Stor sundhedsrisiko ved manglende kontrolpligt hos små forsyninger

I oktober 2017 fik mere end 40.000 danske husstande pludselig langt mindre sikkerhed for, at deres drikkevand ikke indeholder skadelige stoffer.

Daværende miljøminister Esben Lunde Larsen (V) valgte nemlig at implementere minimumsregler i EU’s drikkevandsdirektiv og fjernede derved den ekstra beskyttelse, som danskere med egne vandindvindinger hidtil havde haft; der var ikke længere nogen kontrolpligt for bl.a. nitrat.

De private boringer og brønde er særligt sårbare over for forurening, fordi boringerne ofte indvinder vand fra terrænnære grundvandsmagasiner med ungt grundvand. Men ministeren fastholdt, at frivillig kontrol var nok, selv om en stor undersøgelse et halvt år senere pegede på øget kræftrisiko ved nitrat-koncentrationer – til stor utilfredshed for det største oppositionsparti, Socialdemokratiet.

Nu mener eksperter og fagfolk, at det er tid til at genindføre kontrolpligten.

»Man burde straks fjerne lempelserne,« siger professor emeritus ved DTU Miljø Erik Arvin.

Han peger på, at for høje bakterietal kan give akutte effekter, men det sker ikke med overskridelser med nitrat, nitrit og pesticider.

»De giver langtidseffekter, som er uhyre vanskelige at spore tilbage til kilden. Fagfolk ved udmærket, at disse boringer gennem tiden er dem med de største forureninger af nitrat, nitrit, pesticider og bakterier,« siger Erik Arvin.

Frivillig prøvetagning fungerer ikke

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø er på samme linje:

»Man kan argumentere for, at der er større sundhedsproblemer ude i de danske køkkener, f.eks. med hygiejne i forhold til kyllinger. Men når det er sagt, er det et reelt og ret stort problem, at kontrollen med de små drikkevandsforsyninger blev droppet. Man skal kunne drikke vandet fra vandhanen uden risiko alle steder i Danmark – og med de små private vandindvindinger er der bestemt en risiko,« siger han.

Hans-Jørgen Albrechtsen henviser til den undersøgelse fra Geus, der oprindeligt kortlagde, at der var et stort problem. Den viste, at 2/3 af de små private vandforsyninger var forurenet med nitrat, bakterier eller pesticider, og i 2008 bekræftede en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen det billede.

»Der er ingen grund til at tro, at problemet er blevet mindre siden,« siger DTU-professoren.

Han tilføjer, at hvis man læser bekendtgørelsen, er der implicit en meget kraftig opfordring til, at folk med private boringer tager prøver.

»Men det sker tilsyneladende langtfra i tilstrækkeligt omfang,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Let at genindføre analysekravet

Manden bag den oprindelige Geus-undersøgelse, geolog Walter Brüsch, er i dag seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening (DN). Han kalder den tidligere V-regerings minimumsimplementering »meget bekymrende«.

»Det er en kendt sag, at en stor del at disse anlæg indvinder drikkevand fra de øverste magasiner, som ofte indeholder både pesticider og nitrat. Da anlæggene ofte ligger på gårdspladser, findes der også glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA, f.eks. i 20 procent af de undersøgte anlæg i det gamle Storstrøms Amt. Set i det lys mener DN, at analysekravet skal genindføres, hvilket er let, da alle lande selv kan skærpe EU-krav og tilpasse dem til nationale forhold,« siger han.

Walter Brüsch peger på, at der i den største undersøgelse af 628 anlæg med et begrænset analyseprogram blev fundet pesticidrester i 58 procent – heraf 35,5 over grænseværdien:

»Set i lyset af den seneste skandale om dispensationer til vandværker, der leder for høje koncentrationer af pesticider ud med drikkevandet, burde regeringen overveje, hvad den vil gøre for de titusinder af mennesker, der i dag måske indtager forurenet drikkevand.«

Minister: Vandkvalitet for disse forsyninger er en udfordring

WaterTech har spurgt miljøminister Lea Wermelin (S), om hun vil tage initiativ til at genindføre kontrollen. Ministeren svarer i en mail, at hun »er optaget af, at vi trygt skal kunne drikke det vand, som kommer fra vores vandhaner, og derfor skal vi beskytte vores grundvand«.

»Det gælder også de steder, hvor vi henter det fra private boringer eller brønde. Drikkevandskvaliteten for små private vandforsyninger indgår derfor i den kortlægning af udfordringer for grundvand, som jeg har sat i gang,« skriver ministeren.

Kortlægningen blev bebudet i det såkaldte ’forståelsespapir’ med støttepartierne, da regeringen tiltrådte i juni 2019: »Der gennemføres en kortlægning af udfordringerne i forhold til Danmarks grundvand som udgangspunkt for en samlet indsats, der skal sikre bedre beskyttelse af drikkevandet og nedbringe brugen af sprøjtegifte.«

Ministeriet kan ikke svare på, hvor langt den er kommet.

Miljøstyrelsen oplyser, at man ikke har det præcise tal for antal husstande med egen vandboring, men at man ifm. arbejdet med ændring af drikkevandsbekendtgørelsen i oktober 2017 fik oplyst fra Bygnings- og Boligregistret, at der var der registreret ca. 47.500 ikke-almene vandforsyninger. Heraf var cirka 90 procent – altså næsten 43.000 – husstande med egen boring.