Der er en klar sammenhæng mellem voldsom eksponering for elektromagnetisk stråling som vi kender fra mobiltelefoner og kræft i rotters hjerter.
Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion i en af verdens hidtil største undersøgelser af konsekvenserne ved mobilstråling, der blev udgivet i november 2018.
I undersøgelsen blev grupper af rotter og mus bestrålet kraftigt gennem to år, fra de var små, hårløse fostre, til de nærmede sig en naturlig død af alderdom.
Læs også: Amerikansk studie genopliver debatten om kræft og mobilbrug
»Der er ‘klare beviser’ på, at strålingen forårsager hjertekræft hos hanrotter, og ‘nogle beviser’ på, at strålingen giver hanrotterne hjernekræft,« skriver de amerikanske forskere bag undersøgelsen, der er blevet peer-reviewed af mere end 30 forskere.
Derudover fik de bestrålede hunrotter mindre fostre, der ikke desto mindre voksede sig lige så store som de ikke-bestrålede.
Fem grupper af 56 rotter blev udsat for forskellige strålingsniveauer. Imens blev kontrolgrupper holdt strålingsfri, så man kunne sammenligne resultaterne. Rummene, rotterne var holdt i var afskærmede, så strålingen kunne styres meget præcist hele tiden Begge modulationer af mobilsignaler blev brugt, både CDMA og GSM. Der blev også udført forsøg på mus, men de reagerede slet ikke så kraftigt på den voldsomme stråling. Kilde: National Toxicology Program
Fik ekstrem stråling
Men i undersøgelsen fik rotterne ekstreme mængder stråling. Rotterne gik rundt i strålingsmængder mellem én og fire gange grænseværdier fra den internationale strålingsbeskyttelses-kommision, ICNIRP.
Derfor kan resultaterne ingenlunde overføres direkte til mennesker.
Læs også: Spørg Fagfolket: Er 5G farligt for helbredet?
For selv i de mest bestrålede områder bliver vi kun udsat for en brøkdel af grænseværdien, der svinger afhængigt af frekvensen. For 2-3G er ICNIRPS grænseværdier for 'den generelle offentlighed frekvens/200 og opgives i W/cm². For frekvenser op til 2GHz er grænseværdien for midlertidig udsættelse for stråling 50 mW/cm², mens den for højere frekvenser er 10 mW/cm².
»Når man laver de her dyreforsøg er det først og fremmest for at vise, at man kan fremkalde cancer ved eksponeringen,« siger professor i senfølger efter kræft og overlæge på Rigshospitalet Christoffer Johansen. Derfor undrer de høje strålingsmængder i forsøget ham ikke.
Undersøgelsen har været undervejs i ti år, har kostet op mod 200 millioner danske kroner, og er den mest omfattende undersøgelse af den sundhedsmæssige påvirkning fra elektromagnetiske stråler på dyr.
Artikel fortsætter under grafikken
Læs også: Ny undersøgelse: Kræftrisikoen ved mobilstråling er faldet
Udsat over hele kroppen
Mens tidligere studier har forsøgt at bestråle enkelte kropsdele for at fremprovokere kræft i eksempelvis ører eller hjerne, har forskerne bag dette studie valgt at bestråle hele dyret. Stort set hele døgnet rundt.
Det skyldes ifølge forskerne bag forsøget, at de færreste af os har telefonen eller andre lignende enheder op til øret hele tiden.
Læs også: Svenskere fjernstyrer entreprenørmaskiner over 5G
Forskerne ønskede med andre ord at finde ud af, hvordan stråling over lang tid påvirker hele kroppen. Forskerne bag undersøgelsen gør da også opmærksomme på, at der er betydeligt kortere til eksempelvis en rottes hjerte end et menneskes, hvorfor mindre stråling vil nå vores organer.
Skepsis fra flere sider
Da rapporten udkom, blev den mødt af skepsis både fra ICNIRP, den internationale strålekommission, men også fra FDA, der er USA’s mad- og lægemiddelsmyndighed.
»Dyrestudier som dette bidrager til diskussionen om emnet, men vi må huske, at studiet ikke er designet til at teste sikkerheden for mennesker, så vi kan ikke drage konklusioner om sikkerhedstruslen for mennesker fra rapporten,« skriver FDA’s direktør for Center for elektroniske apparater og radiologisk sundhed, Jeffrey Shuren i en offentlig kommentar til undersøgelsen.
I samme skriftlige udtalelse skriver han på FDA’s vegne, at man på baggrund af disse nye resultater holder fast i de nuværende grænseværdier for stråling.
Læs også: Dansk forsker: Dårlige mobilantenner giver højere stråling
Man mener med andre ord ikke, at der fra amerikansk side er grund til bekymring.
»Baseret på vores løbende evalueringer af problemstillingen vurderer vi, at de tilgængelige videnskabelige beviser ikke tyder på, at udsættelse for elektromagnetisk stråling ved eller under grænseværdierne påvirker menneskers helbred,« skriver Jeffrey Shuren.
Bestrålede rotter lever længere
FDA påpeger også, at der i undersøgelsen dukkede et besynderligt resultat op. De bestrålede rotter levede nemlig længere end kontrolgruppen på trods af både hjernetumorer og hjertekræft.
Det forklarer forskerne bag undersøgelsen med, at strålingen på en eller anden måde modvirker den kroniske nyresygdom, gamle rotter tit dør af. Og det ændrer ikke på, at tumorerne opstod som direkte følge af strålingen. For et menneske, der lever længere, kan en tumor være et større problem end for en rotte, der nærmer sig sin levetidsgrænse, skriver forskerne bag undersøgelsen.
National Toxicology Program, der har lavet undersøgelsen, fortæller, at de er i gang med at lave nogle mindre testfaciliteter, så man kan begynde at køre mindre forsøg over kortere tid. Her vil man fastslå, præcis hvordan de uønskede tumorer opstår, samt hvordan bestrålingen afhjælper rotternes nyrelidelser.
Rammer ned i betændt debat
I Danmark er debatten om elektromagnetisk stråling blusset op på ny, efter at regeringen lancerede en plan for udrulningen af det nye 5G-netværk, der skal sikre hurtigere, mobilt internet med lavere latenstid.
Kritikerne frygter, at 5G med sine højere frekvenser, der kræver flere sendepunkter, vil betyde en endnu større elektromagnetisk bestråling, og at det kommer til at påvirke folkesundheden negativt.
Men faktisk er de frekvenser, det ‘nye’ 5G kommer til at bruge ikke meget anderledes end de frekvenser, der har bestrålet os i årevis fra eksempelvis Wi-fi hotspots og mobiler. Det kommende 5G vil i første omgang med al sandsynlighed holde sig under 6 gigahertz.
Dermed er der heller ikke nogen synderlig forskel mellem de 2- og 3G-stråler, rotterne er blevet udsat for og de 5G-stråler, der venter os om hjørnet. Ligesom de tidligere generationer kategoriseres denne første generation af 5G som ikke-ioniserende, elektromagnetisk stråling.
Dog er det værd at bemærke, at man ved højere frekvenser bruger retningsbestemte antenner, der kan sende med meget stor effekt i én retning.
Bekymring blandt forskere
Det bekymrer blandt andre Klaus Buchner, der er tysk europaparlamentariker og fysikprofessor ved universitetet i München. Sammen med 180 andre forskere har han skrevet under på en advarsel til politikerne om at få 5G undersøgt til bunds, inden det udrulles.
Hurtigere og kraftigere mobilkommunikation, så vi kan sende og modtage data både hurtigere, og med større kapacitet end 4G. Det kaldes Enhanced Mobile Broadband (eMBB). Ultra-pålidelig og tidskritisk kommunikation, hvor latenstiden er så lav, at realtidskritiske applikationer i industrien, f.eks. maskiner og robotter, kan køre over 5G. Det kaldes Ultra Reliable Low Latency Communications (URLLC). Mange enheder koblet på samme netværk. Det skal være muligt at etablere forbindelse mellem mange enheder på samme tid, uden at netværkets stabilitet påvirkes. Det kaldes Massive Machine Type Communications (mMTC).Det kan vi bruge 5G til
»Som jeg forstår det, gør de retningsbestemte antenner, at mere energi afsættes på en mindre overflade, hvis man eksempelvis holder en enhed op til øret. Og det er bekymrende, siger Klaus Buchner.
Udover et virvar af konspirationsteorier, ikke-underbyggede påstande og frie forskningsrapporter, der peger i øst og vest, er der ikke meget viden på området. Der er da også blevet stillet et borgerforslag, der forsøger at tvinge de danske politikere til at igangsætte en undersøgelse af strålingspåvirkningen på menneskers fertilitet.
I en næsten 1500 sider lang rapport med navnet BioInitiative Report, har forskere og andre interessenter verden over rejst og i svingende grad besvaret en masse kritiske spørgsmål af varierende, videnskabelig karakter.
Masser spørgsmål at tage fat på
»Den danske stat er ved at sætte et nyt mobilnet-projekt i gang, så nu må staten også sætte nogle penge af til forskning, så vi kan fortælle de bekymrede borgere, om der er noget at være nervøs for eller ej,« siger professor i senfølger efter kræft og overlæge på Rigshospitalet Christoffer Johansen.
Samtidig maner professoren til ro. For hvis der virkeligt var et alvorligt helbredsproblem, ville den medicinske verden rykke prompte, mener han:
»Vi så det med HIV, der startede med to personer med mærkelige symptomer. Men pludselig blev det klart, at noget var helt galt. Det har vi bare ikke set siden implementeringen af mobiltelefon-teknologien,« siger Christoffer Johansen.
Han fortæller, at hvis der var en reel risiko ville vi i de nordiske cancerregistre se en stigning af de mistænkte diagnoser som kræft i ører og hjerne, som i øvrigt er de ældste og mest komplette. Men det er ikke tilfældet.
»Vi ser faktisk en stigning i kræfttilfælde hos ældre mennesker, men det kan i høj grad tilskrives, at vores diagnosemetoder- og udstyr er blevet bedre. Da jeg startede med at arbejde, var der én CT-scanner i Danmark, og den stod på Riget,« slutter Christoffer Johansen.
Artiklen har været tilgængelig for abonnenter siden fredag den 15. marts. Derfor er nogle af nedenstående kommentarer lagt på før artiklens publicering den 19. marts 2019.
