Stor usikkerhed ved analyser af fosfor i landbrugsjord

Illustration: Maria Kreimeyer, Agrolab

Det er vigtigt at kunne bestemme fosforniveauet i jorden, men de tre laboratorier, der tester jorden for danske landmænd, benytter forskellige metoder, der resulterer i vidt forskellige resultater. Det er i sig selv et problem, men kan samtidig give anledning til spekulation og bevidst valg af laboratorier.

Derfor har forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet sat sig sammen med landmænd og laboratorier for at fastsætte en fast fremgang, der forklares i en ny rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

De nye anbefalinger fastsætter temperatur ved både ekstrahering og tørring, hvor længe og hvor hurtigt der rystes under testen, mængden af jord i den enkelte analyse og en overordnet tidsbegrænsning på, hvor lang tid der må bruges på udvindinger.

Det var vigtigt for forskerne ikke blot at finde en akademisk løsning, men også en løsning som både landmænd og laboratorier fandt praktisk mulig. Hvis de nye anbefalinger fører til markant dyrere analyser, vil mange landmænd måske fravælge at få testet deres jord.

»Miljøstyrelsen havde det krav, at det var et rutinelaboratorium – og ikke et forskningslaboratorium, der udførte arbejdet, for ellers er der ting, vi ikke finder ud af. Hvis vi laver det i vores laboratorium, kan vi lave nok så meget pilleri og nørderi, så alt ligger rigtigt, men det er jo ikke det, de gør ude i praksis,« siger Gitte Holton Rubæk, lektor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag rapporten.

Forældede laboratorieforskrifter

Der eksisterer allerede retningslinjer for, hvordan laboratorierne skal udføre forsøgene, men Gitte Holton Rubæk, forklarer, at de er forældede.

»Det er ret tydeligt, at det er en gammel metodeforskrift, hvor det hele er håndholdt kemi, og man har få prøver i hånden ad gangen. Det har de forsøgt at implementere i store laboratorier, hvor de har hundredevis af prøver i gang på samme tid,« siger hun.

Læs også: Efter vandprøve-fejl: Miljøstyrelsen kontrollerer laboratorier

Det kan være svært at følge forskrifter, der antager, at du står med prøverne i hænderne, og instruerer i, at man skal foretage nogle skridt øjeblikkeligt, mens prøverne er inde i en maskine. En anden problemstilling kan være, hvilke temperaturer prøverne udsættes for, da de store laboratorier er store haller, der ikke nødvendigvis er temperaturregulerede.

Alt for få laboratorier

Et af de centrale problemer er, at der grundlæggende kun er tre laboratorier, der laver fosforanalyser af jordprøver; nemlig OK Laboratorium, Eurofins og tyske Agrolab. Hvis der var flere, ville man under andre omstændigheder have kigget på, hvilke laboratorier der adskilte sig, men det er svært, når man ikke har flere laboratorier.

»Det er de tre laboratorier, der er. Og det er jo et problem i sig selv at lave kvalitetskontrol og sammenligning, når der kun er tre laboratorier. Hvis ikke de får det samme resultat – hvem har så det rigtige?« spørger Gitte Holton Rubæk.

Læs også: Fejlagtige vandanalyser kan fjerne analysegrundlag for landbrugspakkens første år

»De udsving, vi ser mellem laboratorierne på nogle af faktorerne, er væsentlige – og de er store. Det gode er, at det typisk er i den meget høje ende, at vi ser store forskelle, hvorimod reguleringskriterierne fokuserer på fosfortal i den lave ende, hvor det trods alt går mindre galt,« siger hun.

Der foretages mange jordprøver på samme tid på laboratoriet. Illustration: Maria Kreimeyer, Agrolab

Usikkerheden gør det ikke blot problematisk at fastsætte, hvor højt fosforindholdet i jorden er, men gør det samtidig også svært at forudse tendenser, da usikkerhederne kan gøre det svært at sammenligne prøverne fra gang til gang.

Forskellige resultater hos samme laboratorium

Et andet problem er, at det ikke blot er på tværs af laboratorierne, at der er usikkerheder: Det samme laboratorium giver forskellige resultater på samme prøve, hvis man måler på forskellige tidspunkter, hvilket Leif Knudsen, chefkonsulent i Seges, finder problematisk.

»Sagen er, at vi har problemer med, at der er en stor usikkerhed på analysen – og en stor del af det er systematisk. Hvis du sender mange prøver af sted samme dag, så kan gennemsnittet være forskelligt fra, hvis du sender de samme prøver af sted 14 dage senere,« siger han, og Gitte Holton Rubæk nikker også genkendende til problemstillingen.

»Det er ikke godt, at der er systematiske forskelle mellem laboratorierne og tidspunktet for analysens udførelse. Det skal elimineres,« siger hun.

Læs også: Laboratorium leverede forkerte prøver fra Danmarks søer og vandløb i 15 måneder

Billede fra Agrolabs laboratorium, hvor der foretages fosforanalyser af jordprøver. Illustration: Maria Kreimeyer, Agrolab

Ikke et problem med loven

Begge eksperter ser dog problemer i en sag, hvor der ikke er et reelt juridisk problem, påpeger Hans Peter Olsen, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, der udtaler sig på vegne af Miljøstyrelsen:

»Miljøstyrelsens klare vurdering er, at der ikke er et stort problem – tværtimod. Rapporten, der anviser nogle veje til at højne præcisionen i måleresultaterne, viser, at det går i den rigtige retning,« siger han.

»Fra Miljøstyrelsens udgangspunkt er det inden for skiven af, hvad der er acceptabelt,« understreger han.

At få foretaget fosforanalyser er frivilligt, da det primært er i landmandens egen interesse at få kendskab til næringsindholdet i hans arealer. Loven på området er et EU-direktiv, der dikterer, at landmændene kun må benytte en fast mængde fosfor på deres marker - med mindre de kan påvise, at fosforniveauet i jorden er lavt, så kan de få dispensation til at tilføre yderligere. Fosforanalyserne fastsætter dermed, hvor meget ekstra fosfor landmanden kan tilføre - og her mener kontorchefen ikke, at usikkerhederne gør en forskel.

»Forskellene er ubetydelige i forhold til reglerne på området,« konkluderer Hans Peter Olsen, hvilket Leif Knudsen fra Seges også anerkender.

»Analyserne er trods alt gode nok til at sige, om jorden har et lavt indhold af tilgængeligt fosfor, et tilstrækkeligt indhold – eller et højt indhold,« siger han.

Bedre metoder skaber tillid, men ikke flere analyser

Selvom forskerne hele tiden har samarbejdet med både laboratorierne og landmændene i sagen for at finde en realistisk løsning, så forventer Leif Knudsen ikke, at de nye retningslinjer vil betyde flere analyser for laboratorierne.

»Det her vil ikke rykke særligt meget på, hvor mange analyser der bliver lavet. Men det kan modvirke, at antallet falder, da der kan være mistillid, når man diskuterer den her usikkerhed,« siger han.

Illustration: Maria Kreimeyer, Agrolab

Det kan Hans Peter Olsen godt genkende, da forskningen netop har haft til formål at få lavet analyserne mere præcise - ikke nødvendigvis at få landmændene til at foretage flere prøver.

»Der har været et ønske fra både forskere og landbruget om at præcisere metoden yderligere, og det er rigtigt fornuftigt og konstruktivt. Det er derfor, denne undersøgelse blev sat i gang, men det er udtryk for, at man ønsker at få forbedret pålideligheden af resultaterne,« siger han.

Det er derfor vigtigt, at der på området bliver fokuseret på, at fosforanalyserne bliver lavet på en ens måde, så resultaterne i fremtiden bliver sammenlignelige. Forskernes nye retningslinjer løser dog ikke hele problemet.

Det skal stadig kunne betale sig for landmanden

»Nu har man fået sat fokus på det, men man kommer næppe hele vejen. Man skal måske også være realistisk og spørge, hvor nøjagtigt vi kan gøre det? Man kunne selvfølgeligt godt gøre det bedre, hvis man lavede dobbeltanalyser, men så bliver omkostningen for stor,« forklarer Leif Knudsen.

Samarbejdet havde et konstant fokus på, at det ikke måtte blive et rent akademisk resultat, men noget der ville blive brugt i laboratorierne, uden at det samtidig blev for dyrt for landmændende.

»Man vil altid kunne højne pålideligheden af et resultat, men der er også en proportionalitetsbetragtning i forhold til, hvor mange ressourcer det vil koste. I sidste ende er det ikke en fordel for nogen, hvis det ville afholde landmændene fra at foretage de her frivillige målinger,« forklarer Hans Peter Olsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fosforindholdet i jorden er målet efter en metode, der blev introduceret for ca. 60 år siden. (Pt) Man benyttede en svag syreopløsning, der nogenlunde svarede til det pH, der var omkring planterødderne. Jordprøver udtages ca. hvert 7. år, forskellen i fosforindholdet i en mark viser noget om der er gødet korrekt med fosfor over en årrække. Ændrer man på metoden, så kan man ikke rigtig få denne information om de foregående års fosforgødskning. Fosfor i jorden er et specielt i forhold til andre essentielle næringsstoffer i jordbunden, for det udvaskes stort set ikke, men det bliver tungere tilgængelig for planterne med årene. Det må være et krav til en evt. ny målemetode, at den kan vise, hvor meget plantetilgængelig forfor, der er i en given mark.

  • 1
  • 3

Miljøstyrelsen skal blande sig udenom. Fordyrende positionsbestemt prøvetagning vil blive alt for dyr for landmanden. Det er landmanden der er kunden, og data skal bruges i præcisionslandbruget. Miljøstyrelsen kan for egen regning tage prøver af deres blomsterkasse udenfor kontoret alt det de lyster. Variationen på jordene er ofte større end usikkerheden. Kontorchefen kan bestemme hvor skrivebordet skal stå, og ikke ad bagveje tvinge landbruget til en ineffektiv detailstyret LPG-agtig statslandbrug. Dette sammen med et dato-tyrani er eksempler på den manglende jordforbindelse i Miljøstyrelsens ledelse.

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten