Stor undersøgelse i gang: Så syg bliver man af at bo i PCB-bolig
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stor undersøgelse i gang: Så syg bliver man af at bo i PCB-bolig

Illustration: J. Jensen Nedrivning A/S

Et ulyksaligt, men naturligt eksperiment. Sådan betegner forskningsleder Jens Peter Bonde et unikt dansk projekt - det første af sin slags i verden - hvor tusindvis af københavnere, der har boet i PCB-forurenede boliger bliver sammenlignet med personer, der har boet uden påvirkning af PCB.

»Vi vil prøve at svare på, om de tusindvis af mennesker, der har boet i PCB-forurenede bygninger i 30-40 år, har helbredsproblemer ved at følge op i sygdomsregistre. Derudover vil vi undersøge, om der er en øget synlighed for at mandlige efterkommere oplever forplantningssygdomme,« siger Jens Peter Bonde, klinisk professor ved Københavns Universitet (KU).

Projektet tager udgangspunkt i to større københavnske almennyttige boliger, hvis navne er hemmeligholdt af hensyn til beboerne. Siden 1970’erne har boligerne huset 37.186 personer, herunder omkring 4.000 kvinder, der i samme periode har været gravide. Sædkvaliteten hos deres børn er i særligt fokus.

Læs også: MIljøgift hos gravide giver federe døtre

Godt og vel en fjerdedel af beboerne har haft adresse i en forurenet bolig, mens tre fjerdedele har boet i tilsvarende boliger uden forurening.

Ser på skadevirkninger af indåndet PCB

PCB er kemikalier, der har været anvendt i danske byggerier siden 1920’erne frem til et forbud mod produktionen i 1977, da det viste sig, at stofferne nedbrydes langsomt og ophobes i natur og mennesker. Miljøgiften PCB betegnes i dag som en af verdens tolv værste miljøgifte, da den blandt andet er yderst vanskelig at nedbryde og forsegle.

Læs også: Her ligger de på knæ for fortidens PCB-synder

Det har længe været kendt, at PCB indtaget gennem kosten er skadeligt for mennesker. Det har imidlertid været uklart, hvor farligt PCB er i eksempelvis boliger og skoler. Det spørgsmål søger undersøgelsen, der er støttet af Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom, nu svar på.

»Det nye i det her forskningsprojekt er, at vi undersøger, hvilken helbredsvirkninger PCB har, hvis beboere indtager stoffet gennem luften og altså ikke gennem maden,« siger Jens Peter Bonde, der er forskningsprojektets leder og fortsætter:

»Forskningen fokuserer altså på den gruppe af PCB-forbindelser, der er flygtige. Det vil sige PCB-forbindelser, der kan fordampe og dermed har andre biokemiske egenskaber, end dem vi indtager gennem kosten.«

Testikler påvirkes i fosterstadiet

Undersøgelsens grundtese er, at drengefostrenes testikler bliver påvirket, når deres mødre bor i PCB-forurenede boliger, således at de som voksne mænd producerer færre sædceller end de burde. Tesen er derfor, at mænd fødes med en såkaldt forplantningssygdom.

Mistanken tager sit afsæt i programmeringstesen, der i sin enkelthed går ud på, at mange sygdomme i voksenlivet har rod i, hvad man er udsat for i fosterlivet. Tesen underbygges af dyreforsøg, der konkluderer, at PCB-forureningen gennem eksempelvis maling og fugemasse kan have en effekt på netop fosterstadiet.

Læs også: Professor om PCB: Slå koldt vand i blodet

»Vi undersøger de følgesygdomme, vi på forhånd tror, er mest følsomme over for PCB. Der kan sagtens være andre sygdomme som eksempelvis hjertekarsygdomme og kræftsygdomme, der er relevante, men vi formoder, at påvirkningen af fosterstadiet er det mest hyppige,« siger Jens Peter Bonde, men understreger samtidig, at ingen bør drage forhastede konklusioner:

»Det er på ingen måde givet, at der vil være helbredsmæssige konsekvenser, men vi og Forskningsrådet mener, at mistanken er så tilstrækkelig velbegrundet, at man bør undersøge den.«

Flere tusinde bygninger i farezonen

Ingen ved nøjagtigt, hvor højt PCB-niveauet skal være, før det er sundhedsskadeligt. Sundhedsstyrelsen har skelet til andre europæiske lande og fastlagt den maksimale risikofrie grænse til 300 nanogram per m3 luft.

I nogle af forsøgets bygninger er der målt op til 6.000 nanogram pr m3, fastslår projektlederen. Han håber, at forskningsprojektet kan undersøge, om der er problemer ved niveauer, der er både er højere og lavere end Sundhedsstyrelsens grænseværdi.

En kortlægning fra Cowi og Grontmij konkluderede i 2013, at 20.000 en- og tofamiliesboliger overstiger den bekymrende PCB-grænseværdi på 300 nanogram per m3 luft. Det svarer til omkring 1,5 procent af alle den type boliger. For etageejendomme med minimum ti boliger hedder tallet 610 til 800. Antallet for offentlige institutioner som kommuner og skoler er ifølge kortlægningen 1.600 til 2.600 bygninger.

Forskningsprojektets endelige konklusioner offentliggøres i 2019.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Under pkt A mangler blandt andet forseglingslimen i to-lags termoruder, men også bla monteringskit mv.

Danmark har forbavsende mange kvadratmeter gammeldags termoruder fra før 1977 - de holder meget bedre end det man antager er en levetid på 30 år. (en producent mener at 50-70 år er mere retvisende)

Disse termoruder produceret inden 1977 (eller indtil lagret af forseglingslim rendte ud) er forseglet med en limtype der ofte indeholder store mængder PCB - meget store mængder - nogle op til 50-70% af materialevægten.
Både i 60´erne og helt op i 70´erne monteredes mange termoruder i såkaldt termokit - en god og holdbar montering der sikrede termorudernes levetid så betragteligt, at de findes i stort tal endnu i dag - denne kit indeholder ofte store mængder PCB - og det er vanskeligt at frigøre, hvorfor dette sker med EL-drevet værktøj der frembringer mikrostøv mv. (og her må man jo forestille sig en enkelt punkteret rude af 10-15 endnu hele - den defekte rude skiftes uden registrering og uden korrekt behandling - helt naturligt, for hvem sætter en screening til 12-1800 kr i gang for det ?)

Der er eksempler på at selv kommunale bygninger - fx skoler - ikke har gennemført tilstrækkeligt grundige screeninger, hvorfor eksempelvis termoruders forseglinglim, glasfugebånd og andre til ruder knyttede bestanddele ikke er registreret og dermed håndteret korrekt ved udskiftninger på trods af den lovbestemte screening af offentlige ejendomme.

Det betyder at rigtig mange gamle termoruder der skiftes og er skiftet blot kasseres uden at PCB registreres og miljøbehandles.
Typisk ender PCB´en herfra på fyldpladser eller genanvendes i byggeindustrien som fyldmaterialer i bygninger, anlæg og veje.

Desuden har vi i DK været meget dygtige til genanvendelser, således er mange PCB-holdige materialer genanvendt - det kan være PCB-holdige fugematerialer mv - og anvendt de PCB-holdige materialer som fyldstoffer i malinger, lime, og fuger, der ikke nødvendigvis er anvendt i kældre mv, men lige så vel er solgt som vægmalinger i byggemarkeder osv, og anvendt til fx boliger og meget andet.
Ingen har overblikket.

MST fokuserer - måske med rette - på bygningsejeren, men måske er hele set-uppet for administrativt komplekst til at være tilstrækkeligt effektivt ....herved ender alt for meget PCB stadigt de forkerte steder

  • 0
  • 0