Stor bekymring for senfølger: Kan blive den næste store sundhedskrise

Illustration: Bigstock/insta_photos

’Long covid’ – eller senfølger efter covid – kan blive den næste store sundhedskrise, der allerede er godt under opsejling.

Det vurderer to amerikanske læger i en artikel i The New England Journal of Medicine, hvori de fastslår, at flere end 15 millioner amerikanere formentlig vil ende med at få senfølger efter covid-19.

Med en tendens i sundhedssystemet til at bagatellisere eller ligefrem mistro folk, der kommer med gener fra f.eks. fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom, er de to læger, som er hhv. leder i The COVID Collaborative i Washington DC og dekan på Harvard T.H. Chan School of Public Health, bekymrede for epidemiens efterspil.

Især fordi senfølgerne ser ud til at ramme folk med en gennemsnitsalder på 40, så her taler vi om folk i deres bedste alder på arbejdsmarkedet.

Forfatterne mener, at et af problemerne med at få godt fat om senfølgepatienterne er, at lægeverdenen er vant til at arbejde med sygdomme, hvor man kan stille en diagnose. Og en særlig bekymring blandt lægerne er, at især mange kvinder er ramt, og her er en tendens til, at man vil opfatte symptomerne som værende psykiske.

Læs også: Senfølgepatienter kan give vigtig indsigt i smerter

Så selv om både National Institutes of Health og WHO ser ud til at tage senfølger seriøst, så slår forfatterne på tromme for at få flere vaccineret, få mere forskning på banen i senfølgemekanismerne og i det hele taget sørge for, at problemet bliver taget seriøst hele vejen rundt. For senfølgerne burde ikke komme som en overraskelse, da de også har vist sig efter andre infektionssygdomme med f.eks. kyssesyge eller borreliose.

Ifølge BBC anslår man, at ca. to million briter kan være ramt af senfølger, og Layla Moran, som er medlem af Storbritanniens parlament har udtalt til mediet Metro, at det risikerer at koste landet op mod 22 mia. kroner om året.

I juni udkom bogen ’Livet med senfølger efter covid-19’, forfattet af sygeplejerske og HR-konsulent Annegrete Dall Visby og journalist Steen Kabel.

Bogen beskriver, hvordan senfølger alt for ofte bliver overset, og Annegrete Dall Visby er selv en af dem, der følte sig overset i sundhedssystemet i forbindelse med hendes senfølger efter covid-19. Og som synes, at ordet senfølger glimrer ved sit fravær under de politiske taler om restriktioner og genåbninger.

Læs også: Aarhusforskere vil bekæmpe covid-senfølger med Q10

Ejvind Frausing Hansen, som er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, anslår, at omkring 3.500 patienter er tilknyttet landets senfølgeklinikker, heraf ca. 350 på Hvidovre.

»Det er en træls situation for at sige det på godt jysk. Jeg er veget tilbage for at tænke tanken, at nogen kan risikere at have senfølger resten af livet, men vi kan i hvert fald se, at det tager længere tid en forventet,« siger han.

Han understreger, at de ikke er specielt overraskede over, hvor mange covid-ramte, der har henvendt sig med senfølger, men at det er overraskende, så længe de hænger ved.

»Vi tænkte, at det nok ville gå over i løbet af 3-4 måneder, men det er i hvert fald ikke tilfældet. Vi har patienter, der stadigvæk har gener efter at være ramt af covid i foråret 2020,« siger Ejvind Frausing Hansen og fortsætter:

»Og så overrasker det os, at senfølgerne i høj grad rammer unge, som ikke engang har været særligt syge. Det er til at forstå, at hvis man har været alvorlig syg og har fået arvæv i lungerne, så tager det tid at komme ovenpå. Men dette er unge i god form. Det er tankevækkende og bekymrende,« siger han.

Læs også: Videospil på recept skal afhjælpe coronasenfølger

Han fortæller, at tilgangen til senfølgeklinikkerne lige nu er stabil. Hvidovre Hospital modtager i gennemsnit 15 nye patienter om ugen. Men at der også er tale om en række sygdomme eller tilstande, hvor det går meget op og ned.

»Lige som folk synes, de har fået det bedre, får nogle et tilbagefald til udgangspunktet igen. Det er som astma, der kører op og ned,« siger han.

»Det er noget, vi er nødt til at tage yderst alvorligt, for det her kan sætte en sundhedsdagsorden i mange år frem og har potentiale til at blive et meget stort problem,« lyder det fra overlægen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen:

"...tendens i sundhedssystemet til at bagatellisere eller ligefrem mistro folk, der kommer med gener fra f.eks. fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom.. ... en særlig bekymring blandt lægerne er, at især mange kvinder er ramt, og her er er en tendens til, at man vil opfatte symptomerne som værende psykiske.."

Sundhedsstyrelsen foreslog i 2018, at symptomer af den art skulle betegnes som "funktionelle lidelser" og placerede gruppen "i et begrebmæssigt og organisatorisk ingenmandsland". Danmark valgte dér at gå enegang internationalt.

Konsekvensen for den enkelte betød, at folk måtte affinde sig med et par års ventetid på et center for funktionel lidelse, hvor "man blev mødt med nogle generelle forståelser uden specialistviden eller interesse i den enkelte sygdom".

"Nøgernt set er der blevet indført særlige daske diagnoser til fri brug af de læger, der ikke er opdaterede eller nysgerrige på de somatiske specialdiagnoser. De læger, der faktisk kender til de somatiske specialdiagnoser.....bliver i Sundhedsstyrelsens vejledning eksplicit bedt om at holde op med at anvende deres specialviden..."

(plukket fra weekendavisen, Idéer, 12-03-2021)

  • 31
  • 0

Har længe forsøgt at finde noget forskning eller artikler der beskrive i hvor høj grad vaccination beskytter mod senfølger. Det eneste man kan finde er at "vaccinerede generelt får et meget mildere forløb", men dette refererer primært til at man undgår død og indlæggelse. Er der nogen der ved noget om hvorvidt senfølger så som træthed og mistet smags- og lugtesans også forkommer sjældnere ved smittede personer der er vaccineret?

  • 9
  • 0

Kender ikke til specifikke undersøgelser af senfølger hos vaccinerede (har heller ikke ledt efter dem). Men vaccination vil reducere risikoen for SARS-CoV-2 infektion stærkt. Hvis man alligevel bliver inficeret vil man få et mildere forløb, og det vides at der er sammenhæng mellem hvor alvorligt et forløb man har og risikoen for senfølger (selvom asymptomatiske kan få senfølger).

Der er studier der peger på at vaccinering måske kan afhjælpe senfølger, selv hvis vaccineringen gives efter at senfølgerne er startet. https://www.healthline.com/health-news/can...

  • 8
  • 0

Man kunne også forestille sig (men så skal man nok være meget godtroende), at "funktionelle lidelser" som etiket blev opfattet som "lægerne ved ikke, hvad det er" (hvilket vist er meningen) i stedet for "få dog den hystade til at knytte sylten".

Altså man har haft masser af symptombilleder, som man først senere har kunnet gennemskue. De færreste fortids læger har udnævnt skørbug, tyfus eller tæring til at skyldes "hysteri". De har mere eller mindre vilde ideer, men at påstå at lidelserne ikke fandtes, ville de færreste have prøvet på.

Måske en ny skraldespand med en mere korrekt titel. Så man kan begynde at behandle patienterne ordentligt.

  • 4
  • 0

Man kunne også forestille sig (men så skal man nok være meget godtroende), at "funktionelle lidelser" som etiket blev opfattet som "lægerne ved ikke, hvad det er" (hvilket vist er meningen) i stedet for "få dog den hystade til at knytte sylten".

Nok både og. Læger er også forskellige indbyrdes. Men der har været nogle ret vedholdende og magtfulde sylteknyttere hist og her. Jeg fulgte lidt med fra sidelinjen i nogle år. Udover kronisk trætheds syndrom og fibromyalgi forsøgte visse særligt aktive psykiatere at få lænde-, nakke- og kæbesmerter, samt whiplash og kemikalieoverfølsomhed med i skraldespanden, der også rummede 'sygdomsangst' og på et tidligt tidspunkt hypokondri. Sygdommene blev også koblet på depressioner. Og så var et pænt flertal af de ramte så kvinder.

Der blev også oprettet nogle behandlingstilbud, hvis tankegang var, at patienterne ikke skulle have en diagnose, men istedet via små daglige øvelser ligeså stille trænes til at genoptage et normalt liv... Og rigtigt mange behandlere havde desuden forelsket sig voldsomt i 'mindfullness terapi', som skulle kunne kurere næsten alt og lidt til. (Måske lige bortset fra graviditeter. Babyer har et modvåben. De skriger så højt, at selv de mest hårdnakkede skraldefolk opgiver på forhånd at få dem ned i spanden).

For nuancens skyld. Jeg tænker selv, at gruppering giver mening, hvis tanken er, at flertallet af disse sygdomme og skavanker har det til fælles, at centralnervesystemet og hjernen er rigtigt meget involveret. Problemet er, hvis meget bredt sammensatte patient-grupper selektivt tiltrækker faglige letvægtere og populister på behandlersiden.

  • 9
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten