Stop vandtyveri: Brandhaner kobles på internettet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stop vandtyveri: Brandhaner kobles på internettet

Illustration: AquaGlobe

De små røde brandhaner står i tusindtal rundt om i Danmark, men hvordan de egentlig bliver brugt eller ikke brugt - det ved kun de færreste. Derfor opdages det sjældent, hvis tyve kobler en slange på en brandhane og stjæler vand.

Men med en lille bevægelsessensorer i brandhanens dæksel, også kendt som en accelerationssensor, kan Skanderborg Forsyning i dag registrere bevægelser i brandhanens låge og sende en besked til Skanderborg Forsyning, når der bliver pillet ved dækslet. Sensoren måler altså ikke mængden af vand der løber ud af hanen, men udelukkende om låget bevæger sig.

Indtil videre bruger forsyningsvirksomheden sensoren til to funktioner: Dels til at opdage snyd med brandhanen, og dels til at hjælpe brandvæsnet med at vedligeholde brandhanerne.

»Vi oplever en gang imellem, at der stjæles vand fra brandhanerne. Men fordi vi frem til i dag ikke har kunnet overvåge brugen af brandhanerne, ved vi ikke, hvor ofte det sker. Med sensorerne kan vi bedre beskytte os mod udefrakommende misbrug af brandhanerne. Samtidig kan vi fortælle brandvæsnet, hvor ofte en brandhane er blevet anvendt, som de kan bruge til at planlægge deres vedligehold af hanerne,« siger Carsten Jønck, senior dataspecialist i Skanderborg Forsyning.

Læs også: Fintmasket sensornetværk skal overvåge den danske natur

Tester på ti brandhaner

Det er virksomheden AVK, der har udviklet løsningen sammen med Skanderborg Forsyning.

»Vi er i en testfase og har lige nu ti prototyper kørende. Vi har omkring 120-130 brandhaner i vores forsyningsområde, som vi gerne vil have sensorer på.«

Når der er bevægelse i et dæksel, bliver der sendt en notifikation over smalbåndsnetværket Sigfox. Det er et såkaldt LPWA - low power wide area-netværk, som er særligt udviklet til transmission af små datapakker fra eksempelvis sensorer. Teleselskaberne TDC, Telia og Telenor har også udviklet deres egne LPWA-netværk, NB-IoT, mens andre kommuner har etableret egne netværk med den åbne Lora-teknologi. i Skanderborg har man i stedet valgt at tegne abonnement på Sigfox, der de seneste år har etableret et landsdækkende LPWA-netværk i Danmark.

»Vi har valgt at koble os på Sigfox' netværk, efter at vi har været ude og tjekke dækningen i vores område. Hvis vi kommer til at skrue markant op for brugen af sensorer eller dækningen viser sig ikke at være nok, så vil vi overveje at etablere vores eget netværk, men der er vi slet ikke endnu,« siger Carsten Jønck.

Notifikationen ender i et interface, hvor forsyningsvirksomheden kan holde overblik over brugen af brandhanerne og sende data videre til eksempelvis beredskabet, der typisk servicerer brandhanerne, eller kommunen, som ejer brandhanen.

Læs også: IoT-sensorer løber hurtigt tør for strøm

Uddøende haner sætter turbo på ny teknologi

Det kan virke lidt selvmodsigende at implementere ny teknologi på noget så gammeldags som brandhaner, der i disse år bliver udfaset i stor stil hos mange kommuner. Blandt andet fordi nutidens brandslukningskøretøjer selv kan medbringe mange tusinde liter til en brand.

I Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København vil man i løbet af de kommende år reducere antallet af brandhaner fra de oprindelige 950 til cirka 100.

Hos Østjyllands Brandvæsen, der dækker kommunerne Odder, Samsø, Skanderborg og Aarhus, er de også i fuld gang med at nedlægge og renovere brandhaner. I alt har de i deres område omkring 5.100 brandhaner, og alene i løbet af 2017 blevet nedlagt 230 haner og renoveret omkring 350.

Men når Skanderborg Forsyning udvikler sensorer til brandhanerne, er det lige så meget for at blive klogere på, hvad man kan opnå ved at koble sensorer på forskellige komponenter i vandforsyningen.

»Vi er startet med at udvikle nye intelligente internet of things-løsninger med de mest simple opgaver, og her er brugen af brandhaner så simpelt, at det var oplagt at starte her,« siger Carsten Jønck.

Konkret er sensorerne på brandhanerne udsprunget af partnerskabet Aquaglobe, hvor Skanderborg Forsyning har stillet sit forsyningsområde til rådighed for virksomheder, der vil teste og udvikle nye vandteknologier. P.t er der 15 partnere i Aquaglobae, fx AVK, der har udviklet bevægelsessensoren til brandhanerne, Grundfos, Siemens og Kamstrup.

Hvorfor er det netop nu i satser på Internet of Things?

»Teknologien er efterhånden kendt og velafprøvet, ligesom det er blevet langt billigere at implementere den her type løsninger,« fortæller Carsten Jønck.

Præcist hvilke løsninger som Aquaglobe arbejder med, vil Carsten Jønck ikke fortælle, men siger i stedet:

»Vi har en række andre funktioner, vi gerne vil kunne overvåge bedre, eksempelvis hvordan de mange ventiler, der er gravet ned i vores vandforsyning, bliver brugt. Det kan hjælpe os til at udnytte ventilerne mere optimalt.«

Læs også: 3G-nettet på vej i graven – maskinerne holder 2G i live

Ubrugte brandhaner kan forurene

Faktisk kan den nye bevægelsessensor være med til at udpege hvilke brandhaner der med fordel kan nedlægges, fordi man nu kan få et mere klart overblik over, hvilke brandhaner der reelt bruges og hvilke der står ubrugte hen.

Bliver brandhanerne ikke brugt med jævne mellemrum, kan det øge risikoen for forureningen. Efter en periode kan stillestående vand i en brandhane ofte ikke overholde grænseværdierne for drikkevandskvalitet, og sker der tilbageløb til vandværkets forsyningsledninger, vil drikkevandet blive forurenet.

Læs også: Brandhaner er bakteriebomber - hvis der er vand i dem(kræver abonnement)

En vandprøve, der blev udtaget fra en brandhane, har vist et indhold af colibakterier på mere end 200 samt kimtal 22oC og kimtal 37oC på mere end 3.000. Hertil kommer markante overskridelser af jern og mangan. Det er ikke et problem, når vandet bruges til brandslukning, men som drikkevand udgør kvaliteten en sundhedsrisiko.

Derfor har brancheorganisationen Danske Vandværker også argumenteret for at overflødige brandhaner hurtigt bliver nedlagt. I dag bliver det stillestående vand fjernet ved årlige gennemskylninger af brandhanerne.

Læs også: Mindre kommuner opgiver datadrevne smart city-løsninger

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"ubrugte brandhaner skal nedlægges" ??

Kan en voksen venligst regne på hvad værdien er af sikring af liv og vores bygningsmasse ift at vedligeholde en brandhane.

Note. Der var brand i en nærliggende beboelsesejendom nær mig for nylig. Brandslukningen startede først da vand-tenderen kom. Det var et forfærdeligt syn at se flammer stå ud af tagvinduerne mens man venter på vand..! Een død + een tilskadekommet.

https://newsbreak.dk/mand-draebt-i-voldsom...

  • 13
  • 4

Nu tager det også brandvæsnet tid at rulle brandslanger ud fra brandstanderne til brandstedet, så sandsynligvis er det hurtigere med en tankvogn, også ude på landet.
Slukningskørertøjerne har ofte også noget vand med.
I den video du linker til er det vigtigste nok at røgdykkerne hurtigt kommer ind i huset, og redder folk ud.
Jeg tror ikke brandmænd vælger tankvogne og fravælger brandstandere fordi de ikke tror tiden er vigtig, tværtimod.

  • 9
  • 0

Brandslukningen startede først da vand-tenderen kom

Jimmy - normalt skal tankbilen ikke være den første fremme - det skal automobilsprøjten, der selv med bringer 3-8.000 l vand, der rækker til 10 minutters slukning minimum - der ligger sikkerheden. Ikke i tankbil eller brandhane!

