesisk indsigt i og indflydelse på afgørende britisk energi-infrastruktur fik i juli den britiske regering til at sætte godkendelsen af det nye atomkraftværk Hinkley Point C på hold.

Læs også: Franskmænd siger ja til at bygge atomkraftværk i England - men nu tøver regeringen

Atomkraftværket skal bygges af den franske energikoncern EDF med hjælp fra statsejede kinesiske virksomheder, som kommer til at eje 33,5 procent af atomkraftværket. Officielt begrundede den britiske minister for virksomheder, energi og industri, Greg Clark, udsættelsen med, at regeringen havde brug for at gennemgå ‘alle projektets enkeltdele.’ Men tidligere ministre kunne ifølge avisen The Guardian fortælle, at den nye premierminister Theresa May ligesom en af sine rådgivere, Nick Timothy, er stærkt kritisk over for statsejede kinesiske virksomheders indflydelse og hensigter.

»Velbegrundede bekymringer for den nationale sikkerhed bliver affejet på grund af den desperate hungren efter samhandel med og investeringer fra Kina,« skrev Nick Timothy således på Det Konservative partis hjemmeside.

Ny aftale giver regering tømmerne

Men nu har den britiske regering altså godkendt værket, som kan bane vej for to yderligere værker – heraf ét i Bradwell, der planlægges opført med et kinesisk reaktordesign.

Tilladelsen begrundes i en pressemeddelelse med, at den britiske regering er blevet enig med EDF om, at regeringen kan intervenere, hvis EDF på noget tidspunkt vil sælge sin kontrollerende andel af Hinkley Point C.

Læs også: Nye atomkraftværker: Sikkerhed koster og forsinker

Desuden bliver der indført nye love, der sikrer, at den britiske regering får en andel i fremtidige atomkraftværker, som vil sikre, at større aktieandele ikke kan sælges uden den britiske regerings kendskab og accept.

Deudover skal udenlandske investorer undersøges grundigt for at få kortlagt ‘den fulde betydning’ af, at udenlandske firmaer kontrollerer en del af Storbritanniens kritiske infrastruktur.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Elforbrugerne kommer til at betale 92,50£/MWh svarende til 818 kr/MWh i 35 år. Det er ifølge EDF billigere end prisen for havmølleparker i UK", siger EDF

Der har vi argumentet!

Dyre havvindmøller baner vej for atomkraft.

I Danmark taler man begejstret om hvor mange penge DONG Energy tjener på at levere havvindmøller til England. Ser man på DONG's 2014 årsregnskab har selskabet fået kr. 1,24 i gennemsnit for hver kilowatt-time havvindenergi. Eftersom de danske priser på havvind anlæg siden 2002 har ligget langt lavere, er det englænderne som betaler gildet. Engelsk havvind har kostet omkring 1,50 kr/kWh, som er langt fra den reelle kostpris, formentlig dobbelt op. Grådigheden har haft frit spil.

UK har på land Europas bedste vindressourcer, men har aldrig evnet at implementere vindenergi på land på en måde, således at vindmøllerne blev accepteret af lokalbefolkningen. Begreber som community power og lokalt almennyttigt ejerskab er latin på engelsk og mere eller mindre også i dette land.

Sådanne ejer former skaber ellers accept hos den berørte befolkning - med det resultat, at der kan opstilles vindmøller på land i stor målestok og til lave priser. Man kan med nutidens teknologi uden videre komme ned på halvdelen den pris, det nye atomkraftværk har fået garanteret i 35 år og tilmed pristalsreguleret.

Og slutprisen på Hinkley Point C? Ja, ser man på de to andre EPR atomkraftværker som er under opførelse på 11. år i Finland og det i Frankrig, så er priserne under byggeperioden overskredet med 300% og der går endnu nogle år inden de kommer i drift, hvis det så holder. Det gjorde de hidtidige udskydelser ikke.

Desværre ligger det hinsides almindelig fatteevne - også i vindmølleindustrien i Danmark - at det er afgørende vigtigt at udvikle nye ejer former og sociale strukturer særlig rettet imod vindmøller på land, så de bliver hilst velkommen af den berørte lokalbefolkning. I industrilandene er befolkningen jo omgivet af alle mulige former af teknologi med alle de gener, som de forvolder. Men bliver accepteret - fordelene er større end ulemperne! Dersom vindmøllerne indgik i nogle af befolkningen acceptable sociale strukturer, ville de naturligvis blive accepterede.

Når tolerancen overfor vindmøller på er så extremt lav, at de er blevet jaget ud på havet med op til tredobbelte priser til følge, burde der da være nogle i en industri med 28.000 ansatte, der kan se meningen med politisk at arbejde for nye sociale modeller, så det ikke er tilfældige, driftige entreprenører eller aggressive selskaber som Vattenfall, der sætter takten.

De kan kun komme igennem med deres projekter ved at bestikke borgerforeninger og den slags med nogle håndører (det kalder man i andre sammenhænge for korruption) for at undgå klager eller med millionbeløb at opkøbe, affolke og nedrive hele lokalsamfund, så der ingen er til at klage. Det har endog den frækhed at kalde for win-win.

Det er naturligvis en uholdbar måde at gennemføre den grønne omstilling på. Det er i et samfundsperspektiv for plat! Finder industrien ikke i tide socialt acceptable løsninger, kan det meget vel være, at atomkraftindustrien vil opleve en gen-opblomstring. Og for hvert nyt atomkraftværk, der bestilles, som det i dag i England, er der flere tusinde MW vindmøller, som IKKE vil blive noteret i ordrebogen.

Der mangler i vindkraftindustrien i Danmark nogle begavede hoveder, som er i stand til at tænke langsigtet og strategisk.

  • 10
  • 7

Prisen er estimeret til 18 milliarder pund, svarende til 160 milliarder DKK... Og her skal man ikke være i tvivl om at det er den pris som ejerne forventer at bygge værket for... Forbrugerne kommer til at betale 3.200 MW/h x 8760 h/år x 35 år x 818 DKK/MW x 0,9 = 722.300.544.000 DKK...

Det er lidt over 16 milliarder om året til drift og vedligehold... Og ikke mindst renter til Kineserne for den finansielle støtte...

  • 7
  • 0

Der har vi argumentet!

Dyre havvindmøller baner vej for atomkraft.

Man kan jo også overveje, om ikke det var det der var hensigten, da regeringen, under den forrige PM, valgte at tilbyde vindindustrien helt op til 155 £/MWh - nærmest uden vindindustrien behøvede at forhandle om det, mens regeringen måtte forhandle i 1½ år med EDF, bag lukkede døre, for at komme ned på 92 £/MWh.

Vindmølleindustrien vidste jo udmærket godt at de havde et produkt, som atomkraften ikke kan konkurrere med på sigt, så hvis et akraftværk fra eller til betød at de kunne score en dobbelt så høj pris, på den første serie britiske havmølleparker, som de nu, kun 2-3 år efter, forlanger for Horns Rev 3 og Borssele, så siger de bare ja-tak! ... og lever med at HPC kommer til at fremstå billigere i nogle få år, længe før det kommer i drift.

Det spændende er jo at se hvad briterne nu synes om at se, at de er bundet til de 92 £/MWh + pristalsregulering (prisen er faktisk allerede langt over 100 £/MWh, og vil være endnu højere, når HR3 og Borssele sættes i drift).

Man skal jo heller ikke overse fordelen ved den britiske overbetaling af havmølleparker, som også kom til at koste danskerne en alt for dyr en af slagsen.

Det skapte jo et sandt kapløb om at udvikle effektive havmøller og sætte meget store specialbyggede kranskibe i søen, som nu er forudsætningen for at de kan tilbyde den ene havmøllepark efter den anden, til priser der ligger meget langt under Hinkley Point C.

Havde jeg været Theresa May, så havde jeg selvfølgelig trukket nødbremsen, inden det kom så vidt, men ingen tvivl om at det ville have udløst et storpolitisk ramaskrrig mellem Frankrig og UK, samtidig med at UK nok ville være nødt til at kompencere for en del af de milliarder, EDF allerede havde hældt i projektet.

Herfra er det vel bare at læne sig tilbage med popkornene, og overvære det sædvanlige cirkus med kostoverskridelser og ruinerede tidsplaner, alt imens havmølleparkerne bare bliver billigere og billigere.

Vejen er banet! ;-)

  • 18
  • 0

Hvis e.g. Danmark, eller andre deltagere i vores energibørs, opførte et ikke-konkurrencedygtigt kraftværk, så vil køberne vel købe hos de andre leverandører - og så ville dette kraftværk vel gå konkurs ? (Med mindre, altså, kraftværket var endt i en monopol-lignende situation - altså en uundværlig leverandør.

Gad vist om det samme gælder i UK ?, for så løser problemet sig selv. Eller hvordan er ordningen ? Ingen vil vel gå med til en glat rate for hele produktionen - netop af denne grund .....

Eller hvad ?

  • 0
  • 0

Du må virkelig være ny, her på debatten, (Eller ekstremt ignorant!) Thomas!??

Jeg har fulgt og deltaget i debatten her i årevis. Det er ikke så tit jeg kommentere på artikler om A-kraft. Dertil er retorikken lidt for ekstremistisk og ukonstruktiv.

Men, sarkasme eller ej, jeg vil da gerne have svar på dit spørgsmål: Hvis vi langt overvejende satser på vindmøller, hvor skal strømmen så komme fra når det ikke blæser.

  • 6
  • 1

Ligesom for alle andre energiformer skal der være en infrastruktur der sikrer forsyningssikkerhed.

Alle former for elproduktion har brug for en vis grad af backup. Men hvor kraftværks baseret produktion har brug for måske 10% (Kender ikke det nøjagtige tal) Så har sol og vind brug for næsten 100 %.

Så, igen igen. Hvor skal strømmen komme fra når det ikke blæser. For øjeblikket kommer den næsten udelukkende kul, olie, gas og A-kraft. Og ja. En del vandkraft fra Norge. Men set med Europæiske øjne, så er der alt for lidt af den.

  • 6
  • 6

Men hvor kraftværks baseret produktion har brug for måske 10% (Kender ikke det nøjagtige tal) Så har sol og vind brug for næsten 100 %.

100% af hvad? Du mener nok kW (effekt). Men det afgørende er kWh (energi). Hvor meget energiback up og lagring kræves der for at sikre lastfølgeforsyning fra VE? Det er jo det det handler om.

Du er optaget af at VE er ustabil og uforudsigelig. Det er en integreret egenskab ved teknologien. men gælder kun på kort sigt. På lang sigt at VE ekstrem stabil. Og marginal omkostningen er nul. Så det handler alene om at kompensere for korttidsvariationerne. Mener du at det kan man ikke? Sikke noget vrøvl.

Omvendt for fossiler og akraft. Her er ingen integreret korttids ustabilitet. Men på lang sigt er forsyningen ustabil og uforudsigelig - det har vi selv oplevet i Danmark flere gange og i fattige lande er det hverdagskost. Det skyldes politiske (konflikt og kontrol) og fysiske (redourcemangel) forhold - samt tekniske mega sammenbrud (Fukushima).

  • 8
  • 7

Ja i 2014 var det april til og med november, møllerne producerede under årsgennemsnittet i hele perioden. Skulle du dække den underproduktion med feks. store tesla power packs og svarende til et halvt Hinkley point anlæg 1600MW/90% kapacitetsfaktor produktion, ville energilagrings anlægget alene koste et sted i mellem et halvt og et helt Danmarks BNP.

  • 3
  • 1

Jenny Riesz et al. fra University of New South Wales kvantificerede for nyligt de vigtigste usikkerheder for omkostninger af atomkraft i Australien (DOI: 10.1002/er.3618), og kommer frem til: "Although nuclear and renewables both offer the potential for low greenhouse emissions electricity production, this analysis suggests that when the substantial cost risk of generation III nuclear power is taken into account, it may not be economically attractive in nations with abundant alternatives..." It may not er en underdrivelse, fordi autorene beregner Levelised Cost of Energy som "AU$515/MWh, with a standard deviation of AU$2646/MWh"! "These results indicate that nuclear power costs have an 80% probability of exceeding AU$170/MWh, and a 50% probability of exceeding AU$278/MWh." Autorene bruger 0.64EUR/AUD, dvs. der er en 50% sandsynlighed for at prisen ender over 1320 DKK/MWh. Som altså er markant over prisen for havmøllestrøm.

Der skal jo også siges at Hinkley Point C få deres strike price i 35 år - på havvindmølle området regner man med en levetid af 25 år, og om 25 år bliver en repowering af de havvindmølle parker markant billigere.

  • 0
  • 0

Så, igen igen. Hvor skal strømmen komme fra når det ikke blæser. For øjeblikket kommer den næsten udelukkende kul, olie, gas og A-kraft. Og ja. En del vandkraft fra Norge. Men set med Europæiske øjne, så er der alt for lidt af den.

I de tilfælde er der bare ikke tale om backup... Det er jo ikke sådan at vinden pludselig stopper, det er noget man ved på forhånd og derfor er systemet forberedt på det... Lidt lige som at man ved at omkring kl. 18 stiger forbruget og derfor skal der kobles flere enheder ind...

Der findes ikke nogen værker der producerer hele tiden, for decentrale kraftvarmeværker i Danmark producerer de stort set kun om vinteren og selv der er det ikke 24 timer i døgnet...

Hvis du har et kraftvarmeværk på 400 MW, så skal der være mulighed for 400 MW reservekapacitet, der hele tiden kan kobles ind. Det samme gælder hvis du har en vindpark på 400 MW. Ikke fordi vinden kan lægge sig, men fordi kablet ud til parken kan blive fejlramt, eller en samleskinne m.m. kan blive fejlramt. Dette kaldes primær reserve og skal være klar hele tiden. I forbindelse med kablet til England (1400 MW) skal højspændingsnettet i Jylland forstærkes for at kunne klare at forbindelsen til England falder ud under både import og eksport...

At du der imod har vindparker og at vinden ikke blæser, det kræver ikke backup... Til gængæld kræves der at der er en alternativ kapacitet der kan startes op og klare forsyningen. Nøjagtig lige som når et atomkraft er lukket ned i halve og hele år pga. sikkerhedsproblemer... Mig bekendt er der ikke nogen steder hvor der kører atomkraftværker som reservekraft (det er de alt for dyre til). I Frankrig er der nogle gamle værker der normalt ikke producerer, men det vil tage dem timer (hvis ikke hele dage) før de er klar til at producerer... Lidt lige som når man i Danmark lægger et kulkraftværk i mølposen og kun starter det op hvis vandstanden i Norge er ved at blive lav... Så har man 3-6 måneder inden det er nødvendigt at værket producerer... Dette kalden normalt heller ikke for backup...

  • 4
  • 0

Endnu engang ser vi at det er umuligt at beskæftige sig med emnet atomkraft her uden at det straks afspores og med usvigelig sikkerhed ender i det sædvanlige forsvar for vor egen satsning på vindmøller! Det er ufatteligt så megen energi nogle få personer mobiliserer hver gang ordet nævnes, og det på trods af at vi i Danmark ikke for tiden har planer om at overgå til atomkraft i en overskuelig fremtid!

Jeg synes bare at det er et problem at disse ihærdige vindmøllefortalere spærrer for debat om andre sider af sagen, herunder at Europa for atomindustriens vedkommende bliver overhalet af Rusland og Kina, eller det forhold at DONG investerer stort i britiske havmølleparker, en investering som måske kan vise sig at blive overordentlig risikabel for danske skatteydere, hvis det skulle ske at britisk energipolitik engang ophører med at favorisere vindkraft?

  • 2
  • 8

Jeg synes bare at det er et problem at disse ihærdige vindmøllefortalere spærrer for debat om andre sider af sagen,

Der spærres ikke for debat om andre sider af sagen om energiforsyning.

Der stilles spørgsmål, der argumenteres også for andre energi kilder end vind, det være sig sol, vand, biomasse, og i takt med at batteriteknologier bliver bedre og billigere bringes disse i stigende grad også ind i debatterne.

En fælles debat hvor alle kan komme til ordre, og stille spørgsmål til et givent emne, og foreslå alternativer. Er bedre end at bede andre om at blande sig udenom når ens egen præference kommer på bordet.

  • 2
  • 0

Og hvis alle danske vindmøller står stille, og vi derfor selv må importere strøm, hvad hjælper det kable så UK?

Havde lige overset dette spørgsmål...

England skal kunne klare sig hvis der er problemer med denne forbindelse, lige som de naturligvis ikke vil købe strømmen i Danmark, hvis de selv kan producerer den billigere... England har også forbindelser til Frankrig, så der er intet unaturligt i at de køber og sælger strøm i udlandet...

Hvis ikke de kan hente strøm i Danmark og i Frankrig, så må deres hjemlig enheder kunne klare produktionen... At alle Danske vindmøller står stille, betyder ikke at vi ikke kan sende strøm til England, det betyder udelukkende at vi må aktiverer flere termiske værker eller hente mere strøm i Tyskland, Norge eller Sverige... I sidste ende er det de billigste værker der får produktionstid (når man ser bort fra nye værker der får støtte)...

  • 5
  • 0

Og for hvert nyt atomkraftværk, der bestilles, som det i dag i England, er der flere tusinde MW vindmøller, som IKKE vil blive noteret i ordrebogen.

Hvis valget er mellem akraft og VE kommer vi ingen vegne. Valget bør være mellem akraft og VE på den ene side og kul på den anden. Dvs kul skal udfases i takt med at man bygger akraft eller VE.

Men det synes akraftlobbyen åbenbart ikke. Fjenden hedder VE.

Suk

  • 5
  • 1

Det ville være meget interessant, hvis du kunne vise at "akraftlobbyen" har et ligeså aktivt og organiseret propagandaministerium.

Hvis man tog dig som eksempel Lars - så er det nemt at se. Men du tilhøre måske en yderfløj.

Det er åbenbart at VE og akraft kæmper om de samme midler og tilskud. Det ville ændres i det øjeblik man indfører en kulstofskat - som man bl.a. pusler med i Frankrig (men som du er lodret imod. Forurening skal da være gratis og forureneren betaler princippet skal ikke gældefossilbrancen) I den situation vil både akraft og VE være styrket i forhold til fossiler (ingen kulstofforurening = ingen kulstofskat). Hvis alle eksterne omkostningen bliver internaliseret vil man kunne afskaffe subsidierne og få et marked hvor teknologierne konkurrerer på lige fod, dvs på grundlag af de fulde omkostninger.

Tror du ikke akraft ville kunne klare sig i den situation?

  • 2
  • 1

Glæden er ikke delt af alle. http://www.proff.dk/regnskab/dong-energy-h... De afbrændte møller reetableres ikke, trods støtten.

DONG's regnskaber kunne vi sikkert debattere i årevis. Men det er vel også et spørgsmål om hvor mange penge der er tjent inden vi når dertil hvor dit link viser. Se f.eks. http://www.proff.dk/firma/anholt-site/gren... Og hvor meget der bidrages til "baglands omkostninger" i den øvrige koncern

  • 1
  • 0

Se f.eks. http://www.proff.dk/firma/anholt-site/gren...

Tak for din dokumentation. Støtten til Horns Rev og Anholt er jo meget forskellig. Det interessante er, at Nordpools priser ikke er høje nok til at retfærdiggøre en renovering af Horns Revs afbrændte møller. Trods støtten til Horns Rev.

Der er heller ikke udsigt til at de billige kystmøller kan realiseres uden støtte. Det er selvfølgelig kun lidt under 40 TWh, men det ville da pynte på Danmarks statistik, når samtlige danske PSO-pumpede møller stadig ikke har passeret Barebæks 201 TWh.

Har du noget at tilføje på denne liste? 800TWh Olkiluoto-3 600TWh Hanhikivi-1

  • 0
  • 2

Har du noget at tilføje på denne liste? 800TWh Olkiluoto-3 600TWh Hanhikivi-1

Ja - det er 2 for meget ! Overordnet forstår jeg ikke den danske debat om A-kraft. Det er 40-50 år for sent. Der er ikke en eneste chance for at der kommer A-kraft værker i DK. Den folkelige såvel som den politiske modstand er så massiv, at det er spild at tid at debattere

  • 6
  • 0

Mmjah Estimeret pris. Og ikke bygget endnu. Lad os nu se hvordan det faktisk kommer til at se ud.

Det scenarie kunne være: Der kommer en konkurs, og det sælges billigt til et firma der mener de kan rede resterne og drive det videre. Det kan de ikke, derfor endnu en konkurs og endnu et salg.

Efter X gange så er det fint rentabelt for det sidste firma i kæden.

En avanceret form for pyramidespil, hvor alle konkurser betales af samfundet som fradrag i virksomhedsskatter, afskrivninger og nedskæringer = Indirekte støtte.

  • 2
  • 2

Det scenarie kunne være

Ja, fantasien fejler bestemt ikke noget :) Har du ikke noget bedre at komme med end spekulationer? Eksempelvis kan du fortsætte denne liste over støtte-frie nyinvesteringer indenfor Nordpool. Eller skal det fremstå sådan at alene finske kernekraftudviklere gider eje deres egen produktion til kostpris?

800TWh Olkiluoto-3 600TWh Hanhikivi-1

  • 0
  • 3

Eller skal det fremstå sådan at alene finske kernekraftudviklere gider eje deres egen produktion til kostpris?

Det er korrekt at der findes en gruppe finner der mente der var økonomisk balance i at bygge deres egen energi produktion med A-kraft hvis det laves i en profitløs konstellation og afskrivnings perioden bliver langt nok.

Men det var jo til de budgetterede byggepriser, hvordan går det med at overholde budgettet? Lige knap nogle mia. euro skævt And still counting, derfor er mit scenarie ikke så verdensfjernt som du vil gøre det til.

  • 3
  • 0

Hvis alle eksterne omkostningen bliver internaliseret vil man kunne afskaffe subsidierne og få et marked hvor teknologierne konkurrerer på lige fod, dvs på grundlag af de fulde omkostninger.

Tror du ikke akraft ville kunne klare sig i den situation?

Det kan du nemt aflæse på listen over Nordpools støtte-frie nyinvesteringer. Det er skulle være til at overskue, da listen er deprimerende kort.

800TWh Olkiluoto-3 600TWh Hanhikivi-1

Tror du at kystmøllerne kan bygges uden støtte? Det ville være flot, hvis vi kunne præstere en lille 40 TWh mus der kunne trampe i takt med de to elefanter. Desværre er kystmøllerne stadig afhængig af støtte, så hvis de skal realiseres, så må vi skære et andet sted på finansloven. Skal det gå ud over uddannelse, sygehuse eller velfærd?

  • 0
  • 4

Hvis vi kan få nogle til at opstille møller til en garantipris på 47 øre/kwh i 12 år og de efterfølgende 13 af estimeret levetid kan få produktion til marginalpriser.

Så endes der med omkring 26 øre/kwh i snitpris. Hvilket harmonerer ret godt med de aktuelle Nordpool priser. Hvorfor støtten ligeså godt kunne være udeblevet.

Men nu er det sådan i vores moderne samfund at ikke ret mange virksomheder tør kaste sig ud i 25 års kapital bindinger og så endda kun lige få det til at løbe rundt. Derfor sikrer støttte at de kan få deres kapital forrentet i et tempo der gør at de gerne vil bygge møllerne.

Vi kan kalde det for en "afdragsordning" hvor "vi-samfundet" låner penge til møllerne og afbetaler dem over 12/25 år. med højeste afdrag i første periode (om end det ville være endnu billigere hvis et firma ikke skulle tjene godt med penge på det undervejs)

  • 6
  • 1

Kernekraftværket ved Borssele har allerede produceret langt flere TWh end vindparkerne kommer til, uden støtte.

" The generation capacity of wind farms newly built in 2015 was a record 63.01 GW, corresponding to about 60 nuclear reactors, according to the Global Wind Energy Council based in Brussels."

http://www.japantimes.co.jp/news/2016/02/2...

Det er selvfølgelig forkert. Måske svarer det nærmere til 20-25 akraftværker.

Hvor mange akraftværker blev installeret i 2015?

Jeg bemærker under alle omstændigheder du stadig er besat af vindkraft. Det er næsten uhyggeligt.

  • 4
  • 0

Nu er solenergi helt efter bogen blevet lidt billigere end tidligere. http://reneweconomy.com.au/2016/solar-pric...

Det er et anlæg på faste betingelser som investorerne og kunder kender betingelserne for 20 år ud i fremtiden og iøvrigt til den tid i fin form til at fortsætte produktionen.

Nu er der langt fra London til Abu Dhabi, men der er også virkeligt langt op til den absurde over pris som tildeles Hinckley Point.

  • 5
  • 0

Nu er der langt fra London til Abu Dhabi, men der er også virkeligt langt op til den absurde over pris som tildeles Hinckley Point.

Ja. Man siger Jeppe drikker, men man siger ikke hvorfor Jeppe drikker. Man snakker meget om pris, men: Meget få har gjort sig overvejelser om hvad denne enorme prisforskel skyldes. Jeg har prøvet – Se http://wp.me/p1RKWc-12a Du skriver helt rigtigt om den absurde overpris, der tildeles. Nu er overpris ikke noget nyt. Vi betaler og har betalt overpris til det, der kaldes vedvarende energi.

  • 1
  • 4

Hvor mange akraftværker blev installeret i 2015?

"At the start of 2015 there were 436 operable reactors around the world and by year-end there were 439. This increase in reactor numbers came despite the retirement of seven units during the year. A larger number of nuclear power units are under construction than at any other time in the last 25 years, and with another ten new reactors coming online – also a 25-year record for the industry – 2015 demonstrated improving new build performance all round. The existing global fleet generated roughly 10% of the world’s electricity, making up around one-third of the world’s low-carbon electricity supply."

-ifølge http://www.world-nuclear.org/our-associati...

  • 2
  • 0

At the start of 2015 there were 436 operable reactors around the world and by year-end there were 439. This increase in reactor

Det var nu ment som et retorisk spørgsmål på Lars forsøg på male et billede af VE som håbløs utilstrækkelig i forhold til akraft. Som velbekendt er den installerede årlige (effektive) globale effekt for sol og vind langt større end den installerede effekt for akraft og afspejler det forhold at investeringerne de sidste 10-12 år har været 10 gange større end investeringerne i akraft. Og stærkt stigende mens prisen er stærkt faldende. Og mht rekorder så er akraftens andel af verdens totale elproduktionen jo faldet til næsten det halve siden den toppede engang i forrige årtusind. På tide det billede vender hvis akraft skal have en rolle i fremtiden.

Akraft sksl være være velkommen sålænge investeringerne rettes mod at erstatte kul. Men det synes ikke at være ambitionen hos akraftfolket. I stedet skal vi høre på en indædt og ensidig nedgøring af VE mens kul ignoreres. Som f.eks. når Thorkil beklager sig over at der gives støtte til VE men ignorerer at omkostningerne ved kuls forurening overstiger VE støtten med anslået 50 gange!

Det skyldes måske - udover ideologiske kvababbelser - at akraft og VE spiller dårligt sammen fordi VE har en marginal omkostning på nul og derfor har første prioritet mens akraft og fossiler må regulere ned eller sende til lager når det blæser eller solen skinner.

Det burde være muligt i en fri debat at forholde sig til hele billedet og ikke kun de detaljer der passer med ens fordomme.

  • 5
  • 2

Egentligt er det misvisende at spørge om antal af A-kraft værker. De, der bliver nedlagt er relativt små. De, der bliver bygget er meget større.

Det virker nu også lidt dumt at slå ned på en enkelt linje i et indlæg, når der få linjer oven over er angivet både de 63 GW installeret effekt og de 60 atomkraftværker som kilden sammenligner det med... Oven i købet når nu Søren tager hensyn til forskellen i kapacitetsfaktor og runder det ned til 20-25 atomkraftværker...

Panikreaktionen virker som om den er et forsøg på at skjule at der kun er opført 3 atomreaktorer i den samme periode? Man skal passe på med at hive en enkel sætning ud af et svar og ikke forholde sig til hele indlægget...

  • 3
  • 1

Det var nu ment som et retorisk spørgsmål

Disse diskussioner har det med at gå ring: De forskellige debattører gentager sig selv, og ikke mindre vigtigt: Nogle debattører har det med at glemme det, som er ukvemt...

Lad mig minde om at det ikke er nok at hæfte sig ved, eller hænge sig i, hvordan det går med stigningen i den installerede effekt af vind og sol. Man er nødt til også at interessere sig for energiproduktionen, behovet for lagringsfaciliteter til udjævning af den fluktuerende produktion, og for hvor stor andel af den primære energiproduktion eller såmænd bare elproduktion vind og sol dækker. Husk på at det ikke batter ret meget på globalt plan, at Danmark kommer op på at dække 50% af vor elforbrug med ikke-fossile brændsler. Siger det bare...

Lad mig også gentage hvad BP's cheføkonom Spencer Dale skrev, i tilknytning til offentliggørelsen af BP's årlige 'statistical review', i juni d.å.:

"The penetration of nuclear energy plateaued relatively quickly, however, as the pace of learning slowed and unit costs stopped falling. In contrast, in BP’s Energy Outlook, we assume that the costs of both wind and solar power will continue to fall as they move down their learning curve, underpinning continued robust growth in renewable energy.

Indeed, the path of renewable energy in the base case of the Energy Outlook implies a quicker pace of penetration than any other fuel source in modern history. But even in that case, renewable power within primary energy barely reaches 8% in 20 years’ time.

The simple message from history is that it takes a long time – numbering several decades – for new energies to gain a substantial foothold within global energy."

Dale viste også et sæt kurver over udviklingen i forskellige energikilders andele af den globale primære energiforsyning, med procent op af y-aksen og antal år efter at det enkelte brændsel havde nået 1%-mærket, ud af x-aksen. BP fremskriver 'renewables' fra at have nået 1% i 2008 til at kunne nå 8% 25 år senere, altså i 2033. BP anvender dermed den samme stigningstakt, for sol og vind, som akraft opviste i de første 10-12 år efter at have 1% i 1974. Kurverne viste også, at både olie og vandkraft nåede 4% 30 år efter 1% i hhv. 1877 og 1922. Gas nåede 8% 50 år efter at have nået 1% i 1899.

  • 3
  • 0

Som f.eks. når Thorkil beklager sig over at der gives støtte til VE men ignorerer at omkostningerne ved kuls forurening overstiger VE støtten med anslået 50 gange!

Lad nu være med at beskylde mig for at ignorere skader ved kulkraft. Jeg har skrevet om det på en lang og lidt rodet side http://wp.me/p1RKWc-af som naturligvis har fået keritik, der trods opfordringer aldrig har været specifik. På http://wp.me/p1RKWc-1e har jeg argumenteret for ligeværdighed mellem CO2-frie energikilder. MEN Når jeg farer til tangenterne, så er det mest når jeg læser noget der giver klart fordrejende ”oplysninger” eller er bevidst løgnagtigt. Fx hvis Tjernobyl nævnes som bevis for at kernekraft (altid) er farlig. Eller når sol og vind fremhæves uden at vurdere behov for backup. Men nok mest når farer i forbindelse med radioaktivitet bliver fremhævet ud over alle grænser. http://wp.me/p1RKWc-Ty For nyligt kom man måske nær rekorden på et indlæg på The Energy Collective. http://www.theenergycollective.com/david-k... Der kan du finde dygtigt formulerede fordrejninger. Noget, der juridisk set ikke er løgne. Naturligvis nævner jeg også at Greenpeaces troværdighed er en myte, men det har jeg gjort så mange gange. http://wp.me/p1RKWc-p2

  • 1
  • 6

Jeg har skrevet om det på en lang og lidt rodet side http://wp.me/p1RKWc-af som

Jeg forholder mig alene til hvad du skriver i debatten og læser ikke dine bagvedliggende skrifter. Det må du finde dig i og det hjælper derfor ikke at du henviser til dem.

Du må fuldstændig mangle selverkendelse hvis du ikke kan se at du er manisk optaget af at rakke ned på VE og Greenpeace. Det er i orden hvis du mener det er berettiget, men så stå ved det i stedet for at brokke dig når man påpeger det.

  • 5
  • 1

Man er nødt til også at interessere sig for energiproduktionen, behovet for lagringsfaciliteter til udjævning af den fluktuerende produktion, og for hvor stor andel af den primære energiproduktion eller såmænd bare elproduktion vind og sol dækker.

Hvis det er et hak til mig - og det et det jo nok - så har jeg insisterer på at lagring et central for VE - og det endda adskillige gange her fornylig.

Mht til dækningsgrad så ja det går for langsomt på trods af den positive udvikling. Derfor plæderer jeg for skat på forurening som det der kan sparke udviklingen op i gear - et emne du behændigt undgår. I stedet kommer du med diverse fremskrivninger - denne gang fra BP - hvis forudsætning du ikke nævner men som sikkert - ligesom IEA s - er baseret på den antagelse at forurening stadig og i al fremtid vedbliver at være gratis. Ikke sandt?

Men det er jo en dødsdom og der er også stigende vilje til at beskatte forurening. Din pessimisme for fremtiden hviler på at denne skat ikke kommer. Det tillader jeg mig at håbe på du tager fejl i.

  • 5
  • 1

Du spurgte om mit politiske ståsted. Det er ingen hemmelighed. Du bliver desværre nødt til at gå ind på det jeg har skrevet: http://wp.me/p1RKWc-2h Men for at advare dig nævner jeg at det vigtigste – for mig – er menneskesyn og ikke energi.

Vedrørende forurening fra kul: Også dette kan ikke klares med slagord og påstande. Til ære for dig har jeg samlet et resume af det du ikke vil læse: http://wp.me/s1RKWc-50 Hvis du vover dig ind, så kan du se at jeg prøver at give henvisninger.

  • 2
  • 4

Er at respektere at der ønskes meget høj sikkerhed ved A-kraft.

At argumentere for at slække på sikkerhedskrav ifm. A-kraft, er ikke det jeg vil betegne som menneskesyn.

Der vil argumenter om at stramme op på arbejdsvilkår og arbejdssikkerhed ifm. alle aspekter og versioner af energiproduktion, være et bedre menneskesyn.

  • 3
  • 0

Årligt dør ’sådan bare’ over 2000 i kulminerne. Nok over to millioner på grund af forureningen. Efter alt at dømme arbejder vi os frem mod en klimakatastrofe. Alt dette kunne være formindsket – ikke afværget – hvis man ikke havde stillet urimelige krav i et forsøg på at dæmonisere kernekraft. Eller er det fordi en, næsten fabuleret, ulykke ved kernekraft skal overskygge alt andet?

For at undgå fornyede diskussioner, fremhæver jeg at ulykkerne ved Tjernobyl og Fukushima ikke er relevante ved vurdering af fremtidig kernekraft i Europa.

  • 0
  • 0

Årligt dør ’sådan bare’ over 2000 i kulminerne. Nok over to millioner på grund af forureningen. Efter alt at dømme arbejder vi os frem mod en klimakatastrofe. Alt dette kunne være formindsket – ikke afværget – hvis man ikke havde stillet urimelige krav i et forsøg på at dæmonisere kernekraft. Eller er det fordi en, næsten fabuleret, ulykke ved kernekraft skal overskygge alt andet?

Men nu var de "fabulerede" ramaskrig om A-kraft ulykker jo ikke fabler, hvilket Tjernobyl og Fokushima (+3mile) ganske fint viste os.

Kravene til A-kraft er ikke urimelige! Jeg kan godt forholde mig til at du mener at kravene omkring miljø og arbejdsvilkår for fossil + sol/vind er for slappe. Jeg har det svært ved dit brug af dette, som undskyldningen for at skulle slække på miljø og sikkerhed andre steder.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten