Stop for produktion af neongas i Ukraine kan forværre chipkrisen

I Ukraine bliver halvdelen af al verdens neongas produceret. Det bruges til lasere, der bruges til at producere mikrochips. Illustration: Tesla

Et vigtigt komponent i produktionen af mikrochips er neongas. Gassen bruges til de lasere, der bruges til selve produktionen af mikrochips. I følge CNN, så kommer halvdelen af verdens forsyning af ædelgassen fra Ukraine, hvor de to største producenter, Ingas og Cryoin, har indstillet deres operationer som følge af krigen i landet.

Ingas er placeret i Mariupol, og producerer månedligt 15.000 til 20.000 kubikmeter neongas, hvoraf omkring 75 procent bruges til fremstilling af mikrochips. Cryoin er placeret i Odessa og producerer månedligt 10.000 til 15.000 kubikmeter neongas.

Prisen på neongas er femdoblet siden december. Ligeledes steg prisen på neongas med 600 procent i 2014, da Krim-halvøen i Ukraine blev annekteret.

Ifølge CNN har blandt andre Taiwan, der har verdens største produktion af mikrochips, sørget for at have nødlagre af neongas, således at produktionen ikke går i stå lige foreløbigt.

Konsekvenser for danske virksomheder

Tre fjerdedele af danske virksomheder kan ikke skaffe mikrochips. Det viser tal fra Dansk Industri, som DR har fået.

En af de virksomheder, der har svært ved at skaffe mikrochips til deres produktion er UVX Technologies, der producerer fjernbetjeninger til droner.

»Har vi ikke chipsene, kan vi ikke producere vores produkt. Men chipsene er næsten femdoblet i værdi og har en ventetid på et sted mellem 18 og 24 måneder,« siger Steven Friberg, der er administrerende direktør i virksomheden, til DR.

EU-Kommissionen har afsat 320 milliarder kroner til at etablere produktion af mikrochips i EU gennem den såkaldte Chips Act. I dag produceres omkring 10 procent af verdens mikrochips allerede i Europa, men det er svært at udvide produktionen hurtigt, da det er kompliceret at bygge fabrikker, der kan leve op til de høje produktionsstandarder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Neon fremstilles jo ved fraktioneret destillation af flydende atmosfærisk luft, så mon ikke andre leverandører (som fx. Air Liquide) kan omstille/opskalere deres produktion inden for nogen år?

  • 10
  • 0

Jeg kan ikke lige greje hvilke lasere det er der bruger Neon. De kortbølgede i scanneren mener jeg bruger Argon, Fluor etc. Hvor kommer Neon ind?

Til alignment keys ved jeg man bruger rødt lys og her kunne Neon give mening, jeg kan bare ikke tro der er brug for store mængder.

Er der nogen der ved mere?

  • 3
  • 0

En He-Ne laser indeholder Neon, men den forbruger det ikke. Er det fordi der hele tiden skal fremstilles mange nye af dem? Eller bruges andre lasere, som forbruger Neon? Eller er der andre dele af processen hvor det forbruges?

Hvilke forhold er der omkring Sortehavet, der gør at det er her størstedelen af verdensproduktionen foregår? Er der nogle særlige forekomster? Alle de interessante detaljer mangler i artiklen.

  • 7
  • 0

Herfra findes:

ArF immersion lasers used to make fairly advanced chips that require deep ultraviolet (DUV) lithography use a mixture of neon, fluorine, and argon gases. Neon accounts for over 95% of the blend; however, the good news is that modern production tools feature neon recycle systems that reduce actual consumption by over 90%. But while each ArF/DUV scanner does not consume a lot of gases, there are tens of thousands of such scanners installed globally and all of them need neon, fluorine, and argon gases.

Helt præcis hvorfor der skal bruges så store mængder Neon[1] selv med genbrug er dog lidt uklart. Fluor kan jeg forstå. Det vil rigtig, rigtig, rigtig gerne binde sig til stort set hvad som helst, så det skal nok finde noget andet end Argon at indgå partnerskab med.

... men DUV - deep ultra violet - er jo gammel teknologi (hele 191nm!), så til bleeding edge teknologierne bruger man istedet EUV:

https://www.asml.com/en/products/euv-litho...

13.5 nm(!) - genereret ved at lave tinkugler til plasma med en CO2 laser....

Efter sigende med en prislap omkring 150mio$ for maskinen.

[1] I sig selv er brugen af Neon ikke underlig: Det reagerer ikke med Fluor.

  • 7
  • 0

Hvilke forhold er der omkring Sortehavet, der gør at det er her størstedelen af verdensproduktionen foregår? Er der nogle særlige forekomster? Alle de interessante detaljer mangler i artiklen.

Det er stålværkerne som er årsagen. Stålproduktion kræver store mængder ilt og kvælstof, som undfanges fra atmosfærisk luft vha. forskellige lavtemperatur processer i store proces-anlæg. Disse anlæg er udstyret til også at undfange neon (og andre ædelgasser) som forekommer i luft, bl.a.:

  • Ar Argon 0,93 %
  • Ne Neon 1,8x10-3 %
  • He Helium 5,2x10-4 %
  • Kr Krypton 1,14x10-4 %
  • H2 Brint 5x10-5 %

Som Dan (#4) skriver, så skifter man til EUV (extreme ultra violet - også kaldet XUV fordi bølgelængderne tangerer røntgen) når man skal ned under 14 nm. XUV undfanger lyset via udladninger i plasma.

Det kan gøres på to måder: LPP - Laser produceret plasma - hvor man beskyder bestemte (faste) stoffer med kraftige laserstråler, eller DPP - Discharge produceret plasma, hvor man laver elektriske udladninger mellem elektroder i en atmosfære af forskellige stoffer.

Begge processer kan køre uden neon. LPP processen er den der kan komme højest op i energi. Med en CO2 laser på 40 kW kan man få hvad der svarer til 200-350 W XUV ud ved at beskyde meget små dråber tin. De 350 W er typisk nødvendigt for at få energi nok til deponerings dotering.

Firmaet Zeiss (sammen med ASML) er en af verdens førende XUV lithografi virksomheder.

  • 13
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten