Stop for a-kraft sætter blus på kulovne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stop for a-kraft sætter blus på kulovne

Da den tyske kansler Angela Merkel i tirsdags annoncerede midlertidig lukning af syv a-kraft-værker, pustede hun samtidig til ilden i de europæiske kulkraftværker. De leverer hovedparten af den kapacitet, der står klar til at træde til, når der mangler billig strøm fra de gamle a-kraft-værker.

I første omgang mangler der ikke kapacitet til at producere strøm. Men kulstrømmen og til dels gaskraft, som træder i stedet for kernekraften, er dyrere. Derfor begyndte også de danske strømpriser at stige allerede efter jordskælvet i Japan i sidste uge. Med op fulgte prisen på CO2-kvoterne, som der bliver kamp om, hvis vi skal brænde mere kul af.

»Europa kan ikke lukke alle a-kraft-værker 'over night',« fastslår EU-chef Ulrich Bang, Dansk Energi. Han konstaterer, at de leverer over en fjerdedel af europæernes strøm. Det er for meget at erstatte på én gang.

Bare den stresstest, som EU-Kommissionen har bebudet på de europæiske a-kraft-værker, bliver ifølge Ulrich Bang så omfattende, at den vil få priserne til at stige, og den må koordineres grundigt for at undgå mangelsituationer.

Japan-katastrofen har under alle omstændigheder slået a-kraften tilbage, mener Jørgen Henningsen, tidligere energi-chefrådgiver i EU og medlem af regeringens klimakommission.

»Alle steder vil man indtage langt forsigtigere holdning til kernekraft. Det antal nye a-kraft-værker, der bliver besluttet inden for de næste fem år, er tæt på nul,« vurderer han.

Det skyldes dog ikke udelukkende katastrofen i Japan, men også at strømprisen er for lav til at forrente investeringer i nye kraftværker. Det gælder ikke kun atomkraft, men også alle andre teknologier. De nye vindmøller og solceller i Europa bliver drevet af politikernes garanti om minimumpriser for strømmen, som ligger langt over markedet.

Ifølge Ulrich Bang kan Europa ikke udelukkende satse på sol og vind.

»Vi er hele tiden nødt til at have kraftværker, der balancerer vinden. Det kan være biomasse, kul eller gas,« siger han.

Hvilket forhold der bliver mellem energikilderne, hvis politikerne vinker farvel til a-kraften, tør hverken han eller Jørgen Henningsen spå om. Det afhænger helt af priserne, og hvor villige politikerne er til at betale for forsyningssikkerhed, så der er flere forskellige energikilder at vælge imellem.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten