Stop for nye biler og kraftværker: Kloden vil stadig få hedetur
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stop for nye biler og kraftværker: Kloden vil stadig få hedetur

Illustration: Uwe Hermann/Flickr

Vi har allerede bygget så mange fossile kraftværker, industri-anlæg og biler, at hvis de bare får lov at udlede CO2 i deres forventede levetid, vil den globale temperatur stige med mere end 1,5 grader celsius.

Det viser et nyt studie fra en række amerikanske universiteter, der er udgivet i tidsskriftet Nature.

Med andre ord vil selv ikke et totalt stop - nu og her - for produktion af benzin- og dieselbiler, og et totalt stop for opførelsen af nye fossile kraftværker forhindre, at temperaturen bevæger sig over den grænse som Paris-aftalen foreskriver, hvis vi vil forhindre alvorlige konsekvenser som for eksempel omfattende tab af biodiversitet og blegning af klodens koralrev.

»Vi håber, at det her studie tegner et klart billede af, hvad der skal til for at leve op til Parisaftalen,« siger en af forskerne bag studiet Steven Davis fra University of California til National Graphics.

Landbrug og tjæresand er ikke medregnet

Ifølge de amerikanske forskere vil den eksisterende infrastruktur udlede 650 milliarder ton CO2 i løbet af sin forventede levetid. IPCC-rapporterne forudser, at vi ikke må udlede mere end mellem 420 og 580 ton CO2, hvis vi skal have mere end 50 procent chance for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader celsius.

Læs også: 70 procent: Selv hvis landbruget helt stopper med at udlede CO2, er vi kun halvvejs

Til det regnestykke hører dog, at studiet i Nature ikke medtager en lang række yderligere udledninger, såsom landbrug og afskovning, der står for 24 procent af den globale CO2-udledning. Studiet medregner heller ikke CO2-udledning knyttet til udvinding af fossile ressourcer, herunder den energitunge produktion af olie fra tjæresand.

Unge asiatiske kulkraftværker fylder i CO2-regnskabet

En af medforfatterne til artiklen i Nature, Ken Caldeira, der er professor ved Carnegie Institution for Science ved Stanford University, var for 10 år siden med til at lave et lignende studie. Men dengang var konklusionen knap så nedslående. Forskerne konkluderede, at temperaturen ‘kun’ ville stige med 1,2 grader celsius med den eksisterende infrastruktur.

»Nu, 10 år efter, har vi bygget nok ting til at ryge over 1,5 grader, og meget af det er bygget i Asien,« siger Ken Caldeira.

Læs også: Vejen til ambitiøse klimamål går gennem elektrificering: »Der er ikke andre langtidsholdbare muligheder«

Ifølge studiet udgør Kinas bidrag til CO2-udledningen - hvis man stoppede al nybyggeri - 40 procent, mens USA kun står for ni procent og Europa for syv procent. Forskellene skyldes i høj grad, at de sidste årtiers vækst i Asien har ført til byggeriet af mange nye kulkraftværker, som dermed også ventes at være i funktion i flere år. I gennemsnit er et kinesisk kulkraftværk 11 år med en levetid på 50 år. Gennemsnitsalderen for et amerikansk kulkraftværk er 40 år.

30 år med 'business as usual' giver os 2 graders stigning

Tal fra Det Internationale Energiagentur (IEA) viser, at de globale CO2-udledninger steg med 1,7 procent i 2018, og energiforbruget voksede med 2,3 procent. Væksten kom især fra øget elforbrug fra nye, kulfyrede værker i Asien.

Studiet i Nature viser også, hvor længe vi kan blive ved med de nuværende udledninger for, at temperaturstigningen når to grader. Svaret er 28 til 36 år. Til den tid vil vi så have udledt mellem 1170 og 1500 milliarder ton CO2.

»Jo mere vi øger temperaturen jo flere 'eksplosioner' risikerer vi at sætte i gang. 1,5 grader celsius er mere sikkert end 2 grader, og 2 grader er mere sikkert end 2,5 grader, og 2,5 grader er mere sikkert end 3 grader og så videre,« siger klimatolog Michal Mann, der er chef for Earth System Science Center ved Penn State, til National Graphics.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja alt har en ende og det har menneskeheden også i sin stadig øgende størrelse ..På et tidspunkt bliver der enten en verdens krig Eller der indtræffer en miljø katastrofe Eller verdens befolkning bliver decimeret med en anselig størrelse pga af en smitsom virus .. Jeg vil gætte på en altødelæggende atom krig ..

  • 5
  • 25

Artiklens indhold giver ikke belæg for overskriftens og billedtekstens (brede) skud på "kraftværker", men kun på "fossile kraftværker".

Medregning af "skovrydning" giver ikke megen mening, uden oplysning om årsagen (utidig business/alder/misvækst/sygdomme/imødegåelse af naturbrande/...?), måden (m./u. udnyttelse af gavntræ, fossilt fortrængende energiudnyttelse af restprodukter og deponering af biokoks) og omfanget af gen-/nyplantning.

Især uplejede skove bliver med tiden CO2-positive, hvilket (grundet emission af også stærke klimagasser) sker inden kulstofbalancen går i nul, ligesom naturbrande kan være voldsomt kulstoffrigivende, forurenende, livstruende og iskapperne sortsværtende.

Endelig synes jeg, at artiklen lægger op til, at der skyndsomst bør deponeres noget kulstof fra biosfæren - så som ved deponering af (potentielt samtidig jordforbedrende) "biokoks", som bl.a. kraftværker baseret på forgasning let vil kunne indrettes på at producere, men det nævnes desværre ikke.

  • 12
  • 1

I min optik så er det primære problem at der er for mange mennesker her på kloden, og forskere spår at vi går fra idag 7,7mia mennesker 2019, og fremover vil befolknings tilvæksen være 8.6 ia i 2030, 9.8 billion i 2050 og 11.2 billion i 2100.

Med andre ord så skal der hele tiden mere vand, energi, mad, transport, arbejde, produktioner af alt imellem himmel og jord og det i bund og grund betyde.
mere mere mere mere mere og mere og større pres på alle former for resourcer.
Det mener jeg ikke er holdbart ej heller iselv om vi gør alting 50% grønnere så vil produktionen af de mange ekstra ting overgå alle grønne tiltag uanset hvad.
Der skal jo resourcer til at producere.

Idag har mange lande allerede svært nok ved at skaffe vand, mad nok til deres borgere så som indien, og ser vi på mellemøsten så som dubai så er alt importeret da de ikke selv har andet end olie, sand og penge.

Derfor vil jeg foreslå en global politik som i bund og grund går ud på at befolknings tilvæksten skal holdes nationalt neutral.. dvs. Max 2 børn pr kvinde, MEN hvis der fødes færre børn end 2.0 på landplan så kan kvinder ansøge om at få lov til at få et tredje barn således at befolknings tilvæksen når op på de 2.0 ialt.

Yderligere ( undkyld mig det lyder barsk ) så kan vi håbe på en blobal pandemi så som den sorte død, pest, ebola, murteret virus dit og dat vil kappe et par mia. af antalle af mennesker på kloden.. ( eller ww3 ) og så herefter holde antallet af mennesker neutralt herefter. ( tænk engang kun 20% af verdens befolkning har rent faktisk haft økonomi til at flyve en gang her i livet, ergo må der være en enorm underklasse som selv ved lille økonomisk fremgang vil kræve endnu flere resourcer end de tal vi bruger idag hvis de får økonomisk fremgang... og så skal der først rigtigt produceres mere ).

Vi bør yderligere ej heller glemme at modernisere det økonomiske systemer på globalt plan. Som tingen er skruet sammen idag belønner man folk som producere/sælger mere, og alt hander i bund og grund om forbug/efterspørgsmel og at tjene penge.
Tænk hvis man gjorde tingene anderledes og lavede kvoter over f.eks. hvor mange biler en person måtte eje ( en bil pr person er vel nok, måske var det smart hvis en familie kun måtte have en lille og en stor bil ).
Hvad vil naboer lærte at hjælpe hinanden og deles om tingene... f.eks. peter har en trailer, knud har en hæk klipper og anders har en motorsav og så deles om det frem for vi alle skal have noget som ligger 99% af tiden i garagen.
Og hvorfor kunne 4 pensionister ikke deles om en bil indl forsikring/drift osv. det ville alle vinde på.
Hvis alle gjorde tingene lidt anderledes så ville det spare miljøet penge og færre ting skal produceres. MEN det vil jo betyde færre penge i statskassen, med mindre man så hæver afgifter på alle vare.
I bund og grund ende vi så tilbage ved penge problemer/forbrug/produktion og vækst og menneskeheden i en nødeskal... 1+1=2 mere mere mere mere mere.

Ærligt talt hvad skal verden dog med 7,7 mia mennesker eller 11,2mia i år 2100, især når menneskeheden er nået til det punkt hvor supercomputere/ai og selvkørende dit og dat kan erstatte rigtigt mange mennesker om f.eks. 15 år.
Hvad skal alle disse mennesker leve af når de fysisk ikke længere skal være med til at producere mere mere mere.

  • 13
  • 13

Til fjernvarmens generalforsamling i april foreslog jeg, at man helt lukkede for fjernvarmen i sommer månederne, idet varmetabet i ledningsnettet om sommeren er større end forbruget, som primært går til varmt vand.
Jeg fortalte, hvordan jeg med en lille solfanger jeg selv har lavet, havde rigelig med varmt vand, og tog et bad i vores lukkede have, sommetider to gange om dagen.
Dette faldt ikke i god jord, og nogen mente at det var primitivt at tage bad på denne måde.
Man giver åbenbart ikke frivilligt afkald på de priviligier man har, for at tage hensyn til miljøet.

  • 9
  • 11

Der er jo ikke kraftværker alene. Det er også processindustri af cement, af mursten, af jern, af aluminium m.fl.
Det er også afbrænding af affald, hvor noget er tvingende nødvendigt og meget kan undgås hvis der blev sorteret til genbrug først.
Det er også rovdrift på naturen hvor jordens naturlige cyklus forstyrres mere end godt er. Herunder olie og gas og træ og hav og landbrug og industri og flere.
Det er også behovet for transport på korte og lange ture.
Det er også behovet for kraftværker til en stor befolkningsvækst og højnelse af levestandard.
Vi skal jo spise for at undgå oprør og krig. Men befolkningstilvæksten skal stoppes eller minimeres, for dette giver et behov for kraftværker som politikere ikke kan sige nej til, for netop at undgå oprør eller at højne levestandard.
Så der skal justeres eller minimeres eller optimeres på alle fronter. Kort sagt energi optimeres på alle fronter.

  • 12
  • 3

Endelig synes jeg, at artiklen lægger op til, at der skyndsomst bør deponeres noget kulstof fra biosfæren


Der er ikke meget ved at grave biokoks ned så længe andre graver kul op. Vi skal have stoppet kulafbrænding, og det kan kun gå for langsomt. Det samme gælder tjæresand.

Resten af de fossile brændstoffer er der heldigvis ikke nok af til at de alene kan gøre verden ubeboelige, men kulreserverne er stort set uudtømmelige.

  • 8
  • 5

Yderligere ( undkyld mig det lyder barsk ) så kan vi håbe på en blobal pandemi så som den sorte død, pest, ebola, murteret virus dit og dat vil kappe et par mia. af antalle af mennesker på kloden.. ( eller ww3 ) og så herefter holde antallet af mennesker neutralt herefter.


Jeg har sagt det mange gange før: Hvis du gerne vil udrydde folk så foreslår jeg at du starter derhjemme. Det batter ikke noget at udrydde folk i ulande, de har ikke en CO2-udledning som betyder noget.

Derudover virker pandemier (eller for den sags skyld katastrofer og krige) ikke. Reproduktionen stiger dramatisk bagefter.

  • 19
  • 2

I 1850 var der 1,25 mia. mennesker på Kloden, 1950 steget til 2,5 mia og i 2019 har vi nået 7,7 mia. Samtidig er den gennemsnitlige levealder steget. Det betyder, at der skal produceres flere fødevarer og mere energi. Det udleder CO2 og den stigende udledning er nødvendig for at øge plantevæksten i fødevareproduktionen. Hvis man vil undgå CO2-udledning fra energiproduktionen, bør man være så modig, at indrømme, at kun atomkraften kan levere varen. Både DFR og MSR er værd at udvikle og sætte i serieproduktion. Kan u-landene få billig CO2-fri energiproduktion, vil velfærden vokse og behovet for store børneflokke vil tage af.

  • 5
  • 10

Det betyder, at der skal produceres flere fødevarer og mere energi. Det udleder CO2 og den stigende udledning er nødvendig for at øge plantevæksten i fødevareproduktionen

- netop! En kommentar fra Indien:

The problem with climate “science”, however, is that the data – which are telling us to relax – fly in the face of the strong tendency of its advocates to bully us into a panic. We are asked to drop all common sense and to accept that CO2 – a monumentally insignificant fraction of the air – is the control knob of the climate...

https://timesofindia.indiatimes.com/blogs/...

  • 1
  • 13

Harry - kilde?

Prøv at se under Wltp reglerne, der kan det endda være at det er beregnet efter alle de lande der har tilsluttet sig Wltp reglerne, men tror den bliver beregnet efter de regionale forhold, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige EU da vi ellers skulle have forskellige værdier i de forskellige EU lande. Mærkeligt nok bliver den energi der bliver brugt på fremstilling af diesel og benzin ikke medregnet i bilens co2 belastning, for hvis den skulle medregnes skulle man dertil lægge omkring det hvad der svarer til 4-5 kWh pr liter diesel og noget mindre for benzin.

  • 5
  • 2

De fremtidige omkostninger vedr. global opvarmning vil stige, pr. ekstra grad kloden opvarmes.
Har vi en estimeret pris, pr. ton CO2, for de forskellige temperaturstigninger?
Her tænker jeg på +2, +3, +4, og +5 grader.

Prisestimater pr. ton på 40$ (~265kr) [1] og op til 805$ (~5323kr) ændrer ret dramatisk på alvoren.

  • Koster et ton CO2 40$: Ca. 0,70kr pr. liter Diesel [3]
  • Ved 805$: 14,05kr pr. liter Diesel [3]

Det første er negligerbart, det andet næppe så.
Nogen med relevante kilder eller input?

[1] https://www.edf.org/true-cost-carbon-pollu...
[2] https://www.nature.com/articles/s41558-018...
[3] http://ecoscore.be/en/info/ecoscore/co2 2,64kg CO2 pr. L diesel, uden faktorer til transport mv.

  • 1
  • 5

Jeg har sagt det mange gange før: Hvis du gerne vil udrydde folk så foreslår jeg at du starter derhjemme. Det batter ikke noget at udrydde folk i ulande, de har ikke en CO2-udledning som betyder noget.

Muligvis ikke, selv om en million mennesker dog udleder 1000 ton CO2 om dagen, bare fordi de trækker vejret.
Men de skal ikke desto mindre have mad og rent vand, og jo færre vi er om at dele disse ressourcer, jo mindre skal vi dyrke - og bore/grave - med dertil hørende udledning af alt muligt.

Det lyder sikkert kynisk, men der er ingen grund til at have en masse mennesker, bare for at have en masse mennesker.
Dette er på ingen måde begrænset til u-landende, men det er desværre dér hvor kvinder på grund af undertrykkelse eller religion eller begge dele får flest børn.
Og man bør altså kunne sige sig selv, at ingen biosfære med endelig udstrækning kan indeholde et evigt voksende befolkningstal.

Historien om riskornene på skakbrættet viser med al ønskelig tydelighed, hvor hurtigt bare en fordobling af befolkningen for hver generation hurtigt stikker fuldstændig af.

  • 3
  • 6

Uanset hvad, vi skal da ikke have kulkraft i år 2019. Vi skal da heller ikke have dieseltog og om få år heller ikke diesel- eller benzinbiler.

Uanset klimaforandringer, vi skal da ikke have det svineri længere.

Venstrefløjen vil gerne være grøn og højrefløjen gerne være uafhængige af olien fra araberlandene belært af oliekriserne - er det virkelig så svært at komme i gang?

  • 15
  • 3

...sammen med anden industri.
Det er stationæret og derfor kan man “let” håndtere udledningen - det koster bare penge.

Biler (inkl. lastbiler), motorcykler, knallerter, fly og mindre skibe er det store problem - store skibe kan have lign. anlæg som på landjorden.

Der skal forskes i nem, økonomisk og helst lille løsning på CO2 problemet, helst noget med at spalte C fra O2 for O2 kan vi bare sende ud i atmosfæren og også kondensere til vanddamp (da det bliver næste problem) til industrien.

  • 0
  • 2

Det er sådan her i landet, at et firma eller et supermarked, skal betale en afgift, hvis spildvarmen fra henholdsvis produktion og køleanlæg, udnyttes til opvarming.
Nogle store IT firmaer, havde planer om at bygge et data anlæg i Jylland, men har formentlig trukket sig, efter at være blevet bekendt med skatte reglerne. Har vel ikke brudt sig om, at skulle betale en afgift 2 gange, første gang ved købet af el, og igen ved udnyttelsen af spildvarmen, som et fjernvarmeselskab gerne vil aftage.
Hvis staten også er interesseret i at tænke på miljøet, og lidt mindre på kroner og øre,
bør den istedet påskønne initiativer, som kan reducere energi forbruget.

  • 3
  • 3

Prøv at se under Wltp reglerne, der kan det endda være at det er beregnet efter alle de lande der har tilsluttet sig Wltp reglerne, men tror

Harry - Wlpt reglerne oplyser kun KWh forbruget pr. km. - ikke hvordan KWh'en er kommet til verden.

Meget tyder på du har uret, bl.a. Klimarådet bruger aktuel dansk miks for at udregne CO2 belastningen over bilen levetid. Her bemærkes dog at det er lande aktuelle CO2 belastning for fremstillingen af bilen og batteri der anvendes

https://www.klimaraadet.dk/da/system/files...

Også FDM anvender DK energimiks https://fdm.dk/alt-om-biler/elbil-hybridbi...

  • 2
  • 0

2250 flere ATOMKRAFTVÆRKER, så er hele verdens nuværende el-forsyning CO2 fri og uden giftig røg, og millioner af tons giftig aske.

Her taler jeg om EPR reaktorer på 1600 MWe og en årlig produktion på 13 TWh.

Men det kommer naturligvis ikke til at ske, istedet bygger vi vindmøller og solceller, som aldrig kommer i nærheden af stabil 24/7 produktion, uanset hvor mange batterier, og varme stenbunker, vi bygger.

  • 3
  • 18

Er på ca. 1 mia tons om året. Hvis vi erstatter det med uran/thorium i en G IV reaktor, skal der kun 300 tons uran/thorium til at erstatte 1 mia tons kul. En en G III reaktor skal der 75.000 tons uran til.

  • 3
  • 6

til, at investere for et afkast på 1%? Vi må regne ud hvor stor CO2eq-kvote hver jordbo kan have til rådighed. Målet må så være, at klare sig med det - uden bortforklaringer;)

Det er ikke en (acceptabel) idé, at satse på reduktion af populationen og som andre har påpeget løser reduktion på kort sigt ikke nødvendigvis den langsigtede udfordring.

  • 0
  • 0

Man må gå udfra at de oplades med det mix af effektkilder der findes globalt

Svend - hvorfor? Og mon ikke en dansk elbil ca. oplader med et dansk energimiks på 235 gr CO2/ KWh? For ikke at tale om Frankrig med et miks på 45 gr CO2/ KWh

Taler vi f.eks. Estland el. Polen går regnestykket nemt gå den forkerte vej!

Kan du ikke se ud over Danmarks grænser? Artiklen taler om hele verden, så det er vel rimeligt i første omgang at se på det globale energimix.
Som et specifikt eksempel kan man se på Kina, der sælger rigtig mange elbiler, men deres strømmix er i stor stil baseret på kul. Det giver altså ikke nogen væsentlig CO2 reduktion, men flytter dog en del anden forurening ud af byerne.

Er der i øvrigt ikke en modsætning i at stoppe nye kraftværker og samtidig skifte til elbiler?
Nu er det egentlig et tankeeksperiment, så alt er muligt, selvom det ikke er helt realistisk.

  • 2
  • 5

Kan du ikke se ud over Danmarks grænser? Artiklen taler om hele verden, så det er vel rimeligt i første omgang at se på det globale energimix.

Svend - Hvor er dokumentation for at der regnes med et globalt gennemsnit CO2 for elbiler ?
Nu har jeg bedt om det et par gange hos en anden debatør; men han er vist gået i flyverskjul

Unece/ WLPT går ikke længere for elbiler end at opgive energiforbruget/ KWh pr km!

Klimarådet (Statslig råd) har herefter regnet et km gennemsnit CO2 ud, hvor man anvender CO2 for producentlandets energimiks og det danske CO2 energimiks.

Jeg har ikke lyst til at kalde dig noget svinsk; men det nærmer sig hvis du ikke hurtigt disker op med noget dokumentation.

For mig handler det netop at tænke Globalt - ingen grund til at indføre elbiler i Estland med et energimiks på 800 gr CO2/ KWh - det ville kun medføre en forøgelse af udledninger! De må hellere bruge penge på at opføre nogle vindmøller eller KK-værker -

Al mulig grund til at fremskynde elbiler i Frankrig med deres 45 gr CO2/ KWh energimiks

  • 3
  • 3

"Med den fødevare produktion vi har globalt i dag kunne vi uden de store problemer brødføde 20 milliarder mennesker."

Ja, hvis vi bliver fodret med vægtskåle under stor kontrol og perfekt fordeling under lokale forhold som ikke kræver stor transport. Og vi æder et optimalt miks af mad.

Fantastisk liv at stile efter...Hvis man vil leve som et produktionsdyr i en stald. Ingen fatter, hvor dystopisk det argument er - for så ville de skrige og løbe rundt i cirkler.

  • 1
  • 0

Med den fødevare produktion vi har globalt i dag kunne vi uden de store problemer brødføde 20 milliarder mennesker.

Ja, den har jeg hørt før. Det lyder som om de syv mia. mennesker vi er i dag ikke er noget problem.
**Men for det første, **så er alle disse fødevarer ikke dér hvor disse mennesker er.
**For det andet, **dem som har brug for dem, har ikke råd til dem, og dem som producerer dem vil ikke forære dem væk.
**For det tredie, **så er det jo glimrende at vi kan brødføde 20 mia. mennesker, så længe vi kun er syv, men kan vi også brødføde 20 mia. mennesker den dag vi rent faktisk er 20 mia.? Og derfra kommer der stadig flere, og så kan vi altså ikke brødføde dem længere. Så fordi vi kan i dag, så er det på ingen måde sikkert at vi kon om 50 år.

Som jeg skrev længere oppe, hvorfor skal vi bare blive flere og flere? Hvad er målet med det?
Hvis vi nu i det mindste kunne stabilisere verdens befolkning på hvad den er nu, så var vi da en del bedre hjulpne.

  • 4
  • 0

@ Benny Amorsen, som i tråden ” Problemet er der er for mange mennesker på kloden” svarede:

””Der er ikke meget ved at grave biokoks ned så længe andre graver kul op.””

Jo, - hvor og så længe der er rigelige ubrugte bio-ressourcer, kan der produceres og deponeres biokoks, uden at det behøver at reducere indsatsen rettet imod fortrængning af kulanvendelse.

Deponering af biokoks i landmændenes dyrkningslag giver endvidere god mening fordi: a) de fine og stort set uforgængelige kokspartikler varigt kan gøre især grovsandet jord (som den vestjyske) bedre til at holde på vand og næringsstoffer, b) - hvorved der deponeres yderligere kulstof pga. af et større (f.eks. årligt efterladt) rodnet, c) arealudbyttet vokser og således også mængden af f.eks. halm, der kan leveres til kraftvarmeværket, d) adderingen synes at reducere markernes emission af lattergas, e) adderingen, som kan være med mange års mellemrum, og i princippet nærmest én gang for alle, går godt i spand med – bl.a. dieselbesparende og humusbevarende – ”reduceret jordbehandling”.

Der er også grund til at indlede det, vi – f.eks. her i DK/i en landsdel – vil gøre med evt. stadig tilovers værende, organiske restprodukter, når der ikke længere anvendes kul, for det tager en årrække at udvikle, opskalere og implementere en væsentlig anlægskapacitet til produktion af biokoks.

I Danmark er den ubrugte bio-ressource primært lavværdige organiske restprodukter som overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre kommunale og industrielle restprodukter, der pt. i hovedsagen spredes på landbrugsjord og således omsættes bakterielt under åben himmel. Dette giver anledning til emission af (også) stærke klimagasser, ligesom miljøbelastende indholdsstoffer kalder på effektiv termisk oprensning samt vandmiljøbeskyttende og importbehovsbegrænsende regional omfordeling af især ressourceknap men livsvigtig fosfor.

Det hører også med i billedet, at bio-kraftvarmeværker kan gøres mere økonomiske, hvis de kan opnå flere årlige driftstimer ved forskydning af produktionen imod f.eks. biokoks og pyrolyseolie/syntesegas, når der kun i mindre grad er behov for el og varme.

Mit bedste (men ikke uvildige) bud på et godt udgangspunkt for alt det nævnte er stadig den brændselsfleksibilitetsgivende og aske-/biokoks-separerende lavtemperaturforgasser, som kan ”forkobles” både eksisterende og nye (direkte) træfyrede (inkl. dertil konverterede) kraftvarmeværker. (Se evt. https://www.forgasning.dk/sites/default/fi... ).

PS: Produktion af biokoks er ingen kunst, for biokoks er det samme, som det vi tidligere - med røde ører - kaldte kokstab (= kulsort i stedet for grå aske). Man skal altså blot spare på forgasningsmidlet (=luft og evt. vanddamp) og/eller overbelaste forgasseren med brændsel. Det vigtige er at forgasseren er udformet med henblik på at producere ikke-sintret aske med plantetilgængelige næringsstoffer og lavt indhold af både fordampelige tungmetaller og giftige polyaromater (PAH).

  • 1
  • 0

En yderligere årsag til, at Ing.dk bør gøre sig den ulejlighed at skelne mellem fossilt og biomassefyrede kraftværker er, at pt. fossilt fyrede kraftværker, der måtte blive konverteret til biomasse jo så ikke vil bidrage med (netto) CO2-emission i deres restlevetid. Under gode forudsætninger kan konverterede kraftværker endda blive ”CO2-negative”.

(-skriver jeg, fordi artiklen jo i høj grad handler om, hvad pt. eksisterende anlæg vil bidrage med i deres restlevetid).

  • 0
  • 0

Jeg har ikke lyst til at kalde dig noget svinsk; men det nærmer sig hvis du ikke hurtigt disker op med noget dokumentation.


Hvad er det du vil have dokumenteret?
I øvrigt stod der i overskriften nye biler og kraftværker. Senere stod der så at det var benzin og dieselbiler, samt fossile kraftværker.
Jeg påpegede blot at en elbils CO2 udledning afhænger af hvordan strømmen er lavet og ser man globalt på det må det være rimeligt at midle over globen på en eller anden måde.
Men det er åbenbart svinsk at se det på den måde.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten