Stop for strømmen til Danmarks største strømsluger

Smelteovnene og rullebåndene med orangeglødende brandvarme emner skulle have dampet løs på elektrostålværket Vorskla Steel i Frederiksværk i dag, onsdag, men produktionen står komplet stille. For værket har ingen elektricitet.

Tilslutningen til elforsyningen har hidtil ladet sig gøre via nabofirmaet DanSteels sekundære transformerstation, men de har lukket for adgangen.

DanSteel varslede allerede for et år siden, at det var slut med at trække på samme hammel. Vorskla Steel skulle selv sørge for sin strømforsyning, for brug af den sekundære transformerstation sled for meget og fjernede mulighed for backups, begrundede DanSteel.

Men Vorskla Steel, der producerer knipler til viderevalsning til bygningsstål samt andre lange stål produkter, har ikke formået at opbygge en selvstændig strømforsyning. Værket er ellers ikke nogen sparsom aftager af elektricitet. Ifølge budgettet bruger elektrostålværket årligt 350 gigawatttimer. Forbruget er Danmarks største. Alene 1 ton stål, der skal omdannes til knipler og slabs, kræver 0,6 megawatttimer.

Det er ikke lykkedes for Ingeniøren at få en kommentar fra Vorskla Steel, men Frederiksborg Amts Avis skriver, at Vorskla Steel nu forsøger at gå ad rettens vej og tvinge DanSteel til at genoptage samarbejdet.

Den omstridte transformerstation er en såkaldt step down-station, der omdanner 132 kilovolt til 30 kilovolt. Prisen for et transformersystem med en tilsvarende funktion vil snildt kunne løbe op i over 50 millioner kroner.

Transformerstationen var tidligere ejet af det Danske Stålvalseværk. Værket gik konkurs i 2002 og 1000 mistede deres arbejde. De tre værker er siden blevet drevet videre af to selskaber, herunder altså Vorskla Steel og DanSteel, som fik selve transformerstationerne.

DanSteel er stiftet af den russiske erhvervsmand og prins Piotr Galitzine, mens Vorskla Steel er ejet af den ukrainske investor Konstantin Zhevago.

DanSteel har fundet et lukrativt legalt smuthul ved at transportere råmaterialer fra især Rusland og bearbejde dem i Danmark til videresalg og brug inden for Europa bl.a. dele til vindmøller. Ved at fragte råmaterialer og ikke bearbejdede materialer til Europa, bliver der ikke pålagt told på materialerne.

Vorskla genbruger skrot primært fra Skandinavien og valser det om til halvfabrikata. Forretningen er kommet på så god kurs, at Konstantin Zhevago i slutningen af juli bekendtgjorde, at Vorskla vil ansætte yderligere 650 medarbejdere inden 2011. Men først skal elektroværket atter have elektricitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan det ikke være en god ide at lade nogle få tillids-værdige ing-brugere redigere artikler? Så kan fejl som ovennævnte hurtigt rettes, og alle bliver glade.

Wiki-princippet har bevist sin værdi, det skal blot modificeres til brug på ing.

Med lidt fiks registrering af rettelsestyper (stavefejl, faktafejl, tilføjelse (link), mv.) bliver ing-journalisterne hurtigt klar over hvad brugerne ønsker, diskret og uden bebrejdelse.

  • 0
  • 0

Den klassiske fejl på ing.dk GW og GWh er IKKE det samme!

Ja de skulle skamme sig lidt, - dem der skriver sådan noget. Der er forskel effekt og energi ! ! ! Det har vi lært engang ! ! !

mvh Per Jensen Odense

  • 0
  • 0

Hvem kan komme med en god, pædagogisk forklaring, man kan bruge overfor "utroende" for at forklare det der med W og Wh ?

På min favoritcampingplads kan man i prislisten se, at strøm koster "2,00 kr pr kg Wat" :-D Jeg har opgivet at forklare ejeren om sammenhængen.

  • 0
  • 0

Jeg har en Toyota med 100KW motor SAMT adgang til 50l diesel. Jeg kender effekten, men ikke energimængden, da min tankmåler er i stykker.

Da jeg er træt af ,at den ikke kan køre over 120kmt med campingvognen er min nye motor på 500kw, men energimængden er den samme. Mens mængden af diesel er til og regne på, er motorens effekt tit ubrugelig. Jeg kørte på svenske grusveje med 25kmt, da vogntoget konstant skred. Jeg havde ubrugelig effekt (overløb).

Her er der en faldgrube; Jeg har 1000.- kr (uden tid)som jeg køber 100 l diesel. 1000.-kr = ca. 1000 kwt. Nu er der tid på penge. Altså er mit penge forbrug på 1000.-kr pr. 5 minutter på tanken. Hvad er mit forbrug pr. dag?

Marek.

  • 0
  • 0

[quote]Den klassiske fejl på ing.dk GW og GWh er IKKE det samme!

Ja de skulle skamme sig lidt, - dem der skriver sådan noget. Der er forskel effekt og energi ! ! ! Det har vi lært engang ! ! !

mvh Per Jensen Odense [/quote]

Jeg tror flere tallet af bruger herinde godt ved hvad der menes, men for dem der ikke kender forskel på effekt og energi, ja for dem bør det rettes !

  • 0
  • 0

Hvem kan komme med en god, pædagogisk forklaring, man kan bruge overfor "utroende" for at forklare det der med W og Wh ?

På min favoritcampingplads kan man i prislisten se, at strøm koster "2,00 kr pr kg Wat" :-D Jeg har opgivet at forklare ejeren om sammenhængen.

Ja... Jeg prøvede også en gang at forklare, hvordan et rullefelt til en bil/mc virker, og fik hele tiden spørgsmålet: "Jamen... Hvor meget kraft har min bil så?" Efter en lang mailkorrespondance skrev jeg noget i stil med:

Stil dig på en vægt og gang tallet med tyngdeaccelerationen - dette er den kraft, du tynger jorden med.

Hæng dig i armene i en ribbe eller lignende, træk dig opad. Mål hvor meget du hev dig op og gang dette med kraften fra før - dette er energien, du har brugt (analogt til Nm i forbindelse med det før omtalte rullefelt).

Mål nu den tid, det tager dig at hive dig op i armene. Dividér energien med antallet af sekunder - dette er din effekt.

Jeg fik ikke flere spørgsmål om dette - ej heller flere mails :o) Jeg ved så ikke om forklaringen blev godtaget, eller om det var sort snak :o)

Men 2 kroner for to kilo vat - det er billigt nok :o)

  • 0
  • 0

Efter MASKINSTÅBI:

Giga = 10^9 (G) [prefix] ikke g watt (W) [effekt] ikke w time = (h) [tid] ikke H

Efter min overbevisning er man nødt til at bruge symboler for multiplikation (*), division (/) og potenser (^) også i enheder for fuld forståelse.

I det aktuelle tilfælde: "350 gigawatttimer" bør skrives: 350 Gigawatt gange timer eller 350 GW*h

Før talte man om sekundmeter, når man mente m/s, og det var jo ikke meningsfuldt f. eks. ved en dimensionsanalyse.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

I den oprindelige artikel fremgik det, at Vorskla Steel fragtede råmaterialerne fra Rusland. Det er ikke korrekt. Det er DanSteel, som fragter råmaterialerne, mens Vorskla Steel genbruger skrot primært fra Skandinavien. Jeg beklager fejlen. Med venlig hilsen Mads Nyvold, journalist ing.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten