Stor politisk aftale: Nu skrues der ned for de værste sprøjtemidler

Rekordlav pesticidbelastning. Stram praksis for godkendelser til beskyttelse af grundvandet. Mere målrettet kontrol. Forskning og fremme af alternativer til sprøjtemidler. Og udbredelse af ’det gode landmandsskab’.

Det er hovedelementerne i en ny politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, som næsten alle Folketingets partier står bag.

»Nu tager vi endnu et skridt i den grønne omstilling af landbruget med et ambitiøst mål om at få belastningen fra sprøjtemidlerne ned med mere end en fjerdedel i forhold til den nuværende målsætning på bare fem år ved blandt andet at gøre det dyrere at bruge de mest belastende midler,« siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en udtalelse.

Læs også: Manglende grænseværdier for pesticider bremser byudvikling og truer drikkevand

Sprøjtemiddelstrategien løber over de næste fem år, og skal bringe belastningen fra landbrugets sprøjtemidler ned med 27 procent i forhold til målsætningen i den nuværende strategi. Der er afsat i alt 368 mio. kr.

»Det er målet, at der skal anvendes så få sprøjtemidler som muligt, og at de sprøjtemidler, der anvendes, skal være de mindst belastende. Derudover skal restindholdet af sprøjtemidler i fødevarer være så lavt som muligt, og der skal iværksættes indsatser, der understøtter, at vi fortsat kan anvende grundvand urenset til drikkevand,« hedder det i aftalen.

En del drikkevandsbeskyttelse er udsat

Ifølge Ingeniørens oplysninger var det oprindeligt sigtet, at strategien tillige skulle have indeholdt såkaldt ’fladebeskyttelse af drikkevand’, dvs. forbud og restriktioner på selve jordoverfladen, f.eks. forbedring af mulighederne for at sikre sprøjtefrihed omkring de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO'er).

Men bl.a. for at få en så bred aftale som muligt, er disse elementer udskudt til senere forhandlinger om trusler mod grundvandet.

Tilbage er primært reduktion af pesticidforbruget og -belastningen, samt stramninger af godkendelsesproceduren.

F.eks. skal der indføres et forbud mod glyphosat (Roundup) som høsthjælp. Det er dog ikke ensbetydende med, at forbruget af det udskældte pesticid vil falde i og med, at man samtidig hæver afgiften på de mest miljøbelastende sprøjtemidler og sænker den for mindre belastende sprøjtemidler. Det vil ifølge Landbrug & Fødevarer betyde, at afgifter for glyphosat lempes.

Fremme af præcisionssprøjtning og mikrobiologi

Blandt de andre større politiske initiativer i handlingsplanen, som aftalepartierne fremhæver er:

Bedre grundvandsbeskyttelse: Der skal afsættes ekstra 11,6 mio. kr. til styrkelse af VAP (Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand) med henblik på at forøge antallet af test af relevante stoffer og herigennem sikre et mere robust godkendelsessystem.

Styrkelse af kontrollen: Forøgelse på 40 procent af midlerne til kontrollen med sprøjtemidler hos hhv. brugerne, salgsledet og i tolden for at mindske antallet af overtrædelser af reglerne, herunder fokus på ulovlig brug af sprøjtemidler, som udgør en særlig trussel mod drikkevandet. Der kan tillige udtages og analyseres prøver fra sprøjteudstyr på de konkrete kontrolbesøg.

Udbredelse af præcisionssprøjtning (for bl.a. at undgå dobbeltsprøjtning); Der skal inden udgangen af 2022 foretages en analyse af muligheder og begrænsninger på området – inkl. brugen af lukkede påfyldningssystemer.

Godkendelse af mikrobiologiske sprøjtemidler: Tempoet skal op, særligt skal Miljøstyrelsen som lovet have løst udfordring med sagspukkel i 2023, og Danmark skal arbejde aktivt i EU for at fremme godkendelserne af aktivstoffer til mikrobiologiske sprøjtemidler.

Fremme af økologi: her henvises primært til ’Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug’ fra oktober om bl.a. at understøtte en fordobling af det økologiske areal.

Frygter hamstringer

Brancheforeningen Danva er umiddelbart behersket positiv over for aftalen: Direktør i Danva Carl-Emil Larsen noterer sig, at »glyphosat er et ud af flere stoffer, som vandværkerne slås med.«

»Det er endnu for tidligt at sige, om der kommer en effekt ud af omlægningen af afgifterne. Men vi håber, det kan få en betydning for de mængder, der anvendes. Vi har i tidligere år set, at der er sket hamstring af midler i forbindelse med varsling af afgiftsændringer, så en effekt vil nok først kunne ses om nogle år,« siger Carl-Emil Larsen.

Aftalepartierne (alle Folketingets partier undtagen undtagen Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet) noterer sig også, at der fortsat er fokus på at nedbringe forbruget af sprøjtemidler på offentlige og private arealer. Partierne skal årligt modtage en orientering om status for de gennemførte indsatser i handlingsplanen.

Læs politiske reaktioner og mere om aftalen her.
Læs landbrugets reaktion her.
Læs aftaleteksten her.