Stor EU-rapport: Skepsis mod human biotek smuldrer

Danskerne er meget liberale og ikke bekymrede for nye teknologier i den medicinske verden som stamcelleforskning, biobanker og produktion af organer til mennesker i dyr. Men der skal være stram lovgivning.

Det viser en ny rapport fra EU-Kommissionen, hvor tusindvis af europæere er blevet stillet en lang række spørgsmål om bioteknologi.

Deltagerne er eksempelvis blevet spurgt, hvad de siger til muligheder for at bruge bioteknologi til at forbedre raske menneskers præstationsevne inden for eksempelvis koncentration og hukommelse.

Dette støtter 8 pct. af danskerne ubetinget, mens 43 pct. er for det, hvis området bliver reguleret af en stram lovgivning. Kun 4 procent har svaret 'Ved ikke'. Gennemsnittet i Europa ligger tæt på de danske tal.

»Vi havde forventet, at folk ville være mere kritiske over for bioteknologi rettet mod forbedring af raske mennesker, men europæerne er overraskende positive over for human forbedring. Jeg er også overrasket over, hvor få der har sagt 'Ved ikke', for det er et svært spørgsmål,« siger Niels Mejlgaard, der har været med til at lave undersøgelsen og er forskningsleder ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.

Tre fjerdedele af danskerne går ligeledes ind for, at der sættes gener fra mennesker ind i dyr, så de kan producere organer og væv, der kan transplanteres til mennesker.

I det hele taget tror 63 pct. af danskerne, at bioteknologi og gensplejsning vil have en positiv virkning på vores liv de næste 20 år. I Europa er det i alt 53 pct., der forventer, at bioteknologi vil have en positiv effekt. Men sådan har det ikke altid været.

»Gennem 90'erne faldt støtten til bioteknologi markant, bl.a. i lyset af kloningen af fåret Dolly og diskussioner om GMO. Siden 1999 lader det til at være brudt og der er en højere grad af tillid til systemet og til at, risici kan håndteres. Bl.a. har indførelsen af moratoriet for godkendelser af GMO i 1999 medvirket til en opfattelse af, at myndighederne har taget deres ansvar alvorligt,« siger Niels Mejlgaard.

Etisk råd er populært

Støtten til genterapi og stamcelleforskning stiger også i Europa, men støtterne kræver i højere grad end tidligere streng lovgivning. Hvor der tidligere var 18 pct., der støttede genterapi ubetinget og 36 pct., der kun støttede det, hvis der er streng lovgivning på plads, er det nu kun 11 pct., der støtter det ubetinget og 52 pct., der kræver streng lovgivning. Billedet er det samme i Danmark.

»På den ene side er europæerne i højere grad villige til at acceptere kontroversielle teknologier, men de vil have sikkerhed for, at der er styr på det og et passende beredskab på plads. Det udtrykker stor tillid til forskerne, men også høje krav til myndighederne og politikerne.«

Inden for bioteknologi har 94 pct. af danskerne da også tillid til universitetsforskerne, og en ud af otte har tillid til industrien. 64 pct. har tillid til EU og 73 pct. til regeringen.

Men tiltroen til de nye teknologier kan måske også kædes sammen med danskernes høje videnniveau.

»Danskerne har i sammenligning med resten af Europa generelt et højt kendskab til teknologier som nanoteknologi, syntetisk biologi og kloning i vores målinger. Tidligere undersøgelser viser også, at danskernes faktuelle viden om biologi og genetik er høj,« siger Niels Mejlgaard.

Men det er ikke kun videnskab, der skal danne baggrund for beslutninger om nye teknologier. Når det omhandler dyrekloning mener 26 pct. af danskerne, at beslutninger skal træffes af eksperter med indsigt i de naturvidenskabelige problemstillinger, mens 27 pct. vil overlade beslutninger til eksperter med indsigt i de moralske og etiske problemstillinger.

»Danskerne mener, at organer som etisk råd bør spille en væsentlig rolle i forhold til ny teknologi, da vi kan gennemskue, at der er konsekvenser ved nye teknologier. Jeg tror ikke, vi ikke stoler på forskerne, men vi vil inkludere andet end videnskabelige facts.«

Én ud af fem danskere mener i øvrigt, at dyrekloning til fødevareproduktion skal fremmes. Gennemsnittet i EU er 18 pct. I Tjekkiet siger 32 pct. ja, men kun 6 pct. i Frankrig.

Nogle lande uden for EU kloner sig til avlsdyr, men EU-Kommissionen har lige anbefalet et femårigt stop for klonede dyr til fødevareproduktion i EU, selvom der ikke er fundet sundhedsrisici ved det.

Væv og blod er ikke helligt

Syv ud af ti danskere er også positive over for at give informationer og vævsprøver til biobanker, så der bl.a. kan udføres forskning i sygdomme. I Europa generelt er 46 pct. positive.

»Ligesom i de andre nordiske lande har danskerne en meget afslappet holdning til biobanker. Vi har ikke noget problem med det og ser ikke biologisk materiale som helligt,« siger Niels Mejlgaard.

Det er dog lidt sjovt, at halvdelen af danskerne vil spørges, hver gang materiale fra dem i biobanker indgår i et nyt forskningsprojekt. Men i Danmark er det allerede sådan, at vævsprøver ender i biobanker og kan indgå i forskning uden patienten direkte spørges. Med mindre man har meddelt et centralt register, at ens materiale ikke må indgå i forskning.

Dokumentation

Læs mere om EU-undersøgelsen