Stor Mars-mission i fare for at kuldsejle på grund af krig

28. februar 2022 kl. 13:247
Stor Mars-mission i fare for at kuldsejle på grund af krig
Illustration: ESA.
Krigen i Ukraine risikerer at få det europæisk-russiske rumsamarbejde til at smuldre, og det kan gå ud over opsendelsen af Rosalind Franklin roveren til september. Også ISS er i fare.
Artiklen er ældre end 30 dage

Først blev Mars-roveren Rosalind Franklin udsat på grund af corona-pandemien. Og når det næste opsendelsevindue åbner til september, så er der risiko for at opsendelsen igen bliver udskudt. På ubestemt tid.

De sidste par dages hændelser i Ukraine har nemlig skabt usikkerhed for et samarbejde mellem det europæiske rumorganisation (ESA) og russiske Roscosmos.

I fredags den 25. februar skrev ESA´s generaldirektør på Twitter, at samarbejdet med Rusland dog fortsætter til trods for Ruslands invasion af Ukraine.

Men chefen for det russiske rumfartsagentur Roskosmos, Dimitry Rogozin, har tilbagekaldt medarbejdere fra rumfartscenteret i Fransk Guyana og udsat opsendelse af europæiske satellitter, skriver Spaceflightnow. Og for nylig kaldte han også et fortsat samarbejde med USA for »upassende«, ligesom han for nylig har advaret om, at situationen kan få alvorlige konsekvenser for den internationale rumstation, ISS.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Næste år flyver tre rovere og to orbitere til Mars

Et russisk hold ingeniører var også i gang med at forberede en opsendelse den 5. april fra rumhavnen nær Kourou i Fransk Guyana med to europæiske Galileo-navigationssatellitter. De europæiske satellitter og den russiske løfteraket er leveret til centeret, men man mangler russernes hjælp til forberedelserne.

Exomars - rover Illustration: ESA-AOES medialab.

Exomars: Rover

Operatør: ESA (rover) og Roskosmos (raket og lander).
Launchsted: Baikonur-kosmodromen, Kasakhstan.
Landingssted: Oxia Planum.
Raket: Proton-M.
Rover: Rosalind Franklin.
Datatransmission: Bruger eksisterende orbitere.
Interessant mål: At få mere viden om geologien ved at bore et to meter langt bor ned i overfladen.
Udfordringer: At lande sonden uden at crashe og automatisk samle og styre det lange bor.

Og spørgsmålet er nu, om marsroveren også er i fare.

Curiosity risikerer at vente på sin makker

Efter planen skal den sendes op til september fra Baikonur-kosmodromen i Kasakhstan. Og roveren er tænkt til at supplere især NASA-roveren Perseverance, da Rosalind Franklin er i stand til at dykke dybere ned i overfladen end nogen anden rover.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med et bor kan den bore hele to meter ned i overfladen for at lave en jordprøve, analysere sammensætningen og søge efter beviser på liv.

Læs også: Nasa hjælper ESA med faldskærme til Mars-rover

Selve roveren er udviklet af ESA, men missionen er dybt afhængig af en russisk løfteraket og den russiske Kazachok landingsplatform, der skal få roveren sikkert ned på Mars.

Britisk samarbejde med Rusland

Krigen i Ukraine går den delvist britisk-ejede satellit-virksomhed OneWeb, der også havde planer med russerne. De var i gang med at få implementeret en konstellation af satellitter, der kan sende internet rundt i verden.

Hverken OneWeb eller den britiske regering har dog været ude og kommentere sagen.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
28. februar 2022 kl. 16:47

Vil svaret på dette "vigtigste spørgsmål" gøre nogen som helst ændring for nogen som helst?

Det informerer hvad der så skal forskes i, f.eks. om man skal sende flere instrumenter til Mars eller om man skal til Titan eller besøge nogle flere kometer.

Det tager lang tid at udvikle de næste rumsonder, og man kan kun blive informeret om hvor der kan være mere viden at finde, og dermed hvilket instrumenter der skal bygges ved at få svar på specifikke spørgsmål fra tidligere udviklede rumsonder.

Meget interessant, det giver jeg dig ret i. Men jeg synes ikke offentlige skattekroner skal gå til "fun stuff".

De skattekroner der går til den rover er en afrundingsfejl, eller hvad det svarer til at holde ISS kørende i 120 dage.

Til anden sammenligning koster missionen det samme som en enkelt SLS eller rumfærgeopsendelse, eller 10 gange mindre end James Webb Space Telescope.

5
28. februar 2022 kl. 16:18

Set fra min stol er et af de vigtigere spørgsmål om livet er opstået på jorden eller om det er kommet her til fra universet...

Vil svaret på dette "vigtigste spørgsmål" gøre nogen som helst ændring for nogen som helst?

Alle religiøse finder bare en ny undskyldning for deres religion, som da de kristne fik at vide Jorden ikke er 6.000 år gammel men nærmere 4.500.000.000 år. Alle ikke-religiøse lytter til forskerne som klart har beskrevet hvordan liv kan opstå og at det sandsynligvis også findes på andre planeter, så for os gør en bekræftelse heller ingen forskel.

Meget interessant, det giver jeg dig ret i. Men jeg synes ikke offentlige skattekroner skal gå til "fun stuff".

4
28. februar 2022 kl. 14:30

Det er vel kun et spørgsmål om tid, før USA igen selv er i stand til at løfte hardware til Mars? SLS / SpaceX

Et samarbejde med Rusland er selvfølgelig ønskeligt - hvis Putler bliver pillet af stolen - - -

2
28. februar 2022 kl. 13:49

Fortæl mig lige, hvad der er så interessant med mars. Jeg har set mange dokumentarer om mars. De handler først og fremmest om kolonarisering. Hvor interessant er det at bo eller arbejde på en ørkenplanet uden atmosfære?

Set fra min stol er et af de vigtigere spørgsmål om livet er opstået på jorden eller om det er kommet her til fra universet... Og ikke mindst om det også har været opstået uden for jorden... Og så er grundforskning generelt vigtigt at bruge penge på...

Kolonisering er langt nede på listen over interessante muligheder, men bare den teknologiske udvikling og de afledte teknologiske muligheder ved at gennemføre denne forskning er nok til at jeg syntes at der skal bruges penge på området...

1
28. februar 2022 kl. 13:43

Fortæl mig lige, hvad der er så interessant med mars. Jeg har set mange dokumentarer om mars. De handler først og fremmest om kolonarisering. Hvor interessant er det at bo eller arbejde på en ørkenplanet uden atmosfære?

Universet er dannet af de samme materialer. Jorden og Mars er cirka lige gamle. At der skal være metaller på Mars der tilfældigvis ikke findes på Jorden, som det kan svare sig at fragte hertil er yderst usandsynligt.

Vi har været på Månen. Der var dødsygt. Derfor har vi ikke været der siden 1970`erne. Drop det spild af mine skattekroner og overlad det til private mangemilliardærer.