I beboelseskvarterer er hurtig indsats meget mere værd end stor mængde senere hen. Taler vi industriområder, kan det være fornuftig med brandhaner afhængig af fabrikationerne og oplaget.
Brandhaner er et oplagt terrormål (Sccchhh - sig det ikke til nogen)

  • 10
  • 0

Taler vi industriområder, kan det være fornuftig med brandhaner afhængig af fabrikationerne og oplaget.
Brandhaner er et oplagt terrormål (Sccchhh - sig det ikke til nogen)


Den fabrik jeg har arbejdet på, havde underjordisk vandtank, med 3 individuelle pumper direkte trukket af en uafhængig dieselmotor, der var klar til at starte op hvis trykket faldt. For som du selv nævner, hvis uheldet er ude, så gælder det sekunder og så hurtige er brandvæsenet dog ikke.
Dette er selvfølgelig en dyr installation, men effektiv.

  • 1
  • 0

Jeg vil lige indskyde, at der faktisk er en grund til, at mange brandhaner står ubrugte hen: Brandfolkene har nogle få brandhaner, de foretrækker at tanke ved, og de kører gerne en længere vej for at nå dem.
Det skyldes, at langt de fleste brandhaner (i hvert fald ud fra min personlige erfaring) yder for lidt. Det kan godt være, at der står en standard C-hane i et villakvarter, der burde kunne yde 800 l/m, men ofte giver den kun måske 600 l/s eller mindre. En almindelig tankvogn kan rumme 10.000 l, hvilket vil sige, at det tager over et kvarter at fylde den fra en lille hane.
Jeg kan fortælle, at der er få ting mere frustrerende som brandmand end at stå og vente på, at tankbilen langsomt bliver fyldt op, mens man ved, at ens kolleger desperat står og mangler vand - så kører man hellere et par kilometer ekstra for at nå hen til en hane, hvor man ved, at tanken kan fyldes på måske fem minutter i stedet.

  • 10
  • 0

Det er svært at fange nogen på fersk gerning, så vi kan jo reelt set ikke vide det, men jeg har talt med vandværksfolk, som har en meget kraftig mistanke om, at det er visse slamsuger-firmaer, der snupper vandet for at bruge det til spuling i stedet for at spilde en halv til en hel time på f.eks. at køre til et renseanlæg for at hente teknisk vand, som er gratis. Alternativet er jo at betale for det, og alt efter hvor meget vand, de skal bruge, koster det hurtigt 2-300 kroner for en spuling. Hvis en normal spuleopgave koster 1.200-1.500, så er 300 kr. i ren profit temmelig meget.

  • 9
  • 0

En lignende løsning blev rullet ud i Frankrig for ca 5 år siden, dog baseret på SigFox.

Der er mange kommunder har eller er ved at rulle et LoRaWAN netværk ud. Bl.a. en del kommuner på vestegnen (Albertslund, Ballerup..) til styring af gadelys, Fredriksberg og Aarhus til sensore til overflade vand, gas og vandforbrug osv.
Det giver også god mening for en kommune af eje et LoRaWAN netværk. Dog kan det vise sig at blive besværligt og dyrt at drifte, selv med SaaS services som Loriot.io.
Det må gøre ondt på TDC, mem de har været for langsom med NB-IoT.

  • 0
  • 1

@ Anders Lybecker
Er det de steder hvor der kun er gadebelysning i følge klokken, og ikke i følge det faktiske lysforhold.
Har oplevet nogle gange i KBH (Husum) og ballerup, hvor det var helt bælgravende mørkt, kl 0800 på grund af en fæl regnbyge. Hvor gadelyset ikke tændte. Det faktisk ikke sjovt at køre i.

  • 0
  • 0

Faktisk kan den nye bevægelsessensor være med til at udpege hvilke brandhaner der med fordel kan nedlægges, fordi man nu kan få et mere klart overblik over, hvilke brandhaner der reelt bruges og hvilke der står ubrugte hen

Man kan blive så betaget af alle de data, man kan opsamle, at man kan glemme al den virkelighed, man ikke lige har data for.

Ud fra ovenstående logik tror jeg, at jeg lader min faldskærm blive på jorden næste gang jeg sætter mig op i mit svævefly og tager mig en tur i forårstermikken. Altså, data viser, jeg har har fløjet 1.065 gange, og ikke har brugt faldskærmen én eneste gang. Så den må jo være overflødig....

Bo

  • 13
  • 0

Hvis skærmen så ikke virker, så må du gå til forhandleren og reklamere :)

Husk forøvrigt, at krydse benene, da du så er lettere, at skrue op af jorden ;)

  • 3
  • 2

Du har så meget ret Bo.

Nu om dage fokusere man kun på data.

på mit arbejde har vi 4 stk. pulverslukkere. de er ALDRIG blevt brugt, men vi betaler for at de bliver efterset en gang om året.

Konklusion ud fra data : Vi skrotter pulverslukkerne og sparrer en del penge på bundlinien.

Ned i vore superbrugs hænger en hjertestarter på 3 år..... den er aldrig blevt brugt.....

  • 4
  • 0

Ud fra ovenstående logik tror jeg, at jeg lader min faldskærm blive på jorden næste gang jeg sætter mig op i mit svævefly og tager mig en tur i forårstermikken. Altså, data viser, jeg har har fløjet 1.065 gange, og ikke har brugt faldskærmen én eneste gang. Så den må jo være overflødig....

Tjah, en ny undersøgelse er faktisk kommet til den konklusion at faldskærme ikke forøger overlevelseschancen når man hopper ud fra et fly, fakstisk er der ingen forskel :

https://www.bmj.com/content/363/bmj.k5094

We have performed the first randomized clinical trial evaluating the efficacy of parachutes for preventing death or major traumatic injury among individuals jumping from aircraft. Our groundbreaking study found no statistically significant difference in the primary outcome between the treatment and control arms. Our findings should give momentary pause to experts who advocate for routine use of parachutes for jumps from aircraft in recreational or military settings.

Although decades of anecdotal experience have suggested that parachute use during jumps from aircraft can save lives, these observations are vulnerable to selection bias and confounding. Indeed, in seminal work published in the BMJ in 2003, a systematic search by Smith and Pell for randomized clinical trials evaluating the efficacy of parachutes during gravitational challenge yielded no published studies.1 In part, our study was designed as a response to their call to (broken) arms in order to address this critical knowledge gap.

M

PS. Det er nok en god ide lige at nærlæse studiet før man holder op med at bruge faldskærm. ;-)

  • 5
  • 0

....at man ikke får brug for en faldskærm :)

Jeg plejer bestemt ikke at bruge min, når jeg er ude og flyve med en, men nøjes med at få den ompakket en gang om året :)

  • 0
  • 3

Læste du : "Therefore, although we can confidently recommend that individuals jumping from small stationary aircraft on the ground do not require parachutes, individual judgment should be exercised when applying these findings at higher altitudes"?

Mvh Bjørn

  • 2
  • 0

Det er svært at fange nogen på fersk gerning, så vi kan jo reelt set ikke vide det, men jeg har talt med vandværksfolk, som har en meget kraftig mistanke om, at det er visse slamsuger-firmaer, der snupper vandet for at bruge det til spuling i stedet for at spilde en halv til en hel time på f.eks. at køre til et renseanlæg for at hente teknisk vand, som er gratis.


Det lyder lidt søgt. Mon ikke det er et utæt ledningsnet. Nogle offentlige vandværker, hvor der oftere er sparet på udskiftninger?
Det må da let kunne konstateres hvor der er et overforbrug, eller er hele nettet så utæt?

Slamsugere:
Jeg havde et stoppet dræn (rødder) hvor der skulle tømmes rent vand ud. Dette blev kørt til renseanlæg, så jeg også skulle betale for "tømningen". Slamsugeren blev da spulet på min regning. Fremover bruger jeg drænspulere eller vandpumpe til den opgave, det er langt billigere.

  • 0
  • 0