menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Kan det virkelig passe, at mikrobølgestråling fra en tændt router er så skadelig for planter, at en bakke karsefrø ikke vil spire?
Et skoleforsøg i forbindelse med Unge Forskere-konkurrencen viser, at det tilsyneladende er tilfældet. Historien har ramt en nerve i medielandskabet og er nået vidt og bredt ud.
Vi vil ikke stå tilbage for al den opmærksomhed og skynder os derfor straks at invitere Ingeniørens læsere til at skabe et karseforsøg, der ikke bare genskaber resultatet fra Hjallerup skole, men måske også forbedrer det.
Opgaven lyder på, at du skal finde en god forsøgsopstilling med karse og router og mikrobølgestråling. Så karsen og se, om der sker noget.
Send en beskrivelse og fotodokumentar af din forsøgsopstilling til community@ing.dk. Skriv Karse i emnefeltet, og husk navn og adresse.
Dette er en piv-åben konkurrence, og du vælger selv din forsøgsopstiling. Men gode råd tikker allerede ind, og dem bringer vi gerne videre.
Eksempelvis foreslår to debattører (Poul Henning Kamp og Jens Stubbe), at man planter karse i en større spirebakke og placerer en router midt i. Denne metode har tilsyneladende tidligere været brugt til at foretage afgrødeforsøg med radioaktive kilder. Metoden vil måske sige noget om påvirkning af karsen i forhold til afstanden til routeren.
Endelig deler vores videnskabeligt uddannede medarbejder Lykke ud af disse råd, hvis man vil kaste sig over et forsøg, der ligner skoleelevernes forsøg:
Her er der tale om to parallelle karsedyrkninger:
Tag for eksempel 12 karsebakker og en ens mængde karsefrø (Vej dem. Hvis du tæller dem, risikerer du at mase dem).
Alle 12 bakker skal dyrkes ens. Del de 12 bakker op i to forsøgspuljer, hvor halvdelen udsættes for stråling. Den ene del er din testbatch, og den anden er din normalbatch. Dvs. observationer sammenholdes med de 6 bakker, der er normaldyrkningen (dem, som ikke udsættes for stråler).
Husk, at der er mange faktorer, der kan spille ind i din karsedyrkning og udgøre fejlkilder. Sørg derfor for:
Karsefrø – disse skal selvfølgelig komme fra den samme karsepose eller være blandet for at undgå fejl. Køb derfor gerne flere poser, og bland grundigt karsefrøene med hinanden. Vej mængderne af karsefrø på en vægt, og få lige store mængder af karsefrø i hver bakke for at sikre dit forsøg mest muligt.
Lav en logbog over antal timer, som din karse udsættes for stråling fra mobiltelefonen, samt hvilken mobiltelefon etc….
Uanset metode åbner vi hermed for Ingeniørens læseres store karseforsøg.
Vi samler alle indsendte resultater i et galleri. Eneste krav for at være med er, at du beskriver forsøgsopstillingen, så det let kan efterprøves, og billeddokumenterer resultatet.
Send mailen til community@ing.dk . Skriv Karse i emnefeltet og husk navn og adresse. God høst.
Jeg har før hørt om forsøg (aldrig selv læst artikler) hvor stråling fra mobiler blev målt.
Angiveligt skulle man have udsat en musefamilie for stråling fra en mobil uden skærm og lyd i en periode og efter perioden talt hvor mange mus der var hvor tunge de var og endelig brændt dem for at lave en spektrometer analyse. Resultatet viste at en identisk musefamilie med helt samme forhold blev flere tungere og havde større mineral mængde.
Ved ikke om det er sandt.
Et andet lavpraktisk forsøg involverede mobiler i hovedbeklædning hvor en gruppe forsøgspersoner gik rundt med en tændt telefon med normalt brugsmønster og den anden med tilsvarende slukket telefon. I dette forsøg sov dem uden telefon mere og blev efter forsøget vejet til at være en smule lettere end før de gik ind i forsøget (alle skulle droppe at bruge deres telefon i forsøgsperioden).
En tredie Urban myths jeg ikke kan bekræfte sandhedsværdien af er at en polarisering af den elektromagnetiske stråling skulle kunne nedsætte skadesvirkningerne og at en dansk læge og opfinder fik patentet på dette og venture penge, men ikke fik gennemslagskraft i branchen.
Hvis nogen ved mere om ovenstående så syntes jeg at det kunne være interessant.
Ps. En samarbejdspartner der på et tidspunkt arbejdede med fejl i elektronik produktion i østen fandt efter lang tids deduktion ud af at bestemte processer blev ødelagt når damerne i produktionen havde menstruation. Fejlene forsvandt helt når kvinder med menstruation ikke blev brugt til de kritiske opgaver.
"Vi vil ikke ligge tilbage for al den opmærksomhed og skynder os derfor..."
- plejer man i grunden ikke at 'stå tilbage', evt. 'vige tilbage', for etellerandet??
Hvis man skal have en mulighed for at sammenligne de to forsøgsopstillinger, skal der sættes en tætsluttende hvid plastpose omkring såbakkerne, så fordampningen bliver taget ud som fejlkilde. Hvis der er blæsere på computerne, kan alene det give en udtørring af frøene, så de ikke spirer. Luften i rummet kan også være mere tør med så megen elektronik. Lidt mere eller mindre sol kan også være årsag til udtørring, så spiringen mislykkes.
Det ville have været godt med et nærbillede af den mislykkede spiring, så man kunne se detaljerne.
I øvrigt, så har jeg opfostret flotte tomat og bladselleriplanter i vindueskarmen lige ved siden af computer og wifi, dog blev de forspiret et andet sted, men bladselleri stod her, fra de begyndte at vise fremspirende kimplanter.
Jeg har sådan nogle halvt-gennemsigtige hvide affaldsposer, som lyder noget af det rigtige, men hvorfor skal de være hvide og ikke klare? For at få mindre lys igennem, når det nu er et "drivhus" man har lavet eller hvad?
Fornuftig overvejelse, men jeg tænker man bør være opmærksom på hvad det ellers medfører.
Med en plastikpose omkring bakkerne risikerer man at påvirke luftsammensætningen. Jeg tror ikke det har betydning for frøenes evne til at starte spiringen, men det er basalt for fotosyntesen, som starter når karsen er spiret, at der er CO2 til stede. Uden CO2, ingen fotosyntese, og dermed ingen vækst.
Umiddelbart kunne jeg forestille mig, at det fx kunne sætte en grænse for den maksimale størrelse, karsen kan opnå, og dermed ville det mindske differensen mellem "succesfuld karse" og "fejlet karse" på et parameter som fx tørvægt.
Hvis bakkerne tilføres den samme vandmængde ved hver vanding, og nogle (af en eller anden grund ikke spirer) så vil disse bakker have en mindre afdampning i løbet af forsøget, og disse frø måske derved blive overvandet.
I undersøgelsen benyttede eleverne en router. Øverst i forslaget fra Ing.dk skrives 'router' men nederst skrives 'mobil telefon'.
1. Sender de på samme frekvens ??
2. Er sendestyrken mon ikke større fra en router end fra en lille mobil
Til sidst: Tillykke til de 5 dygtige elever. Et godt forsøg og en flot rapport. Jeg vil kraftigt foreslå HTX gymnasiet til jer. Jeres arbejde ligger fuldstændig i tråd med de metoder og arbejder man benytter i HTX faget Teknologi. Check det - jeg er sikker på at I vil finde det rigtig spændende. (PS. Jeg er HTX lærer i Aarhus)
TeamSchou er nu igang. Vi har 4 bakker med karse med en afstand på 2.2*n meter fra Wifi-routeren, hvor n er fra 0 til 3. Der pinges med "-f -s1500" som foreskrevet, men ellers er vi rendt ind i en del unøjagtigheder da de fleste deltagere er under 10 år, men det skulle ikke påvirke resultatet nævneværdigt. Det blev uden plastpose udenom, da jeg ikke forstod hvorfor, og børnene nemmere kan forholde sig til det de kan se. Mere info følger om nogle dage.
Det er sgu rigtigt spændende (og Fruen syntes det er lidt skræmmende).
De tynde hvide plastposer er helt perfekte. De skal være hvide, for ellers bliver der for varmt.
Det er en helt normal fremgangsmåde ved både forspiring og stiklingeformering at komme det i sluttet luft. Det spirer fint og stiklinger slår rødder. Så snart karsen spirer, skal den tages ud af plastposen. Det er faktisk bedst at stille spirebakken et lyst sted uden der er direkte sollys. Planterne tages ud af posen og stilles i vindueskarmen, når de er spiret.
Karse er speciel udsat for ikke at spire, hvis de tørrer ud, da frøene i våd tilstand danner et helt geleagtig lag, som let tørrer ud, når de sås ovenpå såmediet. Normalt vil man ved hjemmeavlet karse overbruse frøene under spiringen, hvis det geleaftige lag er ved at forhindre spiring.
Få lavet en router som ikke udsender microbølgestråling, men stadig afgiver den samme varme og med en blæser der evt. udtørrer frøene. Alt andet end microbølgerne skal være identisk. Personen der vander de enkelte bakker må ikke vide om det er en aktiv eller passiv router.
Der ud over skal man selvfølgelig sikre sig at forholdene for de forskellige forsøg er så identiske som muligt. Temperatur, mængde af vat og frø, mængden af vand m.m.
Noget gik galt. Min gamle laptop som jeg bruger til at pinge med, har et problem med at lukke ned når den bliver for varm. Jeg havde så ikke regnet med at "ping -f" kunne være så stort et problem. Fra kl 02 i nat til 07 i morges var den "nede", og der var således ikke ikke megen Wifi-bølger omring karsen. Her kl 18 ser det "sort" ud. Alle bakker med karse har nogle spire på op til 1 mm, og det ser nærmest ud som om der lige mange i hver bakke.
Så min umiddelbare konklusion er nu, at hvis wifi har en kedelig indvirkning på dyrkning af karse, så er de første timer meget afgørende for resten af væksten.
Men alt i alt, det ser bestemt ikke ud til at jeg kan genskabe forsøget med de-generet karse. Det er bias, men også synd for børnene at der ikke er en forskel på væksten i bakkerne.
"Operationen mislykkedes. Patienten overlevede."
Nej, WiFi-routere sender typisk i 2.4 GHz frekvensbåndet Dog og/eller i 5 GHz båndet i nogle tilfælde, men 2.4 GHz er langt det mest udbredte.
2. Nej tvært imod. WiFi-routere må maks. have en sendestyrke på 100 mW i EU. For mobiltelefoner er det derimod maks. 2 W, altså 20 gange højere effekt end for WiFi-routere.
Grunden til at mobiltelefoner har brug for langt højere sendestyrke end WiFi-routere er at rækkevidden skal være meget længere end hvad der er normalt for et WiFi-netværk.
http://en.wikipedia.org/wiki/Wi-Fi#Limitat...
http://en.wikipedia.org/wiki/DBm#Unit_conv...
[/quote]33 dBm | 2 W Maximum output from a UMTS/3G mobile phone (Power class 1 mobiles)
Maximum output from a GSM850/900 mobile phone[/quote]
Norsk blogger, som ikke er udelt begejstret for det danske 9. klasse forsøg.. :-)
http://tjomlid.com/2013/05/19/om-karse-wif...
For 12 dage siden midt i karse-stormen tryglede vi her på pladsen, om ikke Ingeniørens læsere kunne tjekke skolebørnenes kontroversielle karsekonklussion i egen bestrålede have, og med overlegen autoritet trække en streg i sandet, så at sige.
Enkelte bedyrede i denne debattråd, herunder Team Schou, at forsøget var igang. Schou skrev dog senere, at forsøget fejlede, og siden har der været dødt på linjen
.
Vi er stadig interesserede i alle billeder og beskrivelser af forsøg - succeserne og fiaskoerne. Det er ingen skam at indrømme, at det har været svært at dyrke karsen præcist. Tværtimod kan summen af disse erfaringer styrke det fundament, vi må stå på for endelig, at kunne komme til bunds i denne højspændte affære.
Med andre ord: Vi er kede af, at vi ikke har hørt fra karseforsøg over hele landet, og efterlyser altså stadig beskrivelser i billeder og ord af forsøg (uanset udfaldet).
Og så drysser det alligevel ind, mens jeg skriver dette. Ifølge Helgi Toftegaard, der har sendt en mail til Ingeniøren inviterer en 9. årgang fra Utterslev Skole bogstavelig talt os alle til at følge en genskabelse af karseforsøget fra første parket.
Typisk for tiden stærkt formidlet live på nettet ved hjælp af robot, mobiltelefon og gratis webtjeneste, men samtidig i en videnskabelig tradition svagt beskrevet.
Helgi: hvis du læser dette må du gerne beskrive opstillingen mere præcist her i debatten. Og hvis du gør det, må du rigtig gerne sige et par ord om, hvad I gør for at undgå udtørring af karsefrøene, der i visse kritiske kredse er under mistanke for at være en større synder end strålingen (se henvisning til norsk blogindlæg tidligere i debatten)
Her er beskeden fra Helgi Toftegaard med link til livedækning af karsevæksten:
“9. årgang på Utterslev Skole genskaber karseforsøg med både WiFi router og en mobiltelefon. Se webcam fra opsillingen her: http://bambuser.com/v/3624568
En computer streamer konstant fra forsøgs opstillingen (via routeren th.) og belaster i øvrigt den trådløse forbindelse, ved hele tiden at downloade og vise live fra 'bambusser.com'. En LEGO Mindstorms robot sørger for hele tiden at ringe fra en mobiltelefon, der er placeret i den anden ende af den ca. 120 cm lange 'karse-have'.”
Mvh
Daniel Bergsagel
Communityredaktør
Ingeniøren
Forsøget på Utterslev Skole er lidt inspireret af debattørerne Kamp & Stubbe.
Desværre kan der forekomme udfald i streamingen fra forsøgs stedet; men aktuelle billeder kan ses her: http://bambuser.com/channel/Utterslev_Skole
For at sikre at karsefrøene ikke ud tørrer, holder vi øje med opstillingen flere gange om dagen. Da vi ikke opererer med flere separate bakker; men har sået alle frøene i en lang sammenhængende bakke 'flyder' vandet så at sige i bunden af hele bakken.
Vi har målt på opstillingen med en såkaldt 'Electrosmog sensor', der blot måler mængden af udstråling i området 100MHz - 2.5GHz (http://www.dcpexpress.com/electrosmog-sens...)
Karsens vækst fotograferes med jævne mellemrum, men indtil videre ser det ud til at karsefrøene udvikler sig ens - uanset om de er tæt på routeren, mobiltelefonen eller midt i mellem.
Update:
I dag (torsdag) er tendensen tydelig: Karsen i nærheden af routeren mistrives - mens karsen et stykke fra routeren og foran mobiltelefonen vokser normalt. [se evt.: http://bambuser.com/channel/Utterslev_Skole]
I skrivende stund er dele af opsætningen på Utterslev Skole kraftigt belyste, mens andre områder ligger under fluktuerende skygger (træer udenfor?). Disse forhold har ændret sig meget over den sidste times tid. Fotosyntese …
Fjernfeltet, hvor intensiteten (i frit rum) aftager med kvadratet på afstanden, starter i ”nogle få” bølgelængders afstand fra antennen. Eventuelle refleksioner kan medføre interferens og store variationer. Bølgelængden ved 2,45 GHz er 12,24 cm.
Helt ærligt, her på Ingeniørens website ville det være nok så relevant at få et nærmere indblik i nogle af de mange tusinde professionelt udførte undersøgelser, bemeldte nordmand også henviser til.
Se i øvrigt også kommentarer til artiklen om rapporten fra Hjallerup Skole: http://ing.dk/artikel/her-er-rapporten-om-....
Tak Ernst Kroager. Vi satte straks noget mælke-hvidt plastik op foran vinduet og det er tænkeligt at direkte solskin i routersiden og halvskygge i telefonsiden har medvirket til at karsen i routersiden voksede langsommere. På nuværende tidspunkt kan man IKKE se nævneværdig forskel på væksten - bortset fra at den er lidt lavere i hele den ene kant (øverst i billedet) - netop den kant har fået mere lys end resten. Karsefrøene er desværre heller ikke spredt lige jævnt ud i begge sider.
Udvalgte fotos kan ses her: https://plus.google.com/photos/10396864788...
Vi gentager forsøget og vil tirsdag aften så en ny portion karse ud. Vi vil sørge for mere jævn fordeling af frøene og dække vinduet af fra direkte solskin.
Dette er meget langt fra et videnskabeligt forsøg; men hvis nogen har yderligere tips til hvordan vi kan forbedre forsøget i anden omgang, hører vi gerne fra jer!
er der WIFI-signaler fra antennerne svarende til 'normalt brug i en skole'?
Hvad med at supplere med bananfluer ved næste forsøg? http://www.exopark.dk/produkter/15-fluer/
Flot og kreativt arbejde Helgi Toftegaard. Jeg jeg har været inde og kigge flere gange.
@Helgi Toftegaard
Halløj.
Selvom det er lidt sent jeg kommer til, ville jeg bare lige sprede lidt hyggestemning, med at smide grus i maskineriet. Flere har forslået en opstilling alá kendte radioaktive tets på afgrøder (bla. Poul Henning Kamp m.fl.). Det kan man ikke umiddelbart! Elektromagnetiske felter har nemlig ikke nødvendigvis sfærisk geometri. Det har radioaktive punktkilder og derfor kan man teste, ved at se på kilde-afstanden og styrken alene. Når vi tester med elektromagnetiske felter, er vi nødt til at kende feltets geometri først, og den er sjældent sfærisk.
Ledninger har cylinder geometri og ved at placere dem vinkelret på test-objekterne, kunne man godt lave en opstilling, hvor påvirkningen udelukkende afhænger af feltets styrke og afstanden til kilden. Men de fleste kilder vil hverken have sfærisk eller cylinder-geometri og så er afstandsafhængigheden mere kompliceret end som så selvsagt.
Hvordan er felt-geometrien omkring en router? En mobiltelefon? etc.?
Kan det virkelig passe, at karse der vokse klods op af en tændt router er så skadelig for routeren, at den må opgive ævred?
Skoleforsøget på Utterslev Skole viser, at det tilsyneladende kan være tilfældet ;-) Kl. 15:36 i dag (søndag) streamede routeren det sidste billede af forsøget ud på internettet. Den ellers så trofaste D-link router, der har sørget for utallige gode stunder på nettet, ligger nu livløs ved siden af den karse, som den forsøgte at nedkæmpe!
Først troede jeg, at dødsårsagen måske kunne skyldes rampelyset og den enorme eksponering, som routeren i de seneste par uge har fået ved konstant at have været afbildet på nettet. Routeren har indtil nu tilbragt en anonym tilværelse under en sofa og kun haft selskab af nullermænd. Men nu står det klart at den router, hvis mission var at slå karsen ud, paradoksalt selv blev slået ud af karsen.
Dødsårsagen til denne tragikomiske situation er endnu ikke fastlagt; men evt. kan en eller flere af følgende faktorer have spillet ind: fugtig luft, karsen har lukket af for udluftningen, linealen har lukket nogle af udluftningshullerne eller andet.
Routeren er slået ud; men karsen trives derimod i bedste velgående. Se mere her: http://ing.dk/artikel/laeserne-karsefroe-s...
Se billeder her: https://plus.google.com/photos/10396864788...
Streaming fra forsøgsstedet vil blive genoptaget i morgen (mandag) via en alternativ router. Se her: http://bambuser.com/channel/Utterslev_Skole