Jeg håber det bedste og frygter det værste!
Opdatering: Efter redaktionens slutning har Københavns Politi oplyst, at Peter Madsen er sigtet for drab. Vi dækker som udgangspunkt ikke sagen de kommende dage. Meddelelse kan kan læses HER.
Opdateret klokken 08:03. En større eftersøgning er i øjeblikket i gang, efter at Peter Madsens ubåd Nautilus ikke er vendt hjem i aftes som ventet. Det skriver flere medier her til morgen.
To redningshelikoptere og tre skibe søger i øjeblikket efter privat ubåd, NAUTILUS i Københavns havn, Drogden og sejlrende mod Bornholm.— Forsvaret (@forsvaretdk) 11. august 2017
Ubåden, som ifølge flere medier bliver sejlet af Peter Madsen med en journalist om bord, er sidst set i ud for Drogden Fyr ved Amager omkring klokken 20:30 i går aftes. På nuværende tidspunkt søger to redningshelikoptere og tre skibe efter ubåden.
Presserådgiver ved Værnfælles Forsvarskommando Christer Haven siger til Ritzau, at »vi ved, at der er to personer, der kan sejle den her ubåd. Men det er uvist, hvor mange personer, der er om bord.«
Det var journalistens kæreste, som meldte vedkommende savnet, efter at journalisten ikke vendte hjem i aftes.
»Den blev set af et krydstogtskib i Københavns Havn torsdag aften. Efterfølgende er den muligvis blevet set længere ude i Øresund,« siger Christer Haven.
Ubåden er sidst set ved Drogden Fyr ud for Amager.
Ingeniøren følger løbende sagen.
Jeg håber det bedste og frygter det værste!
Kan det passe at den ikke har nogen AIS transmitter, eller har de bare ikke haft den tændt? Er klar over den virker ret "dårligt" neddykket, men ved overfladesejllads burde den kunne sende lidt...
kan det virkelig passe at peter ikke har en radio bøje med ned som kan gå til overfladen i nødstilfælde. kan nogen svare på der overhoved er nogen mulighed for kommunikation med overflader, i neddykket tilstand (max dybde ikke periskop dybde).
I sin oprindelige konstruktion var Nautilus udstyret med flere dykkerflasker med trykluft, dykkermasker og regulatorer. Dette ville sætte mandskabet istand til i en nødsituation hvor ubåden ikke kunne uddykke at fylde ubåden med vand, åbne lugen og lave en kontroleret nødopstigning.
Peter tog dengang ikke flere med om bord end der var udstyr til.
Der er lige nu en ret stor koncentration af marinehjemmeværnskuttere nord for Middelgrunden -. det tyder ikke godt.
Nej jeg tror ikke den har en nødbøje. Det man skal huske er at den slags heller ikke er simplet at lave, og at hvis det skal kunne udløses inde fra giver det (mindst) en genemføring mere af trykskroget (man vil jo generelt have så få af den slags som muligt).
Derudover kan man ikke bruge (normal) radio under vand. Undtagelsen er for ELF (https://en.wikipedia.org/wiki/Extremely_lo...), men det er for alle praktiske forhold kun transmission fra land til ubåd (sender skal være mange kilometer lang og sende med en meget stor effekt før blot noget af signalet trænger tilstrækkeligt langt ned i vandet til at en U-båd kan høre det).
Den eneste praktiske måde at kommunikere med en nedykket ubåd er via sonar (https://en.wikipedia.org/wiki/Underwater_t...), men det kræver at ubåden har det rette udstyr til dette ombord (og at dem der skal snakke med den har tilsvarende udstyr).
..han bare tager turen til Bornholm i neddykket tilstand med en journalist ombord. Det ville egentlig ikke undre mig hvis han fandt på det og fik en journalist med på ideen.
Men så ville nogen vel vide besked?
..han bare tager turen til Bornholm i neddykket tilstand med en journalist ombord. Det ville egentlig ikke undre mig hvis han fandt på det og fik en journalist med på ideen.
Jeg tror Peter har stor nok respekt for havet til at overholde den meget simple regel at man altid skal lade folk vide hvor man sejler hen, og hvornår man forventes at være tilbage...journalisten ville helt sikkert heller ikke udsætte sin familie for den slags.
Det er fordi det var der han ville dykke ifølge kilder
Nej, den skulle have været tilbage i havn til aftentid, ifølge artiklen - formentligt inden mørketid, men det er et gæt
Artiklens oplysninger, herunder observationer og klokkeslet, stemmer ikke med andre nyhedskanaler.
Blandt andet fremgår det, at der idag fredag kl.14 var planlagt forlægning til Bornholm, samt at der var een journalist ombord på en afgang kl. 2030. Det sidste lyder som en demonstrationssejlads forud for forlægningen.
P.S.: Og til orientering for de som ikke ved noget om eftersøgning til søs: 1. Farvandet mellem Middelgrundsfortet i nord (Københavns Havn) og Drogden er stort, mange, mange kvadratsømil. Overslag: 120 nm2. Det tager skønsmæssigt mindst 4 timer at gennemsejle for 3 fartøjer med en søgebredde på 1 nm. Om 1 nm er det rigtige valg / eller det valgte kan jeg ikke vide. Selv en flydende u-båd ville ikke være let at finde og kræve stor idsats (som rapporteret). Har u-båden kun tårnet fri (sat på grund), så er det endnu sværere. 2. Hvis u-båden er sunket i een af sejlrenderne, så er det muligt - måske - at finde den; det vil tage tid. Sandsynligvis er det så kun Søværnets fartøjer som har en reel chance. Ganske vist har Marinehjemmeværnets gummibåde en egnet side-scan sonar, men farvandet er stort ! Er ulykken sket udenfor sejlrenderne, så er farvandet som skal eftersøges meget stort - hvilket skal ses i forhold til eftersøgningsbredder på måske 25-50 meter.
Jeg håber inderligt u-båden står på bunden, med åben tårnluge, og venter på hjælp. Eneste positive er, at vejret er gunstigt.
Fra TV2 news: Forsvunden ubåd fundet Ubåden Nautilus er fundet. Alle om bord er i god behold, oplyser Forsvaret til TV 2.
Så er han sigtet for drab, synes også det virkede underligt at han sejlede og båden synker i det øjeblik politiet kommer for at redde ham.. Eller inden for 10 min derefter.. Kom faktisk herind for at få lidt afklaring, men kan se den anden nyhed på andre medier lige nu.. Men han er selvfølgelig kun sigtet, selvom det hele virker lidt underligt
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard